Dagtilbud Midt AFTALE JANUAR 2013

Transkript

1 Dagtilbud Midt AFTALE JANUAR

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Dagtilbud Midt og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2

3 Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. sætninger for inklusion et er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. et er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. et er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. et er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. et er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3

4 3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Bente Graakjær Ida Greve, Lilli Dam, Helle Forsom, Jytte Johansen, Jette Storvang Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 46,27 Pædagogmedhjælpere 28,48 PGU/PAU 7,11 Øvrigt personale 7 Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 220 Børn 3 til 6 år 210 I alt 430 Pædagogisk/ faglige profil Dagtilbud Midts overskrift for kerneopgaven er Fællesskaber for alle. I Dagtilbud Midt arbejder vi for, at alle børn rummes i fællesskaber, hvor de kan yde, ud fra de forudsætninger de har - og samtidigt nyde godt af fællesskabets ressourcer. Ud fra et anerkendende syn har vi øje for de enkelte børns ressourcer, som vi synliggør i de fællesskaber, børnene indgår i. Vi sørger for, at der er mulighed for at indgå i forskellige grupper. Gennem fællesskabernes forskelligheder opøver børnene en vis rummelighed og får forståelse for andres behov. Vi vil som voksne arbejde på, at alle børn indgår i positive relationer, og at alle har en god ven. Vi skal gennem skabelsen af forskellige fællesskaber såsom spisegrupper, samling og andre pædagogiske aktiviteter selv være en del af den positive relation og være rollemodel herfor. Fællesskabet har mange ansigter. I fællesskabet lærer børnene at hjælpe hinanden og at vise hensyn, og de lærer, at fællesskaber også kan dreje sig om f.eks. oprydning og at have et fælles mål at arbejde hen imod. 4

5 Fællesskaberne giver børnene fælles oplevelser og en grobund for venskaber. De erfarer fordelene ved at hjælpe hinanden, og de oplever at blive savnet, når de ikke er der. De oplever at blive set og hørt både af de voksne, men også af deres jævnaldrende. Børnene lærer af indholdet i gruppeaktiviteterne og de fælles oplevelser, og de lærer af de andre deltagere i fællesskabet. De spejler sig i samspillet med de voksne, ligesom de tilegner sig sociale spilleregler i samværet. I fællesskabernes forskellige natur lærer de, at der er forskel på fællesskaber og deres formål og indhold. Med baggrund i ovenstående har vi defineret et fælles værdigrundlag, som hviler på ansvarlighed, mod, engagement og tydelighed. Vi vil tilstræbe, gennem arbejdet med værdierne og den inkluderende pædagogik, hver dag at skabe netop de fællesskaber, som giver børnene i Dagtilbud Midt den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Og vi er opmærksomme på betydningen af vidensdeling og indbyrdes samarbejde og vigtigheden af at inddrage forældrene i forhold til børnenes ressourcer og vanskeligheder. Vi vil have fokus på, hvad barnet får ud af værdierne, og hvad der skal til, for at det lykkes. Værdierne tager udgangspunkt i den praksis, der finder sted, da det har været vigtigt for os, at værdierne ikke bare er tomme ord. Men samtidig er værdierne også med til at forme og redefinere praksis. Økonomi Tabel over budget 2012 for Dagtilbud Midt 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv Midler til støtte omregnet til helårs effekt* Grunde og bygninger Total *Midler til ressourcegruppe og familiestue er medregnet: Tabellen viser budgettet for Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5

6 4. Udviklingsmål for dagtilbuddet et er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene. Delmål et er, at alle børn, via arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, er en del af et eller flere fællesskaber. Initiativer/aktiviteter Vi vil etablere små børnegrupper i de grupper, der eksisterer i dag og på tværs af grupper. Børnenes behov og ressourcer defineres på baggrund af sociogrammer, som udarbejdes for de enkelte børnegrupper. Forældrene inddrages i arbejdet ved at understøtte læringsaktiviteter i hjemmet og arrangere legeaftaler på tværs af børnegruppen. Vi skaber struktur, der understøtter ro, fordybelse og læring. Vi laver skemalagte aktiviteter i mindre grupper. Vi laver legegrupper. Vi skaber rum i rummet. Succeskriterier At alle børn rummes. At børnene viser ro og glæde ved at være i en lille gruppe. At konfliktniveauet mindskes. At der hersker større overskuelighed. At de voksne oplever, at de har ro og tid til fordybelse. At det enkelte barn får mere voksentid. At den voksne kender det enkelte barn og dermed møder barnet og stiller udfordringer i forhold til nærmeste udviklingszone. At alle rum bliver benyttet. At børnene har gode relationer (minimum én ven). 6

7 Delmål et er, at børnenes sociale kompetencer udvikles, således der udvikles venskaber i leg og gruppeaktiviteter Initiativer/aktiviteter Med baggrund i de udarbejdede sociogrammer vil vi guide barnet i leg og gruppeaktiviteter med henblik på at opøve de sociale kompetencer og udvikle venskaber. Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, som synliggøres og italesættes i børnegrupperne. Vi vil etablere lege- og aktivitetsgrupper. Vi vil opfordre forældrene til at arrangere legeaftaler på tværs af børnegruppen. Vi vil tydeliggøre, hvad hvert barn bidrager med i fællesskabet. Succeskriterier Alle børn skal kunne udpege en ven. Alle børn skal kunne begå sig i et eller flere fællesskaber. Alle børn er i stand til at inkludere andre børn. Forældrene taler positivt om de andre børn. Forældrene arrangerer legeaftaler på tværs af børnegruppen. Delmål et er, at børnene udvikler deres sprogbrug og sprogforståelse gennem leg og dagligdags aktiviteter i et inkluderende læringsmiljø Initiativer/aktiviteter Vi vil i leg, planlagte som spontane aktiviteter og daglige rutiner tale til og med det enkelte barn. Ved højtlæsning med børnene vil vi stille spørgsmål, skabe engagement og sprogligt samspil (dialogisk læsning). Vi vil tilrettelægge og systematisere sprogpædagogiske aktiviteter. Succeskriterier Alle børn har udviklet deres sprogforståelse, således de udvikler forståelse for betydningen af ord, begreber og sætninger. Alle børn har udviklet deres ordforråd og grammatiske færdigheder, som de bruger til at kommunikere med i hverdagen. Alle børn har udviklet en opmærksomhed mod sprog, mod sprogets lyde og sprogets bogstaver. Alle børn har udviklet kommunikative strategier, for eksempel til at indlede en samtale, overholde regler for turtagning m.v. 7

8 5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen/aftalerne for Tema: Børn og kreative udtryksformer Vuggestuen Firkløveren for børnene: At børn tør være deltagere aktivt i der de præsenteres for nyt ting. At de tilbud de præsenteres for i temaerne bruges spontant i børnenes leg. At børnene får og bruger det kendskab de får til at bruge aktivt i deres udtryksformer for medarbejderne: At forældrene kommenter på det deres børn snakker om at have oplevet samt indgår i aktiviteterne hvor de har mulighed for det. At se børn overskride egne grænser At få lov til fordybelse At opleve at børnene deler de voksernes begejstring og omvendt at de voksne deler børnenes begejstring At finde nyt tilgange til at arbejde med kreativitet. Initiativer Vi har arbejdet med aftalemålet i opdelte temauger over året. Kunstuge med fokus på maleri m. m (optakt vil være at besøge udøvende kunstnere f.eks maler, keramiker ), samt besøge kunstudstillinger på museum, gallerier. Drama/cirkus med fokus på teater og cirkus lave forestillinger der fremvises. Musik med fokus på forskellige genre i musikken, og hvordan den påvirker os, giver forskellige stemninger m.m tage kontakt til forskellige vi kender, der udøver musik og give inspiration. Teaterfestivalen fra d. 3 4 til Vi har haft besøg af et teater på institutionen, hvor temaet var: Hvad sker der i de forskellige måneder? Hvad tøj har vi på i de forskellige årstider? Hvilke begivenheder finder vi i de forskellige måneder? fastelavn, påske, sommerferie og julen. Desuden har vi været på Randers Egnsteater og se forskellige teaterforestillinger Vi har besøgt museum for de mindste på Randers kulturhistoriske museum, her var vi især optaget af den digitale runesten, men også udklædning i de forskellige tidsaldre var noget børnene gik meget op i Besøgt cirkus Krone i august, hvor vi har set forestillinger, men også haft mulighed for at følge cirkus bag tæppet, hvor vi har fodret heste, og besøgt hundene og klovnen. Vi har arbejdet med musikforløb, hvor fokus har været på, at børnene var med til at lave deres egne instrumenter, men også lære nye sange som blev spillet Sluttede af med at være til en blæser koncert. Arbejdet med 5 forskellige eventyr, hvor børnene fik et nært kendskab til de enkelte historier, og selv opførte dem som små skuespil. Arbejdet med en anden kultur, hvor fokus var Uganda. Her prøvede børnene at få en lidt anderledes hverdag, f.eks uden legetøj, og med primitive redskaber. Brugt Remida som inspiration og base for at finde nye materialer. Bruge Remida projektet i feb lys lyd - bevægelse 9

10 Initiativernes betydning for børnenes læring Vi har oplevet, at børnene har lært meget af at arbejde i mindre grupper, hvor aktivisterne har været nøje planlagte, og velforberedte. Børnene har på eget initiativ, brugt det de har fået kendskab til gennem den læring, de har været i. Vi ser de prøver ting af, og eksperimentere, med ting. Børnene leger, de lege, de har lært, spiller eventyr for hinanden, og fortæller selv historierne for hinanden. Børene tager selv initiativer til at hjælpe hinanden, og har oplevet nye venskaber på tværs i huset. Forældrene har givet tilbagemeldinger på, hvordan deres børn fortæller derhjemme om det de har arbejdet og været optaget af. De kan se, hvad deres børn har lært, og de har været interesseret i af følge med i, hvordan tingene udvikler sig. De har været med deres børn rundt for at se, hvad de har oplevet, og har derved kunnet være med i den læring som børnene har udviklet. Vuggestuen Grønnegade: et er, at børnene gennem forskellige kreative processer og aktiviteter styrker deres fantasi og opfindsomhed og udvikler evnen til at udtrykke sig på forskellige måder. et er, at børnene gennem skabende processer styrker deres kommunikative evner, og de oplever at være en del af et fællesskab, hvor relationerne styrkes og nye opstår. Initiativer Der er dagligt dans og musik på stuerne Der er ugentlig aktivitet med stomp på Skovbakken og i sandkassen Der bliver tegnet flittigt på de udendørs tavler Der er malet sten som mariehøns Der har været arrangement med forældrene, hvor vi har lavet kunst af naturmaterialer legepladsskuret er blevet malet, og forældre og børn har sat håndaftryk Børnene har deltaget i forskellige arrangementer cirkus, teater og kufferthistorier Initiativernes betydning for børnenes læring Børnenes kreative udtryk er blevet synliggjort i huset, hvilket har dannet grundlag for at etablere en dialog med børnene om deres virke. Børnene har med stor glæde og stolthed selv taget initiativ til dialogen. Der har været etableret læringsrum for kreative processer, som har skabt fornyelse og er blevet til en ny faglig standard i den pædagogiske praksis. Deltagelsen i diverse arrangementer (teater, cirkus, museum) har været inspiration til at styrke børnenes fantasi og givet anledning til fordybelse små grupper. De fælles oplevelser har givet anledning til, at børnene har vist stor fortælleglæde. Børnenes bidrag af fortællinger har vist, at oplevelserne kan fortælles på mangfoldig vis. 10

11 Børnehaven Dragonvej At børnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at gøre brug af nye uprøvede kreative udtryksformer. At de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Initiativer Der har været forskellige temaarrangementer: Søen o hvad er der på søen, i søen og ved søen o samlet ting ved søen og lavet fælles billeder i små grupper o lavet frøer af sten, dunhammer, snegle, som findes ved søen o lavet fisk og ællinger, som findes i søen o lavet både af mælkekartoner, som kan sejle på søen Trolde/pirater/prinsesser o lavet troldehaler, troldenæser, troldeører, troldehænder o tegninger af trolde o drama sange rim/remser med trolde o dialogisk læsning i større og mindre grupper om trolde o lavet sværd, klo, kikkerter, prinsessekroner, scepter o lavet skattejagt og tegnet skattekort Følelser o foto af ansigtsudtryk, som viser de 6 grundfølelser o tegninger af ansigtsudtryk o sange om følelser o rollespil om de forskellige følelser Feriekasser o børnene har lavet en kasse, som de har fyldt med ferieminder og fortalt om i samlingen Initiativernes betydning for børnenes læring Gennem drama og rollespil har flere børn turdet prøve nyt. Børnene tegner og benævner følelser på eget initiativ. Børnenes bevidsthed om følelser har bevirket, at børnene bliver rollemodeller for hinanden i forhold til det sociale samspil. Børnene har lært nye sange, som de kan udenad og også synger derhjemme. Forældrene er delagtiggjort ved at have konkrete opgave eks. udfylde følelsesskemaer sammen med deres børn, medbringe diverse materialer, læse bøger. De udvalgte temaer har givet børnene nye begreber og en ny anvendelse af diverse materialer. 11

12 Lindehuset: at styrke børnenes selvværd, at børnene oplever at ting kan genbruges, at børnene, gennem de skabende processer oplever nye sider af sig selv og hinanden, at børnene oplever de bidrager til fællesskabet, at børnenes fantasi og nysgerrighed pirres og udfordres at børn og voksne har det sjovt med at skabe. Initiativer Der er lavet collager af naturmaterialer. Børnene har deltaget i teaterfestival og selv opført teaterstykker for hinanden. Der er lavet forårsuge, hvor der er lavet kunstudstillinger og udsmykning af legepladsen. Der har været musik/dans/bevægelsesuger. Der har været læst, sunget og fortalt historier. Der har været lavet en fælles stoleevent, hvor de udsmykkede stole blev stillet op forskellige steder i byrummet. Initiativernes betydning for børnenes læring Børnene har arbejdet sammen i mindre grupper og har skullet øve sig i at samarbejde og give udtryk for deres meninger. Børnene har lært af hinanden, grinet og haft det sjovt sammen. Børnene har været stolte af de ting, de har været med til at lave og har stolte fortalt om deres bidrag til f.eks. udsmykning af legepladsen, og haft forældrene med rundt i byen for at finde netop deres stol. Børnehavebørnene har været gode til at give plads til vuggestuebørnenes udfoldelser på bl.a. legepladsen, Børnene har følt sig betydningsfulde, når de har bidraget med noget, og de har øvet sig i at forhandle, f.eks. om hvordan stolene skulle se ud. Vuggestuebørnene har haft et fællesskab omkring sang, musik, bevægelse, men også været opmærksomme på hinanden, da vi arbejdede med følelser og i at sige fra overfor hinanden, bl.a. med stoptegn. Børnehaven Nyvang At børnene udfordres på deres sanser, at børnene afprøver nye kreative udfoldelser, at børnene oplever et fællesskab igennem processerne, at børnene udvikler mod til at turde forskellige ting. Initiativer Der har været temaarbejde omkring collager af naturens materialer, gennem de 4 årstider. Der har været arbejdet med følelser og efterfølgende har børnene været på kunstmuseet og kigget efter følelser på billeder, senere har børnene selv malet deres ansigter på lærred og snakket og fortalt om hvilken følelse det udtrykker. Der er fortalt historier, og børnene har skullet tale med forældrene om, hvad der gjorde dem glade/kede af det/sure/vrede osv. 12

13 Der er blevet lavet dagens ord. Hvad betyder det f.eks. når vi siger slå mave? Der har været deltagelse i dagtilbud Midts stoleevent. Initiativernes betydning for børnenes læring Børnene har arbejdet i mindre grupper omkring det samme emne, f.eks. dialogisk læsning af den samme bog gennem flere uger. Forældreinddragelsen har gjort, at børn har fået et tættere fællesskab ml. hjem og børnehave. Børnene har lært, at der er forskellige måder at udtrykke følelser på og de kommenterer hinandens ansigtsudtryk, f.eks: Han ser sur/bange ud, o.l. Børnene har lært, at naturen ser forskellig ud alt efter årstiden, og der er mange naturmaterialer, der kan bruges til forskellige ting f.eks. kan man samle bær, der bliver til marmelade, grene kan blive til en uro osv. Børnene har lært, at vi kan se forskellige ud, når vi er bange, kede af det glade o.l. Børnene har fået et større ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle mere nuanceret. Børnehaven Tagrenden At børnenes fantasi og nysgerrighed pirres og udvikles, at børnene lærer forskellige udtryksformer, at børnene øver sig i at lytte til og hjælpe hinanden, at børnene bidrager til og er stolte af at udsmykke Tagrenden. Initiativer Der har været et overordnet tema om Skygger og der er snakket meget om hvad skygger er, hvor de kommer fra, at man kan blive bange for skygger. Der er eksperimenteret med at lave skygger, tegnet skygger, fotografier af hvert enkelt barn, der så har skullet tegne sin skygge. Der er lavet skyggeskulpturer. Der er lavet sommerferie billeder/collager, påklædningsdukker, sunget både nye og gamle sange til morgensamlingen, lavet rim og remser, og der er blevet fortalt røver og løgnehistorier og snakket om forskellen på disse. Der er snakket om gåder og vittigheder, og der er snakket om ords betydning. Der har været deltagelse i dagtilbud Midts stoleevent. Initiativernes betydning for børnenes læring Børnene har lært, at man kan blive bange for forskellige ting. Det jeg bliver bange for er ikke det alle andre også er bange for. Børnene har lært at lytte til hinanden, og de er blevet bedre til at løse konflikter ved hjælp af sproget. Børnene har lært nye ord, og et af børnene har f.eks. sagt til sine forældre: jeg synes aftensmaden smager afskyelig. 13

14 Børnene har prøvet forskellige materialer og set der kan komme fantastiske ting ud af det de har arbejdet med, og de har bidraget til at udsmykke børnehaven til stor glæde, og de har vist stolthed over eget og andres bidrag. Børnene bliver mere og mere sikre i at turde rejse sig foran en gruppe og fortælle noget. Tema: Børn og matematikkens mange sprog Minimax At understøtte børnenes nysgerrighed og motivation til at udforske matematikkens mange sprog i deres hverdag. Gennem bevidste valg at skabe udviklende læringsmiljøer, så børnene i samspil med omgivelserne bliver inspireret til at udforske, erfare og forstå forskellige matematiske sammenhænge i hverdagen. Vi vil igennem aftalens forløb arbejde med de to læreplanstemaer Krop og bevægelse og Natur og naturfænomener Initiativer Vi har haft fokus på matematikkens mange sprog i vores daglige aktiviteter igennem denne aftale. Vi har været bevidste om vores valg af legetøj, indretning og udsmykning, så matematikken bliver gjort synlig i hverdagen. Stuerne har været pyntet med udklip af forskellige former og farver så børnene er blevet mødt med mange matematiske udtryk. Vi bruger sprogligt matematiske begreber i hverdagen sammen med børnene. F.eks. benævner former, farver og tal. Vi har arbejdet med emneuger bl.a. en kort en lang hvor børnene: - finder firkanter trekanter cirkler en kort en lang - rører firkanter trekanter cirkler en kort en lang - tegner firkanter trekanter cirkler en kort en lang - leger med firkanter trekanter cirkler en kort en lang - leger på firkanter trekanter cirkler en kort en lang - står på firkanter trekanter cirkler en kort en lang - hopper på firkanter trekanter cirkler en kort en lang - udforsker firkanter trekanter cirkler en kort en lang - spiser firkanter trekanter cirkler en kort en lang - sidder på firkanter trekanter cirkler en kort en lang - ligger på firkanter trekanter cirkler en kort en lang Endvidere har der været det matematiske måltid hvor fokus ikke er på selve maden, men sansningen ved måltidet vi rører, ser, dufter og smager. Formiddagsmaden kl. 9 blev gjort til et matematisk måltid hvor vi tæller, snakker om former, mængder og farver. Maden består som altid af rugbrød, frugt og vand, som bruges til at illustrere matematikken igennem: Vi skærer rugbrød i forskellige former, tæller dem, snakker om frugtens form og farve og finder ud af om glasset er fuldt 14

15 eller tomt. Hver dag ledsages af et billede, som hænges på tavlerne, så forældrene kan følge med i dét vi arbejder med. En af ugerne sluttede af med forældrekaffe på stuerne, så de også fik kendskab til matematikkens mange sprog. Initiativernes betydning for børnenes læring Det målrettede arbejde med matematikkens mange sprog har gjort børnene mere opmærksomme på form og farver. Børnene har lært at tælle. Børnene har brugt de forskellige former til at udforske bl.a puslespillene. Børnene tager selv initiativ til at italesætte forskellige former og farver på frugt. Den indsamlede viden bliver ofte delt med forældrene og de har også fået øjnene op for matematikken og kan følge op derhjemme. 15