UDVIKLINGSVEJE FOR DEN. Idekatalog:
|
|
- Susanne Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idekatalog: UDVIKLINGSVEJE FOR DEN ØKOLOGISKE MÆLKEPRODUKTION Projekt: Økonomisk strategi for økologisk mælkeproduktion. Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug
2 INDHOLD 1: Forord 2: Indledning 3: Marken 4: Stalden 5: Bedriften 6: Samarbejder 7: Kapacitet s omkostningerne 8: Finansiering 9: Andre projekter med relevans for emnet 1: Forord Dette idekatalog er tænkt som inspiration til mulige udviklingsveje for den økologiske mælkeproduktion. Vi håber, det kan give inspiration til områder, der i den enkelte bedrift vil blive kigget efter i sømmene, at det vil medføre en bedre bundlinie. Kataloget er udarbejdet med ideer fra en workshop, hvor følgende deltog: Jørgen Thorøe, driftsøkonomikonsulent, Kolding Herreds Landbrugsforening Jens Koch Hansen, driftsøkonomikonsulent, Jysk Landbrugsrådgivning Bent Sørensen, driftsøkonomikonsulent, Landbo Syd Stine Hjarnø Jørgensen, driftsøkonomikonsulent, Økologisk Landsforening Claus Østergaard, planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, Økologisk Landsforening Desuden er der input fra: William Scharr Andersen, SEGES Kristian Sejersbøl, Lemvigegnens Landboforening 2015 Alle samarbejdspartnere takkes for et konstruktivt samarbejde, hvor mange forskellige mulige indsatser, som umiddelbart kan bruges hos mælkeproducenterne til forbedring af deres økonomi, er samlet. Hermed vil jeg samtidig benytte lejligheden til at sige tak til alle samarbejdspartnere og kollegaer for at deltage i projektet som startede 1. januar 2014 og slutter 31. dec Layout: Denne tryksag er svanemærket. Åbyhøj, december 2015 Kirstine Lauridsen Projektleder
3 2: Indledning I de seneste to år er der sket meget, når vi taler om mælkeproducenternes indkomst. Hvis vi tager udgangspunkt i råvareprisen og økologitillægget, har vi i perioden haft den højeste mælkepris i adskillige år, og samtidig den laveste, der har været i rigtig mange år. Samtidig er den konventionelle mælkepris historisk lav, og økologitillægget er historisk højt på nuværende tidspunkt. Det betyder, at da projektet begyndte var økologien presset på prisforskellen, hvor man nu er der, hvor tillægget bør være, pga. de forskelle, der er i en økologisk kontra en konventionel produktion se fig. 1. Det betyder dog stadig, at alle mælkeproducenter ligger for lavt med afregningsprisen. Men hvad kan vi gøre ved det? Mælkebørser og andet har den enkelte mælkeproducent ingen indflydelse på, men kan vi producere mælken billi gere? Eller er der andre områder i primærbedriften vi kan sætte fokus på, så den enkelte mælkeproducent kan øge indkomsten? I dette lille idekatalog har vi samlet områder, der er af stor betydning for indtjeningen hos den økologiske mælkeproducent. Af fig. 2 ses driftsresultatet opdelt i grupper, og det ses, at der stadig er muligheder for forbedringer. Vi har sammenlignet tallene med den konventionelle produktion, fordi projektet begyndte, da vi oplevede en bølge af tilbagelægning til konventionel mælkeproduktion. Figuren herunder viser driftsresultatet for heltidsmælkeproducenter økologiske og konventionelle, i perioden fra 2007 til Som det ses er driftsresultatet for de økologiske mælkeproducenter højere end for de konventionelle, på nær i Fig. 1 Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. (Ejer aflønning samt forretning af egenkapital er ikke inkl. i regnskabsanalysen. Data fra 200 til 299 økologiske bedrifter pr. år samt til konventionelle bedrifter pr. år.) 3 Indledning
4 Fig. 2 Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. (Ejer aflønning samt forretning af egenkapital er ikke inkl. i regnskabsanalysen.) Grupperne er sorteret efter driftsresultatet Fig. 3 Derfor er der lavet et regneark, hvor Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. (Ejer aflønning samt forretning af 5... egenkapital er ikke inkl. i regnskabsanalysen. vi sammenligner resultatet af primær driften som enten konventionel eller økologisk producent. Regnearket er an vendt hos kvægbrugere, der overvejede tilbagelægning til konventionel pro duktion. Fig. 3 og 4 viser uddrag af en sådan beregning. Beregningen gælder for en bedrift med 165 køer og 186 ha. Det er især selvforsyningen, prisen på det indkøbte foder sammen med mæl keprisen og markudbytterne, der har betydning for resultatet. Og der er in gen tvivl om, at det har betydet meget, at økologitillægget er steget fra 55 øre op til nuværende 122 øre pr. kg mælk. Blot ved en nedgang på f.eks. 22 øre til 100 øre pr. kg, vil forskellen mellem den Fig. 4 økologiske og konventionelle produkti on ændres drastisk. Pjecen er opdelt i områder, og inden for disse, er der samlet forslag til indsatser, der på bedriften kan være med til at øge indtjeningen eller spare omkost ninger. indledning 4
5 3: Marken De områder, hvor der er mange penge at hente i marken, er: Afgræsningen gør en dyd ud af at planlægge en højere afgræsningsoptagelse 1 til 2 kg tørstof mere pr. ko pr. dag vil give en omkostningsbesparelse. Øget udbytte ved flerfoldsafgræsning i stedet for reguleret storfold kunne være en mulighed. Slætstrategier, så kvaliteten af ensilage altid er i top. Det øger foderoptagelsen, og selvforsyningen. Udbytteniveauet og afgrødevalg vurderes. Afgrøder, der ikke giver nok, vælges fra. Opgør udbytterne på markniveau, hvis muligt (flowmåler), da nogle marker måske skal være f.eks. permanente græsmarker eller andet. Optimering af vandingen, brug vandingsregnskab og kom tidlig nok i gang. Så bliver foderbordet flyttet Kontrol af græsrødder og kløver. Jordprøver kunne måske også være gode? Forskellige arter i marken 5 Marken
6 Jordbundsanalyser viser, om der skal gødes med kalium eller fosfor. Fokus på etablering af græsudlæg og minimering af ukrudt. Samarbejde med planteavler om dyrkning af grovfoder. Markbytte med naboer, så afgræsningsarealet kan øges ved stalden. Senegræs og kløver Græsmarken vurderes for kløver og græs, samt ukrudt Muldvarpeskud slæbt ud Vurdering af græsmarken sidst i juni måned marken 6
7 4: Stalden De områder, hvor det er muligt at hente en bedre indtjening eller spare omkostninger i stalden, kunne være: Færre kvier pr. årsko f.eks. fra 1,1 til 0,85 stk./årsko Lavere kælvningsalder sparer omkostninger i den ikke produktive del af dyrets liv. Forlænget laktation for f.eks. 1. kalvs køerne. Men det må ikke gå ud over planlagt reproduktion og mælkeproduktion. Kødkvægskrydsninger og kønssortering. Sørg dog for afsætning af kalve. Undgå overbelægning i stalden (foderbord og senge) der skal altid være mindst 5 % frie pladser. Se på ydelsen af stalden i stedet for pr. ko. Udlicitering af kvier 450 kvier i pension, svarer til en fuldtidsbeskæftigelse. Gensidig åbenhed om aftalen er nødvendig. Renholdelse af gulve og dyr. Varmebehandlede hestebønner er måske en mulighed, hvis prisen er rigtig og udbyttet i orden Fig. 4 Mælkeydelsen pr. årsko - Økologi Kilde: Driftsgrensanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. (Tallene i driftsgrensanalysen indeholder både ejer aflønning samt forretning af alle aktiver.) 7 stalden
8 Selvforsyning med foder, herunder også proteinafgrøder. Grovfoderkvalitet og grovfoder / kraftfoderniveau, samt foderudnyttelsen og mælkeydelsen (se figur 4 forskellen mellem 2013 og 2014). Foderomkostningens betydning for fremstillingsprisen af 1 kg mælk. Tilpas fodringen efter prisforholdene. Sundheden i besætningen f.eks. ben og lemmer og yversundhed samt smitsomme sygdomme. Individuel fodring eller holdopdeling. Vurder muligheder. Mineralanalyser af grovfoder fortæller, om der mangler kalium, fosfor eller svovl i marken. Kovelfærd Kovelfærd Blanding på foderbord afstemt Sand køres ud i sengene Malkestald Kalve skal passes optimalt Stalden 8
9 5: Bedriften Afgræsning Selvforsyning så høj som mulig. Det sparer omkostninger. Selvforsyning gælder grovfoder, men kan også med fordel være korn og eventuelle proteinafgrøder. Arrondering. Byt eventuelt jord med en nabo, så der er mere hjemme ved ejendommen. Det er nemmere at lave en aftale, hvis man selv afgiver mere, end man vil have igen. Dyrk majs på fjernere arealer, græs på nærmere. Majs skal kun høstes og transporteres én gang. Brug tyk gylle på fjernere arealer, tynd på nærmere. Samarbejde med planteavler for at øge selvforsyningen. Med 1,5 til 2 ha/ mpe (ko med kvie) kan man nøjes med indkøb af 1 2 kg kraftfoder (læs protein/fedtprodukt) pr. ko. Maskinomkostninger. Hav både et kort og et langt sigte på markdriften. Identificer jordstykker, der vælges fra, fordi de er ukurante eller ligger upraktisk eller for langt væk. Registrer hvor mange timer, traktoren kører på de pågældende arealer. De er dyre i maskinomkostninger. Skil dig af med dem, eller drop dem i omdriften. Udbyttemålinger på markniveau. Maskinstationer har ofte flow målere, der kan måle udbytter, når de snitter græs. Brovægt x læs er en anden metode, og brovægten er hurtigt tjent ind. Når man kender udbytterne i de enkelte marker, er der basis for at tilrettelægge en mere optimal drift og tilpasse maskinomkostningerne. Slåning af græs sidst på året, udbytte / omkostninger 9 bedriften
10 Køer på græs efter første slæt Ensilageopbevaring god tildækning og udtagning uden spild Jerseykøer på græs Ensilagestak vinter Majs Byg/ærthelsæd - slættidspunkt,kvalitet og proteinindhold Majs, juni 2015 Bedriften 10
11 6: Samarbejde Samarbejde og de økonomiske fordele, der er ved mange former for samarbejde. Trængte sædskifter. Kløvertræthed er et reelt problem. Byt jord med naboen og dyrk kløvergræs dér i tre år. Kan også lade sig gøre, hvis denne ikke er økolog (spørg planteavlskonsulenten for muligheder). Det giver et bedre sædskifte for begge parter og merudbytte for mælkeproducenten. Maskinsamarbejde. Udnytter kapaciteten på store og dyre maskiner. Samarbejde med konventionel nabo kan være en fordel, da markarbejdet falder på forskellig tid. Fordel at eje maskinerne hver for sig og leje/bytte hos hinanden. Andet. Handl foderkorn uden mellemhandler. Har du dårlige erfaringer med at dyrke majs, så lad en anden gøre det for dig. Øget samarbejde mellem bedriftens rådgivere. Studeproduktion kunne måske være en mulighed på ukurante arealer. Anbefalinger om samarbejde. Gennemarbejdede, skriftlige aftaler. Skriftlige aftaler er ikke udtryk for mistillid. Brug professionel kontrakt, skab fordele for begge parter. Opbyg relationer over tid. Gå ikke i små sko. Der skal være betalingsevne og vilje hos begge parter. Åbne kalkulationer begge parter skal kende de økonomiske fordele og ulemper for den anden part. Aftal udløb/ophør af aftalen. Betaling og ejerskab til en vare følges ad. Læg ikke høsten i anden mands silo uden at have sikkerhed for pengene: Spærret konto eller leje af siloen. 7: Kapacitetsomkostninger Styring og overblik er vigtigt. Arbejder du for meget, er der optimeringer, du ikke får gjort = tab. Ledelsesmæssigt overskud til at planlægge og prioritere opgaverne er vigtigt, og det er derfor vigtigt, at der er den rette medhjælp til stede. Ligger jorden godt (arrondering) skal den præstere 1500 kr./ha mere end gennemsnittet. Maskinomkostninger og vedligehold. Energiomkostninger. 8: Finansiering Fundamentet for indtjeningen lægges, når ejendommen købes. Du behøver ikke eje al den jord, du driver. Investering i stald og dyr giver bedre forrentning end jord. Køb kun det rigtige jord. Du kan være selvforsynende uden at eje jord. Leasing er en billig løsning under forudsætning af, at objektet skal købes og i øvrigt er en fornuftig investering. Lav en investeringsplan, så du ved, hvad der skal grundfinansieres. Undgå fejlslutning: Bare fordi banken vil finansiere, er det ikke nødvendigvis en god investering. Proaktiv og konstruktiv dialog med finansielle samarbejdspartnere giver alt andet lige en billigere finansiering, og det er vigtigt, at ledelsen har overskud til at prioritere denne opgave. 11
12 9: Andre projekter Følgende projekter kan give mere viden om nogle af emnerne omtalt i pjecen. Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter (projekt, Økologisk Landsforening). Økologisk mælk uden foderindkøb (projekt, Økologisk Landsforening). Styrket konkurrenceevne i økologisk mælkeproduktion (projekt, SEGES).
FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereKvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD
Kvægøkonomi Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Dagsorden Hovedtal kvægøkonomi Mere mælk Forskelle mellem top og bund Gemte penge Nøgletal Moderniseringsstøtte Mælkepris Benchmarking Hovedtal
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereErfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
Læs mereØkonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm
Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereFarm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar
Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis
Læs mereTJEN PENGE TRODS STOR GÆLD
TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden
Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereSamarbejde giver højere indtjening
Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mereSund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereKVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen
KVÆG-spor Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen Mælkeprisen, standard mælk 2017 385 365 345 325 305 285 265 245 225 276 341 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. 377 263
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereEffektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter
Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet, og vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv
Læs mereOrienteringsmøde 24. januar 2017
Orienteringsmøde 24. januar 2017 Driftsøkonom Ole Maagaard Pedersen Historiske fremstillingspriser, mælkeproduktion Likviditet, hvad oplever vi vedrørende bankerne? Finansiering herunder bidragssatser
Læs mereMan flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015
Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereStyring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter
Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Økologikonsulent Solvejg Pedersen, Dansk
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereOptimér den økologiske foderforsyning
Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereKICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER
LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereFor at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:
Faktaark Hvordan får du økonomi i naturpleje Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark, men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Det viser
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Læs mereFristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,
Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med
Læs mereCost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver
Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereBeslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby
Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering
Læs mereForstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det
Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereSådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden
Sådan gik det i 2016 Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 118 regnskaber: 51 mælkeproducenter 47 svineproducenter 12 minkavlere 8 planteavlere Overordnede resultater
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereFå styr på Grovfoderproduktionen
Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereKLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019
KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse
Læs mereØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST Dagsorden Økonomiske resultater 2017 Nulpunktsmælkepris Kvægnøglen+ 2 Driftsresultater 2016-2017 (29 kvægbedrifter) Uden privat indtægt 2016 2017
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereKender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?
Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond
Læs mereBusiness Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug
Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereKVÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereKLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongres den 29. november 2017 Arbejdsopgaver Strategi og Forretningsudvikling Specialkonsulent William Schaar Andersen Telefon 0045-8740 5179 Mobil 0045-29420036
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereNyetablering MÆLKEPRODUCENT MARTIN JONSSON ØKONOMIRÅDGIVER HENRIK FUGL-JOHANSEN, VKST
Nyetablering MÆLKEPRODUCENT MARTIN JONSSON ØKONOMIRÅDGIVER HENRIK FUGL-JOHANSEN, VKST Lidt om mig selv 25 år Uddannet virksomhedsleder 2 Års erhvervserfaring som fodermester Datter på 3 år Relativ lille
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereVelkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015
Velkommen til Kvægnøglemøde 28. april 2015 Program 19.30 Velkomst v/ Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent, teamchef 19.40 Præsentation og analyse af kvægnøgleresultater v/ Rik Kool, kvægkonsulent, Centrovice
Læs mere