Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 3 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ørslevkloster Skole er en etsporet folkeskole med 0 elever fordelt på syv årgange. For at kunne tilbyde den bedste undervisning til alle vore elever indfører vi fra næste skoleår en struktur som vi kalder "Faglighed i fællesskab". Alle skolens elever inddeles på fem hjemmehold; Hold A, B og C består af 8 elever fra 0.,., 2. og 3. årg. Hold D og E består af 22/25 elever fra 4., 5. og 6. årg. På hjemmeholdene undervises i N/T, kristendom, historie, billedkunst, Klassens tid, bibliotek, musik, idræt. Samt for mellemtrinnet håndværk og design, svømning og madkundskab. I fagende dansk, matematik, engelsk og tysk er undervisningen organiseret på faghold. Fagholdene er på fem forskellige niveauer, som eleverne skal igennem på de syv års skolegang. Ikke alle elever er lige længe på et faghold, da de rykker i takt med den faglige udvikling og ikke efter alder, som man traditionelt gør. Eleverne kan flytte faghold i løbet af et skoleår, hvis forældre, lærere og elev finder det hensigtsmæssigt. Lærersamarbejdet er organiseret i et indskolingsteam og et mellemtrinsteam, derudover samarbejder lærerne tæt i fagteam omkring fagholdene. Der udarbejdes med syv-årsplaner. SFO er en integreret del af skolen, al personale i SFO er også ansat i skoledelen, det giver et godt samarbejde omkring skolens børn. Vi samarbejder med børnehaven Troldebo og Højslev Skole vedr. gode overgange. Der arbejdes med planer om rullende skolestart. Ørslevkloster Skole samarbejder med Nr. Søby Skole og Højslev Skole om en sorggruppe for børn. Vi starter alle skoledage med morgensang. Der afholdes hvert år skolefest for hele skolen, som afslutning på et tværgående emneforløb. Fredagen inden. søndag i advent afholdes juleklippedag på skolen, hvor eleverne inviterer bedsteforældre med til at deltage. Vi afholder fastlavnsfest for indskoling og mellemtrin, hvor udklædte elever slår katten af tønden. På skolen afholdes hvert år elevrådsvalg, hvor eleverne stemmer i stemmebokse. Vi har et aktivt elevråd som laver mange arrangementer for skolens elever. Skolen arbejder tæt sammen med lokal området og der er stor lokal opbakning til skolen. Ved Ørslevkloster Skole er der en aktiv skolebestyrelse samt en aktiv forældrekreds, som bakker positivt op om skoleudviklingen. Skolens værdigrundlag Ud over det fælles værdigrundlag, som Skive Kommune har vedtaget for folkeskolerne i Skive Kommune har vi følgende tilføjelser for Ørslevkloster Skole: Vi synes det er værdifuldt at: -vi er en lille skole, hvor alle både børn og voksne kender hinanden. Det betyder at alle er trygge og at de store tager sig af de små. - at have morgensang, fordi vi mødes og opbygger et fælleskab. - at lave arrangementer på tværs af årgange, fordi vi styrker samhørighed små og store imellem og giver muligehed for at eleverne hjælper og lærer af hinanden på tværs af klasserne. -at voksne kender alle elever godt og i samarbejde kan tilrettelægge undervisningen på hold, så alle elever opnår optimal læring - at lave tidlig indsats for børn, som har brug for særlig støtte fagligt eller socialt. -at børn og voksne respekter hinanden, fordi det skaber tryghed for alle og giver et godt læringsmiljø side 3

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? - at højne det faglige niveau i alle fag - at elever trives og er klar til at få optimal udbytte af undervisningen - at sikre at alle elever får præcist de udfordringer de er klar til Hvilke handlinger er der foretaget? Vi har i skoleåret organiseret elverne på 3., 4., 5. og 6. årgang på niveaudelte hold i matematik og engelsk. Klasselærere og AKT-pædagog arbejder tæt sammen omkring enkelte elever. Der er etableret drengegruppe, hvor en gruppe drenge med særlige udfordringer arbejder både teoretisk og praktiskorienteret omkring forskellige projekter Indikatorer på at målene er nået Tilfredse elever og forældre Tilfredsstillende matematik resultater Vurdering Vi forsætter indsaterne kommende skoleår, og organiserer al undervisning på hold. Vi har stor fokus på hver enkelt elevs faglige udbytte af undervisningen Vi oplever at nogle elever er motiveret af at få flere faglige udfordringer end tidligere side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Ørslevkloster -Branding i børnehøjde eleverne skal have: - kendskab til egnen - bevidsthed om behandling af egen natur - bevidsheden om værdien i det nære Hvilke handlinger er der foretaget? Afvikling af to emneuger i efterår 203, hvor elever var inddelt i tre grupper: De tre grupper arbejde lokalt med: - Fjorden - Skoven - Livet Alle elever deltog i Kommunalt fælles arrangement på Strandtangen Alle elever var på sejltur med Mini Galatea Alle indskolingselever var i Mad Cirkus Der var tæt samarbejde med Ørslev Kloster og flere forældre var medinddraget. Der har været tæt samarbejde med lokale kræfter Vurdering Eleverne var meget optaget af emnet. Motiverende undervisning gode erfaringer med udeskole Der har været stor forældreinteresse og opbakning til emnet. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Vi er ved at være i mål med planlægningen af vores model, som vi kalder "Faglighed i fællesskab" I maj 204 blev alle elever og deres forældre orienteret om fordelingen på hjemmeholdene, og i juni 204 er eleverne fordelt på fagholdene for næste skoleår. De traditionelle er klasser fungerer ikke mere fra august 204. Der har været afholdt to forældremøder for alle skolens forældre, med stor forældreopbakning. Processen med "Faglighed i fællesskab" er et tæt samarbejde mellem skolebestyrelse og skolens personale. På forældremødet i juni var forældre samlet på hjemmeholdene med den nye "klasselærer" og der blev nedsat forældreråd. I september 204 skal alle hjemmehold have en overnatning på skolen eller et andet sted lokalt, for at styrke sammenholdet på holdet. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Vi vil arbejde målrettet med elevtrivslen på Hjemmeholdene. Vi vil styrke de gode relationer og søge at etablere nye relationer på tværs af alder omkring et fagligt indhold. Vi vil prakiserer "mesterlære", hvor store elever hjælper/underviser de små Handleplan Organisering af elever på Hjemmehold: Hold A: 8 elever fra 0.,., 2. og 3. årg. Hold B: 8 elever fra 0.,., 2. og 3. årg. Hold C:8 elever fra 0.,., 2. og 3. årg. Hold D:22 elever fra 4., 5. og 6. årg. Hold E: 25 elever fra 4., 5. og 6. årg. Hjemmeholdene er sammensat udfra følgende kriterier: - alle børn er sammen med mindst én god ven - der er en ligelig fordeling af drenge og piger på de fem hold - det er fem dynamiske hold Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Elevtrivsel, elev og forældre tilfredshed Engagerede elever samhørighed side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Skolebestyreslen vil Ørslevkloster Skole vil gerne udvikle skolens elevplaner, så det bliver et indsatsområde som skolens personale og skolebestyrelsen vil arbejde med. - Vi ønsker at de målene for den enkelte elev bliver tydligere - Vi ønsker at eleven er med til at opstille mål i samarbejde med lærere og forældre - Vi ønsker at bruge elevplanen aktivt til at vurdere, hvor eleven befinder sig fagligt og dermed til at placere eleven bedst muligt i den nye struktur Handleplan Finde brugbare skemaer/værktøjer, som kan bruges til at opnå målene, evt. videreudvikle noget af det vi tidligere har anvendt. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Engagerede elever og forældre dygtige elever side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Ørslevkloster har søgt og fået tilkendt to læringskonsulenter fra undervisningsministeriet, som vil følge og støtte en udviklingsproces på skolen. Fra lærerens undervisning til elevens læring. Handleplan Fra lærerens undervisning til elevens læring. Skolemål: - Vi vil blive klogere på elevens læring - Vi vil tilstræbe at finde en fælles forståelse af, hvad god læring er - Vi vil blive klogere på hvad der virker, ved at se på erfaringer/projekter fra andre skoler - Vi vil arbejde videns baseret - Vi vil gerne at eleven og forældre bliver mere bevidste om den enkelte elevs læringskompetencer. - Hvordan organiserer vi undervisningen, så elever opnår størst læ-ring Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker som personalegruppe at få en større fælles viden om, hvordan børn lærer. Vi ønsker at tilrettelægge al undervisning, så alle elever opnår størst mulig læring. Vi ønsker at medinddrage den enkelte elev og dennes forældre i forhold til barnets læringskompetencer. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Vores struktur hvor vi inddeler eleverne på fem hold i stedet for syv klasser stiller store udfordringer til undervisningsmaterialer, det betyder at der skoleåret vil arbejdes i fagteam vedr. valg af undervisningsmaterialer til alle fag. Vurdering og fremadrettet perspektiv Der skal laves en langsigtet plan og prioritering i forhold til indkøb af undervisningsmaterialer. Der skal udarbejdes syvårs planer for alle fag Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Elever med læse-stave udfordringer tilbydes SKUB-kurser og VAKS-forløb Elever med andre pædagogiske udfordringer tilbydes forløb i "drengegruppen" eller der etables kontakt med skolens AKT-pædagog Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi har elever der kræver at hele personalet arbejder tæt sammen om en handleplan. Vi har to enkelt integrerede elever næste skoleår. Vi har gode erfaringer med praksisnære vejledningsforløb og vil forsøge at udbygge det samarbejde med lærere fra specialklasserne næste skoleår. Ligesom vi har tæt samarbejde med PPR vedr. enkelte elever. Ørslevkloster Skole har stor erfaring og gode resulter med inklusion, når der følger ressourcer med. side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Vi har et mindre antal flersprogede elever, som ydes individuel støtte efter behov Vurdering og fremadrettet perspektiv Der er voksende udfordringer inden for området på skolen fremadrettet side 2

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 3 4 Elevrådsarbejde 3 3 Rammesætning 4 Klassen 3 4 Den enkelte elev 3 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 3

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 3 3,5 Klasseforældreråd 2 2 Skolebestyrelser 3,5 3,5 Kommunikation 3 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere 0,80 SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,40 Lærere 5,60 6 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger 0,54 Pædagogmedhjælpere Undervisningsassistenter 0,80 Teknisk serviceleder 0,67 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 203 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 203/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %. 3. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring Der forekommer aldrig undervisningsaflysninger, og elever sendes ikke hjem, før planlagt. 00 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev 5, ,2 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 36,0 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 298 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 203/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 203 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 3,6% 2,7% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Antal pt. Praktik-vejl. side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/ /204 Landsgns. 202/ /204 Landsgns. 203/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 74% 26% 0% 00% 0% 0% 7% 5% 4% 63% % 26% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Det er vigtigt for skolebestyrelsen, at børnene i den nye struktur på Ørslevkloster Skole bliver fulgt tæt. Vi har derfor ønsket at elevplanerne videreudvikles og bruges mere aktivt i kommunikationem med forældrene Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Inga Randrup Rasmussen Bodil Højlund Nielsen side 8