Temauger og børn med særlige behov
|
|
- Lucas Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temauger og børn med særlige behov Af Hanne Veje, faglig leder, StøtteCompagniet og Susan Simbold Gulstad, selvstændig spec. pæd. konsulent. Hvad med de elever, der har det svært med temaugen? Temauger giver lærere og elever mulighed for at mødes i læringsprocesserne på nye og udviklende måder. Det kendte skema brydes op, holddeling kan ske på tværs af klasser, undervisningen kan foregå inde og ude. Der skabes rum for bedre sammenhold, fordybelse, anvendelse af flere læringsstile, forskellige vinklinger, innovative arbejdsformer, ekskursioner og meget, meget mere. Det trives de allerfleste elever rigtigt godt med. Men så er der også de elever, der ikke trives med al den forandring, men som oplever temauger som kaotiske og udfordrende. Vi taler om den gruppe af elever, der risikerer at blive en udfordring for skolepersonalet, hvis ikke elevernes særlige behov tilgodeses både før, under og efter temaugen. De børn, der kan have svært ved at magte temauger, kan både være børn med eller uden diagnoser. I følge undersøgelser fra Sebastian Lundström og Henrik Anckersäter ved Lunds og Göteborgs Universiteter, vil ca. 30% af alle mennesker have en eller flere af de træk, der knytter sig til udviklingsforstyrrelser, f.eks. autisme, ADHD o.lign. Det betyder, at der kan være ret lille forskel på et barn, der lige præcis falder indenfor f.eks. autismespektret og får en diagnose og et barn, der lige præcis falder udenfor (se figuren). Mange af de børn, der kaldes gråzonebørn eller AKT-børn kan derfor være børn med træk af udviklingsforstyrrelser. I det efterfølgende kaldes børn med diagnoser samt gråzonebørn og AKT-børn for læsevenlighedens skyld for børn med særlige behov. På figuren er gruppen illustreret med den lysegrå ramme. 1
2 Der kan opstå store problemer i hverdagen, hvis der er usikkerhed omkring vurderingen af læringsforudsætningerne hos børn med særlige behov, som kan repræsentere et hav af varierende problematikker. Barnets læringsforudsætninger er nemlig vores rettesnor for, hvilke krav vi kan stille til barnet og ikke mindst, hvordan vi stiller disse krav. Der findes ikke en onesize-fits-all -metode til at møde børnene. Og rammefaktorer som fx begrænset forberedelsestid og utilstrækkelig normering kan medføre en søgning efter et quick-fix, der desværre ikke findes. I vores arbejde møder vi ofte skolepersonale, som efterlyser konkrete værktøjer her og nu. Men dét der giver mening for ét barn, kompenserer for vanskeligheder og støtter til trivsel og udvikling, er ikke nødvendigvis dét, der giver mening for et andet barn. Vi er med denne artikel blevet bedt om, at give nogle gode, generelle anbefalinger i forhold til kombinationen temauger og børn med særlige behov. Som det måske allerede fornemmes, er dette ikke nogen nem og ligetil opgave. Sidst i artiklen har vi dog prøvet at opstille en række opmærksomhedspunkter, der kan være væsentlige at have med ved afvikling af temauger, når der er børn med særlige behov involveret. Inden vi kommer dertil, er vi dog nødt til at blive enige om en bærende pædagogisk tilgang og nogle grundlæggende pædagogiske principper. Pædagogisk tilgang og et par grundprincipper Vi møder fra tid til anden frustrerede udsagn om elever som f.eks.: Han vil simpelthen ikke samarbejde. Et barn, der ikke vil samarbejde i hverdagen, vil sandsynligvis heller ikke samarbejde under en temauge. Problemet med et sådant udsagn er, at vi kommer til at fralægge os ansvaret for samarbejdet og mister samtidig mulighederne for at påvirke situationen positivt. Det menneskesyn og den pædagogiske tilgang, som vi baserer al vores pædagogiske arbejde ud fra, er fint beskrevet af forfatteren Ross W. Greene, som formulerer det som følger: Børn gør det godt hvis de kan Med en sådan tilgang, kan vi ikke sige: Han vil ikke samarbejde... I stedet må vi antage, at han ville samarbejde, hvis han kunne. Så lyder vurderingen i stedet: Han kan ikke samarbejde. På den måde tager vi som fagpersoner ansvaret på os og sikrer os mulighed for positiv påvirkning. Det er nu vores opgave, at undersøge, hvorfor, hvordan og hvornår samarbejdet bliver svært for eleven og ikke mindst i hvilke situationer, det rent faktisk lykkes eleven at samarbejde. Ud fra denne viden kan vi tilrettelægge en pædagogisk indsats, der støtter elevens samarbejdsevner. Ind i mellem møder vi også frustrationer hos skolepersonale, der oplever, at børn med særlige behov, ikke udviser en passende mængde autoritetstro. Mange fagpersoner baserer ofte indsatser omkring børn generelt, ud fra den holdning eller forestilling, at den voksne skal have kontrollen. De allerfleste børn magter at indgå i en sådan relation, med en passende adfærd, der afspejler, at de retter sig efter den voksnes anvisninger. Det er ikke altid tilfældet hos børn med særlige behov. De har nemlig oftest grader af vanskeligheder med den evne, der kaldes efterrettelighed. Det er, modsat hvad mange tror, en medfødt evne og ikke en tillært. Evne til efterrettelighed kan handle om, at gøre, hvad man bliver bedt om og/eller at indordne sig under 2
3 både skrevne og uskrevne regler og forventninger. Gennem en skoledag stilles der uhyre store krav til netop børnenes efterrettelighed. Det gælder måske i særlig høj grad under temauger, hvor det er sværere at læne sig op af daglige, kendte rammer og strukturer. Hvis vi kommer til at fastholde et barn i et krav om efterrettelighed, som barnet ikke kan efterkomme, risikerer vi at presse barnet til et punkt, hvor det mister kontrollen. Dette kan komme til udtryk som voldsom eller forstyrrende adfærd, tilbagetrækning/vægring, tics og meget andet. Det er vores klare holdning, at vi ikke kan tage kontrol over et barn, der har mistet kontrollen over sig selv. Dermed skal alle vores metoder baseres på, at de støtter barnet i at bevare kontrollen fx gennem at vide hvad der skal ske, hvordan, hvornår og ikke mindst hvem der kan hjælpe, når noget bliver svært. Dét hjælper barnet med at bevare selvkontrollen. Børn med særlige behov er yderst afhængig af tryghedsskabende relationer i hverdagen. At udsætte barnet for pres er ikke foreneligt med opretholdelse af rollen som barnets tryghedssymbol. Nu har vi tilgangen på plads: Børn gør det godt hvis de kan. Og de pædagogiske grundprincipper om ansvar og kontrol; vi tager ansvar for, at barnet kan bevare kontrollen. Endeligt skal vi måle alle metoder på, om de hjælper med at opbygge barnets tillid til os. Man kan nemlig mere, når man er tryg. Dette gælder især børn med særlige behov og nok især i så ukendte sammenhænge, som temauger indebærer. Vi er i øvrigt store tilhængere af metodefrihed og såfremt ovenstående overholdes, så findes der faktisk ingen forkerte eller eneste rigtige metoder. Vi vil endda gå så langt som til at sige, at jo mere kreative detektiver og praktikere, der findes omkring børn med særlige behov - jo bedre. Det kan nemlig være de mindste eller mest uventede små tiltag, der kan få den største betydning. Temaugen traditionel afvikling eller fornyelse? I vores arbejde, der inkluderer kursusvirksomhed for skolepersonale, er vi store fortalere for at lade forståelser og inspiration til praksis præsentere sig gennem konkrete cases. Altså et udgangspunkt i vaskeægte børn i vaskeægte kontekster og altid særligt udvalgt til de mennesker vi underviser. I dette tilfælde, hvor artiklens udgangspunkt er at skabe opmærksomhed på kombinationen temauger og børn med særlige behov er dette en svær øvelse, da vi må konstatere, at ligeså forskellige som børnene er, ligeså forskellige er skolerne og deres måder at afvikle temauger på. Vi ved, at nogle skoler har traditioner med bestemte måder at organisere og afvikle temaugen på. Det kan være, at eleverne i netop denne uge plejer at blive opdelt på tværs af klasser og årgange, at lærere og pædagoger fordeler ansvar og workshops mellem sig og dermed gennem ugen modtager både kendte og mindre kendte elever. Eller at ugen starter og slutter med fælles samling og aktivering af alle skolens elever i gymnastiksalen. Dette blot som eksempler på traditioner. Fordelen ved denne type traditioner er, at medarbejderne får mulighed for at hægte indhold og et stort planlægningsarbejde op på en kendt og allerede aftalt ramme eller form. Udfordringen består i, at den traditionelle ramme ikke nødvendigvis tilgodeser den aktuelle elevgruppe. Herunder elever med særlige behov. 3
4 Andre skoler har ingen faste traditioner for temaugen og starter på den måde forfra hvert år måske med baggrund i en holdning om at fornyelse er godt eller at vi forholder os til præcis dén elevgruppe og de omstændigheder, der dette år præger vores skole. Altså skal der i planlægningsfasen både diskuteres form og indhold, hvilket fordrer tid og samarbejde. Her kan der være risiko for, at de børn, der har særlige behov, utilsigtet negligeres. De nævnte to eksempler er en simplificering af virkeligheden, men kalder måske alligevel på en vis genkendelse i din aktuelle skolevirkelighed. Et utilstrækkeligt forarbejde med en grundig forberedelse øger sandsynligheden for, at der undervejs i temaugen bliver behov for at afsætte flere ressourcer end først tænkt til løsning af de problematikker, der undervejs kan opstå, når krav og forventninger ikke er tilpasset elevernes særlige forudsætninger og individuelle behov. Barnet risikerer nemlig meget let at tabe selvkontrollen, og det kan skabe problemer og forstyrrelse i omgivelserne. Når dette sker, er det personalets ansvar at anerkende barnets udfordringer, tilbyde sin støtte med nærvær og guidning i situationen. Det er som bekendt ikke noget, man lige klarer på 3-4 minutter og samtidig bliver det ofte til en brandslukningsmanøvre, hvor ilden kortvarigt kommer under kontrol, men blusser op igen hvis ikke den i mellemtiden er startet et nyt sted på en anden måde blandt de børn, der nødvendigvis måtte overlades til sig selv. Efter temaugen kan der opstå et krævende reparationsarbejde. Det kan handle om at genopbygge barnets tillid og tryghed til betydningsfulde relationer og til omgivelserne generelt. Efter en temauge er det også meget muligt, at de børn, der tilsyneladende klarede sig fint igennem ugen, har været maximalt udfordrede, hvilket har tappet på kræfterne. Dette vil ofte kunne ses ved at barnet er mindre fleksibelt og efterretteligt end ellers. Ofte ser vi, at disse børn have brug for at restituere oven på temaugen. Populært sagt er barnets batteri blevet tappet og der er behov for genopladning i omgivelser, hvor barnet kan føle sig trygt. Hovedspørgsmålet, hvis man som skole vil temauger, tænker vi må være: Hvordan bliver temaugen en god uge for alle elever? Dette med en erkendelse af, at bruddet med hverdagens forhåbentligt trygge rammer, regler, rutiner og relationer kan være en overordentlig stor mundfuld for barnet med særlige behov. Hvis ønsket er at alle børn - også under en temauge - skal opleve at kunne mestre de krav, der stilles og at føle sig som ligeværdige deltagere i fællesskabet, så må det nødvendigvis kræve et helt særligt fokus og dermed også blandt andet god forberedelsestid. Opmærksomhedspunkter Som tidligere nævnt, kan det være meget svært at give generelle anbefalinger på, hvad der måtte virke godt i forhold til gruppen af børn med særlige behov, da børnene er mindst ligeså forskellige som alle andre børn. Samtidig er skolernes afvikling af temauger usammenlignelige og sidst men ikke mindst er der stor variation fra skole til skole ift. til rammer og ressourcer, herunder viden om børn m. særlige behov, personaledækning, samarbejdsmuligheder, lokaleforhold osv. I det følgende prøver vi alligevel at kaste os ud i det og give forslag til, hvad vi mener, kan være væsentlige opmærksomhedspunkter. Vi forudsætter her, at der er taget stilling til, hvordan temaugen bliver en god uge for alle børn, og at der på baggrund heraf er valgt både et indhold og en form, der kan tilgodese så mange som muligt. Der er med andre ord taget stilling til gruppesammensætning, lærere og pædagogers ansvarsområder, lokalefordeling, overordnet indhold osv. 4
5 Før temaugen Vær opmærksom på at alt, hvad der sættes i værk over for barnet med særlige behov har til hensigt at støtte barnet til at bevare selvkontrollen. I denne sammenhæng er det væsentligt at huske, at dét der giver mening for dig som voksen (eller for et barn med tilsvarende vanskeligheder) ikke nødvendigvis er dét, der giver mening for barnet, du gerne vil støtte. Når barnet skal indgå i nye og uforudsigelige sammenhænge, vil der derfor være brug for et opklaringsarbejde på, hvad der mon skal til for at komme godt igennem ugen. Samtidig vil de allerfleste børn have gavn af en grundig forberedelse, der giver dem mulighed for at indstille sig på bruddet med de vanlige rammer. Dette kan i sig selv være et stort arbejde for barnet og indstillingstiden vil hos de børn vi arbejder med kunne variere fra minutter til timer, dage eller uger. En grundig forberedelse kan i øvrigt bidrage til at bringe lys over detaljer, der kan være meget vigtige for barnet at få styr på for at kunne gøre det godt. Forberedelsesmødet er personalets mulighed for at give barnet så god en oplevelse som muligt gennem temaugen og dermed også at sikre færrest muligt brandslukningsmanøvrer. Hvordan forberedelsesmøde? Sæt god tid af til at forberede barnet. Tag gerne en overskuelig dagsorden med til mødet, så denne bliver jeres fælles rettesnor for, hvad mødet handler om. Hold dig til dagsorden og emne. Hvis barnet undervejs har brug for også at tale om andre emner end temaugen, så overvej om det er emner, der har betydning i relation til temaugen. Hvis ikke, så anerkend barnet ved at skrive emnerne op på et papir og aftal en tid for en samtale om disse punkter. Benyt dig af visuelle virkemidler til at forklare barnet, hvad der skal ske. (Se nedenfor under ugeplan og dagsplan.) Det visuelle kan hjælpe jer til sammen at fastholde de mange informationer, at skabe et overblik og at gå på opdagelse i enkeltdele. Vær opmærksom på ikke at komme til at bruge alt for mange ord eller at forudsætte at barnet ved eller kan tænke sig til diverse sammenhænge. Vær opmærksom på små tegn hos barnet, der kan vise, at barnet ikke forstår, bliver usikkert, irriteret eller lign. Vær anerkendende over for barnets reaktioner og undersøg, hvad det er der påvirker. Ikke alle børn kan fortælle, hvad der er på færde, hvorfor der kan være behov for, at du hjælper på vej. Barnets forståelse kan du tjekke ved at bede barnet gentage de ting, du fortæller/viser. På den måde kan du være heldig at finde dele, som barnet ikke har forstået, har misset undervejs eller har det svært med (fx via tonefald, mimik, kropssprog) Vær klar til at finde løsninger sammen med barnet på de udfordringer, der bliver fundet undervejs i gennemgang af ugen. Måske er der ting, der først skal undersøges, men så lav aftale med barnet om, hvornår der er et svar. Inviter gerne en forælder med til mødet, så forælderen dels kan bidrage med informationer, medvirke til at tolke tegn, bidrage til løsninger af mulige udfordringer og efterfølgende støtte og forberede barnet hjemmefra. 5
6 Ugeplan Medbring en ugeplan, der visuelt fremstår nemt overskuelig for barnet. Lav det gerne i en allerede kendt skoleskemaform og brug måske farvekoder/symboler eller lign., der kan understøtte barnets overblik. Dagsplaner Medbring dagsplaner for alle ugens dage. Tag udgangspunkt i flg. spørgsmål: Hvad skal jeg lave? (Indhold) Hvor skal jeg lave det? (Lokale eller sted, siddeplads osv.) Hvem skal jeg lave det sammen med? (Relationerne som barnet skal indgå i voksne og børn) Hvorfor skal jeg lave det? (Hvad er meningen? Og hvordan giver det mening for mig?) Hvornår skal jeg lave det? (Aktivitetens placering på dagen) Hvor længe skal jeg lave det? (Tidshorisont for hver enkelt aktivitet) Hvordan laver jeg det? (Hvilken metode skal jeg benytte? Hvordan kommer jeg igennem processen?) Er der noget særligt jeg skal medbringe eller huske? Vær opmærksom på, at nogle børn også kan have brug for at få svar på, hvordan I kommer fra a-b. Fx hvordan I kommer ud til den bondegård, I skal besøge. Eller hvilken vej I kommer over i gymnastiksalen, nu hvor I er i et andet lokale end til daglig. Vær kreativ i forhold til dels at få de informationer med som barnet har brug for og samtidig at sikre, at overblikket er intakt. Til mange børn kan fotos, symboler og lign. være en god støtte og ofte giver et skema med opdelte kolonner og rækker et bedre overblik end en side fuld af informationer. Del evt. skema op i hvad, hvem, hvor osv. Særligt program Er der dele af ugeprogrammet, som ser ud til at blive for stor en mundfuld for barnet (uanset forberedelse og hjælpemidler undervejs), og kan der allerede nu laves aftaler om, hvad der skal sættes i stedet for? Hvad skal barnet beskæftige sig med? Hvor? Med hvem? Osv. 6
7 Hjælpere Undersøg om barnet undervejs i ugen har brug for hjælpere. Hjælpere kan være alt fra trygge relationer til hjælpemidler, der undervejs i ugen kan støtte til overblik, forudsigelighed, tryghed og selvkontrol. Eksempler kunne være: 1-2 klassekammerater, som barnet har en tryg relation til, får til opgave at hjælpe, hvis noget bliver svært. Her skal laves aftaler om hvordan, hvornår osv. Udpeg én voksenrelation, som barnet altid kan henvende sig til ved udfordringer og i øvrigt én, der har et særligt øje på barnet gennem, aktiviteten/dagen/ugen. Hvis skiftende voksne, hvordan kan barnet så gives tryghed og vished om hvem der nu er den? Giv måske barnet mulighed for at medbringe et tryghedsobjekt, der kan give ro (bamse, bog, tegnegrej, mobiltelefon) Overvej hvordan evt. hjælpemidler er til stede, når barnet får behov (fx høreværn, klemmebold, dagsplan, huskealarmer/timerfunktion, skrivestøtteprogram, ipad, medicin). Dette hvis I bevæger jer mellem lokaler eller er i andet end lokale end det til daglig. Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. Pauser Efter aftale med barn og forælder, undersøg muligheden for på forhånd at indlægge pauser i programmet, så barnet ikke udtrættes i løbet af dagen/ugen eller aftal, at barnet selv siger til, når der er brug for en pause. Det kan også være godt at aftale, om læreren evt. skal hjælpe med at se, når barnet trænger til pause. Overvej og aftal her følgende: Hvordan kan barnet selv bede om en pause? Skal han blot rejse sig og gå/skal han spørge om lov ved at række hånden op/skal han hænge et pausekort ved sin plads? Eller? Hvordan kan læreren give besked om, at det måske kan være en god idé med en pause? Kan I aftale et verbalt signal? Kan læreren sætte en genstand på bordet foran barnet? Eller...? Hvad består en pause i (hvor, hvordan, hvor længe)? Nogle børn vil have brug for at røre sig, få frisk luft eller høre meget høj musik. Andre vil have brug for stilhed og ro med en god bog, ipad eller lign.) Hvordan husker barnet at vende tilbage? (Æggeur, armbåndsur, alarm i mobil, afhentning?) Hvordan kommer barnet tilbage fra en pause? Barnet kan have brug for, at der er klare aftaler, om hvordan tilbagevenden foregår. Fx at barnet stille og roligt finder sin plads og venter på, at læreren kommer ned og sætter ham/hende ind i, hvad der nu skal ske. Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. 7
8 Aftaler om nødudgang Hvis det hele kokser og bliver alt, alt for svært, hvad kan barnet så gøre? Er der et sted barnet kan søge hen for at få hjælp uden for klassen? Måske et bestemt lokale med voksne, der kan hjælpe? Kan pauserne udvides? Er det tilladt at ringe hjem? Eller at ringe til klasselærerens mobil? Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. Orientering af forældre og kolleger Som nævnt længere oppe i teksten, spiller forældrene en væsentlig rolle i forhold til at få gode aftaler på plads og i forhold til at støtte og forberede barnet hjemme fra. Forældre kan ikke forberede børn på et indhold eller en form, som de ikke kender. Det er skolens ansvar at sikre, at forældrene har de nødvendige informationer. Ligeledes vil det være meget vigtigt, at kolleger er orienterede om de aftaler, der indgås, så barnet ikke oplever at bliver korrigeret, når det rejser sig for at tage en pause, finder et høreværn frem midt i et oplæg eller lignende. Barnet skal kunne stole på aftalerne og dermed de voksne omkring sig. Allerbedst vil det være, hvis barnet, foruden en grundig forberedelse, kan være sammen med en kendt og tryg voksen. Øvrig forberedelse før afvikling/generelt Hvis aktiviteter i løbet af temaugen indebærer anvendelse af mange forskellige materialer, samling af mange børn i nye omgivelser, anderledes gruppekonstellationer etc., vil det være af stor betydning om, der også her har været god tid til forberedelse og overvejelser om, hvordan alting foregår nemmest og mest smertefrit. Uden at skulle bruge meget energi og fokus på at tilrettevise børnene og fortælle dem, hvad der forventes. Også her er visuelle oplæg et godt udgangspunkt. I øvrigt anvendelse af visuelle markeringer, der kan guide eleverne. Eksempler herpå kan være: Blåt hold finder materialer i de blå kurve. Gult hold i de gule etc. Køen til is starter på den grønne tæpperest og køen bliver til ved at stille sig på den røde linje (kunne være den permanente optegning i gymnastiksalen) Blåt hold bærer blå badges (Så de nemt kan genkendes og vejledes og måske samles ved blå station) Indskolingsbørnene sidder på de første tre rækker markeret med et symbol for enden af hver række, mellemtrinnet på de næste tre rækker markeret med et andet symbol osv. Det kan for nogle lyde stramt, men hensigten er, at så mange som muligt ved, hvad der skal foregå hvordan og erfaringen er, at der på den måde frigives tid til rart samvær, fordi behovet for tilrettevisning eller uheldig udskældning minimeres. Der spares i øvrigt vigtig tid. De fleste børn er lynhurtige til at fange de visuelle signaler og forholde sig positivt til dem. Vi kan sammenligne sådanne visuelle hjælpemidler med, hvordan vi som voksne er opmærksomme på, at holde os bag diskretionslinjen optegnet på gulvet i banken, hvordan vi orienterer os efter skilte i loftet i supermarkedet eller hvordan vi kommer sikkert gennem trafikkens myldretid ved at støtte os til de optrukne streger på kørebanen og skiltningen i vejkanten, der omgiver os. 8
9 Undervejs i temaugen Vær klar til at justere planer og aftaler undervejs. Det er svært at forudse alt. Derfor er det vigtigt, at der hersker stor fleksibilitet fra de voksnes side. Den plan eller aftale, der før temaugen, så ud til at være rigtig god, kan vise sig ikke helt at virke efter hensigten, når virkeligheden rammer. Derfor er det nødvendigt at kunne justere både planen og sig selv i forhold til barnet. Det nytter ikke at fastholde en plan eller en aftale, hvis det viser sig, at den ikke støtter barnet. Justering skal fortsat foregå i samarbejde med barnet og også forældrene, der kan være en stor hjælp, når tingene bliver svære. Vær forberedt på og aftal med forældre, at der kan være brug for øget kontakt mellem skole og hjem i temaugen. Evaluering af dagen og forberedelse på kommende dagsprogram. Optimalt set kan det være en god investering at afslutte dagen med 15 minutters evaluering af, hvordan dagen er gået? Hvor gik det rigtigt godt? Og hvor blev det svært? Hvordan ser dagen i morgen ud og er der noget, vi skal have styr på? Det kan også her være en idé at anvende visuelle hjælpematerialer. Kig fx sammen på dagsplanen og bed barnet om at score hver enkelt aktivitet på programmet på en tegnet temperaturskala fra På den måde kan det blive nemmere sammen at finde ud af, hvornår det, mere præcist, blev svært og måske kan barnet også fortælle hvorfor. Hensigten er at finde ud af, hvordan barnet kan støttes fremadrettet, hvis der kommer en lignende situation. Kan læreren bidrage med noget? Kan barnet selv gives en strategi? Efter temaugen Evaluering. Evaluer ugen med henh. barn, forældre og kolleger. Hvad virkede godt? Og hvad skal vi dermed gøre endnu mere af ved fremtidige temauger eller lign. aktiviteter? Nedfæld i punktform med tilhørende kommentarer. Gem og find frem, når næste temauge skal forberedes. Accepter efterveer. Som nævnt vil nogle af børnene komme igennem ugen uden synlige tegn på at være overbelastede. De klarer det fint. Til gengæld kan de i dagene/ugerne efter være tappede for kræfter, hvilket vil kunne ses som fx mindre fleksibilitet, emotionelle udsving og måske en ringere indsats end vanligt. Nogle børn vil endog kunne have brug for dage med et nedsat timetal eller et be hov for helt at holde fri. Det er her væsentligt at forstå, hvordan noget sådant meget sandsynligt hænger sammen med temaugens udfordringer, så denne erfaring kan bruges fremadrettet i forhold til både kommende temauger, men måske også ift. øvrige aktiviteter, der fuldstændigt bryder med de daglige rammer og rutiner. 9
Børnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereForudsigelige regler og rutiner
1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereAntimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereMotorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.
Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder
Læs mereSTYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne
1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereVejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk
Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereIC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk
IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereÅrhus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre
Århus, d. 22. september 2014 Kære børn og forældre Hermed et nyhedsbrev fra SFO, hvori jeg gerne vil give vores oplevelse af, hvordan vi oplever starten på vores nye samlede tiltag skole/sfo med det nye
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereVEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereInkluderende tiltag på Dronninggårdskolen
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereSamarbejde på arbejdspladsen
Samarbejde på arbejdspladsen Kender du talemåden: Ingen kæde er stærkere end det svageste led? Sådan er det også med et samarbejde og især på en arbejdsplads, hvor man i stor udstrækning arbejder sammen
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
LIGESIDET TREKANT Målgruppe Elever og undervisere. Mål Ingen begrænsning af størrelse - dog gerne mere end 10 deltagere. - At skabe en forståelse for, hvordan hele gruppen påvirker hinanden gensidigt -
Læs mereLøber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mere