Metropols institutionsakkreditering i 2016

Transkript

1 Bilag Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR Metropols institutionsakkreditering i 2016 Dette notat har til formål at give en kort indføring i formålet med en institutionsakkreditering, processen for den, samt hvordan Metropol arbejder med forberedelsen af sin institutionsakkreditering i For uddybende information henvises undervejs i notatet til relevante hjemmesider eller de to vedlagte bilag: Bilag 2: Metropols kvalitetspolitik og kvalitets-sikringssystem for uddannelser Bilag 3: Danmarks Akkrediteringsinstitutions "Vejledning om institutionsakkreditering" af 1. juli Indledning Arbejdet med at sikre og udvikle kvalitet i Metropols uddannelser har først og fremmest et ophæng i Metropols egne ambitioner og ønsker om at lave god uddannelse for de studerende og for de professioner, der skal aftage de studerende. Dette er også ledestjernen for Strategi 2020, som bestyrelsen besluttede i december Imidlertid er spørgsmålet om kvalitet og relevans ikke alene overladt til den enkelte institution. I 2007 blev Akkrediteringsinstitutionen oprettet (nu betegnet Danmarks Akkrediteringsinstitution) og fik på daværende tidspunkt til opgave at foretage uddannelsesakkrediteringer af hver enkelt videregående uddannelse i Danmark i en turnusplan, der strakte sig over flere år. Derfor bliver uddannelser i dag enkeltvis akkrediteret i det, der betegnes uddannelsesakkrediteringer. En uddannelsesakkreditering er kort fortalt en systematisk vurdering af, om en uddannelse lever op til et sæt foruddefinerede kriterier for kvalitet og relevans. Vurderingen foretages af et ekspertpanel, som bl.a. har erfaring inden for det pågældende faglige område. Med den nye akkrediteringslov 1 overgår de videregående uddannelser til det, der betegnes en institutionsakkreditering. I stedet for en ekstern kontrol af hver enkelt uddannelse (uddannelsesakkreditering) er tanken med en institutionsakkreditering, at institutionerne selv skal fastsætte det system, der bedst sikrer og udvikler kvaliteten og relevansen af deres uddannelser. Fra ekstern kontrol til egenkontrol, med andre ord. Eller med Danmarks Akkrediteringsinstitutions egen beskrivelse: "Med institutionsakkreditering placeres ansvaret for uddannelsernes kvalitet tydeligt hos institutionen og institutionsledelsen selv. Institutionen 1 For mere information om Akkrediteringsloven se: 1

2 skal på den baggrund have etableret et kvalitetssikringssystem, der afspejler institutionen. Institutionsakkreditering giver frihed for institutionen til selv at fastlægge kvalitetssikringsarbejdet, så længe institutionen kan vise, at den lever op til de fem kriterier for kvalitet og relevans, som er fastsat i bekendtgørelsen" (Danmarks Akkrediteringsinstitution, 2014) Selvom den enkelte institution i en institutionsakkreditering ikke er underlagt en direkte kontrol og gennemgang af hver enkelt uddannelse, så skal man i forbindelse med institutionsakkrediteringen dokumentere, at arbejdet med kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne lever op til en række eksterne krav fra Danmarks Akkrediteringsinstitution (herefter DAI). De krav er udfoldet i 5 kriterier, som er gengivet nedenfor. 2.0 De fem kriterier Omdrejningspunktet for en institutionsakkreditering er fem kriterier, der bliver anvendt til at vurdere, om institutionens kvalitetssikringssystem i praksis leverer kvalitet og relevans. Kriterierne I og II omhandler de overordnede rammer for kvalitetssikringsarbejdet på institutionen. Kriterierne III, IV og V handler om, hvordan institutionens i sin kvalitetssikringspraksis sikrer uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og indhold samt relevans. Kriterium I: Kvalitetssikringspolitik og -strategi bliver anvendt til at vurdere, om Metropol har en formel vedtaget kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans. Her bliver det blandt andet vurderet, om der er beskrevne processer og procedurer, og om de reelt fungerer i praksis. Kriterium II: Kvalitetsledelse og organisering bliver anvendt til at vurdere om, kvalitetssikringsarbejdet på Metropol er forankret på ledelsesniveau. Der er ligeledes en vurdering af, om kvalitetsledelsen er organiseret og gennemført, således at det fremmer udvikling og vedligeholdelsen af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Kriterium III: Uddannelsernes videngrundlag bliver anvendt til at vurdere, om Metropol har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. I relation til kriterium III vil Metropol blandt andet skulle dokumentere, at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med den forskning, som finder sted på deres fagområde, og at de løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen. Endvidere skal Metropol dokumentere, at de studerende får viden fra forskning enten gennem undervisningen eller deltagelse i forskningsprojekter. 2

3 Metropols dokumentation forventes blandt andet at bygge på materiale i forbindelse med strategiopfølgningen og Udviklingskontrakten for Kriterium IV: Uddannelsernes niveau og indhold bliver anvendt til at vurdere, om Metropol har en praksis, som sikrer, at uddannelsernes niveau, faglige indhold og pædagogiske kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsernes mål. I relation til kriterium IV vil Metropol blandt andet skulle dokumentere, hvordan uddannelserne i praksis arbejder med at kvalitetssikre undervisningen via løbende undervisningsevalueringer af uddannelser og undervisningen og opfølgning herpå, samt hvordan der sker kvalitetssikring af praktik/klinikforløb Metropol har udviklet to koncepter; et for evalueringen af praktik og et for evaluering af den undervisning, som finder sted på Metropol. Koncepterne sætter retningslinjerne for, hvordan uddannelserne skal arbejde med at gennemføre og følge op på evalueringer, så problemområder bliver håndteret, de studerende bliver aktivt involveret og underviserne får en styrket mulighed for videndeling om de gode erfaringer fra undervisningen. Kriterium V: Uddannelsernes relevans bliver anvendt til at vurdere, om Metropol har en praksis, der sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. I relation til kriterium V skal Metropol blandt andet dokumentere, at relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og systematisk inddrages i dialog med uddannelserne om udviklingen af disse. Ligeledes skal Metropol dokumentere, hvordan der i praksis er en løbende monitorering af dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked, samt hvordan Metropol anvender resultaterne med henblik på at vurdere, om resultaterne giver anledning til nye tiltag. Metropols dokumentation vil blandt andet bygge på vores tilbagevendende dimittend- og aftagerundersøgelse, der gennemføres med henholdsvis to og tre års mellemrum. Begge gennemføres i Ligeledes har uddannelserne løbende kontakt til aftagere gennem møder i uddannelsesudvalgene og de afrapporterer på dimittendernes beskæftigelsessituation og relaterede initiativer i deres årlige handleplaner for uddannelsesudvikling. For en uddybning af de fem kriterier se kapitel 4 i bilag De tre udfaldsrum for en institutionsakkreditering De fem kriterier bliver anvendt til at vurdere om institutionens kvalitetssikringssystem i praksis leverer kvalitet og relevans. 3

4 En institutionsakkreditering resulterer i en vurdering, der har tre udfaldsrum. De er følgende: Positiv akkreditering. Metropol vil kunne oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud samt foretage justeringer af eksisterende uddannelser uden forudgående uddannelsesakkreditering. Betinget positiv akkreditering. Det har den konsekvens, at alle nye uddannelser og uddannelsesudbud fortsat skal uddannelsesakkrediteres før de kan oprettes. Desuden vil der blive udarbejdet en plan for, hvornår Metropol skal have rettet op på mangler i kvalitetssikringen mhp at kunne opnå positiv akkreditering. Afslag på akkreditering. Det har den konsekvens, at Metropol forventeligt skal igennem en ny institutionsakkreditering, ikke kan oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan. 4.0 Centrale aktører i en institutionsakkreditering I nedenstående figur er en illustration af de centrale aktører i en institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet Danmarks Akkrediteringsinstitution (Sekretariat) Ad hoc Akkrediteringspaneler Ad hoc Akkrediteringspaneler Ad hoc Akkrediteringspaneler Akkrediteringsrådet 2, som består af medlemmer fra de videregående uddannelser, det private erhvervsliv og studerende, er det organ, der træffer den endelige afgørelse om Metropols akkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution 3 (DAI) sekretariatsbetjener Akkrediteringsrådet og forestår uddannelses- og institutionsakkrediteringer. Akkrediteringspaneler. Disse paneler bliver nedsat ad hoc i dialog mellem DAI og den uddannelsesinstitution, der skal akkrediteres. Panelet har til opgave at vurdere institutionernes kvalitetssikringssystemer. Panelet består af minimum tre medlemmer med ekspertise inden for kvalitetssikring og viden om relevante arbejdsmarkedsforhold. 2 Se mere om Rådet og dets medlemmer på: 3 Se mere om Danmarks Akkrediteringsinstitution på: 4

5 5.0 Processen for Metropols akkreditering Akkrediteringsprocessen er inddelt i fire faser, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Forberedende fase Maj 2015 DAI fremsender materiale December 2015 påbegyndes institutionsakkrediteringen med et indledende møde på ledelsesniveau Akkrediteringspanel nedsættes Dokumentation 15. April 2016 frist for selvevalueringsrapport 1. besøg med fokus på det overordnede system medio maj besøg med fokus på audit trails i juli/august 2016 Afrapportering Udkast til akkrediteringsrapport Høring på Metropol Akkrediteringsrapport sendes til Akkrediteringsrådet Afgørelse og opfølgning Akkrediteringsrådets afgørelse senest primo 2017 Mulighed for opfølgning Processen for Metropols institutionsakkreditering igangsættes 80 hverdage før den frist, som Akkrediteringsrådet har fastsat for uddannelsesinstitutionens indgivelse af sin selvevaluering. Metropols frist for indgivelse af selvevalueringsrapporten er fredag den 15. april Selvevalueringsrapporten I forbindelse med institutionsakkrediteringen skal Metropol indlevere en selvevalueringsraspport, som er en væsentlig del af den dokumentation, som DAI anvender i sin undersøgelse af Metropols kvalitetssikringspraksis. Selvevalueringsrapporten er todelt: 1. del beskriver nedskrevne kvalitetspolitikker, strategier, procedurer og processer og den ansvarsfordeling, der understøtter dette. Dokumentationen vil blandt andet tage udgangspunkt i Metropols kvalitetspolitik og kvalitetssikringssystem for uddannelser (vedlagt som bilag 2). Metropols skal ligeledes give tre konkrete eksempler på kvalitetsarbejdet i forhold til at sikre uddannelsernes videngrundlag, faglige indhold, pædagogiske kvalitet og relevans. 2. del er rektors refleksion. Refleksionen forholder sig til, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i forhold til institutionens egenart, visioner, målsætninger og udfordringer. Refleksionen beskriver endvidere, hvordan Metropols ledelse vil arbejde med fortsat udvikling af kvalitetssikringssystemet. I refleksionen vil rektor ligeledes forholde sig til institutionens strategiske overvejelser om den samlede portefølje af uddannelser og udbud. 5

6 5.2 Uddannelsesbesøg Udover selvevalueringsrapporten bygger dokumentationen på nøgletal om institutionens uddannelser og udbud, samt besøg på Metropol. Det er akkrediteringspanelets medlemmer, der deltager i de to besøg på Metropol. Det første besøg involverer Metropols direktion, bestyrelsesformand, udvalgte ledere, undervisere, studerende og repræsentanter uddannelsesudvalg og relevante medarbejdere fra ledelsessekretariatet. Formålet med mødet er at give et overblik over Metropols kvalitetssikringspolitik og -system og få udvalgt såkaldte audit trails. Audit trails er specifikke områder, som DAI i løbet af akkrediteringsprocessen kan gøre til genstand for en dybdegående undersøgelse på Metropol. Et audit trail kan have fokus på et særligt tema (fx internationalisering, videnbaseringen på en eller flere uddannelser, brugen af undervisningsevalueringer, etc.), specifikke uddannelser eller andet, som DAI finder anledning til at undersøge mere indgående for at vurdere, om kvalitetssikringen fungerer i praksis. Andet besøg har til formål at gennemføre de udvalgte audit trails. Formålet med et audit trail er groft sagt at få vurderet, om der er praksis bag papiret og om der en så tilstrækkelig solid information om et givent tema til, at en ledelse kan handle ansvarligt på evt. problemstillinger på området. 5.3 Akkrediteringsrapporten På baggrund af selvevalueringsrapporten, nøgletal og det skriftlige materiale fra besøgene på Metropol, kommer panelet med en indstilling om Metropols akkreditering i en akkrediteringsrapport. Rapporten kommer i høring på Metropol inden den endelige rapport sendes til Danmarks Akkrediteringsråd. For et eksempel på en akkrediteringsrapport se UC Lillebælts akkrediteringsrapport Akkrediteringsrådet træffer afgørelsen Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om Metropols akkreditering på baggrund af panelets rapport og Metropols høringssvar. For uddybende information om vurderingskriterierne for afgørelse samt akkrediteringsprocessen se henholdsvis kapitel 8 og kapitel 10 i vedlagte bilag Metropols arbejde med kvalitetssikring og forberedelsen til institutionsakkrediteringen Kvalitetssikring er ikke nyt for Metropol. Det bygger på eksisterende processer og foki, som løbende udvikles i takt med organisationens forandring over tid. Derudover er det vigtigt at fremhæve, at Metropol som organisation hele tiden arbejder på at gøre kvalitetssikring til en integreret del af den ledelse og de styringsmekanismer, som organisationen i øvrigt er optaget af. Sammenhængende styring 6

7 Det overordnede arbejde med kvalitetssikring er forankret i Ledelsessekretariatet. Ledelsessekretariatet er tovholder og varetager et centralt ansvar for strategi, udviklingskontrakter og kvalitetssikringssystem med tilhørende koncepter og redskaber, som i praksis skal bidrage til i sammenhæng at sikre og udvikle kvaliteten og relevansen af Metropols uddannelser. Ambitionen om sammenhæng betyder konkret, at fx målsætninger og indikatorer i hhv. strategi og udviklingskontrakt overlapper, at strategimål og temaer i chefers og lederes resultatlønskontrakter i vid udstrækning er de samme, at strategiske indikatorer tager afsæt i de datakilder, som er tilvejebragt af Metropols kvalitetssikringssystem, at budgettet bygger på viden om strategiske udviklingsbehov for organisationen, etc. Metropols kvalitetspolitik og kvalitets-sikringssystem for uddannelser, som sammen med særligt strategien er retningsgivende for kvalitetsarbejdet, er bygget op om 9 temaer 4, der hver især relaterer sig til de 5 kriterier for institutionsakkreditering, som blev beskrevet i afsnit 2. Formålet med denne opbygning er at sikre sig, at Metropol lever op til de eksterne krav til institutionsakkreditering. Temaerne omhandler: Dimittendernes beskæftigelsesmuligheder; løbende aftager- og dimittendkontakt; uddannelsernes videngrundlag; uddannelsernes læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse; undervisernes kompetencer; kvalitetssikring af specifikke områder som praktik og internationalisering; faciliteter og ressourcer til understøttelse af læring samt de studerendes gennemførelse af studiet, eksaminer og karakterer. For hvert tema er der beskrevet hvilket mål, der arbejdes hen imod, hvem der er ansvarlig, og hvornår/hvordan der følges op på målet. Inddragelse af interessenter Centralt for Metropols arbejde med kvalitetssikring er, at der over hele linjen tilstræbes en aktiv inddragelse af de studerende, undervisere, aftagere og øvrige interessenter, således som der også lægges vægt på i en akkrediteringssammenhæng. Viden som grundlag for udvikling Metropol bestræber sig på, at organisationen løbende har et beslutningsgrundlag for prioritering og valg af udvikling, som baserer sig på viden fra undersøgelser, relevante dialoger, muligheder og efterspørgsel i omgivelser, etc. En del af denne viden tilvejebringes via information fra kvalitetsarbejdet, fx undervisningsevalueringer, som ikke alene har ledelsesinformation som formål. Det skal også tilvejebringe viden, der bliver brugt af uddannelsernes i deres daglige arbejde med udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og helst i så tæt et samarbejde som muligt. 4 De ni temaer er fremkommet ved at samle 17 kriterier, som blev anvendt tidligere i forbindelse med uddannelsesakkrediteringer. 7

8 6.1 Kort om Metropols forberedelse i 2015 Metropols forberedelse til institutionsakkrediteringen kommer til at involvere hele organisationen. Ledelsessekretariatet, som er tovholder på forberedelsen, vil i tæt samarbejde med uddannelserne gennemføre en række aktiviteter, der skal afdække, om der er elementer i kvalitetssikringssystemet, som skal styrkes yderligere. Metropol påbegyndte forberedelserne til institutionsakkrediteringen i Arbejdet bliver intensiveret i Nedenfor er en kort præsentation af centrale aktiviteter i forbindelse med forberedelsen i Metropols kvalitetsnetværk, med repræsentanter fra alle (grund)uddannelserne, vil i løbet af 2015 afholde en møderække med fokus på erfaringsudveksling om, hvordan kvalitetssikringen fungerer i praksis inden for udvalgte områder. Fokus vil være på gensidig inspiration og læring på tværs af uddannelser, samt evt. behov for yderligere opfølgning Ledelsessekretariatet gennemfører en analyse af erfaringerne fra de igangværende institutionsakkrediteringer af UC Sjælland og UC Lillebælt i dialog med kollegaer fra disse to professionshøjskoler mhp evt. justering af egne forberedelser Metropols satsning "Intense studier" med gennemførsel af en række systematiserede uddannelsesudviklingseksperimenter skal bidrage til styrket studieintensitet og stærkere tværgående pædagogisk-didaktisk læring på Metropols grunduddannelser Der bliver gennemført en pilottest og implementering af et nyt fælles koncept for undervisningsevaluering. Et koncept, der bygger på de gode erfaringer fra Metropols grunduddannelsers eksisterende praksis, og som skal understøtte uddannelsernes arbejde med undervisningsevaluering og det kollegiale samarbejde omkring udvikling af undervisningen. Interne audit trails på udvalgte temaer med det formål at sikre, at kvalitetsarbejdet fungerer i praksis. Videreudvikling og fokusering af dialogen om og opfølgning på uddannelseskvaliteten på enkeltuddannelser i ledelsesstrengen Ledelsessekretariatet gennemfører en analyse af Metropols erfaringer fra tidligere akkrediteringer af vores uddannelser. Se nedenstående faktaboks for eksempler på fokuspunkter fra uddannelsesakkrediteringer af eksisterende grunduddannelser

9 Faktaboks: Eksempler på fokuspunkter fra uddannelsesakkreditering af Metropols eksisterende grunduddannelser Aftager- og dimittendkontakten er i fokus for akkrediteringen af Sygeplejerskeuddannelserne Herlev og København Her bliver det vurderet at dimittendkontakten er for svag og usystematisk. Ved sammenlægningen og genakkrediteringen i 2011 tillægger akkrediteringspanelet det betydning, at Metropol har implementeret aftager- og dimittendundersøgelser. De to undersøgelsen og en øget inddragelse af uddannelsesudvalgene har bidraget til, at Metropols uddannelser ikke siden 2010 har modtaget kritik for manglende dimittend- og aftagerkontakt, men derimod fået ros for systematikken og kontakten på dette område.. Faciliteter og Ressourcer er et fokuspunkt, da disse ikke levede ikke op til kriterierne ved Jordmoder- og Bioanalytikeruddannelsens akkreditering i henholdsvis 2010 og Rådet begrundende deres afgørelse med, at de fysiske faciliteter ikke i tilfredsstillende grad fremmede et godt læringsmiljø. For Jordmoderuddannelsen drejede det sig om, at udstyr til øvelser var placeret i et aflåst depot og der ikke var faste og professionsspecifikke lokaler til den faglige undervisning. For Bioanalytikeruddannelsen var begrundelsen, at der var udfordringer med mørklægning i undervisningslokalerne, hvilket havde indflydelse på forudsætningerne for at opnår læringsmålene. KA har stort fokus på faciliteter og ressourcer og udarbejder årligt en handleplan, der tager afsæt i uddannelsernes handleplaner. Kvalitetssikringen af praktikken levede ikke op til kriterierne for Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev og Læreruddannelsen. For Læreruddannelsen vurderede ekspertpanelet at den kontakt, der var mellem uddannelsen og praktiksted ikke sikrede tilstrækkelig klarhed om opgavevaretagelsen i forbindelse med praktikken. Metropol har siden udarbejdet et fælles koncept for kvalitetssikring af praktik. Kilde: Ledelsessekretariatet (November 2014) 9