Mental Sundhed i Danmark
|
|
|
- Hanne Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010
2 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen, Alle fra Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 2
3 Ekspertgruppe Jeanette Frost Ebstrup, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Rikke Engell, Sundhed & Forebyggelse, Lejre Kommune Lene Falgaard Eplov, Projektenhed for Psykiatrisk Rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Susanne Gyldenhof, Fagcenter Sundhed, Sønderborg Kommune Mette Kjøller, Statens Institut for Folkesundhed Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center Rigshospitalet Majken Blom Søefeldt, PsykiatriFonden Kirsten Vinther Jensen, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Bobby Zachariae, Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Universitetshospital Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 3
4 Formål At udvikle indikatorer til beskrivelse af mental sundhed At beskrive forekomsten af mental sundhed i befolkningen At beskrive udviklingen i mental sundhed Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 4
5 Valg af indikator Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I denne rapport beskrives mental sundhed med udgangspunkt i SF 12. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 5
6 SF 12 SF 12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger Muligt at beregne en samlet score for en fysisk helbredskomponent og psykisk helbredskomponent. De to komponentmål betegnes henholdsvis PCS (Physical Component Summary) og MCS (Mental Component Summary) Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 6
7 1 Hvordan synes De, Deres helbred er alt i alt? (Kun ét kryds) Fremragende... Vældig godt... Godt... Mindre godt... Dårligt... De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er De på grund af Deres helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Et kryds i hver linie) 2 Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle... 3 At gå flere etager op ad trapper... Ja, meget Ja, lidt Nej, slet begrænset begrænset ikke begrænset Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 7
8 Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af Deres fysiske helbred? 4 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 5 Jeg har været begrænset i, hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre... (Et kryds i hver linie) Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Ja Nej (Et kryds i hver linie) 6 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 7 Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer... Ja Nej Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 8
9 8 Inden for de sidste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort Deres daglige arbejde (både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde)? Slet ikke... Lidt... Noget... En hel del... Virkelig meget... (Kun ét kryds) Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger: 9 Har De følt Dem rolig og afslappet?... Har De været fuld 10 af energi?... Har De følt Dem trist 11 til mode?... (Et kryds i hver linie) Hele Det En hel Noget Lidt På tiden meste del af af af intet af tiden tiden tiden tiden tidspunkt Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 9
10 12 Inden for de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har Deres fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)? Hele tiden... Det meste af tiden... Noget af tiden... Lidt af tiden... På intet tidspunkt... (Kun ét kryds) Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 10
11 SF 12 Alle spørgsmål indgår men vægtes forskelligt Spørgsmålene har fokus på trivsel og overskud En score fra jo højere jo bedre Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 11
12 Datamateriale Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005 National repræsentativ undersøgelse baseret på personligt interview med voksne danskere på 16 år eller derover Efter det personlige interview fik svarpersonerne udleveret et selvadministreret spørgeskema personer returnerede spørgeskemaet SF 12 indgår i det selvadministrerede spørgeskema Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 12
13 Score den mentale helbredskomponent Summary Score Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 13
14 Inddeling i grupper Traditionelt brugt ved at sammenligne gennemsnitsværdier eksempelvis i behandlingsgrupper Der foreligger ikke standardafgrænsninger for yderligere opdeling af mental sundhed i f.eks. tre grupper Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 14
15 Score den mentale helbredskomponent Dårlig mental sundhed Moderat mental sundhed God mental sundhed Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 15
16 Inddeling i grupper 10 % har dårlig mental sundhed 1/4 har moderat mental sundhed 2/3 har god mental sundhed Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 16
17 Mental sundhed fordelt efter alder. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Alder år 6,9 28,1 65,0 378 (p<0,0001) år 8,6 28,0 63, år 7,2 20,5 72, år 7,1 18,3 74, år 6,5 26,2 67,3 111 I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Alder år 17,7 35,3 47,0 536 (p<0,0001) år 12,6 31,8 55, år 11,1 21,8 67, år 12,2 21,5 66, år 10,4 31,3 58,3 118 I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 17
18 Mental sundhed fordelt efter uddannelse. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Kombineret skole og <10 år 12,3 24,9 62,8 485 erhvervsuddannelse 10 år 11,6 23,8 64,6 208 (p < 0,0001) år 7,4 19,8 72, år 5,9 24,1 70, år 7,8 25,6 66, Skoleelev 3,8 30,7 65,5 75 Anden skoleuddannelse 17,1 24,3 58,7 22 I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Kombineret skole <10 år 14,9 24,3 60,9 685 og erhvervsuddannelse 10 år 18,7 28,1 53,2 296 (p < 0,0001) år 13,9 26,5 59, år 11,3 24,7 64, år 10,8 29,9 59, Skoleelev 12,9 41,1 46,0 95 Anden skoleuddannelse 7,9 38,8 53,3 32 I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 18
19 Mental sundhed fordelt efter økonomi. Mænd og Kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Svært ved at betale regninger Ja 19,7 36,9 43,4 288 sidste år (p < 0,0001) Nej 6,8 22,6 70, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Svært ved at betale regninger Ja 26,9 37,6 35,6 420 sidste år (p < 0,0001) Nej 11,2 25,9 62, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 19
20 Mental sundhed i forhold til rygning. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Ryger dagligt Ja 10,8 25,4 63, (p < 0,0001) Nej 6,4 22,8 70, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Ryger dagligt Ja 17,6 25,3 57, (p < 0,0001) Nej 10,6 27,5 61, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 20
21 Mental sundhed i forhold til forskellige former for psykisk sygdom eller lidelse. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har kronisk angst eller depression nu Ja 56,9 25,9 17,2 98 (p < 0,0001) Nej 6,6 23,4 70, Har anden psykisk lidelse, dårlige Ja 45,9 32,2 21,9 54 nerver nu (p < 0,0001) Nej 7,1 23,4 69, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Har kronisk angst eller depression nu Ja 49,8 24,0 26,3 243 (p < 0,0001) Nej 10,6 27,1 62, Har anden psykisk lidelse, dårlige Ja 50,4 32,1 17,5 111 nerver nu (p < 0,0001) Nej 11,7 26,8 61, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 21
22 Mental sundhed i forhold til forskellige former for fysisk sygdom. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Nogensinde haft forhøjet blodtryk Ja 9,5 22,8 67,7 902 (p > 0,01) Nej 7,2 23,5 69, Nogensinde haft rygsygdom Ja 10,3 25,9 63, (p < 0,0001) Nej 6,7 22,7 70, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Nogensinde haft forhøjet blodtryk Ja 14,3 24,8 60, (p > 0,01) Nej 11,9 27,5 60, Nogensinde haft rygsygdom Ja 16,4 28,5 55, (p < 0,0001) Nej 11,4 26,5 62, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 22
23 Mental sundhed i forhold til forskellige former for medicinbrug. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Regelmæssig brug af medicin Ja 10,5 24,1 65, (p < 0,0001) Nej 6,1 23,2 70, Brugt nervemedicin inden for en Ja 50,3 24,7 25, dages periode (p < 0,0001) Nej 6,7 23,5 69, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Regelmæssig brug af medicin Ja 15,3 27,0 57, (p < 0,0001) Nej 10,6 26,9 62, Brugt nervemedicin inden for en Ja 38,7 30,7 30, dages periode (p < 0,0001) Nej 11,2 26,8 62, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 23
24 Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen Langvarig sygdom hos én af forældrene Anbragt uden for hjemmet Langvarige familiekonflikter Langvarig arbejdsløshed hos én af forældrene Langvarige økonomiske problemer i familien Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 24
25 Mental sundhed i forhold til livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 6,0 21,3 72, (p < 0,0001) 1 7,7 24,2 68, ,2 30,9 57, eller flere 14,9 31,5 53,6 263 I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Antal positive svar 0 9,1 24,8 66, (p < 0,0001) 1 12,9 27,6 59, ,7 34,4 47, eller flere 27,9 29,4 42,8 350 I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 25
26 Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i voksenlivet Langvarig eller alvorlig sygdom hos børn Langvarige eller alvorlige konflikter med voksne børn Langvarige eller alvorlige ægteskabelige problemer eller problemer med fast samlever Langvarig eller alvorlig sygdom eller død hos familiemedlem Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 26
27 Mental sundhed i forhold til alvorlige begivenheder i voksenlivet. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 4,8 21,4 73, (p < 0,0001) 1 5,5 22,2 72, ,7 23,8 67, eller flere 14,7 25,6 59,8 228 I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Antal positive svar 0 7,9 24,4 67,7 855 (p < 0,0001) 1 9,4 25,1 65, ,8 26,0 59, eller flere 18,6 31,2 50,2 324 I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 27
28 Mental sundhed i forhold selvmordstanker. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har tænkt på at tage sit eget liv inden for det sidste år Ja 35,6 38,4 26,0 140 (p < 0,0001) Nej 5,1 21,3 73, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Har tænkt på at tage sit eget liv inden for det sidste år Ja 42,3 35,4 22,2 204 (p < 0,0001) Nej 8,9 25,6 65, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 28
29 Mental sundhed i forhold vold. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb inden for det sidste år Ja 14,9 30,0 55,1 149 (p < 0,0001) Nej 6,6 22,5 70, I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb inden for det sidste år Ja 23,9 38,2 37,9 153 (p < 0,0001) Nej 11,2 25,6 63, I alt 12,5 26,9 60, Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 29
30 Forekomst af dårlig mental sundhed Mænd i forskellige aldersgrupper. Procent. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 30
31 Forekomst af dårlig mental sundhed Kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 31
32 Konklusion Muligt at benytte den mentale helbredskomponent score fra SF 12 til at beskrive mental sundhed Meningsfuldt at inddele i tre grupper Kvinder rapporterer dårligere mental sundhed end mænd. Personer med dårlig mental sundhed har det ikke blot dårligt på dette aspekt, men også på næsten alle andre aspekter af sundhed og sygelighed og på forhold af betydning herfor. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 32
33 Konklusion Det er vigtigt at være opmærksom på, at der med denne første beskrivelse dokumenteres et behov for yderligere forskning for at kvalificere vores viden om mental sundhed, dels i form af uddybende beskrivelser og analyser, dels i form af validering af resultaterne. Seminar om mental sundhed d. 11. februar 2010 Side 33
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand
side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre
Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.
Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Dit Helbred og Velbefindende
Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er
Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune
Eftermåling Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler dit udbytte af at deltage i netværksgruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Nationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Nationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du
Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Cathrine Juel Lau Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedstilstanden blandt beboere i almene 2017 og udviklingen siden 2010 Udarbejdet
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
mental sundhed blandt voksne danskere
mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 2010 Mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE
MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 2010 MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål
Ældres sundhed og trivsel
Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af
Andet (angiv hvilket):
Spørgeskema til borgere i gå-gruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler din baggrund og forventninger til gå-gruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da venligst så godt
Sundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter
Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Opfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Kapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Ensomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Den nationale sundhedsprofil 2010
Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet
Hvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Dårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark