Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Transkript

1 Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs. Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det enkelte barn. og skolen har samarbejdet gennem flere år - Vi har i 2010 nedskrevet den praksis, vi har på området, og brochuren revideres årligt I denne brochure kan man læse om de procedurer, vi har udarbejdet for at gøre overgangen fra børnehave til skole så god som muligt. Man kan også læse om de overvejelser og ideer, vi har omkring skoleparathed

2 ER MIT BARN SKOLEPARAT? Sejs Skole og børnehaverne i Sejs og Laven har lavet dette skema til vurdering af skoleparathed. Skemaet skal bruges af både forældre og børnehave. Det danner udgangspunkt for det møde børnehave og skole har i maj forud for skolestart. Alle børn har stærke og svage sider, og et barn kan godt være skoleparat, selvom der mangler færdigheder indenfor et område. Er der tegn på, at et barn skal styrkes på nogle områder, er der også her ideer til, hvordan dette kan gøres. Tegn på alsidig personlig udvikling Barnet Har en god selvværdsfølelse Kan give udtryk for sine egne grænser Har selvtillid Kan arbejde selvstændigt Kan beskæftige sig selv uden voksenkontakt et stykke tid Klarer at sige farvel til forældrene Behersker sit temperament alderssvarende Har en oplevelse af, at høre til de store i børnehaven. Kan klare små uretfærdigheder (ikke altid være i centrum) Kan grine af sig selv Kan vente på tur Har venner Den personlige udvikling styrkes ved Lad barnet mærke din kærlighed (knus og kram) Sørg for at barnet har jævnaldrene venner inviter hjem til hinanden. Lad barnet kende dine grænser for hvad du vil tillade. Konflikter kan også være udviklende for barnet. Lyt efter barnets fortællinger om sig selv og dets oplevelser. Vær nærværende i samværet. Ha tid til samvær i hverdagen Børn ved hvad de har lyst til, men ikke altid hvad de har brug for. Tag derfor stilling til, hvilke ting der er voksenansvar f.eks. sengetid. Sprog og udtryksformer Barnet Kan fortælle om en oplevelse, så andre kan forstå det. Kan løse konflikter verbalt Kan sætte ord på følelser Kan lytte til oplæsning Lytte til og genfortælle en historie Tør sige noget i gruppen Interesserer sig for at lege med sproget: rim, remser og skriftsprog Skriver sit eget navn og evt. andre ting Kan lide at bruge andre udtryksformer end det verbale musik, tegne, male, dans, teater, synge etc. Den sproglige udvikling styrkes ved At lytte til dit barn og at være nærværende At tale med barnet At sætte ord på det I gør, når I er sammen At få barnet til at sætte ord på følelser At anerkende barnets oplevelser af en konflikt og giv dem indsigt i andres oplevelse lad evt.barnet komme med forslag til løsninger. At læse bøger for barnet hav gerne faste rutiner med dette f.eks. omkring sengetid At lære barnet rim og remser. At opmuntre barnets egen leg og interesse for skriftsproget. 2

3 Krop og bevægelse Barnet Er selvhjulpen med: Af- og påklædning Kan mærke hvornår der er for koldt/varmt Kan klare toiletbesøg Kan pudse næse Kan holde styr på egne ting Kan åbne/lukke skoletasken Kan mærke hvor det gør ondt Kan regulere temperatur på vandhanen Kan holde rigtigt på en blyant Kan klippe efter en streg Kan krybe og kravle Kan hoppe på et ben, hinke, hoppe sprællemand Kan hoppe fremad og baglæns Kan cykle på en to-hjulet cykel Kan gribe en bold Ved, at der er noget der hedder højre og venstre Slå kolbøtter Kan holde kroppen i ro og koncentrere sig Den kropslige udvikling styrkes ved At skabe glæde og interesse ved at bruge kroppen i positivt samvær med andre At gå og cykelture At tage i skoven og klatre, balancere på træstammer, trille ned af bakkerne o.s.v. At tage i svømmehal At bruge TV og computer med måde At lade barnet være med i daglige gøremål: lave mad, smøre madpakker, rydde op m.v. At give barnet god tid til at øve sig i at tage tøj på. At være bevidst om, at barnet kan klare mere og mere selv. At vise barnet hvordan det selv klarer toiletbesøg. At holde øje med at barnet husker at holde rigtigt på blyanten. At lære barnet at kroppen også skal have ro og lær barnet at koncentrere sig om en opgave. 3

4 Sociale færdigheder samvær og samarbejde Barnet Er god til at lege rollelege kan være både instruktør og påtage sig en rolle, som andre har bestemt. Kan tage hensyn til andres behov Kan forstå en kollektiv besked Kan vente på tur Kan samarbejde om en opgave Kan aflæse andre børns signaler og grænser Kan løse konflikter konstruktivt Forstå grundlæggende normer for samvær Acceptere når den voksne bestemmer og sætter en dagsorden Intellektuel udvikling i øvrigt Forstår reglerne i en enkel regelleg Har talbegreber Har begreber om omverdenen (adresse, efternavn, familieforhold m.v. Er parat til at sidde stille og løse en opgave Kan modtage flere beskeder og handle efter dem Kan fortælle om egne tegninger og malerier Kender farver Kan kende forskel på fantasi og virkelighed. Er nysgerrig og vil vide mere Interesserer sig for ting, der ligger uden for barnets egen nære verden. Den sociale udvikling styrkes ved Børnehaven har en stor opgave i forhold til at lære børn at være i fællesskaber. Vi skal både tage hensyn til det enkelte barns behov og fællesskabet. Forældrene har en stor opgave, i forhold til at lære barnet, at det ikke altid kan få sin vilje. Vi gør børn en bjørnetjeneste ved at fjerne alle sten på vejen. Børn skal kunne udholde små frustrationer, og vi voksne skal udholde at se dem kede af det en gang i mellem, hvis vi synes, at de går over vores grænser for god adfærd. Den intellektuelle udvikling styrkes ved Der skal tages udgangspunkt i barnets egen glæde og interesse ved at lære. Glæden og motivationen skal komme indefra, hvis det skal have en god effekt. Derfor kan vi heller ikke lære barnet noget abstrakt, før det er klar til det. Dette betyder ikke, at vi ikke må præsentere barnet for noget, det ikke selv har tænkt på. Vi skal også skabe interesse for nye ting f.eks. at skrive. 4

5 Procedure for brobygning mellem børnehaver og skole Tid Indhold Ansvarlig Evt. aktuel dato November Evalueringmøde om årets brobygning Hvordan er overgangen fra børnehaverne til skolen forløbet. Er der generelle ting, som skal belyses - fra skolens side, fra børnehavernes side. Deltagere: lederne fra børnehaverne, skole- og SFO ledelse Skolen 13/ kl. 9:30 11:00på Kontoret i indskolingen Ultimo september 2015 Januar Uge 2-3 Informationsmøde for kommende skolebørns forældre Mødet afholdes på skolen Deltagere: skole- og SFO ledelse, og evt. repræsentanter fra børnehaverne. Skolen Onsdag d kl. 19:00 20:30 Januar Forældresamtaler om skoleparathed vedr. de børn, der skal starte i skolen til august Ved behov holdes der forældresamtaler om skoleparathed Januar Indskrivning foregår elektronisk - vejledning udsendes fra skolen Skolen I perioden Uge 51 - Uge 4 Januar Der indgås aftaler om årets aktiviteter Deltagere: pædagoger fra børnehaverne, 5 bh.klasseledere og klassepædagoger Skolen Tirsdag d kl

6 Tid Indhold Ansvarlig Evt. aktuel dato Forår april - juni Fællesarrangementer for skolestarterne Deltagere: Børnehavepædagoger fra alle børnehaver og de kommende klassepædagoger. og skolen Børn, der skal starte i skole, men ikke går i en af distriktsbørnehaverne, inviteres med sammen med deres forældre. Skolen sørger for at børnehaverne får deres navne og adresser, så de kan inviteres. Forår april - juni får tilbud om at komme på besøg i hallen sammen med 0. årgang Deltagere: børnehavepædagoger og klassepædagoger SFO og børnehaverne To 13:10 14:15 Fre 10:00 11:00 BH kontakt skolen for dato Marts Skolen kommer på besøg i børnehaven uden børn overleveringsmøde Her aftales nærmere vedr. de kommende børnehaveklassebørns besøg i skole/sfo i maj/juni. Deltagere: bh.klasseledere og kommende klassepædagoger Skolen/ børnehave Ly: 23/2 9:45 Julsø: 2/3 9:45 Ty: 9/3 9:45 Lav: 25/2 9:45 April, Maj, Juni mødes indbyrdes Tyttebærhuset inviterer til De små Fisk Lynghøjen Julsøhaven /4 6/5 11/6 Maj Klassedannelse Skolen Maj/juni De kommende børnehaveklassebørn på besøg i skole og SFO Deltagere: børnehavepædagoger, bh.klasseleder klassepædagoger Skolen Ty: 27/5 Ly: 3/6 Lav og Julsø: 10/6, alle kl 10 Forældre henter børn i SFO Juni Optaksaften for kommende skolebørn og forældre I mødet deltager skole- og SFO ledelse, børnehaveklasseledeme og klassepædagogerne Skolen Onsdag d kl Juni Afslutning i børnehaverne 6

7 Juli/August SFO start og Skolestart Fritidsdelen opfordrer til, at skolestarterne begynder i fritidsdelen en uge før skolen starter. Kommende børnehavebørn kan starte i SFO fra 27/7 Skolen 27/7 SFO-start 10/8 Skolestart August/sep tember Første forældremøder i børnehaveklassen Indhold bl.a. - det faglige indhold i børnehaveklassen - arbejdet med den social dimension - praktiske forhold omkring børnenes dagligdag - forventningsafklaring Deltagere: bhklasseledere og klassepædagoger Skolen 15/9 kl :30 Okt./Nov. Børnehaveklassebørn besøger børnehaverne 26/10 kl. 13 Ty+Julsø + Laven henter børn i skolen Lyngh. følges Procedure for brobygning mellem børnehaver og skole for børn med særlige behov Tid Indhold Ansvarlig Maj i året inden skolestarten Senest primo august Senest i november Primo januar Maj Beskrivelse af barnets behov og vanskeligheder på K-møder Indstilling til PPR Skolestartsmøde med psykolog, børnehavens personale, evt. andre ressourcepersoner fra PPR og forældrene til det enkelte barn, hvor der evt. kan være tvivl om skoleplacering. Ved skoleudsættelse laves en handleplan for barnets næste år i børnehaven. Børnehavepsykolog stiller forslag om vidtgående specialundervisning og støtte i SFO, for de børn som har behov. Indstillingerne sendes til skolerne for udtalelser. Overleveringsmøde på skolen med deltagelse af forældre, børnehave, psykolog, klassepædagog, børnehaveklasseleder, skole- og SFO ledelse samt evt. talepædagog. PPR 7

8 Generelle forhold i forbindelse med brobygningen - De breve som sendes fra skolen til skolestarterne, sendes også til børnehaverne. Vedrørende klassedannelse - Forældrene kan ikke ønske klassekammerater, skolen sammensætter klasserne - Der skal, så vidt det er muligt, være børn fra alle børnehaver i klasserne - Der tages geografiske hensyn, så der ikke bliver f.eks. rene Svejbækklasser. - har ikke ansvar for, og udtaler sig ikke generelt, om klassedannelserne, men kommer med anbefalinger til klassedannelserne ifm. børn med særlige udfordringer. - Principperne for klassedannelse præsenteres på informationsmødet i januar, og de skal også fremgå, af den invitation til indskrivning, som skolen sender til forældrene. 8