Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag.

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Kolding 2009, ver 01 1 af 23

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i Designledelse fra og med 1. september Studieordningen er godkendt den 1. juli 2009 (ver. 01) af Kolding 2009, ver 01 2 af 23

3 Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DESIGNLEDELSE Faglig profil Kompetencebeskrivelse for Designledelse ERHVERVSRELEVANTE KOMPETENCER EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE TILRETTELÆGGELSE M.V UDDANNELSENS OPBYGNING Fag, moduler og projekter Fagbeskrivelser og prøveformer TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet ADGANGSKRAV M.V KANDIDATUDDANNELSEN NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagsammensætning PRAKTIKORDNING TVÆRFAGLIGE EMNER Emne Omfang og gruppearbejde Aflevering og bedømmelse KANDIDATSPECIALET Emne Omfang Tilmelding Specialebehandling BESTÅKRAV M.V EKSAMENSVÆGT OG GENNEMSNITSUDREGNING EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER STAVE- OG FORMULERINGSEVNE EKSAMENSSPROGET INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENSTIL- OG AFMELDING LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER KLAGER OVER EKSAMEN Kolding 2009, ver 01 3 af 23

4 6. ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER Kolding 2009, ver 01 4 af 23

5 1. Uddannelsens overordnede formål Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med kandidatuddannelsen er: at udbygge den studerendes faglige viden og kunne og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 3 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i Designledelse I kandidatuddannelsen i Designledelse sammentænkes kernefagligheder fra designstudiet, samfundsvidenskab og humaniora. Uddannelsen fokuserer på den fysiske og visuelle formgivning som udgangspunkt for værdiskabelse i en kommerciel og kulturel kontekst Faglig profil Kandidatuddannelsen i Designledelse ved Syddansk Universitet kan gennemføres som følger: Den studerende skal efter opnåelsen af kandidatgraden både kunne demonstrere et bredere perspektiv på designledelse end de kompetencer, der er opnået på bacheloruddannelsen, og ny faglig kompetence i forhold til den forudgående grad. Kandidatuddannelsen i Designledelse har til formål at bibringe kandidaten tværfaglige færdigheder og indsigter, som kvalificerer den studerende til at varetage, samordne og koordinere kreative, kommunikative, økonomiske og organisatoriske aspekter af designprocesser og -ledelse i erhvervsvirksomheder og organisationer. Kolding 2009, ver 01 5 af 23

6 1.1.2 Kompetencebeskrivelse for Designledelse Den studerende skal ud over de kompetencer, der er opnået på bacheloruddannelsen, selvstændigt kunne træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger på baggrund af de erfaringer, som opnås via tværfagligt projektarbejde med fokus på praksisnære designledelsesprocesser. Uddannelsen sigter mod at udvikle kandidater, der i særlig grad kan konceptualisere, reflektere og agere med henblik på at skabe bæredygtige forretningsløsninger og modeller. Det indebærer kvalificering af: 1. Evnen til at kreere og konkretisere innovative og strategiske formgivningsløsninger 2. Evnen til at analysere og kvalificere formgivningsløsningens kommunikative, kulturelle og kommercielle potentiale 3. Evnen til at organisere og operationalisere samspillet mellem processer af kreativ, teknisk, administrativ, økonomisk og markedsføringsmæssig art i relation til udviklingen af formgivningsløsninger fra idé til kommercialiseringsfase Kandidatuddannelsen indeholder følgende faglige toninger: Designproducer, der arbejder med udvikling af idéer, koncepter og strategier i relation til design Designmanager, der kombinerer økonomi og markedsforståelse med kreative og innovative projekter Designkommunikator, som arbejder med strategisk kommunikation og research kombineret med designudvikling Kompetencebeskrivelse for Designproducer Den studerende med designproducertoning vil opnå en videreudvikling af de fagspecifikke kompetencer fra bacheloruddannelsen, eksempelvis via visuel analyse og strategi, visualisering og designproces og brugerdreven innovation. Derudover opnås ny faglig kompetence i forhold til bacheloruddannelsen inden for erhvervsøkonomi og kommunikation. De tværfaglige projekter sikrer en integreret kompetence i designledelse. Kompetencebeskrivelse for Designmanager Den studerende med designmanagertoning vil opnå en videreudvikling af de fagspecifikke kompetencer fra bacheloruddannelsen, eksempelvis via udvikling af forretningsidéer, produktion og økonomistyring, markedet og forandringsledelse. Derudover opnås ny faglig kompetence i forhold til bacheloruddannelsen inden for designproduktion og kommunikation. De tværfaglige projekter sikrer en integreret kompetence i designledelse. Kompetencebeskrivelse for Designkommunikator Den studerende med designkommunikatortoning vil opnå en videreudvikling af de fagspecifikke kompetencer fra bacheloruddannelsen, eksempelvis via designanalyse, form, betydning og værdi og designkommunikation. Derudover opnås ny faglig kompetence i forhold til bacheloruddannelsen inden for designproduktion og erhvervsøkonomi. De tværfaglige projekter sikrer en integreret kompetence i designledelse. Kolding 2009, ver 01 6 af 23

7 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Kandidatuddannelsen i Designledelse giver mulighed for beskæftigelse bredt inden for service- og industrierhvervsvirksomheder såvel private som offentlige. Typiske job for kandidater med denne kompetenceprofil: Product manager Designchef Designkonsulent Projektleder Kolding 2009, ver 01 7 af 23

8 2. Tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Uddannelsens opbygning Fag, moduler og projekter Uddannelsen er sammensat af fagmoduler, tværfagsmoduler samt speciale. Fagmoduler er fagspecifikke, hvor der enten fokuseres på designproduktion, designkommunikation eller design management. Tværfaglige moduler er projekter, hvor de studerende arbejder i tværfaglige teams i samarbejde med undervisere fra de tre profilområder på løsning af konkrete og fiktive cases om designprocesser og designledelse. 4.sem Kandidatafhandling 3.sem 2.sem VALGFAG Eksempel: Design og Brugerdreven innovation 5 ECTS Visualisering og designproces Designkommunikation 5 ECTS Form, betydning og værdi VALGFAG Eksempel Projekt -ledelse 5 ECTS Strategi, økonomi og ressourcer. 30 ECTS Tværfagligt projekt ECTS Tværfagligt projekt 2. 1.sem 5 ECTS Visuel analyse og strategi 5 ECTS Designanalyse 5 ECTS Udvikling af forretningsidéer 15 ECTS Tværfagligt introprojekt 1. Designledelse - hvad er det? 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Fagmoduler Valgfag Tværfaglige projekter og kandidatafhandling t Kolding 2009, ver 01 8 af 23

9 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. 2.2 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Fakultetets udfyldende bestemmelser: Kolding 2009, ver 01 9 af 23

10 2.2.1 Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke har bestået minimum 60 ECTS i en sammenhængende periode på 2 år. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Hvis det efter den sammenhængende periode på 2 år besluttes at bringe indskrivningen til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på henvendelserne, eller hvis den studerende udebliver fra vejledningstilbuddet, bringes indskrivningen til ophør. Kolding 2009, ver af 23

11 3. Adgangskrav m.v. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Adgangsbekendtgørelsen 9 Evt. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidat i Designledelse er en tværfaglig uddannelse med det overordnede formål at uddanne designledere. Kandidaterne opnår kompetencer til ledelse af designprocesser. Uddannelsen bygger videre på og sammentænker følgende fagligheder: samfundsvidenskabelige, humanistiske og designmæssige kompetencer. Studerende har mulighed for at give deres uddannelse en særlig profil ved at udbygge deres adgangsgivende kompetencer i de tværfaglige projekter og kandidatafhandlingen. I. Adgang til kandidatuddannelsen har humanistiske, samfundsvidenskabelige og tekniske bachelorer eller diplomingeniører med minimum 45 ECTS i én af følgende fagligheder: Erhvervsøkonomi og ledelse (eksempelvis tilvalg i erhvervsøkonomi) Kommunikation (eksempelvis tilvalg i kommunikation) Design (eksempelvis tilvalg i design) Eksempler på uddannelser, der har direkte adgang: Design og kulturøkonomi, HA og HA-kombinationsuddannelser, BA int./sprøk, BA negot., en humanistisk bachelor med tilvalg i design, diplomingeniører i integreret design eller interaktivt design, bachelordel af civilingeniør med 45 ECTS i ledelse eller økonomi. Kolding 2009, ver af 23

12 II. Adgang til kandidatuddannelsen har desuden studerende med 3 års studier på bachelorniveau i design. Eksempler på uddannelser, der har direkte adgang: 3-årig uddannelse fra Designskolerne i Kolding og København. Alle ansøgere skal medsende motiveret ansøgning. (skal skrives på ansøgningsskemaet) Såfremt ikke alle kvalificerede ansøgere kan optages, udvælges ansøgerne efter den motiverede ansøgning. III. Øvrige ansøgere, der ikke opfylder kravene i pkt. I og II kan søge om optagelse og vil efter ansøgning eventuelt kunne få dispensation via suppleringsmoduler. Kolding 2009, ver af 23

13 4. Kandidatuddannelsen 4.1 Normering Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Betegnelse Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i designledelse (Candidatus magistrae). Uddannelsens engelske betegnelse er Master of Arts in Design Management. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20 og Uddannelsens sammensætning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modelopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21, 72 og 74 Kolding 2009, ver af 23

14 Fagsammensætning. Fagtitel Semester ECTS-værdi Censurform og bedømmelse Udvikling af forretningsidéer (obl). 1 5 Ekstern censur. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse. Designanalyse (obl) 1 5 Ekstern censur. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse Visuel analyse og strategi (obl) 1 5 Ekstern censur. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse. Tværfagligt introprojekt (1): Designledelse, hvad er det? (obl) 1 15 Internt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse Strategi, økonomi og ressourcer (obl) 2 5 Internt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse Form, betydning og værdi (obl) 2 5 Internt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse Visualisering og designproces (obl) 2 5 Internt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse Tværfagligt projekt (2) (obl) 2 15 Internt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse Valgfag 3 5 Prøveform og censur udmeldes via fagbeskrivelse Designkommunikation (obl) 3 5 Ekstern censur. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse. Tværfagligt projekt (3) (obl) 3 15 Internt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse. Valgfag 3 5 Prøveform og censur udmeldes via fagbeskrivelse Kandidatspeciale 4 30 Eksternt bedømt. Karakter efter 7- trinsskala. Prøveform udmeldes via fagbeskrivelse. Eksempler på valgfag: Projektledelse Design og brugerdreven innovation Valgfag i øvrigt oplyses ved semesterstart på web under den aktuelle uddannelse Kolding 2009, ver af 23

15 4.4 Praktikordning Praktikordninger vil fremgå af de eventuelle fagbeskrivelser. 4.5 Tværfaglige emner Emne I tværfaglige moduler udarbejdes projekter, hvor de studerende arbejder i tværfaglige teams i samarbejde med undervisere fra de tre fagområder om løsning af konkrete og fiktive cases om designprocesser og designledelse. De tværfaglige moduler omfatter emner, som indgår i fagmodulerne på samme og foregående semestre. Den fagansvarlige laver semesterplan, hvoraf aktiviteterne vil fremgå: forelæsninger, gæsteforelæsninger, work-shops, casearbejde, virksomhedsbesøg, studenterpræsentationer, mv Omfang og gruppearbejde De tværfaglige moduler svarer til 15 ECTS i hver af uddannelsens tre første semestre, hvor de studerende både arbejder individuelt og i grupper Aflevering og bedømmelse Afleveringsformen er f.eks. skriftlige rapporter, visuelle præsentationer og mundtlige fremstillinger. Bedømmelsen fremgår af fagbeskrivelserne Kandidatspecialet Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat for specialets omfang, og som gælder for heltidsuddannelser. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som fælder for andet eksamensforsøg. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Emne Kandidatspecialet skal omhandle alle tre fagområder i designledelse. Det kan være med fokus på et fagområde med perspektivering til de to øvrige, eller mere tværfagligt med fokus på to eller tre områder. Kolding 2009, ver af 23

16 Omfang Indhold og formalia fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet. I vejlederaftalen indgår opgaveformulering, afleveringsfrist, og plan for specialevejledning, herunder fastsættelse af dato for midtvejsmøde. Specialet afleveres senest 5 måneder efter, at vejlederaftalen er indgået. Den mundtlige eksamen i specialet sker senest 8 uger efter aflevering. Juli måned medregnes ikke i to nævnte frister. Studienævnet kan dispensere herfra. Eksamenstidspunktet meddeles af studieadministrationen. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, tæller det som et eksamensforsøg. Den lokale uddannelsesansvarlige skal i så fald godkende en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidigt en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg Tilmelding Efter emnevalg skal en vejlederaftale udfyldes og afleveres på Studieservice, Kolding. I aftalen angives opgavens emne samt afleveringsfrist. Aftalen skal være underskrevet af studerende, uddannelsesansvarlige og vejleder(e) før aflevering på Studieservice, Kolding Specialebehandling Senest 5 måneder efter, at aftalen om specialevejledning er indgået, afleverer den studerende et skriftligt speciale, der præsenterer arbejdet. Specialet afleveres i 3 eksemplarer samt som fil (på CD-rom, USB e.lign) Tidspunkt og sted for behandling af specialet meddeles ved opslag senest 7 dage før behandlingen finder sted. Behandling af specialet er offentlig, medmindre andet meddeles. Behandling af specialet foregår på Syddansk Universitet. Kolding 2009, ver af 23

17 4.7. Beståkrav m.v. En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Jf. Karakterbekendtgørelsen Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen bestået Eksamensvægt og gennemsnitsudregning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning, hvor karakter gives efter 7 trinskalaen, afhænger af fagets ECTS-værdi og indregnes som her beskrevet: 10 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. 5 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 0,5. 15 ECTS tværfaglige projekter: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,5. Speciale: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 3,0. Kolding 2009, ver af 23

18 5. Eksamen m.v. For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.3 Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Reeksamen kan have en anden prøve- og bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Kolding 2009, ver af 23

19 5.4 Sygeeksamen Sygeeksamen bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning, vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. Sygeeksamen afholdes på samme tidspunkter som reeksamenerne, hhv. februar og august. Reeksamen kan have en anden prøveog bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Prøveform- og bedømmelsesform vil blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. 5.5 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.6 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Desuden vil der efter studienævnets nærmere bestemmelser være mulighed for at medbringe egen computer og /eller USB enheder til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o.lign. må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. 5.7 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelse af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11 Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Større skriftlige opgaver defineres som opgaver, der afleveres i rapportform, og hvor den enkelte studerendes bidrag udgør 10 sider eller derover. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. 5.8 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5 Kolding 2009, ver af 23

20 5.9 Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatspecialet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamenbekendtgørelsen Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig tilmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist. Kolding Universitetet kan dispensere fra tilmeldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige 2009, ver forhold af 23 Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27

21 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Eksamenstilmelding sker automatisk, når den studerende er tilmeldt faget fra fagets begyndelse eller har tilmeldt sig undervisning i faget. Tilmelding til fagets undervisning via selvbetjening kan foretages i perioden maj og nov. Endvidere kan eksamenstilmelding foretages inden for perioden oktober og marts medmindre andet er angivet i fagbeskrivelsen. Frister for tilmelding til reeksamen i februar/august måned for studerende, der i samme eksamenstermin har deltaget i ordinær eksamen i januar/juni, meddeles ved opslag på web under den pågældende uddannelse. Fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Kolding 2009, ver af 23

22 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlands uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Overgangsregler Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2009 eller senere. For studerende, optaget i 2007 eller tidligere bliver der afholdt eksamener sidste gang efter de respektive årganges studieordninger ved vintereksamen 2009/2010. For studerende, optaget i 2008 afholdes der eksamen sidste gang efter den hidtil gældende studieordning ved vintereksamen 2010/2011. Kolding 2009, ver af 23

23 De fag, der erstattes af de samme fag indholdsmæssigt, men måske har fået en anden titel, eksamineres altid efter nyeste pensum. Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende ordning, skal søge studienævnet herom. Når en studerende er overgået til den nærværende studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. Har den studerende ikke fuldført sin uddannelse inden udfasning, henvises til, at den studerende søger studienævnet, som vil afgøre hvilke fag eller studieordning, der kan erstattes med. De hidtil gældende studieaktivitetsregler erstattes pr. 1. september 2009 med nye studieaktivitetsregler, som fremgår af denne studieordnings pkt Den nye regel vil blive effektueret første gang pr. 1. september I perioden 1. september august 2011 gælder de oprindelige studieaktivitetsregler for alle studerende, som er optaget før 1. september Kolding 2009, ver af 23