Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Transkript

1 Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 4 Kompetenceprofil... 4 Adgangskrav... 4 Ansøgning og optagelse... 5 Uddannelsens omfang, varighed og niveau... 5 Indhold og struktur... 5 Omfang og kompetencebeskrivelser for de enkelte semestre og moduler semester semester semester semester... 7 Regler om eksamen og bedømmelse... 8 Sygeeksamen og reeksamen... 9 Merit Titulatur og eksamensbevis Bruger- og aftagerudvalg Klageadgang og dispensation Bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område

3 Forord Diplomuddannelsen i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABMområdet og offentlig forvaltning udbydes af Danmarks Biblioteksskole i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole. Danmarks Biblioteksskole varetager administrationen af uddannelsen og er ansvarlig for 1., 3. og 4. semester på uddannelsen. Danmarks Forvaltningshøjskole er ansvarlig for 2. semester på uddannelsen og dette semester gennemføres på Danmarks Forvaltningshøjskole i form af to valgfri moduler på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning efter de regler, der er fastsat af Danmarks Forvaltningshøjskole for denne uddannelse. 3

4 I henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område fastsættes følgende studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABMområdet og offentlig forvaltning: Formål Formålet med diplomuddannelsen i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning er at de studerende får et udvidet teoretisk og praksisrelateret grundlag for at arbejde med informationssøgning, vidensorganiserende systemer, offentlig kommunikation, digital forvaltning, kampagner, webmediet og projektledelse indenfor offentlig forvaltning og ABM-området arkiver, biblioteker og museer. Det er ligeledes formålet at den studerende bliver en selvstændig og aktiv medspiller i forandringsprocesser og kvalificeres til rollen som projektmedarbejder og projektleder. Uddannelsen sætter den studerende i stand til kritisk og selvstændigt at anvende teoretisk viden i praksis for derved at kunne analysere, vurdere og løse forskelligartede opgaver. I den studerendes arbejde på uddannelsen kan arbejdspladsen inddrages som objekt for undersøgelser og øvelser. Kompetenceprofil Diplomuddannelsen i informationssøgning og vidensorganiserende systemer har til formål: at sætte de studerende i stand til i deres daglige praksis at anvende teorier og metoder inden for informationssøgning og vidensorganiserende systemer at udvikle de studerendes faglige og personlige kompetencer til at varetage mere komplekse opgaver i biblioteker, arkiver og museer samt inden for offentlig forvaltning at kvalificere de studerende til selvstændigt og aktivt at indgå i de omfattende forandringsprocesser, der finder sted i arkiver, biblioteker og museer samt i den offentlige forvaltning Adgangskrav Der kræves minimum en videregående voksenuddannelse (f.eks. Biblioteksassistent, Kommunom eller Statonom), en kort videregående uddannelse, en professionsbachelor el. tilsvarende uddannelser. Ansøgere skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan optages ansøgere, der ikke opfylder de nævnte optagelsesbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ved behandling af dispensationsansøgninger foretages en konkret vurdering af, om de fremsendte begrundede og dokumenterede forudsætninger kan sidestilles med ovennævnte kriterier. 4

5 Ansøgning og optagelse Vurdering af ansøgerne sker på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes adgangsgivende eksamen, relevant erhvervserfaring samt motivation og formål med uddannelsen. Til brug for vurdering skal ansøgeren sammen med det udfyldte ansøgningsskema indlevere dokumentation i form af: Bekræftede kopier af adgangsgivende eksaminer Bekræftet dokumentation af relevant erhvervserfaring En skriftlig motivation for formålet med at søge ind på uddannelsen Anden relevant dokumentation Uddannelsens omfang, varighed og niveau Uddannelsen vil have et omfang på 60 ECTS svarende til et års studier på fuld tid. Uddannelsen gennemføres som deltidsstudium og vil kunne gennemføres på 2 år. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en bacheloruddannelse. Indhold og struktur Uddannelsen består af 5 moduler på hver 6-12 ECTS samt et afgangsprojekt på 15 ECTS. Uddannelsens 1., 3. og 4. semester gennemføres på Danmarks Biblioteksskole, medens uddannelsens 2. semester gennemføres på Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor den studerende vælger to valgfri moduler på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning. Uddannelsens tilrettelægges efter følgende struktur: 1. semester Samfundsvidenskabelig teori og metode Informationssøgning og vidensorganiserende systemer I 2. semester Valgfrit modul 1 på Forvaltningshøjskolen 9 ECTS 6 ECTS Valgfrit modul 2 på Forvaltningshøjskolen 9 ECTS 9 ECTS 3. semester Informationssøgning og vidensorganiserende systemer (ABM-området og offentlig forvaltning) II 12 ECTS 4. semester Afgangsprojekt 15 ECTS 5

6 Omfang og kompetencebeskrivelser for de enkelte semestre og moduler 1.semester De studerende gennemfører et obligatorisk kursus på 9 ECTS i Samfundsvidenskabelig teori og metode på Danmarks Biblioteksskole samt et introducerende kursus på 6 ECTS i informationssøgning og vidensorganiserende systemer på Biblioteksskolen. Samfundsvidenskabelig teori og metode Modulet har til formål at gøre den studerende i stand til på et samfundsvidenskabeligt grundlag at analysere og vurdere problemstillinger der er relevante for offentlig forvaltning og ABM-området. Den studerende skal kunne reflektere over mulighederne for at inddrage samfundsvidenskabelig teori i problemorienterede analyser og kunne indsamle, bearbejde, analysere og præsentere empirisk materiale. Modulet er udgangspunkt for de problemorienterede samfundsvidenskabeligt baserede arbejdsformer på de følgende semestre. Modulet omfatter en introduktion til videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode, der vil være grundlag for at kunne arbejde med forskellige teoretiske problemstillinger inden for offentlig forvaltning og ABM-området. De studerende får træning i problemformulering og -afgrænsning samt i at disponere og fremstille kortfattede, præcise problemstillinger. Empirisk indgår kvantitative og kvalitative metoder til at beskrive, sammenligne og vurdere data. Kompetencebeskrivelse: Modulet skal sætte den studerende i stand til at: Analysere og vurdere problemstillinger der er relevante for den offentlige forvaltning og ABM-området. Reflektere over mulighederne for at inddrage samfundsvidenskabelig teori i problemorienterede analyser Indsamle, bearbejde, analysere og præsentere empirisk materiale. Udarbejde kortfattede, præcise problemformuleringer og afgrænsninger. Eksamensform: Portfolio. Intern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Informationssøgning og vidensorganiserende systemer I Modulet har til formål at introducere de studerende til informationssøgning og vidensorganiserende systemer inden for ABM-området og offentlig forvaltning. I kurset inddrages de studerendes praksiserfaringer. Kompetencebeskrivelse, informationssøgning: Modulet skal sætte den studerende i stand til at: Beskrive informationssøgningens karakteristika. Forklare centrale begreber og basale problemstillinger indenfor informationssøgning og formidling. Analysere og evaluere typer af informationskilders funktionalitet (i forhold til dokumenter, arkivalier og genstande) 6

7 Kompetencebeskrivelse, vidensorganiserende systemer: Modulet skal sætte den studerende i stand til at: Beskrive informationsressourcers registreringsrelevante karakteristika. Forklare centrale begreber og basale problemstillinger indenfor registreringens univers. Analysere ressourcebeskrivelsers funktionalitet (dokumenter, arkivalier og genstande) Eksamensform: Case. Intern bedømmelse Bestået / ikke-bestået. 2. semester De studerende gennemfører 2 valgmoduler à 9 ECTS på Danmarks Forvaltningshøjskole inden for dennes udbud på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning. Læs nærmere om valgmodulerne på Danmarks Forvaltningshøjskole på: 3. semester Informationssøgning og vidensorganiserende systemer II De studerende gennemfører på Biblioteksskolen et kursus på 12 ECTS i Informationssøgning og vidensorganiserende systemer. Kurset har til formål at sætte de studerende i stand til at indgå i opbygning, udvikling og vedligeholdelse af indholdet i vidensorganiserende systemer og informationsformidling inden for ABM-området og offentlig forvaltning. Kurset tager udgangspunkt i de studerendes praksis og i kursets projektfase kan der etableres specialiseringer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning. Kompetencebeskrivelse: Modulet skal sætte den studerende i stand til at: Beskrive informationssøgning, -formidling og vidensorganiserende systemer indenfor fag og domæner (ABM-området og offentlig forvaltning) Forklare centrale begreber og komplekse problemstillinger indenfor informationssøgning og vidensorganiserende systemer (indenfor ABM-området og offentlig forvaltning) Analysere og evaluere informationssystemers funktionalitet indenfor fag og domæner (ABM-området og offentlig forvaltning). Eksamensform: Projektopgave. Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 4. semester Afgangsprojektet skrives på Biblioteksskolen. Forløbet vil være projektorienteret og bygge videre på de fem forudgående moduler og med inddragelse af den studerendes arbejdsmæssige praksis. I projektafhandlingen skal den studerende være i stand til selvstændigt at gennemføre og rapportere udredning og analyse. Emne og problemstillinger i afgangsprojektet skal aftales med en vejleder på Biblioteksskolen. 7

8 Afgangsprojektet er på 15 ECTS. Eksamensform: Projektafhandling med mundtlig fremlæggelse. Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Regler om eksamen og bedømmelse Beskrivelse af eksamensregler for de valgfri moduler på 2. semester på Danmarks Forvaltningshøjskole findes i studieordningen for Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning, se: Regler for eksaminerne på 1., 3. og 4. semester beskrives nærmere i dette kapitel. Portfolio-bedømmelse (Samfundsvidenskabelig teori og metode) En portfolio er en systematisk samling af dokumenter, som en studerende udarbejder i løbet af modulet. Ved portfolio-bedømmelse sker derved en vurdering af de færdigheder, de studerende har opnået gennem modulet på basis af dokumenterne i portfolioen. Portfolioen indeholder 2-4 forskellige opgaver, som den studerende har udført i løbet af modulet. Heri indgår et afsluttende refleksionsnotat. De studerendes portfolio bygges således op i løbet af modulet og indeholder arbejder, som er udført i løbet af modulet. De studerende får en feed-back på hver opgave i løbet af forløbet med mulighed for at forbedre besvarelsen frem til afleveringen af portfolioen til den fastsatte eksamenstermin efter modulets afslutning. Case (Informationssøgning og vidensorganiserende systemer I) En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og hen mod slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren eller kan være et real-life scenarie. Det fremgår af undervisningsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. Projektopgave(Informationssøgning og vidensorganiserende systemer II) Projektopgaven skrives inden for centrale faglige problemstillinger inden for det pågældende modul. De studerende får tildelt en vejleder til projektopgaven under hensyntagen til de studerendes ønsker. Emnet skal godkendes af vejlederen. Det er den studerendes eget ansvar i god tid at opsøge vejlederen og træffe de nødvendige aftaler om mødetider, arbejdsform m.v. Projektopgaver kan besvares individuelt eller af en gruppe studerende på indtil 3. Gruppens størrelse aftales med vejlederen samtidig med godkendelse af projektopgavens emne. Ved en individuelt besvaret projektopgave er omfanget maksimalt 20 normalsider. Ved gruppebesvarelser maksimalt 10 normalsider mere pr. studerende ud over én. Det skal altid i en gruppebesvarelse være angivet, hvilken del af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Afgangsprojekt Eksamensformen for afgangsprojektet er et skriftligt afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Eksamen ved afgangsprojektet sker med ekstern bedømmelse under medvirken af en af Kulturministeriet beskikket censor efter 7-trins skalaen. 8

9 Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 studerende. Omfanget af et individuelt afgangsprojekt er maksimalt ca. 40 normalsider. Omfanget af et afgangsprojekt udarbejdet af en gruppe er maksimalt ca. 60 normalsider for en gruppe på 2 studerende og maksimalt ca. 80 normalsider for en gruppe på 3 studerende. Danmarks Biblioteksskole tildeler en vejleder til afgangsprojektet under hensyntagen til den studerendes ønsker. Formuleringen af afgangsprojektets endelige problemstilling skal godkendes af vejlederen. Den mundtlige eksamination foregår i januar eller juni måned. Det nærmere tidspunkt fastsættes administrativt. Eksaminationstiden, herunder votering, er 60 minutter. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med afgangsprojektet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for afgangsprojektet og er altid individuel. Den studerende fremlægger afgangsprojektet inden for 20 minutter. Eksamen forløber dernæst som en dialog om afgangsprojektets emne, teorier og metoder. Ved fastsættelsen af karakteren vil det skriftlige afgangsprojekt tælle totredjedele af karakteren mens den mundtlige eksamination vil tælle en tredjedel. Afgangsprojekter kan i nogle tilfælde være baseret på eller være udført i andre medier end det skriftlige. Som eksempler kan nævnes audiovisuelle medier, udstillinger, materialer i elektronisk form o. lign. I sådanne tilfælde vil der blive stillet krav om en supplerende skriftlig fremstilling, hvori der redegøres for de overvejelser, der ligger bag arbejdet. Omfang og afleveringsform aftales i øvrigt med vejlederen. Sygeeksamen og reeksamen Regler vedr. syge- og reeksamen for de valgfri moduler på 2. semester på Danmarks Forvaltningshøjskole findes beskrevet i studieordningen for Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning, se: For 1., 3. og 4. semester gælder følgende: Ved sygdom i den periode, hvor der skrives portfolio eller afgangsprojekt, kan den studerende søge om udsættelse på grund af sygdom. Ansøgning om udsættelse skal dokumenteres ved lægeattest, og udsættelsen sættes i forhold hertil. Der afholdes reeksamen i forlængelse af den normale eksamenstermin. Reeksamen afholdes kun for studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, men ikke har bestået. Afleveringsfristen ved reeksamen udmeldes af Danmarks Biblioteksskole / Danmarks Forvaltningshøjskole. De studerende kan i stedet for at benytte sig af reeksamen vælge at vente med at aflevere til næste ordinære eksamenstermin. Merit Danmarks Biblioteksskole har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. Kulturministeriets bekendtgørelse nr 1089 af 16/11/2005 om Bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, 15, se: 9

10 Titulatur og eksamensbevis Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Diplom i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Danmarks Biblioteksskole udsteder bevis for gennemførelsen af uddannelsen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for den faglige sammensætning. En studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver. Bruger- og aftagerudvalg Der nedsættes et bruger- og aftagerudvalg, som skal bidrage til etablering af diplomuddannelsen og dens fortsatte udvikling og evaluering. Klageadgang og dispensation Danmarks Biblioteksskole varetager administrationen af uddannelsen. Danmarks Biblioteksskole kan dispensere fra de regler i studieordningen, der ikke er reguleret af Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område og Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Klage over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Danmarks Biblioteksskole. Danmarks Biblioteksskoles afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Kulturministeriet. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende. Dog er forhold vedr. 2. semester reguleret af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 28/05/2004 om diplomuddannelserne i offentlig forvaltning, se: Klager over eksamen behandles efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole, se: Klager vedr. de valgfri moduler på 2. semester på Danmarks Forvaltningshøjskole er reguleret af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 766 af 26/06/2007 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, se: 10

11 Bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område I medfør af 10 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, og 3 i lov nr. 17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole og 11, stk. 4 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne, fastsættes: Kapitel 1 Formål og struktur m.v. 1. En diplomuddannelse har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence til at varetage højt kvalificerede arbejdsfunktioner indenfor uddannelsens fagområde samt at give forudsætninger for videreuddannelse. I studieordningen for den enkelte diplomuddannelse fastsættes nærmere om uddannelsens formål, jf. 14. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse, herunder en bacheloruddannelse samt en professionsbacheloruddannelse. Stk. 3. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. 2. En masteruddannelse er en kunstnerisk og/eller forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle og forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence. Uddannelsen skal på kunstnerisk og/eller forskningsbaseret grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede arbejdsfunktioner indenfor uddannelsens fagområde. I studieordningen for den enkelte masteruddannelse fastsættes nærmere om uddannelsens formål, jf. 14. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Stk. 3. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. 3. Diplom-/masteruddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse. Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning indenfor en tidsramme på indtil 3 år, men kan tillige tilrettelægges som heltidsundervisning. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. I studieordningen fastsættes rækkefølgen af modulerne. Stk. 4. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra. 4. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 studenterårsværk. 5. Den enkelte diplom-/masteruddannelse godkendes af Kulturministeriet, inden den udbydes. Stk. 2. Kulturministeriet fastsætter det samlede antal studiepladser på institutionens diplom- og masteruddannelser. Stk. 3. Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt 6. I forbindelse med godkendelsen, jf. 5, fastsættes uddannelsens titel og den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende samt en eventuel forkortelse heraf. Disse samt den engelske oversættelse af uddannelsens danske titel optages desuden i studieordningen, jf. 14. Kapitel 2 Adgang 7. Adgang til diplomuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant uddannelse på niveau med en kort videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. 11

12 8. Adgang til masteruddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant uddannelse på niveau med en bacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. 9. Institutionen kan optage ansøgere til diplom-/masteruddannelsen, der ikke opfylder betingelserne i 7 og 8, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, jf. 15, stk. 4 i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne. 10. Ansøgere til diplom-/masteruddannelsen skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens erhvervserfaring. 11. Institutionen kan fastsætte særlige adgangskrav til diplom-/masteruddannelsen, fx en optagelsesprøve. Kapitel 3 Indhold m.v. 12. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter indenfor bekendtgørelsens rammer nærmere regler om diplom-/masteruddannelsens indhold i en studieordning. I studieordningen opdeles diplom- /masteruddannelsen i op til 6 moduler med angivelse af ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen kan indeholde valgfrie fag eller egentlige specialiseringer, dog således at obligatoriske fag skal svare til mindst 30 ECTS-point. Stk. 3. Diplomuddannelsen skal afsluttes af et afgangsprojekt svarende til mindst 12 og højest 20 ECTSpoint. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal afgangsprojektet udarbejdes indenfor specialiseringen. Stk. 4. Masteruddannelsen skal afsluttes af et afgangsprojekt svarende til mindst 12 og højest 30 ECTSpoint. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal afgangsprojektet udarbejdes indenfor specialiseringen. Kapitel 4 Bedømmelse 13. For bedømmelser gælder: 1) Hvert modul afsluttes med en bedømmelse. Regler herom fastsættes i studieordningen. 2) Mindst 1/3 af diplom-/masteruddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved bedømmelser med ekstern censur, dvs. med censorer, som er beskikket af Kulturministeriet. Disse bedømmelser skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Stk. 2. I øvrigt gælder de regler, der fremgår af de ordinære uddannelsesbekendtgørelser på hvert enkelt fagområde. Kapitel 5 Studieordning 14. Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om: 1) Den enkelte diplom-/masteruddannelses formål, jf. 1 og 2 2) Den enkelte diplom-/masteruddannelses titel samt den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende, herunder eventuel forkortelse og den engelske oversættelse, jf. 6. 3) Adgangsgivende uddannelser, jf. 7 og 8. 4) Erhvervserfaring, herunder dennes omfang, jf ) De enkelte fag og moduler, herunder: a) mål, b) indhold, c) omfang, angivet i ECTS-point, d) undervisnings- og arbejdsformer, 12

13 e) tidsmæssig placering, f) forudsætninger for deltagelse, g) udarbejdelse af afgangsprojekt og h) regler om bedømmelse Stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 3. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter institutionen udtalelse fra aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved studieårets begyndelse. Stk. 6. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 6 Andre regler 15. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk diplom-/masteruddannelse eller tilsvarende kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat i institutionernes studieordninger træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. 16. Kulturministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsform. 17. Kulturministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. dog 3, stk Klage over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Stk. 2. Institutionens afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere indenfor en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 og stk. 2 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 7 Ikrafttrædelsen 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006 med virkning for de studerende, som er optaget på en diplom-/masteruddannelse på Kulturministeriets område, dog således at 13, stk. 1, punkt 2, 2. punktum først har virkning for studerende, der begynder på en diplom-/masteruddannelse den 1. januar 2006 eller senere. Kulturministeriet, den 16. november 2005 Brian Mikkelsen /Line Arnmark 13