Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016

Transkript

1 Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december Resumé Sundhedsudvalget besluttede den 14. marts 2016 at forvaltningen skulle udarbejde en benchmarkinganalyse af Rebild Kommunes udgifter til sygepleje. Baggrunden var vedtagelsen af en handleplan til genopretning af Center Pleje og Omsorgs økonomi. Formålet er at skabe et vidensbaseret grundlag for fremtidig planlægning og styring af økonomien på ældreområdet. Stigning i aktivitet på landsplan, i Nordjylland og i Rebild Rebild Kommune er ligesom lands- og regionstendenserne inde i en udvikling, hvor de seneste år har medført en stigning i andelen af indbyggerne, der modtager sygepleje. Der sker ligeledes en stigning i antallet af sygeplejebesøg pr. modtager. Andelen af indbyggerne i Rebild, der modtager sygepleje, stiger i samme takt som regionsgennemsnittet i Nordjylland. Landsgennemsnittet stiger væsentligt mindre. Rebild følger til gengæld landsgennemsnittet i antal sygeplejebesøg pr. modtager. Her stiger regionsgennemsnittet væsentligt mere. Disse to stigningstendenser betyder, at det samlede aktivitetsniveau målt ved antallet af sygeplejebesøg pr. indbygger i Rebild har en stigning, der ligger midt mellem tendenserne i Nordjylland og på landsplan. Udviklingen i Rebild stikker altså ikke ud. Men der er alligevel tale om en stigning på 42% i antallet af sygeplejebesøg pr. indbygger fra starten af 2014 til slutningen af Stigningen skyldes delvist, at en stadigt stigende andel af de udskrevne patienter fra sygehusene har behov for sygepleje. En effektiv sygepleje Stigningen i aktivitetsniveauet har betydet en stigning i udgifterne til sygeplejelønninger i kommunerne på landsplan, i Nordjylland og i Rebild Kommune. Selvom der er sket en stigning i Rebild Kommune gennem de seneste år, så har Rebild fortsat et forholdsvist lavt udgiftsniveau til sygepleje. I analysen er der indhentet detaljerede data om udgifterne fra 5 andre kommuner, som har samme udgiftsbehov til sygepleje som Rebild. Rebild Kommune har de næstlaveste udgifter til sygepleje pr. indbygger af de 6 kommuner. Den seneste udvikling i Rebild Indenfor det seneste år har sygeplejen i Rebild formået at holde aktivitetsniveauet konstant. Der er altså i øjeblikket ikke nogen stigning i den samlede aktivitet i kommunens hjemmesygepleje. Dette skyldes, at sygeplejen gennem en række tiltag har formået at reducere antallet af ydelser pr. modtager på de to ydelsestyper, der fylder mest. Tidsforbruget til medicinering er faldet, fordi doseringen er ændret fra hver uge til hver anden eller hver fjerde uge hos en stor del af borgerne. Tidsforbruget til sårpleje er reduceret gennem en opkvalificering af medarbejderne samt indkøb af dyrere bandager. Dette har medført lavere skiftefrekvens og mere effektiv 1

2 sårheling. Gennem disse ændringer har det været muligt at fastholde samme samlede aktivitetsniveau på trods af stigende behov på andre områder, herunder en stor stigning i antallet af terminale borgere. 2. Udvikling i aktivitets- og omkostningsniveau I dette afsnit sammenlignes Rebild Kommunes sygeplejes udvikling i aktivitetsniveau over de seneste år med Nordjylland og landsgennemsnittet. Formålet er at se, om Rebild Kommunes sygeplejes udvikling stikker ud i forhold til andre kommuner. De tilgængelige data gør det udelukkende muligt at sammenligne udviklingen gennem 2014 og Data er for usikre til at opgøre, hvordan enkelte kommuner ligger i forhold til hinanden, på grund af forskelle i registreringspraksis. Det er vigtigt, at lægge mærke til, at tallene altså ikke viser, hvordan kommunen ligger i forhold til hinanden. De viser, hvordan de udvikler sig over tid i forhold til hinanden. Bemærk, at alle grafer i figur 1-5 starter på indeks 1,00 altså med samme udgangspunkt. Flere modtagere af sygepleje Figur 1 viser den månedlige udvikling i antallet af modtagere af sygeplejeydelser pr. indbygger i Rebild, Nordjylland og på landsplan Figur 1: Modtagere af sygeplejebesøg pr. indbygger Indekseret udvikling(januar 2014=1,00) 2014M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Hele landet Region nordjylland Rebild Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks dataserier HJSP03 og FOLK1A Rebild og Nordjylland stiger gennem perioden 15%, hvorimod landsgennemsnittet kun stiger med 6%. Her følger Rebild altså gennemsnittet i Nordjylland, som stiger væsentligt mere end landsgennemsnittet. Flere sygeplejebesøg Som det fremgår af figur 2 sker der også en stigning i antal besøg pr. modtager af sygepleje. Her følger Rebild dog landsgennemsnittet, mens gennemsnittet i Nordjylland stiger væsentligt mere. 2

3 Figur 2: Antal sygeplejebesøg pr. modtager Indekseret udvikling(januar 2014=1,00) M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Hele landet Nordjylland Rebild Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks dataserier HJSP03 og FOLK1A Over hele perioden stiger hele landet og Rebild med 24%, mens Nordjylland stiger med 42%. Den samlede udvikling At en større del af kommunens indbyggere modtager sygepleje, og at modtagerne samtidigt modtager flere besøg, betyder at antallet af sygeplejebesøg pr. indbygger stiger. Figur 3 er dermed et udtryk for den samlede aktivitetsstigning i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne. Figur 3: Antal sygeplejebesøg pr. indbygger Indekseret udvikling(januar 2014=1,00) M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Hele landet Region nordjylland Rebild Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks dataserier HJSP03 og FOLK1A Over hele perioden oplever Rebild en udvikling på 42%, mens landsgennemsnittet kun stiger med 32% og Nordjylland med hele 61%. Rebild Kommunes udvikling i aktivitetsniveau har således ligget tættere på landsgennemsnittet end resten af Nordjylland, hvor aktiviteten er steget betydeligt mere. Der er altså ikke tale om, at udviklingen i Rebild er væsentlig forskellig fra udviklingen i andre kommuner. Rebild følger den stigning, som ses i andre kommuner. Og der er tale om en ganske kraftig stigning på 42% flere sygeplejebesøg pr. indbygger i kommunen over en blot 2-årig periode. Hvis det var muligt at sammenligne den afsatte tid til sygeplejebesøg mellem kommunerne, ville vi kunne se et fuldstændigt billede af udviklingen i aktivitetsniveauet. Der er desværre ikke data tilgængelige omkring tiden til sygeplejebesøg. 3

4 Kortere indlæggelser en medvirkende årsag Det er velkendt, at indlæggelsestiderne på de fleste typer sygehusbehandling har været faldende gennem en årrække. Dette betyder, at patienterne kræver mere behandling, når de udskrives til kommunerne Figur 4: Andel udskrevne der modtager planlagt hjemmesygepleje Indekseret udvikling(2011=1,00) Hele landet Nordjylland Rebild Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra KØS Figur 4 viser, at der siden 2011 er sket en kraftig stigning i andelen af de udskrevne, der modtager planlagt sygepleje, når de kommer hjem. I Nordjylland er der næsten sket en tredobling(+188%), mens der på landsplan er sket tæt på en fordobling(+90%). I Rebild har stigningen været på +54%. Selvom stigningen er væsentligt lavere end i andre kommuner, er det fortsat en markant stigning, der har været med til at øge behovet for sygeplejeydelser i Rebild. Mere aktivitet genererer højere omkostninger Kortere indlæggelser, flere modtagere og flere sygeplejeydelser har betydet højere omkostninger for kommunerne til lønninger til hjemmesygepleje. Danmarks Statistik opgør også data om udgifterne til lønninger i hjemmesygepleje. Der en række datamæssige usikkerheder ved disse tal på grund af forskellige konteringsforhold. Men figur 5 viser en stort set ensartet stigning i Rebild, Nordjylland og på landsplan. Den eneste forskel er, at Rebilds kurve stiger markant i 2014, for at ende med stort set samme samlede stigning som de øvrige i Årsagen til stigningen i 2014 var, at en koordinator/assisterende leder blev flyttet til sygeplejen efter tidligere at have været ansat i et plejecenter. 4

5 Figur 5: Udgifter til sygeplejelønninger pr. indbygger Indekseret udvikling(2012=1,00). Ikke korrigeret for løninflation. 1,15 1,10 1,05 1,00 0,95 0, Hele landet Region Nordjylland Rebild Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, gruppering Hjemmesygepleje, art 1, samt FOLK1A 3. Sammenligning af udgiftsniveau De data, som er tilgængelige hos Danmarks Statistik kan ikke direkte bruges til at sammenligne udgifter til sygepleje i kommunerne. For at kunne sammenligne udgifterne, er der behov for at tage kontakt til den enkelte kommune for at afdække, hvad deres konteringspraksis betyder for de opgjorte udgifter. For at finde de mest relevante kommuner at sammenligne Rebild med, er det beregnet hvilke 10 kommuner, der har et udgiftsbehov, der ligger tættest på Rebilds. Udgiftsbehovet er beregnet ved et indeks, hvor socioøkonomisk udgiftsbehov udgør 27%, aldersbestemt udgiftsbehov udgør 63% og befolkningstæthed udgør 10%. De udvalgte kommuner ligger som nummer 4 til 14, hvor Rebild ligger midt i som nummer 9, hvor nummer 1 har laveste omkostning. Rebild har altså et ganske lavt udgiftsbehov set i forhold til landets 97 andre kommuner. 5 af de 10 kommuner har indvilget i at deltage i undersøgelsen under forudsætning af, at kommunerne ikke nævnes ved navn. Tabel 1: Lønudgifter pr. indbygger til hjemmesygepleje, sygeplejeklinikker, centersygeplejersker og delegerede/overdragede sygeplejeydelser ekskl. ledelse(2015) Kommune Lønforbrug pr. indbygger inkl. delegerede ydelser Lønforbrug pr. indbygger ekskl. delegerede ydelser Andel forbrug til delegerede ydelser Kommune % Rebild % Kommune 2* % Kommune % Kommune 4** % Kommune % Kilde: Indsamlede data fra de enkelte kommuners økonomifunktion *) Tallene er egne beregninger på baggrund af oplysninger fra 1 af kommunens 3 distrikter **) Udgift til ledelse er beregnet ud fra andel i de øvrige kommuner Af tabel 1 fremgår det, at 4 af de 6 kommuner, der sammenlignes ligger forholdsvist tæt i udgifter pr. indbygger inkl. delegerede ydelser, mens kommune 1 og 5 ligger yderligt i hver sin ende. 5

6 Rebild Kommune ligger med de næstlaveste omkostninger pr. indbygger, både når tallene opgøres inklusiv og eksklusiv de delegerede ydelser. I forhold til andre kommuner med lignende socioøkonomiske, demografiske og geografiske forhold, har Rebild Kommune altså et lavt udgiftsniveau til sygepleje. 4. Den seneste udvikling i ydelser i Rebild Kommune På grund af en række ændringer i registreringspraksis er det kun muligt at måle på udviklingen i Rebild Kommune i det sidste år. De perioder, der sammenlignes, er den 1. maj til 23. september i henholdsvis 2015 og Fordeling af ydelsestyper Figuren nedenfor viser fordelingen af ydelserne i måleperioden i 2016, når de inddeles i en række hovedområder. Det største er Øvrige. Denne dækker over 6 ydelser, som udgør mindre end 1% samt ydelsen Observation/ undersøgelse/behandling, som sygeplejen anvender til forskellige ydelser, som ikke kan kategoriseres under andre ydelser. Figur 6: Fordeling af hjemmesygeplejens ydelser Leverede ydelser 1. maj til 23. september % 5% 3% 3%2% 1%1%1% 3% 20% 26% 28% Øvrige Medicin Sår og sårpleje Udskillelse af affaldsstoffer Terminale Kompressionsstrømper ADL. Oplæring, undervis. og vejledn. Psykosocial indsats/rådgivning TeleCare Nord Akutte ydelser Telesår Fælles medicinkort Herefter kommer de specifikke ydelsesgrupper Medicin, Sår og sårpleje, Udskillelse af affaldsstoffer samt Terminale. Disse ydelsesgrupper udgør til sammen 58% af sygeplejens tidsforbrug. Derfor undersøges disse ydelsers udvikling nærmere i det følgende. De resterende ydelser udgør til sammen 14%. Her er det mest bemærkelsesværdige, at ydelsesgruppen Kompressionsstrømper, som udgør 3% er en ny ydelse, som ikke blev leveret i

7 Ændring i antal leverede timer Samlet set er der ikke sket en stigning i antallet af timer, der leveres af hjemmesygeplejen fra 2015 til Afvigelsen er blot på 20 timer. Betyder dog ikke, at billedet er uændret mellem de to år. Der er markante forskydninger mellem ydelsestyperne. I de større grupper er der en mærkbar stigning i Øvrige(33%) og Udskillelse af affaldsstoffer(52%) samt en mindre stigning i Terminale(10%). Til gengæld er der sket et fald i ydelserne Medicin(-19%) og Sår og sårpleje(-9%). Alle de mindre ydelsestyper er faldet markant, bortset fra den nye ydelsestype Kompressionsstrømper. Tabel 2: Udvikling i ydelsesomfang fra 2015 til 2016* i Rebild Kommune Ydelse Timer Modtagere Minutter pr. modtager Ydelser pr. modtager Minutter pr. ydelse Øvrige 33% -2% 36% 22% 12% Medicin -19% -1% -18% -19% 1% Sår og sårpleje -9% 14% -20% -19% -2% Udskillelse af affaldsstoffer 52% 8% 40% 25% 12% Terminale 10% 10% 0% 79% -44% Kompressionsstrømper ADL. Oplæring, undervis. og vejledn. -21% -9% -14% -21% 10% Psykosocial indsats/rådgivning -25% 6% -29% -29% 0% TeleCare Nord -36% -23% -16% 5% -20% Akutte ydelser -32% -35% 6% -16% 26% Telesår -26% -15% -13% 54% -43% Fælles medicinkort -65% -61% -9% 5% -13% I alt 0% -3% 3% 1% 2% Kilde: KMD Care(Rebild Kommunes EOJ-system) *) Data er fra perioderne 1/5-23/9 begge år Af tabel 2 fremgår det, at faldet i timer til medicinydelserne på 19% stort set skyldes, at antallet af ydelser pr. modtager er reduceret med 19%. Dette skyldes, at sygeplejen er overgået fra at dosere medicin hver uge til at dosere hver 2. til 4. uge hos en betragtelig del af modtagerne. På trods af en stigning i antallet af modtagere af sårpleje er det lykkedes at nedbringe antallet af timer til ydelsen. Dette skyldes, at antallet af ydelser pr. modtager er nedbragt med 19%. Årsagen til dette er, at to sygeplejersker har påbegyndt en diplomuddannelse i sårbehandling. Dette har medført ændret praksis, med lavere skiftefrekvens, dyrere og bedre bandager og bedre heling af sårene. Stigningen i Udskillelse af affaldsstoffer skyldes både flere modtagere, flere ydelser pr. modtager og flere minutter pr. ydelse. Stigningerne skyldes dels, at en stor andel af disse ydelser tidligere har været kategoriseret under Øvrige, og dels, at sygeplejen har haft en stor difference i visiteret og disponeret tid på netop dette område, indtil de overgik til at være selvvisiterende i Stigningen af terminale ydelser skyldes en stigning i antallet af terminale borgere. Der er sket store forskydninger i ydelser pr. modtager og minutter pr. ydelse på dette område. Men antallet af minutter er konstant, og forskydningerne skyldes, at den samme indsats nu deles ud på flere ydelser end tidligere. 7

8 Overdrages ydelserne til hjemmeplejen? De to ydelsesgrupper, hvor der opleves det største fald, er Medicin og Sår og sårpleje. Disse ydelser er ydelser, som kan delegeres og overdrages til hjemmeplejen. For at undersøge udviklingen i disse ydelser er det derfor nødvendigt at se på, om timerne er flyttet fra hjemmesygeplejen til hjemmeplejen. Tabel 3: Udvikling i timer til medicin- og sårplejeydelser fra 2015 og 2016* Ændring hjemmeplejen Ændring sygeplejen Ændring i alt Medicin Sår og sårpleje Obs/beh/us Kilde: KMD Care(Rebild Kommunes EOJ-system) i ældreboliger og eget hjem *) Data er fra perioderne 1/5-23/9 begge år Både medicin- og sårplejeydelserne falder både i hjemmeplejen og i sygeplejen. Faldet i ydelserne er således et reelt fald, og skyldes således ikke, at ydelserne flyttes mellem faggrupperne. Ydelsen med den største stigning i sygeplejen (målt i timer) observation/behandling /undersøgelse falder til gengæld i hjemmeplejen. Det er dog vanskeligt at vurdere, om faldet blot skyldes, at ydelserne nu registreres som noget andet. 8