UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1

2 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER UDDANNELSERNE OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER LØSNINGER OG FORSLAG 2

3 Om undersøgelsen Baggrund: Øget og stigende renoveringsbehov samt politiske energireduktionsmålsætninger De to grafer viser henholdsvis udviklingen i renovering indtil 2010 og en fremskrivning til I begge tilfælde viser udviklingen et markant øget behov for renovering. Parallelt med den udvikling er der vedtaget et energiforlig med ambitiøse reduktionsmål, hvoraf en væsentlig del skal findes i bygninger, hvor 43 % af det samlede energiforbrug bruges. Spørgsmålet, som denne undersøgelse søger at besvare, er, om der er tilstrækkelige kompetencer hos bygningskonstruktører til at varetage behovet for renovering og energirenovering. 3

4 Om undersøgelsen Formål: at få opdateret undersøgelsen med data fra konstruktøruddannelserne Advice gennemførte for Bygherreforeningen og GI i foråret 2012 en undersøgelsen af arkitekter og ingeniørers renoveringskompetencer som en del af Renovering på dagsordenen Denne undersøgelse er et supplement til den foregående undersøgelse og fokuserer på bygningskonstruktørers renoveringskompetencer. Undersøgelsen er gennemført i perioden april-juni Formålet med undersøgelsen er at få afdækket renoveringskompetencerne for nyuddannede bygningskonstruktører på udbudssiden (uddannelsesinstitutioner) hhv. efterspørgselssiden (ingeniør-, entreprenør- og arkitektvirksomheder). 4

5 Om undersøgelsen Datagrundlag: interviews Data er indsamlet i april-juni 2013 En semistruktureret spørgeramme har dannet udgangspunkt for alle interviews BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSER Hos uddannelsesinstitutionerne er der foretaget kvalitative telefoninterviews med en videnperson fra hver af de seks uddannelsesinstitutioner, som uddanner bygningskonstruktører INGENIØR-, ENTREPRENØR- OG ARKITEKTVIRKSOMHEDER Der er foretaget 4 interviews med virksomheder, der beskæftiger konstruktører - en entreprenørvirksomhed, to rådgivende ingeniører og en arkitektvirksomhed. Interviewpersonerne har været ledere med ansvar for virksomhedernes renoveringsindsatser. 5

6 OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER UDDANNELSERNE OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER LØSNINGER OG FORSLAG 6

7 Opsummering af konklusioner fra den tidligere undersøgelse Udbuddet af renoveringskompetencer blandt arkitekter og ingeniører matcher ikke virksomhedernes efterspørgsel. Udbuddet af renoveringskompetencer hos arkitekter og ingeniører matcher ikke virksomhedernes efterspørgsel Virksomheder oplever, at de nyuddannede ingeniører og arkitekter bl.a. mangler praktisk forståelse, byggeteknisk indsigt i den eksisterende bygningsmasse, viden om energirenovering og tværfaglig forståelse. Arkitekt- og ingeniøruddannelser giver udtryk for, at de i ringe grad har fokus på at uddanne de studerende i renovering. På overbygningen fylder det dog mere. Uddannelsesinstitutionerne angiver, at en del af årsagen til det manglende fokus også ligger hos de studerende, som ikke i tilstrækkelig grad interesserer sig for renovering. Både arkitekt- og ingeniøruddannelserne mener, at der er mangel på forskning i og undervisningsmateriale om renovering, hvilket er en barriere for mere undervisning. 7

8 Konklusioner fra denne undersøgelse Virksomhederne er nogenlunde tilfredse og uddannelserne fokuserer på renovering. Virksomhederne opfatter renovering som et vigtigt marked i stigning, særligt inden for det almene byggeri. Virksomhedernes efterspørgsel efter konstruktører med renoveringskompetencer dækkes nogenlunde. Virksomhederne ønsker øget fokus på en praktisk frem for en teoretisk tilgang til byggeri på bygningskonstruktøruddannelserne. Konstruktøruddannelserne har fokus på renovering på 5. semester (30 ud af 210 ects). Uddannelserne bygger ofte renoveringsundervisningen op omkring konkrete renoveringsopgaver, hvor de studerende arbejder ud fra et eksisterende byggeri. Uddannelserne oplever, at de studerende er mere optaget af energi og bæredygtighed end rene renoveringsopgaver, mens særligt de håndværksuddannede studerende vælger renoveringsopgaver til. Underviserne på uddannelserne har praktisk erfaring og virksomheder inddrages i undervisningen. Der kunne godt være mere tværfaglighed, og uddannelserne laver selv deres undervisningsmateriale. 8

9 Centrale forskelle mellem faglighederne Der er forskel på konstruktøruddannelserne og arkitekt- og ingeniøruddannelserne fokus på renovering samt virksomhedernes tilfredshed med de forskellige fagligheders renoveringskompetencer. Større fokus på renovering fra konstruktøruddannelsernes side end på arkitekt- og ingeniøruddannelserne hele 5. semester er sat af til renovering. Større fokus på renovering fra de konstruktørstuderendes side end hos arkitekter og ingeniører særligt fra de håndværksuddannede. Virksomhederne oplever, at de nyuddannede konstruktører i højere grad end arkitekter og ingeniører samt trods en tendens til mere teoretisk viden har en god praktisk forståelse, en helhedsforståelse og et overblik, hvilket virksomhederne opfatter som nødvendige i renoveringsopgaver. I højere grad end arkitekter og ingeniører er virksomhederne nogenlunde tilfredse med renoveringskompetencerne hos konstruktører og oplever en større interesse for at arbejde med renovering fra konstruktører end blandt andre faggrupper. Note: Virksomhederne har ikke direkte sammenlignet faglighedernes renoveringskompetencer, så resultaterne angivet her bygger på, i hvilken grad virksomhedernes forventninger til de forskellige fagligheders renoveringskompetencer bliver indfriet. 9

10 OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER UDDANNELSERNE OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER LØSNINGER OG FORSLAG 10

11 Nogenlunde tilfredshed med renoveringskompetencer Virksomhederne opfatter renovering som vigtigt og markedet er i stigning. Efterspørgslen efter konstruktører med renoveringskompetencer dækkes nogenlunde og i højere grad end hos arkitekter og ingeniører Virksomhederne forventer, at mængden af renoveringsopgaver stiger mere end nybyggeri fremadrettet. Det skyldes særligt en øget mængde af renoveringsopgaver af alment byggeri. Virksomhederne oplever, at nyuddannede konstruktørers renoveringskompetencer er nogenlunde, og højere end arkitekters og ingeniørers. Virksomhederne oplever en større interesse for at arbejde med renovering blandt konstruktører end blandt de andre faggrupper. 11

12 Praktisk tilgang efterspørges Virksomhederne ønsker øget fokus på en praktisk frem for en teoretisk tilgang til byggeri dog bedre end ingeniører og arkitekter Virksomhederne oplever, at de nyuddannede konstruktører har mere teoretisk viden end tidligere på bekostning af en praktisk tilgang og materialeforståelse. De nyuddannede konstruktører har dog en god helhedsforståelse og overblik, hvilket virksomhederne opfatter som nødvendige i renoveringsopgaver. I modsætning hertil står f.eks. ingeniører, der har en dybere, faglig viden. Konstruktører er derfor bedre rustede til generelle renoveringsopgaver, mens virksomhederne ikke oplever, at konstruktørerne har den faglige viden til at løse mere specialiserede renoveringsopgaver. I renoveringsopgaver skal du kunne styre byggeriet fra byggepladsen - du skal kunne tegne løsninger i hånden på et stykke papir mens du står derude. Og du skal have materialeforståelse. Så hjælper det ikke, at du er god til 3D-tegning når du sidder på kontoret foran computeren Leder i entreprenørvirksomhed 12

13 OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER UDDANNELSERNE OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER LØSNINGER OG FORSLAG 13

14 Fokus på renovering Uddannelserne har fokus på renovering på 5. semester 5. semester har ifølge studieordningen fokus på renovering (30 ects ud af 210 ects). Uddannelserne løser opgaven forskelligt. Nogle uddannelser bruger hele semesteret på renovering, mens andre lader renoveringsopgaver indgå i en del af semesteret. Renoveringsundervisningen er placeret til sidst i uddannelsen, da renoveringsopgaver kræver en dybere forståelse for konstruktørfaget Uddannelserne oplever mange ønsker fra interessenter til, hvad uddannelsen skal indeholde, og de mener umiddelbart ikke, at renovering skal have mere fokus end i dag. Jeg mener, vi har rimelig stort fokus på renovering, fordi vi har et helt semester om det. Og hvis du skal give renovering et løft, så er der jo noget andet, der skal have et dyk. Renovering er lagt på 5. semester lige før praktikperioden. Det er i erkendelse af, at renovering er væsentligt svære at arbejde med end når man bygger nyt. Vi slutter med renovering, fordi det simpelthen er sværere. Leder på uddannelsessted 14

15 Fokus på at arbejde med konkrete cases Uddannelserne bygger ofte undervisningen op omkring konkrete renoveringsopgaver, hvor de studerende arbejder ud fra et eksisterende byggeri Nogle uddannelser involverer en bygherre i undervisningen, så de studerende får adgang til en eksisterende bygning, som de skal opmåle og registrere. De studerende får derefter til opgave at projektere og planlægge en renovering af den pågældende bygning, herunder energirenovering, ombygninger, ideer til hvad bygningen kan bruges til fremadrettet osv. University College Horsens har bl.a. indgået samarbejde med Horsens Statsfængsel med stor succes. Uddannelserne oplever, at de studerende er meget engagerede i den form for undervisning. De studerendes interesse for den måde at arbejde på er stor. De studerende kan også komme på udveksling i 5. semester, men der er simpelthen mange, der bliver hjemme på 5. semester fordi de ikke vil gå glip af renoveringsopgaven. Derfor har vi givet de studerende mulighed for udveksling på 3. semester også. Leder på uddannelsessted De studerende arbejder i grupper, hvor vi stiller dem en opgave om at finde en relevant etageejendom, der skal renoveres, og så laver vi en aftale med bygherren, så de studerende kan lave optegninger og registreringer. Og nogle gange har ejeren af bygningen været med til eksamen, fordi det interesserede ham Leder på uddannelsessted 15

16 Energi og bæredygtighed i fokus mere end renovering Uddannelserne oplever, at de studerende er mere optaget af energi og bæredygtighed end rene renoveringsopgaver, mens særligt de håndværksuddannede studerende vælger renoveringsopgaver til. Uddannelserne oplever, at mange studerende er interesseret i renovering og godt ved, at der i de kommende år ligger mange renoveringsopgaver i byggeriet. Men energi og bæredygtighed er endnu højere på dagsordenen hos både uddannelserne og de studerende og mere med fokus på nybyggeri end renovering. Det er særligt håndværksuddannede, der interesserer sig for renovering og som har forståelse for, hvordan man arbejder med at ændre en eksisterende bygning. Der er så mange af vores studerende, der vælger at fokusere på energi og bæredygtighed, at vi har svært ved at finde vejledere. Der kan selvfølgelig også være nogle der skriver om energi i nybyggeri, men de studerende har i hvert fald set den kæmpe udfordring der er med at få den eksisterende bygningsmasse til at leve op til de nye krav. Leder på uddannelsessted Jeg tror vores studerende med håndværksbaggrund er mere opmærksomme på renoveringsområdet fordi de har stået ude i situationerne og set hvad det kræver at styre og have indsigt i en renoveringsopgave. Leder på uddannelsessted 16

17 Undervisningsrammer Underviserne på uddannelserne har praktisk erfaring og virksomheder inddrages i undervisningen Underviserne har generelt praktisk erfaring, og virksomheder inddrages i konkrete oplæg om mulige renoveringsløsninger. Der er begrænset litteratur om renovering. Uddannelserne laver deres egne kompendier, hvor materialer fra f.eks. Byggeskadefonden og leverandører af energibesparende løsninger samt 20-punktsplanen fra Byfornyelsesselskabet indgår. Uddannelserne arbejder i begrænset grad sammen med andre studieretninger som f.eks. ingeniør- og arkitektstudierne, da de oplever, at måden at arbejde på og forståelsen for hinandens fagligheder sætter begrænsninger. Der er dog et ønske om at øge det tværfaglige samarbejde. Når vi laver undervisningsmateriale, så er det meget med at finde forskelligt materiale og sætte det sammen. Der er ikke mange bøger, der handler om renovering, så vi bruger f.eks. materialer fra virksomheder og leverandører og så stykker vi det selv sammen. Leder på uddannelsessted Vi lever i forskellige verdener. Vi som konstruktører har en praktisk indgangsvinkel, ingeniørerne har en naturvidenskabelig vinkel, og arkitekterne har en humanistisk vinkel. Leder på uddannelsessted 17

18 OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER UDDANNELSERNE OPLEVELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER LØSNINGER OG FORSLAG 18

19 Løsninger og forslag Virksomhedernes og uddannelsernes input VIRKSOMHEDERNE UDDANNELSERNE Mere materialeforståelse og praktisk fokus. Renoveringsopgaver kan ikke styres fra skrivebordet. Hav fokus på renovering af alment byggeri det er her de mange opgaver ligger fremadrettet. Inddrag konkrete bygninger og projekter i undervisningen, hvor de studerende fysisk kan være ude og måle op og efterfølgende komme med løsninger. Inddrag bygherrerne. Arbejd med at skabe gode rammer for det tværfaglige samarbejde. Undervisningsmaterialet kunne godt forbedres, så uddannelserne ikke selv skulle sammensætte det hele. 19

20 20