Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Transkript

1 Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne få mere indsigt i, hvorledes behovet for kontinuerlig kompetenceudvikling kan imødekommes, blev der i efteråret 2005 og foråret 2006 afviklet et it-kompetenceudviklingsprojekt. Til at beskrive og dernæst igangsætte udviklingsprojektet blev der etableret en projektgruppe, bestående af uddannelseslederen på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus (SIA), pædagogisk koordinator på SIA og undertegnede som projektleder. Denne gruppe beskrev indledningsvis organiseringen af udviklingsprojektet i dokumentet It projekt - Kompetenceudvikling og fortløbende udvikling af pædagogiske it-kompetencer på SIA. 1 Projektet blev defineret som et organisatorisk udviklingsprojekt og i alle skolens fagteam skulle underviserne som udgangspunkt forholde sig til visionerne for projektet. Der blev i foråret 2005 etableret en it-vejledergruppe, bestående af fem it-kyndige undervisere. Inden projektets officielle start arrangerede projektledelsen forberedelsesaktiviteter for ledelse og de fem it-vejledere. Disse aktiviteter synes at have levet op til sit formål, da én af de fem vejledere fik afklaret, at hun ikke følte sig rustet til at indgå i projektet og da resten af vejledere og projektledelse følte sig bedre rustede og afklarede i forhold til at igangsætte projektet. Det var lige inden projektets officielle start ikke muligt at rekruttere en afløser og projektets konkrete it-vejledningskapacitet var fra begyndelsen nedsat med ca. 16 % i forhold til det kalkulerede. I starten af projektperioden opstod usikkerhed hos involverede it-vejledere, hvorvidt fagteam skulle deltage i projektet, eller kunne deltage i projektet. Projektet var tænkt som et organisatorisk udviklingsprojekt og uddannelseslederen overtog derefter kommunikationen med fagteam, som umiddelbart ikke synes at have forholdt sig projektets visioner. Det endelige resultat ved den summative evaluering efter projektperioden blev, at 13 af 19 fagteam aktivt deltog i projektet. I løbet af projektperiodens første semester besluttede projektgruppen at foretage to afvigelser fra det oprindelige koncept. Dels skulle to af it-vejlederne anvende en 1 (SIA februar 2005).

2 væsentlig del af deres norm til at udarbejde manualer til Av-udstyret og desuden afholde 2 spot-kurser for instruktion af udstyret. Dels måtte der i visse tilfælde tildeles vejledning til enkeltpersoner frem for fagteam. Der var her tale om enkeltpersoner, som i forhold til de andre medlemmer i deres fagteam, havde anderledes behov for kompetenceudvikling indenfor de basale IT-genrer. Det vurderes, at disse to afvigelser har forbrugt ca. 40 % af den kalkulerede vejledningskapacitet. De to afvigelser betragtedes, som nødvendige, da de blev efterspurgt af en del underviserkolleger og da det på dette tidspunkt i høj grad gav mening for at resten af projektets gennemførelse. Flere fagteam synes undervejs i perioder at prioritere andre og måske umiddelbart mere presserende opgaver i det daglige, frem for it-kompetenceudvikling. Hvilket måske har resulteret i, at ikke alle fagteam har fået fuldført deres arbejde med egne planer om itkompetenceudvikling indenfor projektperioden. I forbindelse med projektets midtvejsevaluering diskuterede it-vejlederne desuden, hvorledes fagteam kunne inspireres til øget fokus på IT i den konkrete undervisningsafvikling og i mindre grad have fokus på administrativ anvendelse af it og it-anvendelse i forbindelse med kollegasamarbejde. Der var imidlertid efterfølgende ikke ledig vejledningskapacitet til at sætte ressourcer ind i forhold til dette. Den manglende vejlederkapacitet, på grund af vejleders frafald og to vejlederes arbejde med av-manualer, kunne have været brugbar i en mere offensiv strategi i forhold til fagteam i starten af projektperioden. Flere vejledningsressourcer kunne desuden have været anvendt til at facilitere anvendelse af it den konkrete undervisningsafvikling. It-vejlederne har samlet anvendt 460 timer af deres arbejdsnorm til deltagelse i projektet. Projektleders timeforbrug til at gennemføre projektet, indsamling af data og udfærdigelse af evalueringsrapport er samlet set på 260 timer. SIA s undervisere har samlet anvendt ca. 500 timer af deres arbejdsnorm på deltagelse i aktiviteterne i projektets regi. Århus Amt har givet et tilskud på kr. primært til afholdelse af udgifter i forbindelse med projektledelse. I løbet af semestrene efteråret 2005 og foråret 2006 har 13 fagteam og 6 enkeltpersoner modtaget vejledning af it-vejledere. It-vejlederne har sammenlagt deltaget i 46 vejledningsseancer, hvoraf de 31 har været til fagteam og resten til enkeltpersoner. To itvejledere har gennem hele perioden arbejdet med udarbejdelse af manualer for Av-udstyr

3 i alle skolens undervisningsrum. Desuden har disse to it-vejledere i perioden afholdt 2 spotkurser for ca. 20 interesserede undervisere. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelse ved projektets afslutning angiver 22 af de 29 respondenter, at de indenfor 3-10 it-genrer har modtaget it-vejledning og/eller at have samarbejdet med fagteam om kompetenceudvikling. Fire respondenter har modtaget itvejledning og/eller samarbejdet med fagteam om kompetenceudvikling indenfor to itgenrer, én respondent angiver indenfor én it- genre. Respondenter som angiver at have modtaget it-vejledning og/eller samarbejdet med fagteam om kompetenceudvikling indenfor 1-3 it-genre, angiver samtidig med, at deres kompetencer indenfor de basale itgenre er enten kan i høj grad eller kan i nogen grad. Dette kunne indikere, at respondenter med de svageste kompetencer, ikke har været mindst aktive i projektets regi. Der synes desuden at være tegn på, at aktiviteterne i projektets regi har fremkaldt en del eksperimenterende adfærd og/eller planer om noget sådan. Indenfor de langt de fleste It-genrer, som i organisationen bedømmes som basale og nødvendige, har % af alle respondenterne angiveligt igangsat eller har planer om at igangsætte it-anvendelse på nye måder, hvilket kan tolkes som tegn på kompetenceudvikling. Underviserne vurderer efter projektperioden, i et udleverede spørgeskema (2006), deres egne it-kompetencer indenfor en række it-genrer. I 2004 vurderede underviserne i et spørgeskema egne kompetencer indenfor de samme it-genrer. Det er dog ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af de data, der er fremkommet i forbindelse med de to undersøgelser. Men forsøges en mere overordnet sammenligning af vurderingerne fra 2004 med 2006, efterlader det indtrykket af, at underviserne efter egen vurdering samlet set har udviklet en del flere kompetencer på en række basale områder, som fx alment computerkendskab, konferencesystemer, præsentations-programmer, tekstbehandling og Av-udstyr (Av med stort?). En kompetenceudvikling som it-kompetenceprojektet kan tænkes at have medvirket til. Det skal i den forbindelse tilføjes, at i samme periode har flere undervisere deltaget i Sund it og mange har udnyttet muligheden for at få teknisk support hos SIA s tekniske it-supportere, hvilket alt andet lige også har medvirket til itkompetenceudvikling. Underviserne angiver i spørgeskema, at der er samarbejdet en hel del i fagteam med henblik på it-kompetenceudvikling indenfor de forskellige it-genrer. Men angivelserne

4 peger også i retning af, at der ikke i alle fagteam har været en fælles dybdegående dialog, med hensyn til det enkelte medlems kompetencer og heller ikke dybdegående fælles dialog vedrørende den enkeltes behov for udvikling af kompetencer. It-vejledere har angiveligt fornemmet, at it-kompetente kolleger i enkelte fagteam har ønsket at udvikle sig ud over det basale niveau, hvilket i visse tilfælde kan tænkes at have betydning for ressourcerne til at støtte kolleger med mere basale kompetenceudviklingsbehov. Dette kan måske være en del af årsagen til, at 6 undervisere har anmodet om personlig vejledning, hvilket fra projektets start ikke var en del af konceptet. It-vejlederne har angiveligt ikke altid udarbejdet logbogsbeskrivelser for en del individuelle henvendelser fra kolleger vedrørende akutte it-problemstillinger, som efterfølgende resulterede i korte vejledningsseancer. I visse tilfælde har det været vanskeligt at afgøre, hvorvidt problemstillingerne har haft direkte tilknytning til itkompetenceprojektets aktiviteter. At it-vejlederne er blevet adspurgt i akutte problemsituationer, kan tolkes derhen, at de via deres aktiviteter i it-kompetenceprojektet, i underviserkollegernes øjne, har fået en vis status som officielle pædagogiske Itvejledere. Det kan dog også tolkes derhen, at der, udover den allerede etablerede tekniske IT-support, også i perioder kan være brug for en asymmetrisk it-pædagogisk kollegasupport. 22 respondenter angiver i spørgeskemaet, at det enten i nogenlunde grad eller i høj grad kan være perspektivrigt, at fremtidens nødvendige it-kompetenceudvikling kan foregå ved samarbejde mellem fagteamkolleger med samtidig mulighed for it-vejledning, som det er praktiseret i dette it-kompetenceudviklingsprojekt. Refleksioner på grundlag af ovenstående data og analyse resulterer i følgende anbefalinger med henblik på den fremtidige fortløbende it-kompetenceudvikling på SIA. Omfanget af undervisernes eksperimenterende adfærd, som synes at have foregået i forbindelse med projektet, peger frem mod følgende anbefalinger: SIA kan med fordel også i fremtiden afsætte ressourcer til at imødekomme undervisernes behov for it-kompetenceudvikling med tildeling af pædagogisk it-vejledning.

5 Vejledningen skal kunne formidles til fagteamsamarbejde, hvor alle eller dele af fagteamets medlemmer er involverede og hvor it-vejlederen skal forsøge at fremme kollegers gensidige inspiration og fælles dialog om it-pædagogiske problemstillinger og visioner. I visse tilfælde bør vejledning kunne formidles til enkeltpersoner, som har behov for et større kompetenceløft, eller hvor der i fagteam ikke er ressourcer til at bistå kollegers læring. Evalueringen viser også tegn på, at der blandt underviserne er størst interesse og drev i itkompetenceudvikling, hvor fagteam selv finder det meningsfuldt i forhold til deres egen praktiske, faglige og pædagogiske hverdag. På områder hvor det i højere grad er organisationen på SIA, der finder det nødvendigt, at den enkelte udvikler deres ITkompetencer, må der igangsættes et visionsarbejde, der udvikler undervisernes medejerskab i forhold til udviklingen af ønskede kompetencer. Der kan med fordel etableres en fast pædagogisk it-vejlederstruktur, som i den daglige debat kan fremme fokus på it, hvor det er relevant og som desuden kan træde til, når team eller enkeltpersoner ansøger om støtte til kompetenceudvikling. Der bør fremover udvikles en kultur på SIA, hvor undervisere i højere grad anspores til at demonstrere for andre kolleger, hvorledes man i sin pædagogiske hverdag har eksperimenteret eller måske har planer om at eksperimentere med pædagogisk itanvendelse. Det kunne inspirere kolleger til at prøve noget lignende. Pædagogiske itvejledere vil kunne medvirke til at fremme en sådan kultur på it-området, da de kan tænkes at have fingeren på pulsen i forhold til undervisernes hverdag og deres kompetenceudvikling. Århus Poul H. Christensen