FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Transkript

1 FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er en selvstændig forpligtigelse - som nation og som medlem af EU. EU-landene har gennem det såkaldte vandrammedirektiv, som blev vedtaget i 2000, forpligtet sig til, at alt vand vandløb, fjorde og hav - skal have god økologisk tilstand i år I Danmark sker det gennem vandplaner, der indeholder en række indsatser, der skal mindske forureningen af Danmarks vandområder. Målet er blandt andet at reducere udledningen af kvælstof med tons i Randzonerne var et stort skridt frem mod at opfylde Danmarks miljøforpligtelser i Det næste er miljøafgrøder - også kaldet efterafgrøder - som skal reducere udledningen af kvælstof med knap tons. Kvælstof er største trussel mod fjorde og hav Danmarks havområder er fortsat i en dårlig tilstand. Og det fremgår af Aarhus Universitets seneste rapport om Vandmiljø og Natur , at den vigtigste forurening af havene er udledningen af kvælstof. Langt den største udleder af kvælstof til vandmiljøet er landbruget. De mest forurenede marine områder er fjorde, men også de åbne dele af de indre danske farvande er påvirket. Igen i år har man bl.a. kunne konstatere iltsvind ved Aabenrå Fjord og i det Sydfynske Øhav. Iltsvindet har været så kraftigt, at der endnu engang er konstateret døde fisk på strandene 2. Landbruget udfordres til at komme med alternativer til miljøafgrøder B921A35065CC/0/Iltsvindsrapport_september_2012.pdf

2 Den enkelte landmand vil, som planerne er i dag, kunne vælge en række alternativer til miljøafgrøderne: Mellemafgrøder, lavere forbrug af kvælstof, udlægning af miljøafgrøder hos anden landmand, afbrænding af fiberfraktion og plantning af energiafgrøder. Landbruget har kritiseret randzonerne voldsomt og bl.a. stillet krav om alternative løsninger. Landbruget har også gjort opmærksom på, at de ikke vil have de nye miljøafgrøder. Derfor giver fødevareministeren nu landbruget mulighed for at sætte handling bag ordene. Målet ligger fast tons kvælstof men landbruget får mulighed for at komme med alternative virkemidler. Nye forslag fra landbruget vil blive indarbejdet i den eksisterende model, så den enkelte landmand får en grøn vifte af metoder til at reducere udledningen af kvælstof. Landbruget får ind til d. 1. december 2012 til at komme med dokumenterede alternativer. Det er en forudsætning: At forslagene er omkostningsneutrale for staten. At forslagene kan kontrolleres. At effekten af forslagene kan dokumenteres, At effekten modsvarer miljøafgrøderens effekt på 1950 tons kvælstof. Forslagene vil blive efterprøvet af eksperter fra Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut frem til den 15. januar Hvis de har dokumenteret effekt indarbejdes de som alternativer til miljøafgrøder, og implementeres i gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2013/14. VK-regeringens efterslæb Udledningen af kvælstof til vandmiljøet toppede i 1980 erne med ca tons. I dag er det tal som følge af en række vandmiljøplaner halveret. Målet er ca tons inden Det er altså gået den rigtige vej, men VKO-regering formåede ikke at mindske udledningen af kvælstof fra landbruget de 10 år, de var ved magten. Derfor står vi med et efterslæb i dag. Da SRVSF overtog regeringsmagten i efteråret 2011, var vandplanerne 2 år forsinket og endnu ikke vedtaget. Det blev de af den nye regering i december 2011, hvorefter de blev fremsendt til EU-kommissionen. Regeringens vedtagelse betød, at Kommissionen lod deres bebudede retssag mod Danmark for traktatkrænkelse falde. 2

3 Ekstra miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Det er fødevareministerens ansvar at virkeliggøre langt størstedelen af virkemidlerne i vandplanerne, herunder randzoner og miljøafgrøder, som tilsammen står for halvdelen af reduktionsmålsætningen. Regeringen indfører nu et ekstra krav om miljøafgrøder. De nye miljøafgrøder er placeret, så effekten er optimeret, dvs. på jorder der ligger nedstrøms søer og som ligger ud til sårbare vandområder. Miljøafgrøderne fastholder det overskydende kvælstof på marken, som ellers ville være vasket ud i vandløb og søer, når det regner om efteråret. Landmanden kan så miljøafgrøder efter høsten om efteråret eller sammen med hovedafgrøden. De skal være etableret den 1. august, og må ikke fjernes før den 20. oktober. Miljøafgrøder kan være forskellige korsblomstrede afgrøder f.eks. olieræddike, korn, cikorie eller frøgræs. Olieræddike Gul sennep Rajgræs Miljøafgrøder har været brugt som virkemiddel til at reducere kvælstofudledning siden Deres effekt er veldokumenteret via forsøg foretaget ved Aarhus Universitet I dag skal der være mellem 10 og 14 % miljøafgrøder på landmandens mark afhængigt af, hvor mange dyr landmanden har. I alt er der ca ha mark med miljøafgrøder, som sparer vandmiljøet for ca tons kvælstof. Det er Miljøministeriet, der foretager beregningerne af indsatsbehovet, og udpegning af de berørte områder. 3

4 Virkemiddel Implementeret i lovgivningen Er der opnået fuld effekt af virkemidlet Kvælstofeffekt (tons) Randzoner Ja Ja 2561 Miljøafgrøder Ja efterafgrøderne udlægges i 2013 Ophævelse af muligheder for at erstattet miljøafgrøder med grøn mark Ingen jordbearbejdning før forårsåede afgrøder Forbud mod pløjning af fodergræs Ændring af normfastsættelsessystem Udlægning af vådområder (fødevareog miljøministeren) Natur, skovrejsning og økologi (fødevare- og miljøministeren) 1950 Ja Ja 690 Ja Ja 739 Ja Ja 230 Ja Fuld effekt opnås i Ja Fuld effekt nås i ja Fuld effekt forventes først i 2015 for de tre virkemidler samlet set. IALT

5 5