beskrive de felter, vi prioriterer højt, f.eks. faglig ledelse, personaleledelse,
|
|
- Erling Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering om ny klyngeledelsesprofil Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har en stor betydning for alle børn og unges livschancer og chancelighed nu og senere i livet. Det er ledelsen og medarbejderne i dag- og fritidstilbud, der skaber kvalitet i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Klyngeledelsesprofilen sætter en ramme for, at klyngeledere og pædagogiske ledere leder den faglige udvikling ud fra en viden om, hvad der virker Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Line Jørsum Mortensen Klyngeledelsesprofilen er vedlagt som bilag. Ledelsesprofiler i BUF I BUF har skoleledelserne i december 2014 fået en profil, og der udarbejdes pt. profiler for områdechefer og direktionen. Målet er at alle ledere har en ledelsesprofil og dette bidrager til: give os et fælles sprog og udgangspunkt til ledelsesdialog og udvikling, så vi i fællesskab arbejder med kvaliteten i BUF s ledelser sætte ord på de roller, lederne på forskellige niveauer skal udfylde beskrive de felter, vi prioriterer højt, f.eks. faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse osv. afspejle den mangfoldighed, der skal være i ledergrupper i og på tværs af niveauerne Tilblivelsen af klyngeledelsesprofilen Klyngeledelsesprofilen er blevet til i en omfattende inddragelsesproces. Arbejdet blev skudt i gang efter sommeren 2015 med workshops, hvor ledere og repræsentanter fra de faglige organisationer arbejdede med hvordan man kunne anvende det teoretiske afsæt for skoleledelsesprofilen på dagtilbudsområdet. Udover løbende at orientere om arbejdet, har der været et tæt samarbejde om profilen på følgende måde: Alle klyngeledere har i starten af forløbet været inddraget i drøftelser af indholdet og retningen for profilen De faglige organisationer (LFS og BUPL) og fællestillidsrepræsentanter på dagtilbudsområdet har bidraget til udviklingen af profilen gennem løbende dialog Profilen er skrevet af en skrivegruppe med ledere fra både det kommunale og det selvejende område
2 Afslutningsvist er profilen blevet præsenteret og drøftet med klyngeledere og pædagogiske ledere i alle fem områder. Indholdet i klyngeledelsesprofilen Udover at være inspireret af det teoretiske afsæt for skoleledelsesprofilen, bygger profilen på forskning inden for dagtilbud og dagtilbudsledelse, samt erfaringer med ledelse i BUF. Profilen har overordnet tre fokusområder, som er pejlemærker for klyngeledelsesteamet arbejde: 1) Nærværende faglig ledelse 2) Strategisk ledelse 3) Styrket samarbejde i klyngeledelsesteamet Implementering af klyngeledelsesprofilen Alle klyngeledelsesteams er forpligtet til at arbejde med profilen i udviklingen af deres team. De selvejende ledelsesteam kan arbejde med profilen, hvis de ønsker det. Alle klyngeledelsesteam skal med udgangspunkt i profilen gennemføre en kompetenceafdækning, som skal føre til at teamet kan pege på hvilke indsatsområder, de vil arbejde med det næste år. Indsatsområderne beskrives i en teamudviklingsplan, som aftales med områdechefen. I forbindelse med beslutningen om ny klyngestruktur blev der afsat midler til at klyngeledelsesteamet kan få praksisnær understøttelse til kortlægningen og den efterfølgende udviklingsproces, såfremt de ønsker det. I maj 2016 er alle klyngeledere og pædagogiske ledere blevet præsenteret for profilen på workshops i de fem områder. Det er tydeligt, at profilen har været efterspurgt, og den er generelt blevet taget rigtig godt imod. Lederne har været særlig optagede af den faglige ledelse og det styrkede teamsamarbejde, som er beskrevet i profilen. Næste skridt er at der bliver udarbejdet en plan for, hvordan den gode implementerings sikres. Målet er at ledelsens arbejde ud fra profilen, får en effekt for børnene, og organiseringen/strukturerne skal understøtte ledelserne i dette arbejde. For eksempel ved at profilen bliver indarbejdet kvalitets- og supportsamtalerne, i konceptet for medarbejderudviklingssamtalerne og lignende. Samtidig skal det beskrives, hvordan vi følger op på ledelsernes arbejde med profilen og deres teamudviklingsplan. Side 2 af 2
3 KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har en stor betydning for alle børn og unges livschancer og chancelighed nu og senere i livet. Det er ledelsen og medarbejderne i dag- og fritidstilbud, der skaber kvalitet i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Klyngeledelsesprofilen sætter en ramme for, at klyngeledere og pædagogiske ledere leder den faglige udvikling ud fra en viden om, hvad der virker. Den sætter retning og fokus for den faglige ledelse med det klare formål at sikre børnenes og de unges trivsel, udvikling og læring. Grundpræmissen er, at ledere, der konsekvent fokuserer på fagligheden og børn og unges udbytte, har en stor positiv effekt på dette. Derfor skal al ledelse finde vej til børn og unge. Medarbejdere og ledelse løfter denne vigtige opgave sammen i et stærkt tillidsbaseret arbejdsfællesskab, og det sker inden for rammerne af MED-aftalen i Børne- Ungdomsforvaltningen. Med udgangspunkt i disse præmisser ser ledelsesprofilen for klyngeledelser således ud: FORMÅLET MED EN KLYNGELEDELSESPROFIL Alle ledere i BUF skal have en ledelsesprofil, sådan at der bliver skabt et fælles sprog og forståelse om ledelse samt klare forventninger til ledelsesopgaven, som er udgangspunktet for dialogen i ledelsesstrengen. For klyngerne gælder det, at ledelsesopgaven er i konstant udvikling: Store klynger med mange enheder, etablering af et stærkt samarbejde med skolen, udvikling af fritidstilbuddene og vedvarende fokus på effektiv drift og høj kvalitet for børn og unge. Klyngeledelsesprofilen sætter rammen for ledelsesopgaven ved at præcisere forventningerne til klyngeledelsens opgaveløsning og ved at etablere et forsknings- og evidensinformeret grundlag for Københavns Kommunes ledelsesstrategi på dag- og fritidstilbudsområdet. 1
4 EFFEKTEN AF KLYNGELEDELSE: ALLE BØRN OG UNGE I KØBENHAVN TRIVES, UDVIKLER SIG OG LÆRER, SÅ DE FÅR DE BEDSTE MULIGHEDER I DERES LIV Klyngeledelsen skal arbejde for, at alle børn og unge får lige adgang til at trives, udvikle sig og lære i dagtilbuddet, sådan at deres chancelighed og livschancer øges og de får de bedste muligheder nu og fremover i livet. Læring skal i denne forbindelse forstås som et bredt begreb, hvor læring drejer sig om tilegnelse af viden, dannelse og færdigheder samt udvikling af sociale kompetencer, livslæring, leg og livsduelighed. Effekten rækker ud over dagtilbuddet og påvirker barnets livsbane. Forskning peger på, at dagtilbud af høj kvalitet har en stor betydning for børn og unges livskvalitet og livschancer senere i livet. Det vil sige, at den effekt, som dagtilbuddene har, rækker langt ind i børnenes unge- og voksenliv og har positiv betydning for barnets og den unges muligheder i livet. RAMMERNE FOR KLYNGELEDELSE Dag- og fritidstilbud er overordnet reguleret af Dagtilbudsloven, og ledelsesopgaven i dagtilbud skal ske i henhold til Dagtilbudslovens formålsbestemmelser. For 0-6 års-området gælder det, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner, som forholder sig til de seks læreplanstemaer. På fritidshjem skal der udarbejdes en børnemiljøvurdering. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er der en række politikker, som rammer den samlede ledelsesopgave ind og sætter retning for det pædagogiske arbejde i dag- og fritidstilbud. Klyngeledelsesprofilen er en ramme og et strategisk ledelsesværktøj, som gennem en omsætning i de enkelte ledelsesteam skal fungere som et redskab til faglig ledelse i klyngerne. Den faglige ledelse skal ske inden for de overordnede rammer og arbejde i retning af pejlemærkerne. Pejlemærkerne definerer de fokusområder, som medarbejdere og ledere hver dag skal arbejde med og udvikle, for at alle børn og unge får de bedste muligheder nu og fremover i deres liv. MED-aftalen sætter rammen for et forbilledligt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, høj kvalitet i kerneopgaven og et godt arbejdsmiljø baseret på følgende seks nøglebegreber: medindflydelse, medbestemmelse, medansvar, stærk, tydelig professionel ledelse, professionel uenighed og tillidsdagsordenen. Samarbejdet i dag- og fritidstilbuddene er baseret på stærke, tillidsbaserede arbejdsfællesskaber, hvor alle har medansvar for kvaliteten i løsningen af opgaverne. FAGLIG LEDELSE Ledere, der har fokus på børnenes læring, trivsel og udvikling, har en positiv effekt på børnenes udbytte af dagtilbuddet. Faglig ledelse defineres i denne sammenhæng som ledelse, der har fokus på børnenes udbytte af dagtilbuddet. Den faglige ledelse er derfor fast fokuseret på den faglige opgave i sin ledelse, og alle beslutninger bliver holdt op mod denne opgave, således at der ikke kommer uønskede forstyrrelser i vejen. Faglig ledelse sikrer, at al ledelse finder vej til børn og unge. Den faglige leder opbygger en organisation, der understøtter det pædagogiske arbejde, og er en nærværende leder, der gør det 2
5 pædagogiske personale i stand til at løfte, udvikle og kvalificere den fællesfaglige pædagogiske opgave i forhold til børn og unge samt i forhold til de krav, der politisk er stillet til opgaven. STRATEGISK LEDELSE Målet med strategisk ledelse er at skabe velovervejede, reflekterede, koordinerede og meningsskabende indsatser og handlinger. Den strategiske ledelse skal sikre, at overordnede politikker og målsætninger omsættes til pædagogisk praksis. Ledelse opad i forhold til det politiske niveau er således en væsentlig del af den strategiske ledelse. Ledelsen skal omsætte de overordnede strategier til hverdagens praksis, og det skal i kommunikation og samarbejde med medarbejderne og andre relevante interessenter. Ledelsen skal desuden medvirke til at etablere samarbejde om de strategiske mål mellem relevante interne og eksterne samarbejdsniveauer. Strategisk ledelse baseres på evnen til at navigere i og påvirke overordnede politiske og ledelsesmæssige beslutninger og visioner samt oversætte, omsætte og prioritere disse i egen klynge. Den strategiske ledelse skal desuden have blik for fremtidens politiske og faglige dagsordener og justere organisationen fleksibelt i forhold til ændrede realiteter og samtidig fastholde værdier og fokus. DIMENSIONERNE I KLYNGELEDELSESPROFILEN I det følgende uddybes de ni kerneområder i klyngeledelsesprofilen. LEDELSESKAPABILITETER I KLYNGELEDELSESPROFILEN HVORDAN? Ledelseskapabiliteterne identificerer tre afgørende evner, som ledelsesteamet skal besidde. Kapabilitet betyder, at ledelsesteamet evner at omsætte de ressourcer og kompetencer, der er i teamet, til konkret forandring. Hver af de tre nedenstående kapabiliteterne er metoder til håndtering af disse omsætninger, der retter sig mod at løfte den pædagogiske opgave til gavn for børnene og de unges trivsel, udvikling og læring. Viden er i denne sammenhæng et bredt begreb, som rummer al viden, der er relevant i forhold til barnet og den unge fra den erfaringsbaserede til den forskningsbaserede viden og alt derimellem. Brug af relevant viden i praksis Kompleks problemløsning Opbygning af tillid i relationer Ledelsen skal kunne indhente og Ledelsen skal kunne afdække, Ledelsen skal kunne skabe omsætte relevant forskning, viden og lovgivning til formulering af mål og rammer for det pædagogiske arbejde samt analysere og omsætte omgivelsernes krav til konkrete faglige og administrative tiltag samt skabe tilfredsstillende rammer for tillidsfulde relationer overalt i organisationen. Det er helt centralt, at medarbejderne har tillid til ledelsen og de kunne give faglig og metodisk løsninger. beslutninger, der træffes, at sparring til medarbejderne medarbejderne har tillid til omkring det pædagogiske arbejde. hinanden, og at forældrene og ikke mindst børnene og de unge Ledelsen skal desuden være i har tillid til ledelsen og stand til at formidle og medarbejderne. kommunikere fagligt med forældre, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Det betyder, at ledelsen: Det betyder, at ledelsen: Det betyder, at ledelsen: systematisk følger og understøtter det daglige arbejde i institutionen og sikrer vedva- skaber plads til professionel uenighed og flere perspektiver på en opgave sikrer, at det faglige, organisatoriske og økonomiske fundament er i orden 3
6 rende udvikling, fælles forståelse og implementering af målorienteret, systematisk og vidensbaseret arbejde sætter tid af til refleksion over og analyse af viden og data, der er indhentet fra eksempelvis systematiske runder i institutionen, observationer, evalueringer mv. afstemmer indhentet viden med medarbejderne. samt finder løsninger, der gavner organisationen bedst muligt fastholder et procesorienteret blik på komplicerede problemstillinger og samtidig handler løsningsorienteret, når der er behov for det har mod til at søge hjælp og faglig ekspertise samt til at udfordre systemet er bevidst om og håndterer vilkår og udfordringer i hverdagen. sikrer medansvar, medindflydelse og medbestemmelse i organisationen udøver ledelse baseret på respekt og skaber organisatorisk og relationel tillid fungerer som rollemodel og har mod og integritet til at stå fast. LEDELSESDIMENSIONER HVAD? De seks indholdsdimensioner beskriver afgørende ledelsesmæssige indsatser i forhold til at skabe pædagogisk kvalitet med effekt for børnene og de unge. Indsatserne skal læses som et sammenhængende narrativ, hvor den enkelte indsats ved udmøntning i praksis vil spille forskelligt ind på den samlede effekt. Ledelsesdimensioner At arbejde med tydelige mål og forventninger Det kræver, at ledelsen sætter tydelige rammer og retning for opgaven og arbejder systematisk med målopfyldelse, så det er tydeligt, hvornår opgaven er lykkedes. At arbejde strategisk med klyngens ressourcer prioriterer og kobler de eksisterende ressourcer, så de understøtter de fastsatte mål, og der skabes de bedste betingelser for kvalitet i opgaven. At arbejde systematisk med kvalitet i det pædagogiske arbejde gennem brug af data har et insisterende fokus på udviklingen af den pædagogiske kvalitet, og at udviklingen sker systematisk gennem brug af data. Systematikken skal være konsekvent, sådan at det bliver grundlaget for alt udviklingsarbejde i klyngen. At arbejde med de professionelles læring og udvikling skaber rammer for en refleksiv og samarbejdende læringskultur med fokus på organisatorisk læring og kompetenceudvikling. At skabe et professionelt og trygt arbejdsfællesskab understøtter gennemsigtighed og en ansvarlig, loyal og professionel opgaveløsning gennem et arbejdsmiljø baseret på medansvar på alle niveauer, med afsæt i MED-aftalens demokratiforståelse. At skabe et stærkt skaber rammer for systematisk inddragelse af forældre, skole, fritidsinstitution 4
7 samarbejde på tværs af fagligheder og målgrupper og tværfaglige supportfunktioner i det daglige arbejde og i overgangen fra en institutionstype til en anden. KOMPETENCEFORDELING I LEDELSESTEAMET Ledelsesteamet i klyngen består af klyngelederen og de pædagogiske ledere i klyngen. Ledelsesteamet har det fælles ansvar for udmøntningen af ledelsesprofilen i det daglige arbejde. Klyngeledelsesteamet samarbejder og leder med baggrund i den enkeltes ekspertise, ideer og erfaring og med baggrund i et tydeligt arbejdsfællesskab med fælles ansvar og medansvar. Klyngelederen er øverste leder for ledelsesteamet og klyngen. Dermed er det klyngelederen, der varetager den strategiske ledelse, herunder med ansvar for den overordnede udvikling af klyngen og for, at dette sker i samarbejde med medarbejdere, forældrebestyrelse og forældre. Samtidig varetager klyngelederen en vigtig opgave i forhold til at udvikle og understøtte den faglige ledelse og den faglige udvikling i klyngen. Således har klyngelederen både til opgave at lede opad i forhold til forvaltningen og indad i klyngen til ledelsesteamet, at træffe overordnede beslutninger om klyngens organisering og struktur som læringsorganisation og at sikre en optimal ressourceudnyttelse mm. Klyngeledelsesteamet samarbejder om en fælles opgaveløsning på tværs af de enkelte dagtilbud og fritidstilbud i klyngen, således at alles ledelseskompetencer udnyttes bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at de kompetencer, der er til stede i teamet, er kendte og tilgængelige. Samarbejdet i klyngeledelsesteamet er et forpligtende samarbejde på den måde, at alle i teamet er forpligtet til at bidrage med ledelsesmæssige perspektiver og refleksioner i forhold til løsningen af ledelsesopgaven. Ligeledes skal der være både en ret og en pligt til fagligt og professionelt at udfordre de andre og til selv at turde blive udfordret. Klyngeledelsesteamet varetager de primære opgaver relateret til den faglige ledelse. Den faglige ledelse skal understøttes af en struktur, hvor ledelsen regelmæssigt følger op og udvikler medarbejdernes opgaver i de enkelte enheder. Videre har klyngeledelsen til opgave at varetage klyngens administrative ledelse dvs. lede klyngens økonomi, administration, bygninger, servicemedarbejdere mm. De administrative opgaver vil således fortsat være en del af den samlede ledelsesopgave i klyngen, men det er den faglige ledelse, som er den primære arbejdsopgave. God personaleledelse er et vigtigt element i klyngeledelsens samlede opgave. Klyngeledelsen skal sikre et godt arbejdsmiljø og sætte rammen for en forbilledlig samarbejdskultur, som giver plads til professionel uenighed inden for rammerne af MED-aftalen. Det er ledelsens ansvar at udvikle stærke, tillidsbaserede arbejdsfællesskaber og være i dialog med medarbejderne. Ledelsen skal sikre fokus på, at medarbejdernes kompetencer kommer i spil og udvikles i overensstemmelse med opgaven. Det er ledelsens opgave at tilpasse ledelseskonstruktionen i den enkelte klynge, så der lægges et hensigtsmæssigt opgavesnit i fordelingen af kompetencer, både internt i ledelsen og på tværs af ledelsen og klyngens medarbejdere. Den enkelte klynge skal forholde sig til, hvem i ledelsen der varetager hvilke opgaver, hvordan ledelsen er bemandet, hvor mange ledelsesressourcer der skal anvendes på de tværgående områder i klyngen, hvilken organisering og struktur der bedst sikrer faglige drøftelser, opfølgning og videndeling mm. 5
KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereLedelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser
2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereBilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur 1. Klyngeledelse Når de nye klynge- og netværksledelser tiltræder d. 1. august 2016,
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereFor at styrke implementeringen er der ved at blive udarbejdet en inspirationsguide til arbejdet med profilen og en implementeringsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation Cover 05-12-2014 Til orientering på BUU Skoleledelsesprofil På baggrund af Folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereNotat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Notat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune Trivselsundersøgelsen blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereFaglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven
2017.10.19 Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven cand. pæd. Peter Rod Blichfeldt & Rod - Faglig ledelse og den styrkede pædagogiske læreplan Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereTil Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 3. maj 2018 Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov I juni 2017 indgik regeringen
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereNotat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereProfessionel Pædagogisk
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale og selvejende dagtilbud Dagtilbud www.dagtilbudisvendborg.dk Faglighedsblomsten Organisering af lege og læringsmiljøer Samarbejdskompetence Refleksiv kompetence
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereProfil og prioriteter - Niveau 2 og 3 ledere. Strategi, Service og Koordination
Profil og prioriteter - Niveau 2 og 3 ledere Strategi, Service og Koordination Niveau 2, fagchefens profil Kommunikativ og analytisk kompetence: Skaber og formidler overblik over eget fagområde Kan kommunikere
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs merePædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov
Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Gribskov Kommune 2017 - Gribskov Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Mål og rammer for pædagogisk tilsyn...3 Organisering af pædagogisk tilsyn...4
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mereAnmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12
Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Villa Kulla Adresse Rathsacksvej 12 Leder Julie Flarup Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 39 Normerede pladser
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereSkanderborg Kommune. Ledelsesevaluering Direktionsrapport
Skanderborg Kommune Ledelsesevaluering 2018 Direktionsrapport OVERBLIK - Total Jeg er en god leder 4 3 5 2 6 1 Meget uenig 7 Meget enig () () () () Niveauet er ikke tilfredsstillende. Der bør ske forbedringer.
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereDe inddragende processer har bidraget til at kvalificere og præcisere de muligheder og gevinster, som den ny ledelsesstruktur kan bidrage til:
Dato: 28-05-2019 Sagsnummer: 18/13891 Center: Center for Børn og Læring Bilag til sag 18/13891 Udvalget for Børn og Ungdom 4. juni 2019 Forslag: Ny ledelsesorganisering for dagtilbud i Center for Børn
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereBilag 2: Forslag til styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 10. juni 2019 Bilag 2: Forslag til styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed Det foreslås, at opfølgningen på tilsynet og faglig
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereKvalitetsrapport Hadsten By Delrapport
Kvalitetsrapport Hadsten By 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 er og opfølgning... 3 1.3 på kvalitetsrapporten... 6 2. Resultater for Hadsten
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereAf budgetaftalen for 2016 fremgår, at stærke arbejdsfællesskaber er en forudsætning for tillidsdagsordenen. Det fremgår af aftalen, at:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Charter for arbejdsfællesskaber Formålet med charter for arbejdsfællesskaber er at knæsætte arbejdsfællesskaber som en del af den ramme, som
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereAfrapportering på institutionernes arbejde med pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet i dagtilbud
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Afrapportering på institutionernes arbejde med pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet i dagtilbud, samt orientering om Børneog
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereStrategi for udvikling og innovation
Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereBilag 6: Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud
Bilag 6: Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud Betegnelsen dagtilbud bruges her som fælles betegnelse for alle de pasningstilbud, der findes i Rebild Kommune for børn i alderen 0-6 år;
Læs mereHøringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse
Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse Baggrund for forslag til organisationsændring I august 2015 blev organisationen ændret i Børn og Unge og inddelt i
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mere