ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK
|
|
- Margrethe Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1
2 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell Öresundsregional fråga. Ansvarig utgivare: Finn Lauritzen Analys: DEA og Öresundskomiteen Öresundskomiteen är en politisk plattform för samarbetet mellan kommuner och regioner i Öresundsregionen. Öresundskomiteen verkar för att stärka Öresundsintegrationen och ta bort gränshinder. Komiteen verkar för att ta tillvara Öresundsregionens intressen, och för en gemensam Öresundsregional röst i Sveriges och Danmarks nationella debatt. Komiteen arbetar med att stärka det gränsöverskridande samarbetet och utbytet i regionen i frågor av gemensamt intresse. Öresundskomiteens medlemmar är Region Hovedstaden, Region Skåne, Region Själland, Köpenhamns kommun, Frederiksberg kommun, Malmö stad, Helsingborgs stad, Lunds kommun, Landskrona stad, Kommunekontaktråd Sjælland, Kommunkekontaktråd Hovedstaden og Bornholms Regionskommun. Öresundskomiteen Nörregade 7B 1165 Köbenhavn K Telefon: E-post: info@oresundskomiteen.dk 2
3 BAGGRUND Igennem de seneste år har der både i Danmark og i Sverige været en intens uddannelsespolitisk debat om internationalisering af uddannelsessystemerne. Heri er indgået flere elementer. De studerende er blevet opfordret til at tilbringe en vis del af deres studietid i andre lande. Det giver både læring, kompetencer og udsyn. Samtidig har studerende fra andre lande fået mulighed for at studere på danske og svenske uddannelsesinstitutioner. Det har givet vores uddannelsesinstitutioner et mere internationalt studiemiljø. Det er imidlertid klart, at der både er udgifter og indtægter forbundet med udveksling af studerende, og denne debat har fyldt en del i Danmark. Fra nogle sider er det blevet anskuet som et problem, at Danmark er nettoimportør af studerende i den forstand, at der kommer flere udenlandske studerende til Danmark end antallet af danskere, der tager til udlandet. Et dækkende billede af fordele og ulemper ved denne udveksling bør dog inddrage en række andre forhold. En del af de studerende bliver således ofte hængende i studielandet, fx fordi de får en kæreste der. Det kan gøre, at de efter endt uddannelse får et job, betaler skat og dermed bliver bidragsydere til økonomien i studielandet. Det danske Uddannelsesministerium og Folketinget har således siden 2012 via et såkaldt balancekrav skåret i bevillingerne for de uddannelsesinstitutioner, der modtog flere studerende fra andre lande, end de selv sendte ud. Heri indgår både udvekslinger i hele semestre, typisk under Erasmusprogrammet, og studerende, der tager enkeltfag. Konkret har det ledt til, at de fleste danske uddannelsesinstitutioner, især universiteterne, har indført en brugerafgift eller brugerbetaling for udlændinge, der vil tage enkelte fag. På svensk kaldes dette en terminsafgift. Da der samtidig gælder, at nordiske borgere lige som EU-borgere i det hele taget kan søge optagelse på danske universiteter mv. på lige fod med danske statsborgere, så er slutresultatet, at svenskere uden brugerbetaling kan blive normale heltidsstuderende på danske universiteter, men enkeltfagsstuderende skal betale en terminsafgift (på linie med danske, færdigt uddannede kandidater, der vil tage ekstrafag ). Det har studerende som regel ikke råd til, og derfor er udvekslingen af enkeltfagsstuderende over Øresund gået i stå. Også det samlede antal svenske studerende i Danmark er faldet siden , jf. figur 1 muligvis bla. som en følge af det forringede Figur 1. Svenske studerende i Danmark og danske studerende i Sverige. 3
4 universitetssamarbejde efter lukningen af Øresundsuniversitetet. Antallet af danske studerende er til gengæld steget. I nordisk sammenhæng hører det med til den økonomiske vurdering af uddannelsesudvekslingen, at der i regi af Nordisk Ministerråd er indgået en aftale, der giver de lande, der nettomodtager studerende fra andre nordiske lande en vis kompensation, som sidst er blevet hævet i Herefter modtager lande som Danmark en kompensation på DKK for 75 pct. af de heltidsstuderende fra andre nordiske lande, der studerer i Danmark. Det kan endelig tilføjes, at danske universiteter til en vis grad stadig diskriminerer svenske studerende i ft danske i modstrid med almindelige EU-retlige principper. Danske universiteter har således en indbyrdes, stiltiende aftale om at modtage hinandens studerende, såfremt disse vurderes at være fagligt egnede, fx i forbindelse med, at studerende flytter fra den ene del af landet til en anden. Det antages, at denne form for udveksling balancerer mellem universiteterne, selv om der ikke foreligger data, der underbygger dette. Det samme gælder imidlertid ikke for studerende fx fra Malmö Högskola og Lunds Universitet. Öresundskomiteen har i et stykke tid været i en god dialog med Uddannelsesministeriet om dette emne. Uddannelsesministeriet har udtrykt vilje til at søge at fjerne terminsafgiften, hvilket formentlig ville koste Danmark under 10 mio kr. årligt. Problemet er imidlertid, at det ikke vil være EU-medholdeligt for Danmark at give svenske studerende en fortrinsstilling frem for studerende fra andre EU-lande. Senest har det danske uddannelsesministerium i marts udstedt en ny bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsessamarbejde. Her blødes balancekravet en anelse op, så det er knapt så rigidt. Universiteterne må godt optage flere udenlandske studerende, end man selv sender ud, forudsat at universitetet selv betaler: Universiteterne kan anvende egne midler til at afholde udgifter vedr. studerende, der indskrives udover balancen, og som derfor ikke udløser tilskud fra Uddannelsesministeriet, og som efter universitetets vurdering har en strategisk betydning i forhold til deres internationaliseringsarbejde. Da tænketanken DEA i begyndelsen af 2015 offentliggjorde en generel analyse af de økonomiske konsekvenser af dvs. indtægter og udgifter forbundet med udenlandske studerende i Danmark - tog Öresundskomiteens sekretariat kontakt til DEA for at høre om mulighederne for en særlig analyse af svenske studerende i Danmark. Denne analyse foreligger nu i form af dette notat og giver et spændende input til diskussionen om et lave et uddannelsesmarked omkring Øresund for at fremme den fremtidige arbejdsmarkedsintegration. AFGRÆNSNING AF SVEN- SKE STUDERENDE I DEA S ANALYSE DEA s analyse bygger ikke på en stikprøve, men er i princippet en totalpopulation, belyst via registerdata. Antallet af svenske studerende i DEA s register er dog væsentligt lavere i figur 1. Det skyldes DEA s afgrænsning, som bygger på, 4
5 at der alene er studerende med et andet statsborgerskab end dansk (dvs. her svenske statsborgere), hvis første indvandring til Danmark er sket i forbindelse med studiestart på den videregående uddannelse. I praksis er denne afgrænsning sket ved at kræve, at (den registrerede) indvandring skal være sket højst 90 dage før eller efter studiestart. Mange nordiske studerende har formentlig opholdt sig i Damark mere end 90 dage før studiestart, eller er alternativt blevet boende på den svenske side i mere end 90 dage efter studiestart, hvilket i betyder, at en del svenske studerende ikke er med i populationen. DEA s analyse viser, at der med denne definition har været 1330 svenske studerende, som i perioden fra 1996 til 2008 har påbegyndt et dansk studium. Heraf har 417 svenske studerende afbrudt studiet. Ifølge DEA inkluderer disse tal ikke udvekslingsstuderende, hvilket også er en væsentlig årsag til, at det de facto kun er en del af de svenske studerende, der er omfattet af analysen. Endelig må det bemærkes, at studerende, der er indskrevet efter 2006, ikke indgår det skyldes, at et væsentligt formål med analysen er at se på, hvad den typiske adfærd for de studerende er efter studiet. Det afgørende er imidlertid, at der ikke er nogen grund til at antage, at de svenske studerende, der indgår i analysen, på nogen måde skulle adskille sig fra de svenske studerende, der ikke indgår. Der er med andre ord tale om den første kortlægning af svenske studerende i Danmark, og dermed et væsentlig input i diskussionen om uddannelsessamarbejde over Sundet. Fra perioden 1996 til 2008 har der ifølge den anvendte definition for internationale studerende været 322 svenske studerende som har gennemført en dansk videregående uddannelse, jf. figur 2. Figur 2. Indskrivninger og dimissioner af svenske internationale studerende fra 1996 til Note: Dimission betegner, når en kandidatstuderende afslutter sit studium med bestået eksamen 5
6 Af de i alt 322 svenske studerende har halvdelen taget en udelt lang videregående uddannelse (typisk en universitetsuddannelse). Ca. 10 procent har gennemført en delt lang videregående uddannelse og 16 procent en bacheloruddannelse. Kun 7 procent har gennemført en kort videregående uddannelse (eksempel: SOSU-uddannelsen) og ca. 18 procent en mellemlang videregående uddannelse (eksempel: sygeplejerske eller fysioterapeut). De svenske studerende adskiller sig fra den samlede gruppe af udenlandske studerende i Danmark, jf. Samfundsøkonomisk analyse af internationale studerende, DEA, Forskellen er især, at de korte videregående uddannelser dækker 13 % af alle internationale studerende i Danmark mod kun 7% for svenskerne, jf. tabel 1. Tabel 1. Svenske studerende fordelt på uddannelsestyper 6
7 De mellemlange uddannelser dækker 27 % af alle internationale studerende mod kun 18 % for svenskerne. Til gengæld er der relativt flere svenskere både på bacheloruddannelser (16 % mod 6 % af alle internationale stude rende og bland de lange videregående uddannelser. På de korte videregående uddannelser har størstedelen af de svenske studerende gennemført en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvilke også er tilfældet for de studerende fra kandidatuddannelserne (de delte lange videregående uddannelser). For bachelor uddannelserne har størstedelen taget en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig uddannelse, mens størstedelen af de studerende på de mellemlange uddannelser fordeler sig mellem det humanistiske og det sundhedsfaglige hovedområde. For de lange udelte videregående uddannelser har ca. 60 procent taget en sundhedsvidenskabelig uddannelse (typisk læge, tandlæg eller dyrlæge), og denne gruppe af studerende udgør ca. 30 procent af alle de svenske internationale studerende i den betragtede periode. Samlet set er der 116 af de svenske studerende, som stadig er i Danmark året efter, at de er dimitteret, hvilke svarer til ca. 36 procent. De 116 personer bliver i gennemsnit, i denne analyse i Danmark i 6 år efter deres dimission. (Det kan tilføjes, at da analysen stopper i 2012, er realiteten, at en del bliver endnu længere med endnu større skattebetalinger til følge end i denne analyse. Det reelle billede er således endnu mere positivt for den danske statskasse end vist på næste side). Figur 3. Svenske internationale studerende fordelt på uddannelsestyper og fagområder. 7
8 Tabel 2. Svenske studerendes ophold efter dimission Note: Dimission betegner, når en kandidatstuderende afslutter sit studium med bestået eksamen Der er lidt variation imellem grupperne, men det interessante er, at variationen er relativt lille, og at de 36 pct., der er nævnt her, alle bliver i Danmark i en relativt lang periode. Igen kan man sammenligne svenskerne med den samledes gruppe af internationale studerende. Forskellen er her, at svenskerne bliver lidt længere (som nævnt 6 år for dem, der ikke rejser umiddelbart, mod 5 ½ år for den samlede gruppe af internationale studerende). INDTÆGT ELLER UDGIFT? For at bestemme nettoeffekten af de svenske internationale studerende på de danske videregående uddannelser har DEA opstillet et samfundsøkonomisk regnskab. Det samfundsøkonomiske regnskab er en beregning af, hvorvidt den samlede produktive indsats, de svenske studerende lægger på det danskarbejdsmarked, kan dække de samlede offentlige udgifter til de studerendes uddannelser og forbrug af offentlige ydelser. De offentlige udgifter forbundet med de svenske studerende kan opdeles på henholdsvis uddannelsesudgifter, udgifter ved overførselsindkomster og udgifter til offentlige ydelser. Uddannelsesudgifterne består af udgifter ved de såkaldte ståtakster (STudieÅrsværkstakst, dvs. betaling fra Uddannelsesministeriet til institutionerne pr bestået studietrin, jf. ovenfor) og færdiggørelsesbonus. Udgifterne ved de offentlige overførsler dækker betalinger af dagpenge, kontanthjælp og SU (Statens Uddannelsesstøtte), mens udgifter til offentlige ydelser dækker udgifter ved sundheds- og retsvæsenet (det sidste er heldigvis en meget begrænset post). Modsat er den eneste direkte indtægtskilde fra de svenske studerende til den offentlige sektor skattebetalinger fra de studerende, som bliver i Danmark efter uddannelsen er 8
9 afsluttet og arbejder. Resultaterne fra cost-benefit analyserne er opstillet i Tabel 3, hvor alle beløb er angivet i 2014-priser, og analysen er opdelt efter uddannelsestyper. Det samlede cost-benefit regnskab for de svenske internationale studerende på de danske videregående uddannelser viser, at de i alt 322 svenskere, som har gennemført en hel videregående uddannelse fra 1996 til 2008, i alt har genereret et økonomisk overskud på 65 mio. kr. til den danske offentlige sektor fra 1996 til Tabel 3. Cost-benefit analyse af svenske internationale studerende, niveau 9
10 Det bemærkes, at enkelte offentlige udgifter ikke indgår i analysen, så som udgifter til lægekonsultationer og udgifter til børnepasning. Disse udgifter vurderes dog ikke at kunne ændre billedet. Når uddannelsestyperne betragtes separat ses det, at samtlige grupper af studerende er nettobidragydere til den danske samfundsøkonomi. Dette forhold er et stærkt argument for dels (igen) at sætte fokus på uddannelsessamarbejdet over Øresund, dels på det hensigtsmæssige i at tillade svenske studerende tage enkelte kursusfag på danske universiteter uden den såkaldte terminsafgift. På den baggrund må Öresundskomiteen anbefale, at der indgår en Øresundsaftale mellem de danske og de sydsvenske universiteter uden terminsafgifter. Det vil selvklart være i Sveriges interesse men det nye er, at analysen viser, at Danmark også vil tjene på det KONKLUSION Svenske studerende adskiller sig fra andre internationale studerende ved i højere grad at tage videregående uddannelser (som er de mest overskudsgivende for Danmark, fordi de efterfølgende skattebetalinger for dem, som bliver, er højest i ft uddannelsesomkostningnerne) og ved, at de gennemsnitligt bliver længere tid i Danmark efter uddannelsen. Svenskerne adskiller sig også fra studerende fra andre lande ved, at der i forhold til Sydsverige er muligheder for, og perspektiver ved, at opfordre til en anden form for udveksling, der er et supplement til heltidsstuderende, nemlig studerende, der tager enkeltfag. Fordelen ved denne form for udveksling er, at den ikke vil erstatte udveksling af heltidsstuderende, men netop supplere den. Og at udvekslingen vil bidrage til en fremtidig arbejdsstyrke, som allerede fra uddannelsen kender både til det danske og det svenske arbejdsmarked og dermed kan yde et bidrag til et fremtidigt arbejdsmarked med færre mentale grænsebarrierer end i dag. 10
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE - De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012 Samfundsøkonomisk analyse af internationale
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE
SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE - De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012 Samfundsøkonomisk analyse af internationale
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs merehar ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereUddannelsesudvalget. UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt. Uddannelsesudvalget. Folketinget Christiansborg 1240 København K
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Uddannelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i fem
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereNotat: Internationale studerende i Danmark
Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale
Læs mereAktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec. 2018 Pkt.4a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2018 Vedr. Aktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereOpholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet
Dato: 14-12-218 Ref.nr.: D18-122 Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet Dette notat viser: - At antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med næsten
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereOptag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13
Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereEr studerende optaget på danske universiteter uretmæssigt blevet afkrævet deltagerbetaling?
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt Notat Er studerende optaget på danske universiteter uretmæssigt blevet afkrævet deltagerbetaling? Har danske universiteter
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet
20. februar 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereBLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER
BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mere4. Udbud og efterspørgsel
4. Udbud og efterspørgsel Afsnittet omhandler de studerendes indskrivninger og fordelinger på henholdsvis uddannelsestyper og hovedområder. 4.1 Uddannelsestyper To tredjedele af de studerende er indskrevet
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereProfessionsbachelorers faglige mobilitet
Professionsbachelorers faglige mobilitet Af, NIHB@kl.dk Professionsbachelorer som pædagoger, lærere og sygeplejersker har gennemført en uddannelse rettet mod en specifik arbejdsfunktion, som hoved saglig
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU
Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereFup og fakta i SU-debatten
Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 158 Offentligt. Offentlige indtægter og udgifter ved internationale studerende
Uddannelses- og Forskningsudvalget 217-18 UFU Alm.del Bilag 158 Offentligt Offentlige indtægter og udgifter ved internationale 218 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 115 København K Tel.: 3392 97 ufm@ufm.dk
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet
31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt Notat Danske regler med relevans for uddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale 1. Hvad er en Erasmus Mundus aftale?
Læs mereIndberettet sager Indberettet sager Sag afvist Sag behandlet Antal Procent 100% 14% 86%
Modtager(e): Uddannelsesbåndet, uddannelseschefer Notat Internt notat: Eksamensnydesager 2012 Dette notat samler op på registrering af sager vedrørende eksamenssnyd i 2012 1. Overordnet set blev 110 sager
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereHar du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.
Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereNye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser
Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidatuddannelsesområdet Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mere10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere
1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereTabeller fra Kulturstatistik 2013
8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mere