Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)
|
|
- Kirsten Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut Måling af kommunevejenes jævnhed har ikke tidligere været udført som en standard måling i kommunerne og skyldes at målingen ikke indgår i de vedligeholdelsessystemer som benyttes af kommunerne. I 24 og 25 byggede Vejteknisk Institut sammen med ingeniørfirmaet Greenwood Engineering, i Danmark, et målekøretøj, figur 1, med det formål at kunne måle cykelstiers jævnhed. Udstyret er opbygget med to lasersensorer som måler vejoverfladens længdeprofil. Sti-måleren, som den kaldes i daglig tale, er et mindre køretøj end Vejteknisk Instituts Profilograf, figur 2, og kun monteret med to lasersensorer, til forskel fra profilografens 25 lasere. Figur 1, VI s sti-måler Figur 2, VI Profilograf Sti-målerens lasere er monteret bag på bilen på en tværgående bjælke og kan placeres vilkårligt på bjælken. Dette muliggøre at positionen for målingerne kan tilpasses stiernes eller vejenes bredder og dermed måle i vejbanernes kørespor. Sti-målerens mindre størrelse i forhold til profilografen, samt de færre lasere gør den særdeles manøvrerbar i byer og på de ofte smalle kommuneveje. Hver af laserne registrerer et punkt på vejoverfladen for hver ca. 7 cm i bilens kørselsretning, disse punktværdier sammensættes til et længdeprofil for vejen og dermed danne baggrund for en analyse af vejoverfladens jævnhed. Profilhøjde (mm) Eksempel på længdeprofiler af en kommunevej og en motorvej Kommunevej Motorvej Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej
2 Som det ses af figur 3, kan der være stor forskel på en kommunevejs og en motorvejs jævnhed. Denne forskel skyldes forskellige faktorer så som krav til færdigvej, udlægningsteknikker, materiale valg samt ikke mindst økonomiske ressourcer i forbindelse med bygning og vedligeholdelse af vejen. Man bør dog også i denne henseende se på sammenhængen mellem kvalitet og trafikhastighed, trafikintensitet og brugernes forventning til vejoverfladens beskaffenhed. Når jævnheden på så vidt forskellige vejklasser som kommuneveje og motorveje skal vurderes, er det vigtigt at se på hvilken indflydelse og konsekvens jævnhedstilstanden har på brugerne og dermed hvilke påvirkninger brugerne udsættes for. En af de parametre som har indflydelse på kørselskomforten er køretøjernes egenfrekvens, og dermed de bølgeområder der genererer disse egenfrekvenser og som forstærker køretøjets lodrette bevægelser. Køretøjers egenfrekvenser optræder normalt ved ca. 1 og 12 Hz, hvor egenfrekvensen ved 1 Hz er relateret til bevægelser i køretøjets karosse og egenfrekvensen ved 12 Hz er relateret til køretøjets hjulophæng. Egenfrekvenserne er ikke kun afhængige af køretøjets støddæmpere, men også køretøjets hastighed. Sammenstilles egenfrekvenserne med køretøjets hastighed, kan man få en ide om, hvilke bølgelængder der har en betydning for at der kan opstå egenfrekvens i et køretøj. Tabel 1 viser de kritiske bølgelængder i forhold til et køretøjs hastighed. Egenfrekvens Hz Kritiske bølgelængder 5 km/t 6 km/t 8 km/t 1 km/t 13 km/t Tabel 1; Kritiske bølgelængder i forhold til kørselshastighed. Af tabel 1 kan det ses, at for de hastigheder som er tilladte på kommuneveje - 5, 6 og 8 km/t vil bølgelængder fra ca. 1.2 til 2 meter give rystelser i styretøjet og bølgelængder mellem 14 og 22 meter, give lodrette, gyngende, bevægelser i køretøjet. Rystelser i styretøjet forplanter sig som regel op igennem førerens hænder og arme og kan i værste tilfælde og under længere tids påvirkning, give helbredsmæssige skader. Ved lange bølgelængder, hvor selve bilen bliver sat i lodrette gyngende bevægelser, vil dette kunne give køresyge for passagerer og føre. I Danmark anvendes IRI tallet som et udtryk for vejenes jævnhed og angiver responsen på et køretøj med en hastighed på 8 km/t. Oprindelsen og brugen af IRI-tallet gør, at der bør sættes spørgsmålstegn ved om dette kan og bør anvendes som mål for kommunevejes jævnhed.
3 Sammenligning mellem kommunevej og motorvej Energi betragtning 1.E+1 1.E+ 1.E-1 1.E-2 1.E-3 1.E-4 1.E-5 1.E-6 1.E-7 1.E Kommunevej Motorvej Bølgelængde (m) Figur 4, Sammenligning af profiler målt på en kommunevej og en motorvej ved brug af spektralanalyse. I figur 4 er vist den spektrale sammensætning af længdeprofiler målt på en kommunevej og en motorvej. Af figuren fremgår tydeligt at der fra bølgelængder på,5 meter til omkring 2 meter er en klar forskel på profilerne og at der for disse korte bølger er betydelig mere energi, og dermed større amplituder i bølgerne fra den målte kommunevej. IRI tallets respons af et sådant bølgeområde vil være at de korte bølger, mindre end 2 meter vil være dårligt repræsenteret og dermed vil IRI-tallet ikke fange det som kan give anledning til rystelser i styretøjet. Sammenligning af IRI kommunevej og motorvej IRI m/km Kommunevej Motorvej Figur 5, Sammenligning af en kommunevej og motorvejs jævnhed udtrykt ved IRI m/km I figur 5 er sammenlignet kommunevejens og motorvejens jævnhed ved IRI tallet. Af figuren ses tydeligt, at der er en væsentlig forskel på jævnheden, hvilket understøtter de forskelle som ses i den spektrale analyse. Foretager man en filtrering af profilet således, at det kun er bølgeområdet fra,5 meter til 5 meter som fremkommer ses forskellen mellem profilerne tydeligt, som det fremgår af figur 6.
4 Sammenligning af filtrerede profiler kommunevej og motorvej.15.1 Profilhøjder (m) motorvej kommunevej Figur 6, filtrerede profiler af profilmålinger fra kommunevej og motorvej. Det store spørgsmål er, hvilken analyse eller hvilket indeks skal benyttes for at få en mere tydelig angivelse af kommunevejes jævnhed. Der findes forskellige muligheder for analyser af vejes jævnheder og fastsættelse af et jævnhedsindeks. For eksempel kan anvendes en varians analyse af længdeprofilet filtreret i korte, mellem og lange bølger. Metoden er anvendt i andre europæiske lande, for eksempel England, hvor man analysere profilet i bølgelængder af 3 meter, 1 meter og 3 meter. Et højt niveau af 3 meter variansen optræder typisk ved kortebølger som strukturelle belægningsskader, huller og dårligt udførte lapper. Et ekstremt højt niveau af 3 meter variansen kan skyldes et stort omfang af revner i hjulsporene. 1 meter variansen er influeret af medium bølgelængder og kan skyldes dårlig rehabilitering af ledningsgrave etc. 3 meter variansen dække bølgelængder som er influeret af vejens geometri og derfor relateret til vejstrækninger hvor højere fart er mulig og derved vejens indflydelse på den del af kørselskomforten som har betydning for køresyge. For at gøre dette analyseværktøj brugbart har man udarbejdet 4 tilstandskategorier samt en sammenhæng mellem de beregnede varianser og tilstandskategorier med angivne grænseværdier. Tilstandskategorierne er vist i tabel 2 Kategori Definition 1 God ingen synlig nedbrydning 2 Nogen nedbrydning -. Nedbrydningen er ikke alvorlig og ingen aktion er nødvendig. 3 Moderat nedbrydning Nedbrydningen begynder at være alvorlig og kræver yderligere undersøgelser. 4 Udpræget nedbrydning Umiddelbar aktion er påkrævet. Denne tilstand bør ikke forekomme på motorveje og landeveje. Tabel 2, Tilstandskategorier
5 De acceptable varianser for længde profil er angivet i tabel 3 Kategori Værdi 1-2 Værdi 2-3 Værdi Kommuneveje uden for byer Varians (mm2) 3m m m Kommunevej i byer Varians (mm2) 3m m m Tabel 3, acceptable varianser for længdeprofilet Som det ses af tabel 3, accepteres nogle større ujævnheder for veje gennem byer. Dette kan skyldes at der normalt er lavere hastigheds begrænsninger i byerne end for veje på landet. Vejteknisk Institut ser at brugen af denne form for analyser af profilmålinger kan være en brugbar vej for at opstille jævnhedsindeks for kommuneveje, og vil i de videre undersøgelser foretage analyser af denne brugbarhed. Ligeledes undersøges muligheden at bruge et surrogat IRI tal hvor der tages højde for hastigheder i kommunerne, samt muligheden for at etablere et specielt reference tal for et kommune IRI tal. Vejteknisk Institut arbejder sammen med Ålborg og Søllerød kommune om udviklingen af et sådant indeks.
DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereNye målekøretøjer. Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data.
Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data. Generelt om målinger Afdelingen MAAL arbejder med indsamling af vejtekniske måledata Vejtekniske data kommer fra: Hovedeftersyn - Skadespoint
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereNOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND
NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs mereNotat: Funktionskontrakten og kørebanebelægning
Notat: Funktionskontrakten og kørebanebelægning Dato: 17. juli 2014 Sagsnr.: 12/74320 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 Skanderborg.kommune@skanderborg.dk www.skanderborg.dk
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereVejens skadespoint og trafiksikkerhed
Vejforum 2017, Nyborg Strand, d. 6.-7. december Vejens skadespoint og trafiksikkerhed Er der behov for et nyt skadespoint, som kan benyttes som trafiksikkerhedsindikator? Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger. Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Konklusion Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereOplevede støjgener fra byveje og motorveje
Oplevede støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Trafikdage 29. august 2017 Baggrund og formål Dosis-respons - sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene er en anerkendt metode
Læs mereStøjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut
Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereEvaluering af Albertslundruten
Cykelpendlerruter Evaluering af Albertslundruten Førundersøgelse Januar 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Cykelpendlerruter Evaluering af
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereDemonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående
Læs mereSvingninger og bølger
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer
Læs mereBetonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017
Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj
14. december 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-07122017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mere1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog
1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereMålinger på Bølgevippen, WGPC-III
Målinger på Bølgevippen, WGPC-III Indledende undersøgelser v/ Povl-Otto Nissen Vippegeneratoren er her opstillet med vægtstangsforholdet 30: 94, idet midten af magnetsættet på den lange arm er 94 cm fra
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereVESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING
Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.
Læs mereEN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast
Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereGSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI
GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................
Læs merePartikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereSammenligning mellem Viagraf og viagrafækvivalent beregnet udfra profilografmålinger
Sammenligning mellem Viagraf og viagrafækvivalent beregnet udfra profilografmålinger Vejteknisk Institut Eksternt notat 14 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 35 4 Roskilde Telefon: 46 3 7 Telefax:
Læs mereDANMARKS VEJNET EN INVESTERING
DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereNotat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING
Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg
Læs mereAdfærd og kapacitet på cykelstier
Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)
Læs mereMIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet
MIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet Projektets målsætning Bidrage til en bæredygtigt vejinfrastruktur gennem implementering af metode til
Læs mereCykelsti stibredde, adfærd og kapacitet
Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Et cykelpuljeprojekt Poul Greibe Thomas Skallebæk Buch Baggrund Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden om sammenhæng mellem
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereMatematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe32-mat/b-2908203 Torsdag den 29. august 203 kl. 9.00-3.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave -6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereO-arm -billedbehandlingssystem Rettelsesark +1 (800) gratisnummer i USA +1 (720) internationalt
O-arm -billedbehandlingssystem Rettelsesark +1 (800) 595-9709 gratisnummer i USA +1 (720) 890-3200 internationalt Rettelsesark til Brugermanual til O-arm (BI-500-00142 Rev. 04, til softwareversion 3.1.x)
Læs mereDæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer
Dæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer Bent Andersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut København 2006-11-10, BEA@vd.dk 1 Indledning støj generelt 1. Generelt om støj meget kort 2. Delstøjkilder
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Oldhøj, Holbæk. Trafikstøj. 16. november 2017 Telefon: Ref: SNT QA: REH Dok: SNT
16. november 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-16112017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Oldhøj, Holbæk. Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103 CVR nr.: 35 20 52 76 info@103.dk
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereTRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER
TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereHASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereForbedrede målinger i det danske glatførevarslingssystem
Forbedrede målinger i det danske glatførevarslingssystem Hvad funktion har en glatføremålestation?... 2 Hvad er forbedret i forhold til de første målestationerne?... 3 Hvad vil fremtiden bringe?... 5 Bent
Læs mereBelægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet
Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereLeverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK
Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Rapport nr. Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Dato: December 26 Forfatter:
Læs mereOpdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk
Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereBelægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark marts 1999
Belægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark marts 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1 INDLEDNING... 5 2 BELÆGNINGSTILSTANDEN... 7 SKADESOMFANG KORREKTION
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereHastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer
Hastighedsbarometer Indledning Hastighedsbarometeret beskriver på en enkel måde hastighedsudviklingen for et begrænset antal vejtyper. Barometeret er inspireret af trafikindekset samt af Vejdirektoratets
Læs mereSandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala
3 5% 5% 5% 0 3 4 5 6 7 8 9 0 Statistik for biologer 005-6, modul 5: Normalfordelingen opstår når mange forskellige faktorer uafhængigt af hinanden bidrager med additiv variation til. F.eks. Højde af rekrutter
Læs mereTrafikrapport & Opråb Lille Sverige
Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mereVejtekniske målinger. Oktober 2015
Vejtekniske målinger Oktober 2015 Vejtekniske målinger Aktuel viden om vejens tilstand Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet
Læs mereALTERNATIV 2. På strækningen fra Aulum til Herning anvendes samme løsning som beskrevet i hovedforslaget.
HOVEDFORSLAGET Hovedforslaget omfatter motorvej fra Holstebro syd til Herning nord (Sundsvej) og en 2-sporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Desuden udbygges Herningvej i Holstebro
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereVejledning til hovedeftersyn
Vejledning til hovedeftersyn Faaborg-Midtfyn Kommune November 2017 1. INTRODUKTION... 3 2. BELÆGNINGSSKADER... 5 1. REVNER PÅ LANGS, 0-1 M FRA KANT... 6 2. REVNER PÅ LANGS > 1 M FRA KANT OG REVNER PÅ TVÆRS...
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereVejtekniske målinger. Marts 2015
Vejtekniske målinger Marts 2015 Vejtekniske målinger Aktuel viden om vejens tilstand Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereÆ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.
Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med
Læs mereKATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP
VEJREGEL TYPEKATALOG TRAFIKAREALER, BY KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP Juni 21 Vejregelrådet FORORD Dette katalog indeholder bump, som er typegodkendte jævnfør en test, der er beskrevet i Udbudsforskrifter
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereDataindsamling og visning på kort. Copyright, Grontmij A/S 2011
Dataindsamling og visning på kort Copyright, Grontmij A/S 2011 2. Haderslev som eksempel 1. Introduktion til projektet 2. Måling af sporkøring og bæreevnen 3. Resultater af målingerne Introduktion til
Læs mereDagens emner og formål
Dagens emner og formål Vertikal geometri (Længdeprofil) Gradienter, radier (erfaringsværdier) Udformning (sikre og gode veje) Tværprofilet Vejens tracé plus tværprofilet udgør vejens tre planer. Tilsammen
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereJordskælvs svingninger i bygninger.
Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereBrugervejledning. Sådan laves et opslag med avanc. søgning. December 2010
Brugervejledning Sådan laves et opslag med avanc. søgning December 2010 Sådan laves en avanceret søgning Denne vejledning gennemgår eksempler på, hvordan avanceret søgning kan bruges. Når du har startet
Læs mereKontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling
Hovedemne 2013-2014 Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Oversigt kontrakttyper anvendt i Danmark 3. Anvendelse og karakteristika 4. Fordele og
Læs mereFynsgade Silkeborg Tlf maj 2009
Q/Holm SE Nr. 10 47 53 41 Fynsgade 4 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 54 03 21 41 83 46 tfh@qholm.dk 12. maj 2009 Holbæk Kommune Projekt: Kontrolopmåling af Åmose Å Fra Skellingsted Bro st. 17. 462 Til Bromølle
Læs mereLøsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Læs mereEksisterende broers bæreevne Forsøg. Arne Henriksen
Eksisterende broers bæreevne Forsøg Arne Henriksen 1 Oversigt Beregning og Brotyper Partialkoefficienter Kantbjælkers bæreevne Vosnæsvej Holstebro Silkeborg Planlagte 2 Brotyper OL elementtunneler OT bjælker
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs merePositivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god
Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar
Læs mere