Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Transkript

1 Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1. Baggrund og metodik I forbindelse med Københavns Kommunes plan om at reducere byens CO 2 - udledning med mindst 20 procent fra 2005 til 2015, har Lynettefællesskabet I/S ønsket en vurdering af hvad renseanlæggenes CO 2 -udledning var i 2005 og hvad den er i dag (2011). I dette notat, har Krüger A/S opstillet et samlet CO 2 -regnskab for Lynettefællesskabet i henholdsvis 2005 og For hvert af årene, er det de driftsmæssige CO 2 -bidrag der er medtaget. Til beregningerne er anvendt Veolia Waters Carbon-Tool metodik og de CO 2 - emissionsfaktor-databaser som denne benytter. Beregningerne når frem til en samlet drivhusgasudledning som er opgjort i CO 2 -ækivalenter (CO 2 -ækv.). Det vil sige, at alle andre drivhusgasser der udledes, bliver omregnet til hvad de svarer til i CO 2 -enheder. Dette gør resultaterne mere håndgribelige og lettere at sammenligne. CO 2 - udledningen fra hjælpestoffer (ressourcer) medtager de indirekte drivhusgasbidrag som er sket i forbindelsen med udvinding og bearbejdning af stofferne. De nødvendige data (energiforbrug/-produktion, ressourceforbrug, transport mv.) er taget fra Lynettefællesskabets mijøregnskaber for de pågældende år. Forskelle i metodik i forhold til Københavns Kommune Veolia Waters metode til opgørsel af CH 4 og N 2 O bidrag afviger lidt fra hinanden. Tabellen nedenfor viser forskellene: Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus N T Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T SØBORG AALBORG AARHUS GLOSTRUP

2 Side 2 af 9 Veolia Water Carbon-Tool metodik Københavns Kommune CO2- regnskab (COWI og DMU metodik) N 2 O-udledning X kg N 2 O / ton N fjernet* Y kg N 2 O / ton N i indløb CH 4 -udledning CH 4 læk fra tanke og rør på R/A: 0,5% af produceret CH 4 CH 4 -frigivelse i vandbehandling: 0,02% CH 4 /COD fjernet Læk i kloaksystem og septiktanke: 10% af produceret CH 4 *I nærværende notat, er beregningerne for N 2 O-udledningen fra procestankene udført på baggrund af resultater fra projekt med kvantificering af N 2 O-produktion i BioDenipho på Renseanlæg Lynetten. De fundne nøgletal i kg N 2 O/ton N fjernet fra forsøget, ligger på niveau med hvad der ellers findes af litteratur fra aktiv slam anlæg. Overordnet set, er den væsentligste forskel i metodikken, at Veolia Water metodikken udelukkende ser på Renseanlægget, hvorimod COWI/DMU ser på et større system bestående af kloakoplandet samt medtager N 2 O frigivelse efter udløb fra Renseanlægget. 2. Systemgrænser Figuren nedenfor viser hvilke systemgrænser der er valgt til beregningen af CO 2 - regnskabet. Figur 1 Systemgrænser for CO 2 -regnskab Grænserne er sat ved ind- og udkommende strømme fra renseanlæggene. I CO 2 - mæssig sammenhæng modtager renseanlæggene spildevand og de udleder renset spildevand samt nogle restprodukter. I forbindelse med renseanlæggenes drift udledes drivhusgasser. En del-mængde af disse emissioner er CO 2 -neutrale og medtages derfor ikke i CO 2 -regnskabet. Se afsnit 2.2 for hvilke bidrag der er CO 2 - neutrale.

3 Side 3 af 9 Udvalgte indløbs- og udløbsdata som har betydning for Lynettefællesskabets drivhusgasudledning er vist i nedenstående tabel. For flere detaljer, henvises til det grønne regnskab for de pågældende år. Enheder pr. år Indløb Udløb Indløb Udløb Spildevandsmængde [mio. m 3 ] 80-99,6 - COD [tons] BOD [tons] Kvælstof [tons] Fosfor [tons] El-forbrug [MWh] El-salg [MWh] Varmeforbrug [MWh] Varmesalg [MWh] Fyringsolieforbrug [m3] Jern(III)klorid [tons] Biogasproduktion [m3] CO 2 -bidrag som er medtaget Af de ikke-neutrale CO 2 -bidrag, er de væsentligste medtaget i beregningerne. Disse er opgjort i følgende kategorier: Energiforbrug: Elektricitet, fjernvarme og fyringsolie. Energiproduktion: Elektricitet og fjernvarme Ressourceforbrug: Fældningskemikalier, polymerer og andre hjælpestoffer i vand- og slambehandlingen. Transport: Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til Renseanlæg Lynetten og Spildevandscenter Avedøre samt slamtransport fra Renseanlæg Lynetten til Tønder. Methan: Læk fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet Lattergas emission: Nyere forsøg på Renseanlæg Lynetten har kvantificeret mængden af N 2 O der frigives under vandbehandlingen. I beregningerne antages det, at der på Renseanlæg Damhusåen frigives den samme mængde N 2 O pr. omsat mængde NH 4 -N. Ressourcer som HCL og TMT 15 der er brugt relativt lidt af på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen og som derfor ikke bidrager nævneværdigt til den samlede CO 2 -udledning, er ikke medtaget.

4 Side 4 af CO 2 -neutrale bidrag I forbindelse med drift af renseanlæggene er der en række CO 2 -bidrag som er CO 2 - neutrale og derfor ikke skal medregnes i Lynettefællesskabets CO 2 -regnskab. Et bidrag anses for at være CO 2 -neutralt når det er CO 2, der alligevel vil blive frigivet på et senere tidspunkt. Eksempelvis, for afbrænding af biogas eller slam vil den CO 2, der produceres/udledes, svare til den mængde CO 2, der blev alligevel ville blive frigivet ved omsætning af slammet i naturen. De væsentligste CO 2 -neutrale udledninger for Lynettefællesskabets renseanlæg er fra: slamafbrænding afbrænding af egenproduceret biogas CO 2 -frigivelse i luftningstankene udledt spildevands sekundære drivhusgasudledning ved nedbrydning Derudover bør ressourcen propylenglykol ikke bidrage til Lynettefællesskabets CO 2 - udledning eftersom produktet er et restprodukt fra Københavns Lufthavn og denne bør tilskrives CO 2 -udledning fra produktion af dette stof. Hvis stoffet var nyproduceret og indkøbt til drift af Lynettefællesskabets renseanlæg, skulle det naturligvis indgå som et CO 2 -bidrag. 3. Resultat af CO 2 -beregninger CO 2 -regnskabet for drift af Lynettefællesskabets renseanlæg i 2005 og 2011 er opgjort og præsenteret i det følgende. De to år er sammenlignet, og for de to kategorier, energiforbrug og ressourceforbrug, er der vist nærmere detaljer for fordelingen mellem de enkelte komponenters bidrag til CO 2 -udledningen. Det skal påmindes, at det er den ikke-neutrale del af CO 2 -udledningen der er beregnet og som præsenteres. De følgende to figurer viser CO 2 -udledning i 2005 og 2011 fordelt på de 6 hovedkategorier. Udledningen er opgjort både med og uden salg af energiproduktion (negativt CO2-bidrag). Den samlede udledning for årene er vist i parantes.

5 Side 5 af 9 CH4 udledning ialt Transport ialt Energiforbrug Energiforbrug fratrukket produktion N2O-N vandbehandling Ressourcer ialt Energiproduktion ton CO2-ækv Uden energiproduktion (25470 ton CO2-ækv.) Energiproduktion Netto CO2- udledning (17275 ton CO2-ækv.) Figur 2 CO 2 -udledning for Lynettefællesskabet i 2005; fordelt på de 6 hovedkategorier. I parantes er vist årets samlede udledning af ikke-neutrale drivhusgasse målt som CO 2 -ækv.

6 Side 6 af 9 Figur 3 CO 2 -udledning for Lynettefællesskabet i 2011; fordelt på de 6 hovedkategorier. I parantes er vist årets samlede udledning af ikke-neutrale drivhusgasse målt som CO 2 -ækv. Uden indregning af egen energiproduktion Som vist i figur 2 og 3, er den samlede udledning af ikke neutrale drivhusgasser i 2011 i forhold til 2005 reduceret fra til tons CO 2 -ækv. hvilket svarer til ca. 7%. De to største ændringer, årene imellem er et reduceret energiforbrug fra 2005 til 2011 på knap 3400 tons CO 2 -ækv. samtidig med et øget bidrag fra transport på godt 1200 tons CO 2 -ækv. (slamkørsel til Tønder). Med indregning af energiproduktion Indregnes Lynettefællesskabet egenproduktion og salg af energi (el og fjernvarme) er CO 2 -udledningen reduceret fra til tons CO 2 -ækv. eller hvad der svarer til ca. 11%. CO 2 -bidraget fra N 2 O-udledning er 5% større i 2011 end i 2005, hvilket skyldes at mere NH 4 er omsat. Bidraget fra transport er steget med en faktor 8 (!) men det skyldes en

7 Side 7 af 9 ikke normal situation hvor 5775 tons TS slam i 2011 er kørt til Tønder for kompostering. Fordelingen mellem de enkeltvise kilder (figur 4) viser, at energiforbruget udgjorde 73% i 2005 og 64% i 2011 af det samlede CO 2 bidrag. Det største potentiale til CO 2 - reduktioner ligger derfor altovervejende på energiforbruget, men det fremgår, at det er man allerede godt i gang med. CH4 udledning ialt 3% 2005 N2O-N vandbehandling 15% Transport ialt 1% Ressourcer ialt 8% (Heraf 44% egenprod.) Energiforbrug 73% CH4 udledning ialt 4% 2011 N2O-N vandbehandling 17% Transport ialt 6% Ressourcer ialt 9% (Heraf 54% egenprod.) Energiforbrug 64% Figur 4 Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag. I parantes vises hvor stor en procent af energiforbruget som egenproduktionen udgør. 3.1 Energiforbrug En udspecificering af energiforbruget er vist i følgende figur: Figur 5 Energiforbrugets CO 2 -bidrag, opdelt på de forskellige underkategorier. Negative værdier er solgt varme og el. Til beregning af netto CO 2 -bidraget fra energiforbruget, skal disse trækkes fra de positive værdier.

8 Side 8 af 9 Det er tydeligt, men også forventeligt, at elforbruget udgør energiforbruets største kilde til CO 2 -udledning. Ligeledes fremgår det klart af figuren, at salg af fjernvarme udgør den største reduction af CO 2 -udledning i og med at aftagere af denne varme krediterer Lynettefællesskabet denne del af udledningen. CO 2 -udledningen fra energiforbruget (eksklusiv varme- og el-salg) er fra 2005 til 2011 reduceret med 18%. Dette skyldes at fra 2005 til 2011 er: forbruget af fyringsolie er reduceret med hele 82% (2950 tons CO 2 -ækv.) el-forbruget reduceret med 5% (766 tons CO 2 -ækv.) Ser man på netto-energiforbruget, hvor salg af varme og el tages med, er dette fra 2005 til 2011 reduceret med hele 33%. Udover ovennævnte fald i el- og fyringsolieforbrug, er salget af fjernvarme øget med 5,5% (367 tons CO2-ækv.) i perioden. 3.2 Ressourceforbrug Ressourceforbrugets CO 2 -bidrag er i følgende figur opdelt på de enkelte underkategorier. Figur 5 Ressourceforbrugets CO 2 -bidrag, opdelt på de forskellige underkategorier. CO 2 -udledningen fra ressourceforbruget er stort set ens for 2005 og Udledningen fra forbrugt jern(iii)klorid er reduceret med 30% i 2011 i forhold til Denne reduktion opvejes af et større forbrug af polymer og NaOH samt et forbrug af stofferne natriumhypochlorit samt Ca(OH) 2 som ikke blev brugt i 2005.

9 Side 9 af 9 4. Sammenfatning Lynettefællesskabets samlede netto-udledning af ikke-neutrale CO 2 -bidrag, er for 2005 og 2011 beregnet til henholdsvis og tons CO 2 -ækivalenter. Samlet CO 2 -udledning, samt udledning opgjort i forhold person ækivalenter (PE) og i forhold til behandlet mængde spildevand er opstillet i følgende tabel: Enhed %-vis ændring fra Samlet CO2-udledning tons CO 2 -ækv. CO2-udledning pr. PE design 15,7 14,0 kg CO 2 -ækv./pe -11% CO2-udledning pr. mængde behandlet spildevand 0,21 0,14 kg CO 2 -ækv./m 3-29% CO2-udledning pr. PE belast,cod,130g/dag 15,98 15,97 kg CO 2 -ækv./pe -0,1% De behandlede mængder spildevand var, som tidligere vist, ca. 80 mio. m 3 i 2005 og ca. 100 mio. m 3 i Den beregnede PE belastning, opgjort på baggrund af COD, BOD og N er vist i følgende tabel. Den viser, at valgt referenceenhed især for året har meget stor betydning for den beregnede belastning %-vis ændring i PE-belastning fra PE belast,cod,130g/dag % PE belast,bod,60g/dag % PE belast,n,12g/dag % CO 2 -udledningen er reduceret væsentligt i 2011 i forhold til Det er sket primært ved en reducering af netto energiforbruget, herunder især mindre el-forbrug og større salg af varmeproduktion. Det forhold, at Lynettefællesskabet i 2011 har været nødt til at få kørt afvandet slam til Tønder har trukket lidt i modsat retning, eller med andre ord kunne reduktionen i udledt drivhusgas have været endnu større hvis slamtransporten ikke havde været nødvendig.