Forebyggelse og forskning i samarbejde

Transkript

1 Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 En ny rapport: Bidrag til en fælles referenceramme for kommuner, regioner og forskningsinstitutioner

3 Den grundlæggende udfordring: Forklaringen til Danmarks efterslæb i sundhedsudvikling er først og fremmest manglende implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme Middellevetid Forebyggelseskomissionen 2009

4 Hvad er problemet? Der er mindst seks: Borgerrettet forebyggelse for lidt og for splittet For mange projekter og for lidt drift For usystematisk og uprioriteret For lidt og for ukoordineret på tværs af sektorer og forvaltninger Ingen kvalitetssikring og standarder Forskningens prioriteringer

5 Problem 1: Borgerrettet forebyggelse for lidt og for splittet Manglende politisk vilje på statslig niveau Forebyggelseskommissionen vs. Sundhedspakke 2009 Ressourcer i kommuner og regioner går oftere til patientrettet forebyggelse For lidt evidens om effekt og om implementering

6 Mangler der viden? Evidens om effekt af miljø og adfærd på sygdom og sundhed? Evidens om effekt på årsager af forebyggende indsatser? Evidens om implementering af forebyggende indsatser? Epidemiologien er langt foran forebyggelsen

7 Problem 2: For mange projekter - og for lidt drift Puljemidler som et dominerende finansieringskilde og styringsinstrument Ofte kun 3% til evaluering ikke nok til skabe viden om effekt - sjældent konklusivt og publiceret Uklar grænse for hvornår vidensgrundlaget er godt nok til drift

8 Problem 3: For usystematisk og uprioriteret Manglende analyse af lokal epidemiologi hvad giver mest sundhed for pengene i forhold til lokale behov og politiske prioriteringer Svigtende faglig enighed om evidens og prioriteringer. Faglig enighed giver styrke se fx. kræftbehandling

9 Problem 4: For lidt og for ukoordineret på tværs af sektorer og forvaltninger Sundhedspolitik som ikke kun lægger ansvar på individet, men inddrager flere politikområder hatr større legitimitet Manglende politisk og administrativ infrastruktur for tværsektoriel sundhedspolitik Manglende brug af faglige værktøj bl.a. sundhedskonsekvensvurderinger

10 Problem 5: Ingen kvalitetssikring og standarder Manglende etablerede kriterier for indhold og dosis i borgerrettet forebyggelse Manglende værktøj for at kategorisere og måle forebyggende indsatser Uden det værktøj kan implementering kun vanskeligt monitoreres og kvalitetsikres

11 Problem 6: Har universiteterne et problem? Aktuel genetisk og molekylær epidemiologi har ikke umiddelbar relevans for borgerrettet forebyggelse Interventionsforskningen savner store kontrollerede interventioner hvem skal betale interventionen? Implementeringsforskningen savner interesserede forskere

12 Forskning og udviklingsarbejde for forebyggelse en matrice Videnstype Analysetype Årsager til og udbredelse af sygdom Effekt af forebyggende indsatser Organisering og implementering af indsatser Forskning Epidemiologisk forskning Interventionsforskning Implementerings -forskning Monitorering Epidemiologisk monitorering Systematiske evidens reviews Kvalitetssikring Lokal analyse Lokal planlægning og prioritering Effektevaluering Processevaluering

13 Afhængighed af kontekst Effektivitet Implementering Risikofaktor Forebyggelse Det, Kontekst Policy som Sygdom/skade Behandling det Målgruppe Overlevelse Funktion Genoptræning Program hele handler Sociale konsekvenser Rehabilitering om Samfund Helbredsproblem Indsatstype Politik

14 Strategisk spørgsmål 1: Er den patientrettede forebyggelse allieret eller fjende til den borgerrettede økonomisk og/eller fagligt? Kompetencerne som kræves for at planlægge og evaluere klinisk og strukturel forebyggelse er i høj grad overlappende : epidemiologi, medicin, økonomi, sociologi, statskundskab

15 Strategisk spørgsmål 2: Skal vi satse på et vidensgrundlag som er kontekst-afhængigt eller kontekstuafhængigt? - er der en videnskabelig konflikt her? - eller sammenblander vi bare evidenstyper?

16 Evidens i kontekst Sundhedsvidenskab: Kontekstafhængigheden som fejlkilde - manglende ekstern validitet Samfundsvidenskab kontekstafhængigheden som videnskabeligt objekt

17 Er vidensgrundlaget kontekstafhængigt? Viden om årsager til sygdom og skader? Nej Viden indsatsernes effektivitet? Ja, iblandt Viden om implementering af indsatser? Ja, altid

18 Strategisk spørgsmål 3: Er det vigtigt at bedrive forskning og lokalt udviklings- og evalueringsarbejde i samme organisation? Konkurrence og fleksibilitet versus langsigtet fælles læring?

19 Strategisk spørgsmål 4: Hvordan får man et håndterligt samarbejde mellem forskning og praksis når så mange forsknings discipliner er relevante? Mange forskningsinstitutioner eller et institut med mange discipliner?

20 Strategisk spørgsmål 5: Den organisatoriske infrastruktur flere alternative løsninger: Fortsat markedsløsning Kommunale løsninger - klynger af kommuner i samarbejde Regionale løsninger - regionen som støtte og formidler National samordning - specialisering

21 Opgaveløsningen i dag lokalt, regionalt og nationalt Videnstype Årsager til og udbrelse af sygdom Effekt af forebyggende indsatser Implementering af indsatser Analysetype Forskning REGIONALT Epidemiologisk forskning REGIONALT Interventionsforskning? Implementeringsforskning Monitorering NAT/REG/LOKAL Epidemiologisk monitorering NATIONAL Systematiske evidens reviews? Kvalitetssikring Lokal analyse LOKALT Lokal planlægning og prioritering LOKALT Effektevaluering LOKALT Proces evaluering

22 Afhængighed af kontekst Effektivitet Implementering Risikofaktor Forebyggelse Kontekst Policy Sygdom/skade Behandling Tak Målgruppe Overlevelse Funktion Genoptræning Program for Sociale konsekvenser Rehabilitering ordet! Samfund Helbredsproblem Indsatstype Politik