INKLUSION OG BØRNS FÆLLESSKABER

Transkript

1 INKLUSION OG BØRNS FÆLLESSKABER I Fredericia Kommune er et af indsatsområderne Inklusion og Børns fællesskaber. Herunder beskrives Ta Fats og Kastanjegårdens inklusionsperspektiv og inkluderende praksis. Afsnittet sluttes af med en beskrivelse af det specialpædagogiske tilbud, der ligger i Ta Fat i form af inklusionspladser. Inklusionsperspektivet i Ta Fat og Kastanjegården I Ta Fat og Kastanjegården arbejder vi ud fra følgende inklusionsperspektiv: Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse af barnets ressourcer Respekt for den enkeltes integritet Vi har en relationel forståelse af den inkluderende praksis: Nogle situationer og miljøer handicapper, mens andre ikke gør det Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem barnet og dets omverden Arbejde med barnet i relation til fællesskabet. Vi arbejder med nedenstående værdier i vores inkluderende kultur. Disse værdier danner grundlaget for Ta Fats og Kastanjegårdens inklusionspædagogik: Alle har ret til at være en del af fællesskabet Alle er ligeværdige deltagere i fællesskabet Mangfoldighed er en præmis i fællesskabet Vores mål er, at barnet oplever: At det bliver set, hørt og forstået som et barn, der gør det bedste, han eller hun kan komme af sted med at gøre At det bliver mødt med nærvær og omsorg At det kan bidrage med noget af betydning for fællesskabet At det kan lære noget af andre børn i fællesskabet At have og være en god ven Respekt for eget udviklingstempo, altså at barnet bliver udfordret i zonen for nærmeste udvikling.

2 Inkluderende praksis i Ta Fat og Kastanjegården Personalet i Ta Fat og Kastanjegården er med til at skabe en inkluderende praksis ved at de Ser barnet med blik for at kunne afstemme sig/tune sig ind i forhold til, hvor barnet er Forholder sig anerkendende i relationen og interaktionen med barnet Giver barnet mulighed for at koble sig på fællesskabet Afventer barnets initiativ Ser barnets potentiale og bringer det i spil i fællesskabet Reflekterer over egen position og handlemuligheder i relationen til barnet I vores praksis organiserer vi vores hverdag, så det tilgodeser det enkelte barns læring. Vi inddeler f.eks. børnene i mindre grupper, det kan være ud fra alder, køn eller relationer. Når vi planlægger aktiviteter i såvel hal, Top Form, på legepladsen, på boldbanen eller inde er der altid en pædagogisk bagdør, hvor der kan justeres op eller ned i aktivitetens sværhedsgrad. Den pædagogiske bagdør har til hensigt at sikre, at alle i den givne gruppe kan deltage i aktiviteten på eget udviklingsniveau. Er der et barn i gruppen, der har særlige behov eller udfordringer, tænkes det ind, når der planlægges aktiviteter. Her kan der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, og den pædagogiske bagdør består så i, at aktiviteten kan justeres op i sværhedsgrad for de øvrige børn. Særligt for Ta Fat I Fredericia Kommune har man et specialpædagogisk tilbud til børn med socio-emotionelle problemstillinger. Tilbuddet består af 9 inklusionspladser, der er placeret i tre daginstitutioner; Børnehuset Østervold med 5 pladser, Kløverløkken med 3 pladser og Ta Fat med 2 pladser. De tre daginstitutioner har ressourcepædagoger ansat svarende til det antal inklusionspladser, der er i den enkelte institution. I Ta Fat er der ansat én ressourcepædagog på 37 t/ugen. Et barn kan visiteres til inklusionsplads via indstilling til visitationsudvalget via pædagogisk konsulent Anne Hejbøl eller psykolog fra PPR. For at barnet kan visiteres, fordrer det, at barnet er udredt ved PPR og der skal ligge dokumentation i form af individuel læreplan. Der er re-visitering hvert år i april og oktober, hvor visitationsudvalget beslutter, hvilke børn der tilbydes inklusionsplads. Ressourcepædagogen er ansat til at varetage primærpædagogfunktionen for de børn, som er visiteret til inklusionsplads, herunder kontakt til forældre. Ressourcepædagogen er ansvarlig for den individuelle læreplan; opstiller hypoteser og undersøgelsesspørgsmål, indsamler data (egne og kollegers) og analyserer disse data, udarbejder handleplan i samarbejde med forældrene, eksterne samarbejdspartnere og stuens øvrige primærpædagoger. Herudover udarbejder ressourcepædagogen oplæg til statusmøder, herunder evaluering af pædagogisk handleplan som del af rapport til halvårlig

3 re-visitation i oktober og april. Anbefaling til re-visitation udarbejdes i samarbejde med pædagogisk leder. Ressourcepædagogen bidrager til refleksion af pædagogisk praksis og rutiner i gruppen og på tværs i huset, herunder udvikling af inkluderende strategier. Det forventes desuden, at ressourcepædagogen evt. varetager sidemandsoplæring af kolleger. Arbejdet med et barn på inklusionsplads er en fælles opgave for hele institutionen. Derfor deltager stuens pædagoger aktivt i at indsamle data, ligesom det forventes, at de deltager i analyse af og udarbejdelse af handleplan med det formål at sikre inkluderende praksis i de fællesskaber, barnet skal være en del af. Stuens pædagoger indgår i et forpligtende samarbejde omkring udførelse af aftalte inklusionsstrategier for det enkelte barn i gruppen. I Ta Fat arbejdes der med samme overordnede inkluderende strategier i forhold til et barn med inklusionsplads som for alle øvrige børn. Et barn, der har inklusionsplads, bærer dog ofte på flere og tungere problemstillinger end de øvrige børn i institutionen, hvorfor de også ofte har brug for mere nærvær, omsorg og støtte for at kunne føle sig som en del af fællesskabet. Det er her, de ekstra ressourcer i form af ressourcepædagogen også kommer i spil. Ressourcepædagogen, eller en anden pædagog, har mulighed for at tilbyde barnet mindre fællesskaber, hvori barnet kan udvikle sig. Ofte praktiserer vi at gå fra med barnet sammen med én eller et par kammerater, således at der opstår et mindre og mere overskueligt fællesskab. Arbejdet med børn på inklusionspladser understøttes af VRC Videns og Ressource Center. Der gives supervision i grupper fire gange om året ved ekstern supervisor. Supervision er til den gruppe, hvor inklusionspladserne er placeret og omhandler udelukkende de børn, der er visiteret til inklusionspladser. Herudover er der vejledning ved pædagogisk vejleder Gitte Pedersen. Denne vejledning omhandler inklusion og børns fællesskaber generelt og foregår på skift mellem Spilopper og Krudtugler hver 3. uge. Således får hver gruppe pædagogisk vejledning hver 6. uge.

4 PÆDAGOGISK IDRÆT I TA FAT Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk idræt handler altså ikke om at gøre børnene til elitegymnaster eller professionelle boldspillere. I pædagogisk idræt er der altid et pædagogisk mål, eksempelvis at fremme børnenes sociale relationer, og idrætten bruges som et pædagogisk redskab til at nå målet. PÆDAGOGISK IDRÆT IDRÆT LEG BEVÆGELSE Løb Universelle lege Grundmotorik Spring Rollelege Grundlege Kast Regellege Sanser Færdigheder Motorik Konkurrence Koordination Kamp Puls Bevægelse

5 Bevægelsesglæde komme i flow ved at bevæge sig Bevægelse skaber glæde: Det er svært at blive ved med at være vred, hvis man hopper. Glæden skaber oprigtighed og ligeværdige relationer mellem mennesker, børnene imellem og voksne og børn imellem. At bevæge sig er også at turde. Enten turde et farligt spring eller turde vise sin glæde ved at bevæge sig. Som Vygotski beskriver det: For at udvikle sig må man ud over sin komfortzone og ind i zonen for nærmeste udvikling. Glæden er det centrale. Glæden ved at være i bevægelse og stoltheden, når man oplever at kunne noget mere end før. Den fysiske og psykiske kraft man skal bruge for at klare udfordringer og skuffelsen, når man ikke kan det, som man vil. Modet og udholdenheden, der styrkes af de voksnes og de andre børns opmuntringer, gør, at man prøver igen og igen til det endelig lykkes. Hele følelsesregistret bør komme i anvendelse, og det er vigtigt, at børnene også selv udforsker og afprøver deres egne kompetencer. Hvordan lærer børnene? Zonen for nærmeste udvikling er defineret af Lev Vygotsky: Afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau, der er bestemt af hvilke opgaver barnet selvstændigt magter, og det mulige udviklingsniveau, der er opgaver, som barnet kan løse med voksenvejledning eller sammen med en mere erfaren jævnaldrende. Kort beskrevet er det pædagogens opgave at tilpasse pædagogikken efter barnets interesser og udvikling og stille krav, som barnet skal gøre en indsats for at opfylde. Hvis kravene er for lave, medfører det kedsomhed, og hvis kravene er for høje, medfører det modløshed. Barnet lever hele tiden i dette spændingsfelt mellem omgivelsernes krav og muligheder og sine egne kompetencer, og det er i dette spændingsfelt, udvikling og læring og dermed flow finder sted.

6 Den pædagogiske indgangsvinkel. I pædagogisk idræt bruges elementer fra idræt, leg og bevægelse som middel til at nå et pædagogisk mål inden for målgruppens udvikling. Menneskets udvikling deles op i fire områder. Social som omhandler: Respekt, accept, ansvar, adfærd, norm, indordne sig, være opmærksom, samarbejde, empati, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, samarbejde, evne til at gå på kompromis, at føle sig solidarisk, empati, vise hensyn, inklusion m.m. Kognitiv som omhandler: Kreativitet, sprog, overblik, tælle, forstå en meddelelse, erkendelse, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, evne til reflektere, bruge hukommelsen/huske, kritisk tænkning, taktik, regler, m.m. Fysisk som omhandler: Motorik, koordination, balance, kropskendskab, beherskelse, kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, konditionen, styrke, kropsudtryk, kropslig kommunikation, kropslige handleformer: øve, prøve, mestre, m.m. Psykisk som omhandler: Selvværd, selvtillid, stabilitet, dannelse, selvindsigt, at turde, at ville, melde til og fra, positiv selvopfattelse, tage initiativ, give udtryk for følelser, tillid, vente på tur, problemløsning, m.m. Formelle og uformelle rum Når vi arbejder med pædagogisk idræt, agerer børn og voksne i to forskellige rum. Det formelle og det uformelle rum. Det formelle rum: Voksenstyret aktivitet, en løsning, børn har mindre indflydelse end i det uformelle rum, den voksnes kropsposition er vigtig i formidlingsdelen, vi søger hele tiden barnets nærmeste udviklingszone, at der kan opstå flow, og at de synes det er sjovt = at de har lyst til at deltage en anden gang! Uformelle rum: Barn til voksen og barn til barn, den voksne deltager på lige præmisser med barnet, flere løsninger, den voksne inviteres ind i aktiviteten af barnet. I barn til barn er vi bevidste om vores rolle i forhold til barnet, er vi foran, bagved eller ved siden af, for eksempel ved iagttagelse, eller inspirator rolle/hjælper, eller igangsætter som ikke går ud over barnets egen kreativitet

7 Formidling/metode Voksen barn. Den voksne går foran barnet Den voksne styrer børnenes aktivitetsforløb. Her opstiller den voksne målene for aktiviteterne og definerer indholdet. Eksempelvis en aktivitet der stimulerer børnenes sociale færdigheder/kompetencer. Barn voksen. Den voksne går ved siden af barnet Børnene definerer selv aktivitetens ramme og indhold og har mulighed for at eksperimentere, fundere, overveje og afprøve mulighederne. Den voksne støtter og vejleder børnene, når der er behov for dette, eller indgår i legen på deres præmisser. Barn barn. Den voksne går efter barnet Børnene leger sammen uden den voksne, og den voksne har mulighed for at iagttage børnenes aktiviteter. Pædagogisk bagdør I de aktiviteter, vi sætter i gang, har vi altid en pædagogisk bagdør. Det vil sige, at der skal være en udvej, som er mulig at benytte, hvis et barn f.eks. bliver utrygt, uden at barnet behøver at melde sig ud af aktiviteten. Hvis barnet gentagne gange benytter bagdøren, er det den voksnes opgave at finde ud af årsagen til dette og handle på dette, så barnet bliver trygt og gerne vil deltage i aktiviteten. Det er også vigtigt at justere legen og aktiviteten i forhold til de målgrupper, som vi arbejder med. Aktiviteterne må tilpasses til børnene, ikke omvendt. Dette er med til at inkludere hele aldersgruppen uden at ødelægge målet med aktiviteten. Gennem vores pædagogiske metoder giver vi børnene større fysiske udfordringer for at øge deres selvsikkerhed, indlæringsevne samt bevidsthed omkring kroppen. De får styrket deres evne til at skabe fællesskab og fordybelse. Vi prioriterer selvhjulpenhed højt så som af- og påklædning, at børnene selv pakker deres tasker til ture og hal, at børnene går selv og nogle gange langt. Den pædagogiske rolle i det socialt inkluderende miljø er at udgøre et link mellem barnet og omverden. Vi italesætter og oversætter signaler og spilleregler for deltagelse og skaber veje for deltagelse på en guidende og vejledende måde.

8 De seks læreplanstemaer præsenteret gennem metoden pædagogisk idræt. Pædagogisk idræt Vores metode betyder, at alt pædagogisk arbejde tænkes ind i en kontekst, hvor pædagogisk idræt er midlet til at komme omkring de 6 læreplanstemaer. For os er et godt børneliv et liv, hvor leg, bevægelse, idræt og sundhed er 4 sammenhængende begreber, som øger børns livskvalitet. Alsidig udvikling Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres egen kompetencer ud fra det niveau barnet er på. Gennem vores arbejde i det formelle rum og det uformelle rum, sikre vi barnets alsidige udvikling, ved at stimulere de behov som vi ser barnet skal styrkes i. Arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem det formelle og uformelle rum. Målet med dette er at barnet får mulighed for at følge egne ideer og en oplevelse af, at de kan mestre forskellige færdigheder og det derved styrker deres selvværd. Sociale kompetencer Udvikles i fællesskab med andre mennesker, i grupper i kulturer og i venskaber Vi arbejder målrettet med samarbejdsøvelse r i pædagogisk idræt, for at styrke deres sociale opmærksomhed omkring sig selv men også i forhold til en gruppe. Vi arbejder gennem en inkluderende praksis, som møder barnet der hvor det er, målet med dette er at barnet i fællesskab med andre børn lærer at sætte grænser for sig selv og lærer at sige til og fra. Sprog Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og forståelse. Gennem sproget skabes der kontakt til andre og det er vigtigt at møde mennesker, der er lyttende og forstående. Vi mener at sprog og motorik har en stor sammenhæng. Vi er derfor meget bevidste om, hvordan vi bruger sproget når vi kommunikere med barnet, og ser meget på barnets sprog i det uformelle rum, ved f.eks. sanglege, kropssprog og det undersøgende. Målet med dette er at opbygge barnets selvværd gennem fysiske aktiviteter, så det kan komme til udtryk gennem sproget. Krop & Bevægelse Børn lærer gennem kroppen, I en idrætsbørnehav e handler det ikke om andet. Krop og bevægelse er med i alt hvad vi tænker og gør med børnene. Målet er at give børnene nogle sunde kropsvaner, som viser sig ved at de kan lide at bruge deres krop, udfordre deres krop både finmotorisk og grovmotorisk, da vi mener at al læring perciperes gennem kroppen. Natur og naturfænomener Naturen er en god legeplads. Pædagogisk idræt behøver ikke en hal for at udfolde sig, det foregår ligeså meget i naturen, ved stranden eller i skoven vi ser vi undersøger - vi giver lov. Børnene får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider. Målet er øget sansestimulation af de 3 primære sanser. Den taktile gennem at undersøge og mærke. Labyrint sansen gennem at bevæge sig på ujævnt terræn i samarbejde med muskel/led sansen Kulturelle udtryksformer Da krop og bevægelser er med i alt hvad vi tænker og gør kan bymuseet, biblioteket, traditioner og andre institutioner sagtens være målet, dog kommer vi oftest dertil ved brug af benene. Gennem oplevelser af kultur, kan børn få inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Målet med dette er at stifte bekendtskab til andre kulturvaner end den traditionelle danske inst.