Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Studienævnet for Historie. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen i historie skal give de studerende et bredt kendskab til Verdenshistorie og Danmarkshistorie og på baggrund heraf bibringe forståelse for historiefagets teori og praksis, herunder opøve færdigheder i at søge relevant viden og litteratur, at arbejde med kilder og historiske problemstillinger. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med Historie som grundfag består af 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag, et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Historie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de aktiviteter, der er forbundet med undervisningen (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det niveau, som er nødvendigt for at bestå eksamen. 2

3 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Anvendelsen af fri prøve er betinget af, at den studerende aktivt og tilfredsstillende har deltaget i et undervisningsforløb eller på anden måde godtgør overfor eksaminator, at det opgivne pensum er studeret i hele dets bredde. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven, der i omfang dog højst må udgøre en mindre del af den færdige opgave, har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. 13. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en fri skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. I tilfælde af omprøve ved emneområde A ( 38, førsteårsprøven) og ved den sidste prøve under bacheloruddannelsen skal bedømmelsen foreligge senest 1. september henholdsvis 1. marts. 15. Efter Studienævnet for Histories individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Ud over oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed skal beviset som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. I pensumkravene til de enkelte discipliner regnes 5 studiepoint lig 400 sider kilder og/eller videnskabelig litteratur, idet en "normalside" defineres til typeenheder. Efter Studienævnet for Histories afgørelse kan sidetallet sættes højere, hvis den opgivne litteratur er oversigtspræget, og kan sættes lavere, hvis litteraturen eller de opgivne kilder er af vanskeligt tilgængelig karakter. 3

4 19. Alle eksamensopgivelser skal være godkendt af en faglærer i emnet i henhold til nærmere retningslinier fastlagt af Studienævnet for Historie. Der må ikke være sammenfald mellem opgivelserne i de enkelte discipliner eller de enkelte uddannelsesforløb. Hvor et uddannelsesforløb rummer en kombination af flere fag, må opgivelserne i historie ikke være sammenfaldende med opgivelser i et andet fag. 20. Ved skriftlige hjemmeopgaver fastlægges der for hver disciplin en maksimumsgrænse for antal sider, idet en "normalside" defineres til typeenheder eller 300 ord. 21. Studienævnet for Historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 22. Det kræves, at den studerende viser kendskab til sine opgivelser samt evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt, redegøre for historiske sammenhænge, opstille problemstillinger og give bud på deres løsning. 23. Skriftlige prøver skal være affattet efter en klar disposition samt være skrevet på et korrekt, forståeligt og læsevenligt sprog. Ved mundtlige prøver skal eksaminanden udtrykke sig på et tydeligt og forståeligt sprog. Kapitel 5: Undervisningsformer 24. Udover individuel vejledning, holdundervisning (kurser, øvelser og seminarer) og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Undervisningen har til formål at støtte de studerende i deres egne studier. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 25. Studiet forudsætter, at de studerende tilegner sig læsefærdighed i sprogene engelsk og tysk. De studerende skal være opmærksomme på, at allerede prøven efter første semester kræver kendskab til disse sprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 26. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg. 4

5 27. Bacheloruddannelsens to første år omfatter i alt 120 studiepoint fordelt på følgende discipliner: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Litteratur- og Infor- intern 10 best./ikke best. 1. semester mationssøgning Videnskabsteori intern 15 best./ikke best. 2. semester Historisk Emneområde A ekstern 20 7-trinsskala 2. semester Verdenshistorie/ Danmarkshistorie intern 15 best./ikke best. 3. semester Samfundsvidenskabeligt emneområde intern 20 7-trinsskala 3. semester Historisk metode m. forskningsteknik ekstern 15 7-trinsskala 4. semester Historisk Emneområde B ekstern 25 7-trinsskala 4. semester Stk. 2. Såfremt den studerende kombinerer grundfaget med 1. del af et sidefag eller tilrettelægger et individuelt tilvalg består uddannelsen desuden af følgende disciplin: Bachelorprojekt ekstern 15 7-trinsskala 5. semester 28. Såfremt den studerende kombinerer grundfaget med et suppleringsfag, aflægges Bachelorprojektet som en del af dette. 29. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende deltage i prøven i emneområde A ( 36) inden udgangen af 2. semester og have bestået den inden udgangen af 4. semester efter studiestart. Desuden skal alle prøverne på det 2-årige grundfagsstudium normalt være bestået, inden den studerende kan aflægge prøver på bacheloruddannelsens 3. studieår. 30. Inden for de resurser, der er til rådighed, udbyder Studienævnet for Historie relevant undervisning i de foreskrevne discipliner. 5

6 31. Det normale undervisningsforløb for bacheloruddannelsens 2 første år er som følger: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Litteratur- og Samfundsvidenskabeligt emne Informationssøgning Humanistisk Videnskabsteori Historisk metode med forskningsteknik Historisk Emneområde A Verdenshistorie Historisk Emneområde B Danmarkshistorie Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 32. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 33. Litteratur- og Informationssøgning Der kræves kendskab til fagets almindelige håndbøger og bibliografiske hjælpemidler samt færdighed i at anvende dem til systematisk litteratur- og kildesøgning. Studienævnet for Historie bestemmer retningslinier for pensum. Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i håndbogskundskab og herunder med tilfredsstillende resultat løst de hjemmeopgaver, der efter Studienævnet for Histories nærmere bestemmelser indgår i kurset. b: Bunden skriftlig prøve under tilsyn. Prøveform: Individuel prøve. Varighed for b: 3 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point. 34. Videnskabsteori Der kræves kendskab til fælleshumanistisk videnskabsteori, historieteori, historiografi og andre problemfelter, som kan bidrage til forståelse af historiefagets historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Der opgives et pensum på normalsider. 6

7 Prøven kan aflægges på to måder: a: Fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 12); opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider; b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. Prøveform ved a: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. Prøveform ved b: Individuel prøve. Varighed for b: 8 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 35. Historiske emneområder A og B Generelle bestemmelser Under bachelorstudiets to første år kræves der et studium af 2 centrale historiske emneområder. Til hvert emneområde opgives et pensum på normalsider. Opgivelserne skal normalt bestå af kilder og videnskabelig litteratur (afhandlinger, værker eller dele heraf). Hvor emnets karakter taler for det, kan dog andet materiale indgå i begrænset omfang. Videnskabelig litteratur og kilder på engelsk og tysk skal normalt opgives på originalsproget. De to historiske emneområder skal placeres, så ét af dem ligger før, et andet efter ca Det ene emneområde skal lægge hovedvægten på europæisk historie/verdenshistorie og det andet lægge hovedvægten på dansk/nordisk historie. 36. Historisk emneområde A Historisk Emneområde A skal omfatte en længere historisk udvikling, som studeres med anvendelse af historisk litteratur med vægt på bredde og overblik. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til og en sådan forståelse af sine opgivelser samt deres historiske/forskningsmæssige placering, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Den studerende skal deltage i prøven inden udgangen af 2. semester og skal have bestået den inden udgangen af 4. semester efter studiestart for at kunne fortsætte studiet. Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 8 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 37. Historisk Emneområde B Historisk Emneområde B skal omfatte et eller flere problemfelter, som studeres i dybden og i væsentligt omfang er belyst gennem anvendelse af historisk kildemateriale. Det indbefatter kendskab til arkivforhold og almindeligt benyttede kildepublikationer. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til og en sådan forståelse af sine opgivelser samt deres historiske/forskningsmæssige placering, at den 7

8 studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 12), som skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. Den skriftlige hjemmeopgave efterfølges af en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har form af en diskussion med udgangspunkt i den skriftlige opgave imellem eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige del varer 30 minutter, inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Karakteren gives som en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Vægtning: 25 point. 38. Verdenshistorie/Danmarkshistorie Der kræves et kendskab til Verdenshistorie og Danmarkshistorie i brede træk. Verdenshistorie omfatter også den ikke-vestlige verdens historie. Der opgives et pensum på sider af oversigtsmæssig karakter. Der stilles spørgsmål, der vedrører både Verdenshistorie og Danmarkshistorie. Prøven kan aflægges på to måder: a: bunden skriftlig prøve under tilsyn. b: bunden mundtlig prøve. Prøveform: Individuel prøve. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe egne notater foruden pensum og eventuelt ordbøger. Varighed for a: 3 timer. Varighed for b: 30 minutters forberedelsestid og 30 minutters eksamination (inklusive censur). Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 15 point. 39. Samfundsvidenskabeligt Emneområde Der kræves efter Studienævnet for Histories nærmere bestemmelse et studium af samfundsøkonomiske og politiske problemstillinger og samspillet mellem disse. Der opgives et pensum på normalsider. Indføringen i samfundsøkonomisk teori og metode på den ene side og indføringen i nutidens danske politiske system og samfundsøkonomiske forhold på den anden side vægtes ligeligt. Prøven kan aflægges på tre måder: a: Fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 12); opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider; 8

9 b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. c: Bunden prøve under tilsyn med alle hjælpemidler. Prøveform ved a: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. Prøveform ved b og c: Individuel prøve. Varighed for b: 8 dage. Varighed for c: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 40. Historisk metode med forskningsteknik Historisk metode omfatter de praktiske metoder, der sædvanligt anvendes i faget. Der kræves færdighed i at anvende og vurdere historisk forskning og kildemateriale på historiske problemstillinger. Studienævnet for Historie bestemmer retningslinier for pensum. Prøven kan aflægges på to måder: a: Bunden skriftlig hjemmeopgave. b: Fri hjemmeopgave. Denne prøveform kan kun benyttes i kombination med projektet på emneområde B, således at det benyttede kildemateriale er det samme, som indgår i projektets frie skriftlige hjemmeopgave (jf. 37 under "Historisk emneområde B"). Opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. c: Bunden skriftlig prøve med tilsyn. Denne prøveform finder kun anvendelse efter Studienævnets for Histories nærmere bestemmelse. Prøveform ved a og c: Individuel prøve uden forberedelse. Prøveform ved b: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. Varighed for a: 32 timer. Varighed for c: 8 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 41. Bachelorprojekt Disciplinen omfatter et studium af en af fagets systematiske og kronologiske felter, og har til formål at give den studerende mulighed for at beskæftige sig indgående og selvstændigt med et historisk emne., herunder at anvende de kvalifikationer, der er opnået tidligere i studiet. Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter. Stk. 2 Det kræves at den studerende er i stand til selvstændigt at formulere, analysere og bearbejde en problemstilling. Der kræves endvidere et sådant kendskab til og en sådan forståelse af opgivelserne, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Der opgives ikke pensum. 9

10 Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider pr. deltager. samt et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Hvis bachelorprojektet er affattet på et fremmedsprog skrives resuméet på dansk. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen, og må i omfang ikke overskride 2 sider uanset antallet af deltagere. Prøveform: individuel prøve. Projektet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af projektet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 42. Ordningen træder i kraft Ordningen gælder kun for studerende, der overflyttes til denne ordning i sommeren Studerende, der har bestået en eller flere prøver efter de hidtidige eksamensordninger, kan efter ansøgning til Studienævnet for Historie få meritoverført denne/disse som en tilsvarende del af bacheloruddannelsen. Regler for overførsel af eksaminer fra 1999-studieordningen til interimstudieordnigen: Discipliner i 1999-studieordningen Litteratur- og informationssøgning Historisk Emneområde A Verdenshistorie/Danmarkshistorie Historisk Metode m. forskningsteknik Historisk Emneområde B Videnskabsteori Samfundsvidenskabeligt Emneområde Discipliner i 2005-interimstudieordningen Litteratur- og informationssøgning Historisk Emneområde A Verdenshistorie/Danmarkshistorie Historisk Metode m. forskningsteknik Historisk Emneområde B Videnskabsteori Samfundsvidenskabeligt Emneområde 44. Der afholdes sidste gang eksamen iht. Denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 39 stk. 1 foretaget april Ændring af 9, 13, 27, 32, 33 stk. 1, 34 stk. 1 og 2, 36 stk. 1 og 2, 37 stk. 1 og 2, 38 stk. 1, 39 stk. 1 og 2, 40 stk. 1 og 2 og 41 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. september