Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Transkript

1 Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

2 Dagens program Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl :45: Kl :30: Kl : Kl.14:45-15:00: Kaffe og rundstykke Fokus på/opsamling ift. hjemmeopgaven fra sidst (oplæg/refleksion i netværksgr.) Kobling af målgruppefokus med læringsmodel (oplæg/gr.arb.) inkl. pause Personasoplæg inkl. refleksion i makkerpar Frokost og Walk n Talk Oplæg om (medarbejder)kompetencer Arbejde i netværksgrupper Arbejde i makkerpar Hjemmeopgave og afrunding

3 Opfølgning på hjemmeopgave Arbejd videre med jeres projektbeskrivelser især med fokus på formulering af leverancer og udarbejdelse af en overordnet milepælsplan. Send jeres projektbeskrivelse og første udkast til milepælsplan til senest den 1. juni!

4 Husk! Projektbeskrivelsen skal være så klart formuleret, at den kan forstås af alle (også folk udenfor egen organisation)!

5 Projektejerens rolle Levere de overordnede beslutninger undervejs i projektforløbet Sikre en realistisk ressourcefordeling Levere synlig opbakning til projektet over for interne og eksterne interessenter Efterspørge delresultater undervejs i projektet Evt. foretage konflikthåndtering hvis projektets interessenter kommer på tværs af andre interessenter i organisationen

6 Projektlederens rolle Ansvar for projektets fremdrift Ansvar for skabelse af overblik over opgavens indhold Sikring af projektets metode Kontakt til projektejer og andre væsentlige interessenter Skabelse af et godt klima i projektgruppen/motivere projektdeltagerne Ansvaret for at gribe ind hvis projektet udvikler sig anderledes end forventet Levering af faglig indsigt og arbejdskraft

7 Generelle fif - formål Formålet: Skal ikke beskrive hvad projektet går ud på, men svare på hvorfor projektet giver mening Skal kunne begrunde projektets leverancer Skal være præcist formuleret men må gerne være abstrakt

8 Generelle fif - formål Eksempel: Formålet er at etablere en lektiecafé på biblioteket, der har åbent hver eftermiddag mellem Bud på alternativ formulering: Formålet er at skabe et miljø på biblioteket, der kan støtte op om skoleelevers lektielæsning særligt med henblik på tosprogede børn, der ikke har rammer, der egner sig til lektielæsningen derhjemme.

9 Netværksgrupper

10 Generelle fif - leverancer Vær opmærksom på, at jo mere overordnet leverancerne er formuleret, jo svære er det at gennemskue hvordan projektet er tænkt udført jo mere man kan bryde sine hovedleverancer ned i mindre delleverancer (opgaver) jo bedre Gør det tydeligt hvilke delleverancer der tilhøre hvilke hovedleverancer, fremmer overskuelighed og sammenhæng

11 Generelle fif - leverancer Leverancer: Pas på jeres leverancer ikke får for meget karakter af målsætninger tænk hele tiden i konkrete opgaver Hvis jeres leverance har karakter af udvikling, så husk at benytte jer af metoder, som kan honorere dette fokus/understøtte det kreative/innovative element i udviklingsprocessen så det fremgår af delleverancerne hvordan I ønsker at gribe udviklingen an!

12 Netværksgrupper

13 Generelle fif - succeskriterier Hvornår er formålet opfyldt? Kendetegnet ved at være SMART: Specifik Målbar Accepteret Realistisk Tidsfastsat

14 Generelle fif - succeskriterier Eksempel: Ledelsen skal acceptere strategipapiret og bakke op i forhold til læring som højt prioriteret Bud på formulering der er SMART: Ledelsen skal pr. X/X 20XX have godkendt det udarbejdede strategipapir og: Hvis succeskriteriet også skal indeholde anden del, skal der tages stilling til: Hvordan skal ledelsen bakke op? Så succeskriteriet vedbliver at være Specifikt.

15 Generelle fif - succeskriterier Eksempel: Workshops bliver naturligt at deltage i for en stor del af personalet Bud på formulering der er SMART: Alle medarbejdere har i 20XX deltaget i mindst X antal workshops

16 Generelle fif - succeskriterier Eksempel: At børnenes lyst til at bruge biblioteket vækkes, og at de kommer igen, såvel i fritiden som på senere klassetrin Bud på formulering der er SMART: At X antal børn bruger biblioteket i 20XX, og at man ved en evaluering/stikprøve/eller lign. kan påvise at X pct. kommer igen i fritiden eller på senere klassetrin

17 Netværksgrupper

18 Spørgsmål?

19 Målgruppeanalyse kobling til læringsmodel den 9. juni 2010

20 Formålet med en målgruppeanalyse er: At give et et fyldestgørende billede af af målgruppen/målgrupperne, som et et aktuelt produkt henvender sig til.

21 En målgruppeanalyse handler om: At afdække målgruppens behov, krav og ønsker samt læringsniveau og foretrukne måde(r) at lære på både i forhold til form, indhold og sted At finde frem til de relevante spørgsmål der kan afdække disse og At vælge hensigtsmæssige metoder som kan give valide svar på spørgsmålene

22 Bud på mulige optikker/perspektiver: 1. Det strategiske valg 2. Konteksten 3. Relationen 4. Individuelle læringsstile

23 1. Det strategiske valg

24 2. Læringskontekst Vigtige overvejelser ift. skabelsen af en aktuel læringskontekst er: En fælles forståelse af hvad læring er, og hvad for en slags læring der skal i spil Definition af målgruppen, som læringsmiljøet skal rette sig mod Koblingen til den aktuelle målgruppe man ønsker at skabe læring for dvs. hvordan gør man læringsmiljøet meningsfyld for netop denne målgruppe?

25 2. Læringskontekst - eksempel Lektiecaféer: Primær målgruppe: Tosprogede børn Primære behov: At blive bedre til dansk og få konkret lektiehjælp Hensigt: At bidrage til at styrke det danske sprog hos tosprogede børn og medvirke til at flere etniske unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber og fuldfører en uddannelse

26 3. Relationen Afsender modtager? Ekspert medskaber? Formel uformel? Med andre ord: Hvilket relationelt sammenspil er i spil ellers ønskes bragt i spil?

27 4. Individuelle læringsstile Fra individ og individuel læringsstil til bevidst kommunikation (ift. en bestemt målgruppe) Nogle gange giver det mening at bruge logikken: Forskellige læringsstile appellerer til forskellige målgrupper (selvfølgelig altid afhængig af målgruppens homogenitet)

28 Perspektiver

29 Netværksgrupper

30 Gruppearbejde Som hjælp til at kvalificere jeres læringsprojekt, tag et fornyet kig på det med afsæt i de fire perspektiver: 1. Det strategiske valg 2. Konteksten 3. Relationen 4. Individuelle læringsstile Brug refleksionsspørgsmålene i den udleverede niveauinddelte læringsmodel De fire perspektiver til at komme i gang. Tænk også gerne målgruppefokuset ind på de forskellige niveauer, hvis I synes det giver mening.

31 Spørgsmål?

32 Hvad er en persona? En fiktiv (men realistisk) person Ikke et eksempel på en bruger, men en konstruktion der repræsenterer typiske egenskaber

33 Personaer hvorfor? En metode der: Systematisere og konkretisere viden om brugerne Gør det vedkommende og håndgribeligt Gør brugerne levende Skaber forståelse

34 Personaer Med andre ord: Tal og statistik vs. Kød og blod

35 Hvad kan personas På en gang 1) simplificere og 2) differenciere/nuancere Ad. 1 Operationalisere ellers uhåndgribelig viden Ad 2 Gøre forskellene mellem dine målgrupper bliver tydeligere Komme bag om fordomme

36 Hvordan laver man personas? Alt kan principielt være relevant at inddrage jo mere data, jo større troværdighed Men: Sæt en grænse for hvor meget I vil gabe over Det er ikke (raket)videnskab Brug den viden i allerede er i besiddelse af

37 Trin i dannelse af personaer 1. Identificer konteksten (hvilken sammenhæng skal personaer anvendes i)) 2. Find brugerne (indsamling af data) 3. Mønsterudformning hvad skal være beskrevet i personaerne 4. Definition og konstruktion af personaer

38 Trin i dannelse af personaer 5. Dannelse af eksempler på situationer, der får personaerne til at agere 6. Udvikling af scenarier f.eks. til brug for udvikling service i bibliotekerne 7. Validering og investering fra organisationen 8. Spredning af viden 9. Fortsat udvikling og brug (evt. workshop)

39

40 Personas - eksempel Personas udarbejdet til portalen BRUGERUNDERSOEGELSER/Sider/personas-og-tests-af-borgerdk.aspx

41 Hvordan anvender man personas? Internt i projektgruppen: Gør det muligt at overføre viden om brugerne til at udvikle ideer og produkter Kan være med til at sikre relevansen af de initiativer man tager Kan være med til at slå darlings ihjel Kan bruges som strategisk pejlemærke

42 Hvordan anvender man personas? I forhold til projektets omverden: Kan bruges til at formidle projektet Bidrage til at gøre produkter og ideer forståelige også for folk der ikke har været involverede i processen Bruges til at målrette markedsføring (internt og eksternt)

43 Refleksion

44 Refleksion Kunne anvendelsen af personas give mening i forhold til jeres konkrete læringsprojekt?

45 Walk n Talk

46 Spørgsmål til Walk n Talk Hvad er jeres vigtigste læringspointer fra formiddagens oplæg og gruppearbejde?

47 Frokost

48 Opsamling Walk n Talk Hvad er jeres vigtigste læringspointer fra formiddagens oplæg og gruppearbejde?

49 Kompetencer 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

50 Hvad er en kompetence? Et individs potentielle handlingsformåen i relation til en bestemt opgave, situation eller kontekst. Per-Erik Ellström

51 Hvad er en kvalifikation? En kvalifikation er den kompetence, som objektivt kræves på grund af arbejdsopgavens karakter og/eller som formelt eller uformelt efterspørges af arbejdsgiveren. Per-Erik Ellström

52 Kompetencer versus kvalifikationer Kort sagt er kvalifikationer at kunne eller vide noget i forhold til en bestemt opgave, mens kompetencer er hvordan man formår at bruge sine evner/kvalifikationer i forhold til løsningen af en bestemt opgave.

53 Udvalget anbefaler Styrelsens perspektiv Et forstærket fokus på kompetence- og organisationsudvikling på bibliotekerne samt en mere strategisk og systematisk tilrettelæggelse af bibliotekets tilbud med udgangspunkt i brugerne.

54 Metakompetencer Lærings- og forandringskompetencer Relationskompetencer Dialog- og meningskompetencer

55 Medarbejder kompetencer Formidlings- og undervisningskompetencer Markedsføringskompetencer Informationsteknologiske kompetencer Faglige kompetencer Ledelseskompetencer

56 De tre konkrete anbefalinger: At de enkelte biblioteker lægger en plan for, hvordan de kan understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling gennem en bred vifte af muligheder, f.eks. rekruttering, efteruddannelse, organisationsform og sidemandsoplæring At den fælles kompetenceudvikling, der i dag organiseres i CB regi, udvides og intensivers At der som led i den offentlige lederuddannelse etableres skræddersyede moduler rettet mod ledere i kultursektoren

57 Refleksion

58 Refleksion Hvilke tanker sætter udvalgets anbefalinger i gang hos jer? Hvilken relevans kan I se, anbefalingerne kan have for jeres bibliotek?

59 Kompetenceafklaring En tre-trins-raket: 1. trin Hvilke kvalifikationer kalder læringsprojektet på? 2. trin Hvilke kompetencer er tilstede i projektgruppen? 3. trin Hvordan skal der handles på kompetenceafklaringen?

60 Kompetenceafklaring 1. trin Hvilke kvalifikationer kalder læringsprojektet på? Hvilke kvalifikationer er nødvendige for at kunne indfri projektets leverancer? Fokus på opgaverne og de krav de stiller

61 Kompetenceafklaring 2. trin Hvilke kompetencer er tilstede i projektgruppen? Hvilke faglige og personlige kompetencer og erfaringer har projektgruppemedlemmerne med sig ind i projektet? Fokus på personerne i projektgruppen

62 Kompetenceafklaring 3. trin Hvordan skal der handles på kompetenceafklaringen? Hvordan udnytter man bedst muligt de tilstedeværende kompetencer? Hvordan kompensere man for de kompetencer, der måtte mangle?

63 Kompetenceafklaring 3. trin Mulige handlinger: Partnerskaber Kompetenceudvikling Rekruttering Redefinering Tilpasning

64 Arbejde i netværksgrupper (+ hjemmeopgave) Gennemfør tre-trins-raketten på jeres egne projekter Gennemfør de to første trin i raketten i den rækkefølge I har lyst til og gå derefter til trin 3.

65 Spørgsmål?

66 Sommerrefleksion

67 Spørgsmål til refleksion (15 min.) Har I nogle områder, hvor I nu mangler information, mangler at kende organisering og/eller mangler at få styr på bestemte opgaver? Lav i makkerpar en fælles målsætning for arbejdstiden inden næste møde den 1. september Lav en individuel målsætning hver især, som er accepteret af jer begge for arbejdstiden inden næste møde

68 GOD SOMMER!