Rudersdal Kommune. Trivselsundersøgelsen 2009 Samlede resultater

Transkript

1 Rudersdal Kommune Trivselsundersøgelsen 2009 Samlede resultater 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Trivselsundersøgelsen Baggrund...2 Undersøgelsen...2 Dataindsamling...2 Anonymitet...2 Svarprocent...2 Spørgerammen de 9 trivselsfaktorer...3 Indekstal...4 hvordan vurderes tilfredsheden?...4 Del 1. Rudersdal Kommunes samlede resultater...5 Rudersdal Kommune...5 Hovedtendenser...6 Del 2. Rudersdal Kommune, besvarelser i de 9 kategorier...9 Kategori 1:...10 Kategori 2:...11 Kategori 3:...12 Kategori 4:...13 Kategori 5:...14 Kategori 6: Krav i arbejdet...15 Kategori 7:...16 Kategori 8:...17 Kategori 9:...18 Del 3. Rudersdal Kommune, besvarelser i de 12 Områder...19 Beskæftigelse...20 Borgerservice og Sekretariat...21 Byplan...22 Børn og Unge...23 Dagtilbud...24 Kultur...25 Personaleområdet...26 Psykiatri og Handicap...27 Teknik og Miljø...28 Skoleområdet...29 Ældreområdet...30 Økonomi

3 Indledning Rudersdal Kommune har i december 2009 gennemført sin første trivselsmåling blandt kommunens medarbejdere, og dette er den samlede kommunale rapport. I årene siden sammenlægningen har Rudersdal Kommune arbejdet målrettet med kommunens 4 kendetegn, der i dag er formuleret i en personalepolitik. At være en del af en kommunesammenlægning har været en spændende, lærerig, men også krævende proces for alle kommunens medarbejdere. Derfor er det her ved indgangen til år 4 i kommunens liv, blevet tid til at tage temperaturen på medarbejdernes trivsel. For mig er god trivsel, at der hos hver enkelt medarbejder er balance mellem de udfordringer, der gives, og de ressourcer, der er til rådighed. Den enkelte medarbejder mærker løbende, om der er balance mellem udfordringer og ressourcer, og denne opfattelse skabes i samspillet mellem medarbejdere, medarbejdere og ledere og mellem de forskellige dele i kommunen. Arbejdet med at skabe god trivsel er altså vedvarende og noget, der skabes i dialogen og kommunikationen på alle niveauer i Rudersdal Kommune. Trivslen på arbejdspladsen har indflydelse på stort set alle aspekter i forholdet mellem medarbejder og arbejdsplads og på kvaliteten af de ydelser, der leveres. Formålet med trivselsundersøgelsen er, at skabe udgangspunkt for at der kan arbejdes med at højne trivslen i alle kommunens Områder og på alle kommunens arbejdspladser. Resultaterne af Trivselsundersøgelsen 2009 skal være basis for en dialog i kommunens 12 Områder og for det fortsatte arbejde med at skabe en attraktiv og effektiv arbejdsplads. Det er vigtigt at pointere, at resultaterne i trivselsundersøgelsen ikke må ses som en karakterbog, men i stedet skal betragtes som et redskab til dialog. Samtidig er det vigtigt, uanset svarprocent, at se på undersøgelsens hovedtendenser. Jeg håber, at Trivselsundersøgelsen 2009 vil være til god hjælp og inspiration i arbejdet med at fremme udviklingen, kvaliteten, motivationen og trivslen i Rudersdal Kommune. Bjarne Pedersen 1

4 Trivselsundersøgelsen 2009 Baggrund I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne i 2007 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at alle offentlige arbejdspladser bør gennemføre en trivselsundersøgelse hvert tredje år. Som støtte til at gennemføre disse trivselsundersøgelser har KL udarbejdet et standardspørgeskema, der er stillet til rådighed for alle offentlige arbejdspladser. Dette spørgeskema giver på sigt mulighed for at sammenligne med andre kommuner. Rudersdal Kommune har derfor valgt at bruge dette til kommunens trivselsundersøgelse. Rudersdal Kommune er den første kommune, der gennemfører en trivselsundersøgelse efter dette spørgeskema, hvorfor der endnu ikke er andre kommuner at sammenligne med. I takt med, at flere kommuner gennemfører trivselsundersøgelser efter dette spørgeskema, vil det blive muligt at sammenligne Rudersdal Kommunes trivselsundersøgelse med disse. Undersøgelsen Spørgeskemaet er udformet af KL i samarbejde med virksomheden Interresearch a/s, der har udviklet Trivselmeter, som er det system Trivselsundersøgelsen er afviklet i. Trivselmeter er et internetbaseret system, og trivselsundersøgelsen er derfor gennemført elektronisk. Ved brug af et personligt log-in har Rudersdal Kommunes medarbejdere besvaret trivselsundersøgelsen via internetadressen Det har således været muligt at besvare undersøgelsen fra alle pc ere. Dataindsamling Selve undersøgelsen blev introduceret ved to informationsmøder, henholdsvis den 18. og den 19. november 2009 for kommunens ledere og MED-udvalg, samt via intranet og brev. Der blev indledningsvist udsendt et informationsbrev til alle kommunens månedslønnede medarbejdere, med information omkring den forestående trivselsundersøgelse. Efterfølgende blev der, i uge 49, udsendt en udførlig vejledning til besvarelsen af trivselsundersøgelsen indeholdende et link og et personligt log-in. Trivselsundersøgelsen 2009 åbnede den 1. december 2009 og lukkede den 18. december I perioden fra den 1. til den 18. december blev der løbende udsendt opdateringer med svarprocenter, således at kommunens ledere kunne følge med i besvarelsesprocenten i netop deres område. Anonymitet Deltagelsen i trivselsundersøgelsen har været frivillig. Undersøgelsen er anonym, idet de udsendte log-in og password ikke er registreret. Det vil sige, at specifikke besvarelser ikke kan føres tilbage til bestemte medarbejdere. Offentliggørelsen af undersøgelsen indeholder ikke køn, alder og anciennitet, hvorfor det heller ikke er muligt at spekulere i enkelte medarbejderes besvarelser. Svarprocent Ud af 4352 adspurgte månedslønnede medarbejdere, har 1924 medarbejdere fra alle Områder i kommunen svaret på undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 44. De 2

5 1924 medarbejdere fordeler sig på 1443 kvinder og 446 mænd*, hvilket svarer til normalfordelingen af mandlige og kvindelige medarbejdere i kommunen. (* 35 har udeladt at besvare spørgsmålet omkring køn). Undersøgelsens svarprocent varierer fra Område til Område samt mellem institutionerne i det enkelte Område. Svarprocenten fra enkelte institutionstunge områder er for lav til at være tilfredsstillende. Et resultat med en høj svarprocent er naturligvis mere validt end et resultat med en lav svarprocent. Uanset svarprocent bør man se på de resultater der foreligger. Herunder ses Kommunens 12 Områders besvarelser i procent: 100% 90% 80% % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beskæftigelse Borgerservice & Sekretariat Byplan Børn & Unge Dagtilbud Kultur Personaleområdet Psykiatri & Handicap Teknik & Miljø Ældreområdet Økonomi Skoleområdet Spørgerammen de 9 trivselsfaktorer Trivselsundersøgelsen 2009 består af en række spørgsmål, der afdækker medarbejdernes vurdering af en række forhold, der har betydning for trivsel. Spørgsmålene er primært konstrueret som holdningsudsagn, hvortil medarbejderne har skullet angive, hvorvidt de er enige eller uenige i det formulerede udsagn. Der er anvendt en 7-trins skala, hvor medarbejderne har kunnet tilkendegive deres enighed fra slet ikke til i meget høj grad. Endvidere har det været muligt at svare ved ikke. Spørgeskemaet har 9 kategorier, hver med et varierende antal underspørgsmål, i alt 41 spørgsmål. Krav i arbejdet 3

6 Indekstal en med hver enkelt kategori er i undersøgelsen beregnet med indekstal. Indekstallet indikerer den gennemsnitlige vurdering på en skala fra 0 til 100. Generelt gælder det, at jo større indekstal, jo større tilfredshed. Ved nogle spørgsmål skal man være opmærksom på, at spørgsmålene ikke er positivt formulerede. Dette gælder spørgsmålene: Kategori 6: Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Kategori 6: Er der ofte rigtig meget at lave? Kategori 6: Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? Kategori 6: Skal du overskue mange ting på en gang i dit arbejde? Kategori 8: Tænker du ofte på at søge nyt arbejde? Ved disse spørgsmål kan et højt indekstal ikke nødvendigvis sidestilles med tilfredshed, og hvert spørgsmål bør nøje vurderes og indekstallet anskues alt efter spørgsmålets type. hvordan vurderes tilfredsheden? På den 7-trins enighedsskala som respondenterne har besvaret spørgeskemaet ud fra, svarer indeks 0 til at alle er meget uenige på alle (de positivt formulerede) spørgsmål. Indeks 25 svarer til, at medarbejderne i gennemsnit er uenige, indeks 50 til at medarbejderne er delvist enige, indeks til at medarbejderne i gennemsnit er enige, og endeligt svarer indeks 100 til, at alle medarbejdere er meget enige i alle (de positivt formulerede) spørgsmål. Omregning af 7-trins svarskala til indekstal: Skalaværdi = 1 + (indeksværdi x 0,06) For at anskueliggøre hvor man skal lægge sine kræfter i opfølgningsarbejdet, er graferne markeret med farverne rød gul grøn. Rød dækker over indeks 0-49 (besvarelserne 1, 2 og 3 på spørgeskemaets 7-trinsskala) og indikerer forskellig grad af uenighed. Gul dækker over indeks (besvarelserne 5 og 5,5 på spørgeskemaets 7-trinsskala) og indikerer enighed. Grøn dækker over indeks -100 (besvarelserne 6 og 7 på spørgeskemaets 7- trinsskala) og indikerer enighed i høj grad. Den blå farve er brugt, hvor det ikke er entydigt, om indekstallet er positivt eller negativt. Udsagn der har opnået indeks 0-49 og befinder sig i det røde område, er udsagn, som medarbejderne har erklæret sig uenige i. Disse udsagn bør drøftes nøje, da det er vigtigt at finde ud af, hvilke problematikker der ligger bag og hvilken indsats, der skal igangsættes. Udsagn der har opnået indeks og befinder sig i det gule område er udsagn, som medarbejderne har erklæret sig delvist enige i og som bør drøftes nærmere. Udsagn der har opnået indeks -100 og befinder sig i det grønne område, er udsagn, som medarbejderne har erklæret sig enige i. 4

7 Del 1. Rudersdal Kommunes samlede resultater Her vises Rudersdal Kommunes samlede resultat i 8 ud af de 9 kategorier. Kategori 6 vises ikke, da udsagnene i denne kategori er formuleret omvendt og ikke kan vurderes ensidigt ud fra indekstal. Kategori 8,, indeholder ligeledes et omvendt formuleret spørgsmål, hvorfor denne er markeret med blå, da denne heller ikke kan vurderes ensidigt. Rudersdal Kommune Figur 1: Viser et akkumuleret billede af 8 kategorier fra trivselsundersøgelsen. Det vil sige, at hver overskrift viser gennemsnittet af hver kategori (pulje af spørgsmål). Rudersdal Kommune Farvekoder:.. = Drøftes nøje.. = Drøftes nærmere.. = Ingen umiddelbar drøftelse.. = Udsagnene kan ikke entydigt vurderes som positive eller negative. 5

8 Hovedtendenser Trivselsundersøgelsen 2009 har med sine 9 kategorier afdækket Rudersdal Kommunes månedslønnede medarbejderes holdning til trivsel. Nedenfor er en top 10 med de 10 udsagn, der har de højeste og de laveste indekstal. Figur: Højeste tal mellem indeks og 100 De 10 udsagn med den højeste score Kan du bruge dine evner og færdigheder i dit arbejde? (Kat. 5) Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? (Kat. 1) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (Kat. 4) Får du hjælp og støtte fra dine kollegaer, når du har brug for det? (Kat. 4) Har du indflydelse på hvordan du udfører dit arbejde? (Kat. 2) Ved du klart hvad dine arbejdsområder er? (Kat. 1) Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? (Kat. 1) Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (Kat. 7) Er du villig til at yde en ekstra indsats? (Kat. 7) Tager du ansvar for at få tingene til at fungere? (Kat. 8) Figur: Laveste tal mellem indeks 50 og De 10 udsagn med den laveste score Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? (Kat.1) Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? (Kat. 9) Har du gode muligheder for efter-og videreuddannelse? (Kat. 5) Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? (Kat. 1) Oplever du, at alle på arbejdspladsen bliver behandlet ligeværdigt? (Kat. 3) Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? (Kat 9) Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (Kat. 1) Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? (Kat. 6) Har du indflydelse på forandringer på din arbejdsplads? (Kat. 2) Får du informationer i god tid? (Kat. 2)

9 Trivselsundersøgelsen 2009 har vist, at medarbejderne i Rudersdal Kommune generelt er meget motiverede og engagerede i deres arbejde og at jobindholdet er en af de væsentligste årsager til dette. De 2 spørgsmål med laveste score (58-59 procent enighed), hænger givetvis sammen med nogle af de største udfordringer, der har været i Rudersdal Kommunes korte historie. Fusionen og tilpasning af organisationen giver forandringer på de enkelte arbejdspladser og udfordringer for informationsniveauet. Det kan derfor ikke undre, at indflydelse på forandring ikke ligger helt i top. Spørgsmålet med tredje laveste score (60 procent enighed) er om arbejdet er følelsesmæssigt belastende. På mange kommunale arbejdspladser kommer man som medarbejder tæt på andre mennesker, og derfor bruger man sig selv i det daglige arbejde. Mange medarbejdere vælger en kommunal arbejdsplads, fordi arbejdet giver mening, og man gør en forskel for andre. Man taler derfor om, at det er et grundvilkår for arbejdet, at man bruger sig selv. en med det daglige arbejde har medarbejderne vurderet meget positivt. Medarbejderne oplever i høj grad, at indholdet i deres arbejde er meningsfyldt og at der er et klart formål med det arbejde, de udfører. Undersøgelsen viser, at medarbejderne er dedikerede og motiverede og tager ansvar for deres arbejdsliv og trives med de udfordringer, de bliver mødt med i deres daglige arbejdsopgaver. De har lyst til at engagere sig i arbejdspladsen og har både lyst og vilje til at yde en ekstra indsats samt komme med input og forslag til forbedringer. Nogle vigtige faktorer, der har stor betydning for medarbejdernes daglige trivsel procent af medarbejderne i Rudersdal Kommune erklærer sig enige i udsagnet: Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?, og et tilsvarende antal vil anbefale eksterne ansøgere at søge job i kommunen. Et meget flot tal i disse år, hvor der bliver mangel på arbejdskraft og netop det gode omdømme er altafgørende for at kunne tiltrække nye medarbejdere. Undersøgelsen fremhæver også de gode kollegiale relationer. Alle undersøgelser viser, at gode kolleger og et godt samarbejde fremmer trivslen. Rudersdal Kommune skriver i Personalepolitikken at: Vi ønsker, at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi udvikler os sammen og lærer af hinanden. Dette er der grobund for, når det store flertal synes, at de har et godt samarbejde med de nærmeste kolleger og føler, at de hos kollegerne kan hente støtte og få god sparring. 7

10 8

11 Del 2. Rudersdal Kommune, besvarelser i de 9 kategorier Her gives et overblik over Rudersdal Kommunes medarbejderes besvarelser indenfor hver af de 9 kategorier. Alle besvarelser for hver af de 9 kategorier er gengivet i indekstal. Rudersdal Kommunes resultater i de 9 kategorier: Krav i arbejdet Farvekoder:.. = Drøftes nøje.. = Drøftes nærmere.. = Ingen umiddelbar drøftelse... = Udsagnene kan ikke entydigt vurderes som positive eller negative. 9

12 Kategori 1: Kategorien handler om, hvorvidt man, som medarbejder ved, hvad der forventes af en og om man får tilbagemeldinger på, om man lever op til disse forventninger. Samtidig handler også om oplevelsen af ens egen meningsfuldhed med arbejdet. Er der et formål med og en sammenhæng i ens arbejde og er det tydeligt, hvordan man selv bidrager til dette formål? Udsagnene i denne kategori handler derfor også om, hvorvidt man selv er tilfreds med det arbejde man udfører og ligeledes har opfattelsen af, at man bliver anerkendt og påskønnet for sin indsats. 1 Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejdet, du udfører? 61 Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 83 Ved du, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 82 Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? 83 10

13 Kategori 2: handler om, i hvilken udstrækning medarbejderen oplever at have mulighed for at påvirke arbejdets indhold og hvorledes det tilrettelægges. Ved at have indflydelse på tilrettelæggelsen af ens egen arbejdsdag, vil mange opleve, at de undgår uvished og usikkerhed i forbindelse med arbejdsopgaver. handler også om den enkelte medarbejders samarbejde og kommunikation med egen leder og om betydningen af dette for den enkeltes arbejdsoplevelse. Et godt samarbejde med ens nærmeste leder er en forudsætning for, at det er muligt at påvirke egen arbejdssituation. Følelsen af at have indflydelse opleves desuden, hvis information deles. Manglende information om ændringer giver uforudsigelighed og kan forårsage stress. Derfor er det vigtigt at lederen sørger for, at medarbejderne kender til de store linjer. Dette gælder i forhold til at inkludere medarbejderne i planer for hele arbejdspladsen og i ændringer, som angår den enkelte, såsom ændringer i ansvarsområder eller samarbejdsrelationer. 2 Har du muligheder for at påvirke placering af dine arbejdstider? 72 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? Får du informationer om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 58 Har du indflydelse på forandringer på din arbejdsplads? 59 Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde? 72 Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 83 11

14 Kategori 3: Kategorien handler om, hvordan den enkelte medarbejder oplever den nærmeste leder og den mere overordnede ledelse, hvilket kan dække over en enkelt leder, eller ledelsen generelt. I forhold til den nærmeste leder, handler det om det nære såsom at organisere arbejdet og løse konflikter. Nogle medarbejdere vil opfatte sig selv som værende selvkørende og at de selv påtager sig en stor del af ansvaret i forhold til arbejdsopgaver og det daglige samarbejde. Men det er vigtigt, at den nærmeste leder kan tage over og påtage sig ansvar, når situationen kræver det. Der spørges til ledelsen i flere spørgsmål, hvorfor der kan refereres til flere personer, eller til en ledelseskultur. Er ledelseskulturen at behandle alle respektfuldt og at ledelsen grundlæggende stoler på at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, vil det som regel betyde, at medarbejderne også har tillid til udmeldinger fra ledelsen. En gensidig tillidskultur hvor der er tiltro til, at andre vil én det godt, siger det de mener, og gør det de siger. 3 Prioriterer din nærmeste leder trivselen på arbejdspladsen højt? 72 Oplever du, at alle på arbejdspladsen bliver behandlet ligeværdigt? 63 Oplever du, at forslag fra de ansatte bliver behandlet respektfuldt af ledelsen? Har du tillid til de udmeldinger, som kommer fra ledelsen? 73 Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 77 Hjælper din nærmeste leder med løsning af konflikter, når det er nødvendigt? 71 Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet?

15 Kategori 4: Samarbejdsrelationerne omfatter både de faglige relationer og de menneskelige relationer mellem kolleger. For at trives på en arbejdsplads, er det vigtigt at opleve at blive set og anerkendt. For de allerfleste er det vigtigt at være en del af et fællesskab, og mange har i undersøgelser givet udtryk for, at det, at have en bedste ven på arbejdet, betyder meget for den daglige trivsel. At have et godt samarbejde og trygt kunne henvende sig om hjælp og støtte fra kollegerne tyder på en arbejdsplads, der lærer af hinanden og udvikler sig sammen. Skulle der være konflikter i forhold til en samarbejdsrelation, er det vigtigt at medarbejdere oplever, at konflikterne løses retfærdigt og sagligt, så alle oplever at komme godt ud af konflikten. 4 Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 72 Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af dine kolleger? 80 Får du hjælp og støtte fra dine kolleger, når du har brug for det? 83 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kolleger? 83 13

16 Kategori 5: handler om, i hvilken udstrækning medarbejderen har mulighed for både at bruge og udvikle evner og færdigheder i arbejdet. For mange medarbejdere, har lærings- og udviklingsmuligheder stor betydning for deres daglige motivation til at løse deres arbejdsopgaver. For mange medarbejdere gælder det, at udvikling og udfordringer skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos den enkelte. Hvis medarbejderne har en følelse af, at der ikke er tilstrækkeligt med udviklingsmuligheder på deres arbejdsplads, kan det skabe utilfredshed. Udviklingen af evner og færdigheder kan f.eks. ske ved, at arbejdet er varieret, ved uddannelse, eller at medarbejderen har mulighed for at afprøve andre arbejdsopgaver for at lære nyt. 5 Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse? Kan du bruge dine evner og dine færdigheder i dit arbejde? 82 Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 78 14

17 Kategori 6: Krav i arbejdet Der er forskellige typer af krav i arbejdet: Intellektuelle krav, følelsesmæssige krav samt krav til arbejdstempo og arbejdsmængde. I en kommune, hvis virksomhed i høj grad handler om at støtte op om borgerens dagligdag, vil der i mange job være store følelsesmæssige krav. Medarbejderne er generelt uddannede til, og i stand til at håndtere de følelsesmæssige krav, der stilles til dem, men de kan blive for høje og derfor belastende for den enkelte. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på de individuelle krav, der stilles til medarbejderne og at der er den nødvendige hjælp og støtte til rådighed til at klare dem. Krav om arbejdstempo og arbejdsmængde skal ligeledes ramme en passende balance, da disse ligeledes kan blive en belastning, hvis der er for lidt tid til den enkelte arbejdsopgave og mange opgaver ligger og venter. Krav i arbejdet kan derfor både være motiverende og på samme tid demotiverende, hvis disse går hen og bliver en belastning. Nogle trives bedst med at have mange bolde i luften, mens det for andre er vigtigt at fordybe sig i en ting af gangen. Et højt indekstal i denne kategori kan for nogen opleves som positivt, mens det for andre vil være negativt. Kolonnerne er derfor mærket med den neutrale farve blå, og arbejdspladserne bør drøfte betydningen af spørgsmålene, og diskutere hvad svarene betyder for den enkelte arbejdsplads. 6 Krav i arbejdet Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Er der ofte rigtig meget at lave? Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? 60 Skal du overskue mange ting på en gang i dit arbejde? 86 15

18 Kategori 7: I denne kategori har medarbejderen tilkendegivet opfattelsen af sin egen indsats, engagement og motivation. Når medarbejdere føler sig inspirerede og motiverede, er de mere villige til at yde en ekstra indsats. Dette kan være i kraft af at arbejde mere i en spidsbelastningsperiode, men lige såvel kan en ekstra indsats være den ekstra interesse medarbejderen viser arbejdspladsen i form af for eksempel input til opgaveløsningen eller forslag til forbedringer. 7 Kommer du med forslag til forbedringer på arbejdspladsen? 81 Er du villig til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt? 89 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? Indeks 16

19 Kategori 8: Denne kategori handler både om medarbejderens engagement og dennes identitet i forhold til arbejdspladsen. et har indvirkning på medarbejdernes overordnede tilfredshed. Medarbejdere, der er stolte over deres arbejdsplads og kan identificere sig med denne, vil ofte udvise stort engagement og interesse i at få tingene til at fungere, da de oplever at deres indsats er vigtig for helheden. Ligeledes vil medarbejdere, der er engagerede i deres daglige arbejde og arbejdsplads, ofte sprede det gode budskab og anbefale arbejdspladsen til andre. 8 Tænker du ofte på at søge arbejde et andet sted? 31 Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads? Tager du ansvar for at få tingene til at fungere? 90 17

20 Kategori 9: Kategorien giver et bredt billede af, hvorvidt medarbejderen generelt er tilfreds med job, indhold, fremtid og forholdene på arbejdet. Når der tales om arbejdsmiljø, menes der både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Dette er dog ikke anført i spørgsmålet, hvorfor man ikke kan vide om begge aspekter er tænkt ind i svaret. 9 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 72 Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 63 Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 18

21 Del 3. Rudersdal Kommune, besvarelser i de 12 Områder. Resultater i de 12 Områder Her vises de samlede resultaterne for de 12 Områder grafisk. Der vises et akkumuleret billede af 8 af de 9 kategorier fra trivselsundersøgelsen for hvert Område. Kategori 6 vises ikke, da udsagnene i denne kategori er formuleret omvendt og ikke kan vurderes ud fra indekstal. Figur 1: Viser et akkumuleret billede af 8 af de 9 kategorier fra trivselsundersøgelsen for hvert område. Det vil sige, hver overskrift viser gennemsnittet af hver kategori (pulje af spørgsmål). Figur 2: Sammenligner Områdets samlede resultater indenfor de 8 kategorier med kommunens overordnede resultater. Her gælder farvekoder ikke. Farvekoder:.. = Drøftes nøje.. = Drøftes nærmere.. = Ingen umiddelbar drøftelse.. = Udsagnene kan ikke entydigt vurderes som positive eller negative 19

22 Beskæftigelse Antal besvarelser: 48 Procent besvarelser: % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Beskæftigelse Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Beskæftigelse / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 20

23 Borgerservice og Sekretariat Antal besvarelser: 82 Procent besvarelser: 62 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Borgerservice og Sekretariat Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Borgerservice og Sekretariat / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 21

24 Byplan Antal besvarelser: 27 Procent besvarelser: % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Byplan Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Byplan / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 22

25 Børn og Unge Antal besvarelser: 199 Procent besvarelser: 62 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Børn og Unge Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Børn og unge / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 23

26 Dagtilbud Antal besvarelser: 188 Procent besvarelser: 27 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Dagtilbud Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Dagtilbud / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 24

27 Kultur Antal besvarelser: 151 Procent besvarelser: 60 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Kultur Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Kultur / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 25

28 Personaleområdet Antal besvarelser: 26 Procent besvarelser: 90 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Personaleområdet Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Personaleområdet / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 26

29 Psykiatri og Handicap Antal besvarelser: 229 Procent besvarelser: 46 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Psykiatri og Handicap Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Psykiatri og Handicap / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 27

30 Teknik og Miljø Antal besvarelser: 122 Procent besvarelser: 55 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Teknik og Miljø Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Teknik og Miljø / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 28

31 Skoleområdet Antal besvarelser: 427 Procent besvarelser: 44 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Skoleområdet Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Skoleområdet / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 29

32 Ældreområdet Antal besvarelser: 400 Procent besvarelser: 35 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Ældreområdet Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Ældreområdet / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 30

33 Økonomi Antal besvarelser: 25 Procent besvarelser: 100 % Figur 1: Det samlede resultat for hver kategori Økonomi Figur 2: Det samlede resultat for hver kategori sammenlignet med Rudersdal Kommune Økonomi / Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Jer 31