RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis

Transkript

1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern Sag.nr. RLTN /40 Dokumentnr /12 Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis Almen praksis har en central og vigtig rolle som leverandør af det primære og generelle sundhedsfaglige tilbud til patienterne og som gate-keeper i forhold til specialiserede tilbud. Derfor er borgere, myndigheder og samarbejdspartnere afhængige af, at hver lægepraksis leverer de ydelser til borgerne, der er forudsat i et sammenhængende sundhedsvæsen. RLTN ønsker, at almen praksis udgør en integreret del af det samlede sundhedsvæsen og er underlagt de samme rammebetingelser som det øvrige sundhedsvæsen. Den økonomiske situation stiller store krav til fornyelse og effektivisering inden for den offentlige sektor. I sygehussektoren er udgifterne nedbragt fra 2009 til 2011, samtidig med at produktiviteten er steget og patientbehandlingen er styrket. Udgangspunktet for fornyelsen af aftalen om almen praksis er, at der skal skabes rum til at styrke kvaliteten og indfri de sundhedspolitiske målsætninger inden for den eksisterende økonomiske ramme via produktivitetsforbedringer og prioritering af kerneopgaven. RLTN s overordnede krav er, at regionerne får adgang til de fornødne planlægnings- og styringsredskaber for at kunne sikre sammenhængende sundhedstilbud af høj kvalitet, lægedækning i hele landet, effektiv ressourceudnyttelse og budgetsikkerhed. Forhandlingerne bygger i øvrigt videre på de fremadrettede initiativer og projekter, som indgik i aftalen af (honorarsystem, kvalitetsmodel, fondsanalyse og systematisk efteruddannelse).

2 Regional planlægningskompetence Regionerne er efter loven forpligtet til at tilbyde patienterne adgang til almen lægehjælp fra en praktiserende læge. Planlægningen af indsatsen hos de praktiserende sundhedspersoner sker inden for rammerne af regionens sundhedsplan. Side 2 Planlægningen skal sikre, at borgerne i hele landet har mulighed for at blive tilmeldt en praktiserende læge. Planlægningen tager også sigte på at koordinere den regionale og kommunale indsats, så borgerne modtager et sammenhængende tilbud. Et yderligere formål er at undgå overlappende funktioner. Langsigtet planlægning involverer især kapaciteten, som skal være tilstrækkelig i hele landet, men også udvikling af struktur og organisering. Herunder udvikling i retning af større lægehuse med faglige fællesskaber, god fysisk tilgængelighed og stordriftsfordele fx i forhold til at ansætte praksispersonale. Regionerne har eksempelvis behov for at kunne beslutte, hvor der skal ligge et lægehus. Derudover skal der være sikkerhed for at kunne bemande lokale sundheds- og akuthuse, der indgår i den samlede sundhedsplanlægning. Alternative tilbud som fx regionsklinikker skal kunne indgå i planlægningen sammen med de nye tilknytningsformer, der kan bidrage til at sikre lægedækning - såsom ansættelsesmodellen og licensordninger. Almen praksis som en integreret del af det sundhedsfaglige tilbud De praktiserende lægers rolle som det primære og nære sundhedstilbud betyder, at ydelserne i almen praksis skal spille sammen med ydelserne på sygehusene, hos speciallægerne, i kommunerne m.v., så borgerne modtager et sammenhængende og koordineret tilbud. På sygehusområdet sker der i disse år en udvikling i retning af øget centralisering og specialisering. Strukturudviklingen inden for sygehusvæsnet betinger, at tilbuddene i almen praksis i højere grad bliver differentieret og afspejler behovet i lokalområdet. Den centrale aftale med de praktiserende læger skal udgøre et tilfredsstillende grundlag for, at den enkelte region kan realisere sin sundhedsplan - også selvom planen forudsætter, at almen praksis varetager forskellige funktioner i forskellige områder af regionen, afhængig af blandt andet geografisk placering og arbejdsdeling.

3 Tilbuddene hos alle de praktiserende læger skal udvikles i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen, og kunne tilpasses ændringer i organisering og snitflader, nye faglige retningslinjer, nye behandlingsmetoder, nye it- og digitale tiltag m.v. Aftalen skal således være gearet til at håndtere forandring og ændring i kravene til indsatsen i almen praksis. Side 3 Patienternes sundhed og sikkerhed afhænger af, at lægens behandling og vejledning følger faglige retningslinjer og opdateres efter ny viden. Samtidig skal de praktiserende lægers tilbud være omfattet af styringen af det samlede udbud af sundhedsydelser i regionen, så der er sikkerhed for, at de udfylder deres rolle i et integreret sundhedsvæsen. Det gælder både dagtiden og vagttiden, hvor det fortsat er målet for RLTN at indfri anbefalingerne fra Regeringens Akutudvalg, blandt andet om større integration mellem lægevagt og skadestue. Derfor skal hver lægepraksis være direkte og individuelt forpligtet til at følge faglige retningslinjer og aftaler m.v. om arbejdsdeling og samarbejde, herunder forløbsprogrammer og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen. Regionen skal kunne få sikkerhed for, at funktioner og opgaver varetages i almen praksis som led i tilrettelæggelsen af det samlede, offentlige sundhedstilbud. Tilsvarende skal myndighederne have mulighed for at flytte funktioner og opgaver ud af almen praksis, hvis der er behov for at prioritere, og det viser sig, at opgaven mere hensigtsmæssigt kan løses et andet sted i sundhedsvæsenet. Fokus på kerneopgaven for almen praksis Tilbuddet om vederlagsfri almen lægehjælp, som er afstemt efter patientens individuelle behov, udgør ikke kun et attraktivt service- og behandlingstilbud i sig selv. De praktiserende læger varetager en vigtig rolle som den primære indgang til hele det offentligt finansierede sundhedsvæsen. Det er en væsentlig del af almen praksis forpligtelse, at praksis er tilgængelig i dagtiden for både patienter og samarbejdspartnere. Man skal kunne komme i kontakt med klinikken i tidsrummet kl på hverdage, så den praktiserende læge eller lægens stedfortræder kan vurdere problemet, hvem, der skal tage sig af det, og hvor meget, det haster. Den centrale aftale skal have afsæt i kerneopgaven for almen praksis. Det skal tydeliggøres, hvad der er indeholdt i basisfunktionen, som skal varetages i samtlige lægepraksis, og som danner udgangspunkt for den sam-

4 lede honorering af den enkelte lægepraksis eksempelvis medicinhåndtering. Beskrivelsen skal omfatte den proaktive, opsøgende indsats over for svage patientgrupper, og at aktiviteter, der kan hindre uhensigtsmæssige indlæggelser, er vigtige opgaver for de praktiserende læger. Side 4 Patientens behov skal være det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for klinikkens indsats. Det er vigtigt at prioritere indsatsen over for de patienter, der har størst behov, og hvor man kan opnå mest mulig sundhed for pengene. På grund af stor volumen i antallet af patientkontakter, kan selv små ændringer i henvisningsmønster få væsentlige økonomiske konsekvenser. Samtidig har det stor betydning for effekten af det samlede behandlingstilbud, at de rigtige patienter viderehenvises til rette tilbud på det rigtige tidspunkt. Kvalitetssikring af de tilbud, lægerne leverer til patienterne, skal ske inden for den eksisterende økonomi. Regioner og kommuner er indstillet på at drøfte prioritering og afgrænsning af arbejdsopgaverne set i lyset af kerneopgaven for almen praksis. Lægerne har også et medansvar for at sikre, at de løser de rigtige opgaver, og at personaleressourcerne i den enkelte praksis anvendes bedst muligt i overensstemmelse med den centrale aftale og tilpasset de særlige lokale behov. Kvalitetsudvikling og efteruddannelse Hovedkravet til kvalitetsudvikling i løbet af de kommende år er, at Den Danske Kvalitetsmodel skal implementeres i almen praksis ud fra samme principper som den akkrediteringsordning, der gælder for sygehusene. RLTN ønsker, at efteruddannelsesaktiviteten i almen praksis i højere grad tager afsæt i sundhedsvæsnets samlede, strategiske behov for kompetenceudvikling, så der sker en systematisk efteruddannelse af den enkelte læge. I dag er der udelukkende tale om et frivilligt tilbud til lægerne om efteruddannelse indenfor det, de selv finder behov for. Der ønskes en sikkerhed for, at lægerne har de fornødne og relevante kompetencer. Der er gennemført en fondsanalyse af de tre fonde på almen praksisområdet. Målet har været at etablere en ny organisering af de tre fonde på almen praksis området, som sikrer synergi mellem forsknings-, kvalitets-

5 og efteruddannelsesområdet. I analysens konklusioner anbefales det, at fondenes bestyrelser slås sammen til én fælles bestyrelse. Side 5 RLTN lægger vægt på, at en overordnet strategi for fondsarbejdet sikrer sammenhæng mellem de tre områder, at kvalitetsarbejdet opprioriteres inden for de eksisterende midler, og at det skal være muligt at disponere på tværs af økonomien i de nuværende fonde. Dokumentation og opfølgning Sundhedsmyndighederne har som betaler og ansvarlig for det samlede offentlige sundhedstilbud behov for bedre dokumentation for indholdet og kvaliteten af de praktiserende lægers tilbud til patienterne. Der skal være større gennemsigtighed og data tilgængelige, som belyser hele patientbehandlingsforløbet på tværs af sektorgrænser. Lægerne skal som leverandører af sundhedsydelser stille oplysninger til rådighed for de ansvarlige sundhedsmyndigheder om aktiviteter, henvendelsesårsag, viderehenvisninger, patienttilfredshed m.v., herunder data, der kan belyse efterlevelse af aftaler om koordinering og samarbejde. Dokumentationen skal så vidt muligt baseres på eksisterende data i lægens journalsystem, evt. genereret via datafangst-modulet. Formålet er at levere oplysninger/data både på praksisniveau og aggregeret niveau, som grundlag for det offentliges pligt til at føre kontrol og foretage opfølgning. Det forudsættes, at sundhedsmyndighederne får adgang til relevante data, så de kan danne grundlag for sundhedsplanlægningen. Ud over ydelsesstatistikken er der behov for dokumentation i bred forstand, som gør det muligt at følge op på, at de praktiserende læger opfylder deres forpligtelser som leverandører af sundhedsydelser. Regionerne skal have bedre mulighed for at reagere direkte og iværksætte sanktioner over for læger, der ikke opfylder basisforpligtelserne, leverer en utilstrækkelig kvalitet eller på anden vis ikke lever op til forudsætningerne i aftalen. Det skal fremgå mere klart, at opgaver vedr. kontrol herunder regningskontrol, økonomistyring, regnskab og budgetlægning betragtes som myndighedsopgaver, den enkelte region har pligt og dermed ret - til at varetage selvstændigt. Det skal således fremgå eksplicit af overenskom-

6 sten, at sager om misligholdelse af aftalen og konkrete økonomiske krav i forbindelse med afregnede ydelser skal betragtes som et anliggende direkte mellem regionen og den enkelte læge. På tilsvarende vis betragter RLTN eksempelvis adgangen til at pålægge højestegrænser som en myndighedsopgave. Side 6 I forlængelse heraf skal de paritetisk sammensatte samarbejdsudvalg generelt have en anden rolle i forhold til sundhedsplanlægning og sager vedrørende individuelle læger og lægekapaciteter. Økonomistyring, honorarmodel og produktivitet RLTN har en klar forventning om, at der bliver etableret et sikkert grundlag for økonomistyring af sektoren. Der skal aftales mekanismer, som sikrer at udgifterne til almen praksis ikke overstiger det aftalte niveau. Kravet vedrører også det enkelte budgetår isoleret set. Arbejdsdagen i lægepraksis skal tilrettelægges med udgangspunkt i patienternes behov, fx ved at flere undersøgelser klares samme dag, når patienten er mødt op i klinikken. Lægernes incitament til at maksimere antallet af kontakter med den enkelte borger skal mindskes. Hvis et problem kan klares pr. telefon eller , er der ingen grund til, at patienten tager fri fra arbejde eller uddannelse for at møde op i klinikken. RLTN finder, at den samlede honorarmodel skal ændres, så de økonomiske incitamenter i højere grad understøtter de sundhedspolitiske målsætninger herunder styrket fokus på populationsansvar, kvalitetsudvikling og koordinering af sammenhængende patientforløb. Praktiserende læger har ligesom andre leverandører inden for sundhedsvæsenet mulighed for at opnå løbende produktivitetsforbedringer via anvendelse af ny teknologi, opgaveglidning til praksispersonale, mere effektiv organisering af arbejdet m.v. Ligesom i sygehusvæsnet er det muligt via produktivitetsforbedringer at frigøre kapacitet i almen praksis til at løse flere opgaver og/eller opprioritere arbejdet med koordinering og kvalitetsudvikling. Det er afgørende for RLTN, at almen praksis underkastes et produktivitetskrav på tilsvarende vis som sygehusvæsnet.

7 Reguleringsordning RLTN ønsker, at automatikken i den nuværende reguleringsordning ophører, således at der ikke sker yderligere reguleringer end de aftalte efter eventuelt udløb af en given aftaleperiode. Side 7 Der skal være mulighed for, at provenuet fra reguleringen ikke blot fordeles jævnt ud på alle honorarer, men at der i stedet kan ske en målrettet honorarregulering, fx af basishonoraret set i forhold til den aktivitetsafhængige del. Dette skal ske for at kunne øge fokus på en særlig indsats eller for at tage højde for udviklingen på et område. Med venlig hilsen Jens Stenbæk /Kristian Heunicke