TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

Transkript

1 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men rent faktisk gik beskedent frem. Det indikerer, at Danmark er på vej tilbage på vækstsporet efter en lang og dyb krise. Men blot fordi økonomien viser positive takter, skal vi ikke glemme fortiden. Der skal fortsat arbejdes for, at realkreditten støtter op om og er med til at facilitere et opsving, og at vi sikrer, at den finansielle sektor står bedre rustet, hvis der en dag igen skulle opstå problemer. Og arbejdet bliver der. Side 1 af 19

2 For mindre end en måned siden præsenterede Finanstilsynet en tilsynsdiamant, de endelige europæiske regler om LCR vil meget snart blive lagt frem, og lovforslaget om krisehåndtering af nødlidende penge- og realkreditinstitutter sendes i høring i nær fremtid. De nævnte tiltag er udtryk for, at der gøres en stor indsat for at bevare et velfungerende finansielt system i Danmark, og de viser, hvordan der fra politisk hold arbejdes for at fremtidssikre dansk realkredit og danskernes muligheder for at opnå billig boligfinansiering. Side 2 af 19

3 [Status for boligmarkedet] I det seneste år har boligmarkedet særligt i og omkring de store byer udviklet sig positivt. Priserne er stigende, og salgstiderne let faldende. Det er godt nyt. Både for boligejerne, for jer og for dansk økonomi. Men det hører også med til historien, at det fortsat går mindre godt i landdistrikterne. Priserne er faldet. Det er ofte svært at sælge en bolig. Og der er mange historier i medierne om, at det kan være svært at låne til at købe et hus. Der henvises ofte til, at realkreditinstitutterne slet ikke vil give lån til bestemte geografiske områder. Side 3 af 19

4 Hvis det er tilfældet, er det helt uacceptabelt. Den enkelte borger har krav på en reel vurdering af sin ansøgning uanset hvor i landet, huset ligger. Det er også derfor jeg har opfordret folk, som har modtaget afslag alene på grund af beliggenhed, til at kontakte mig. Til dato har mit ministerium modtaget 12 henvendelser, dog uden konkret dokumentation for, at afslagene er givet alene på grund af husets placering på Danmarkskortet. De relativt få henvendelser viser, at medierne måske maler problemerne større op, end de reelt er. Men det ændrer ikke på, at det er en problematik, som skal tages meget alvorligt. Side 4 af 19

5 En af udfordringerne i diskussionen er nok, at mange har svært ved at forstå, hvordan en ejendom kan være nul kroner værd, hvis der står en køber klar og gerne vil betale prisen, som det af og til forlyder i pressen. Hvis der kan findes en køber til en ejendom nu, er det vel heller ikke utænkeligt, at det samme kunne lade sig gøre igen. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at I ser på, om ikke det er muligt i højere grad at graduere jeres långivning, så det ikke blot bliver et spørgsmål om at låne 80 procent eller ingenting. Hvorfor ikke låne til 40 eller 60 procent af husets handelspris? Dermed ikke sagt at reglerne for realkreditinstitutternes kreditgivning skal lempes. Vi skal for alt i verden ikke til at indføre vores egne subprimelån i Danmark. Side 5 af 19

6 [Bidragssatser] Lad mig nu gå videre til et andet omdiskuteret emne nemlig bidragssatserne. Når det går fremad for boligmarkedet i dele af landet, skyldes det blandt andet, at det går stille og roligt fremad for dansk økonomi trods de svage internationale konjunkturer. En anden meget væsentlig forklaring er, at renterne er rekordlave. Ja, faktisk er renterne så lave, at bidragssatserne ofte har større betydning for boligejernes månedlige udgifter end selve renterne. Side 6 af 19

7 De stigende bidragssatser har bragt sindene i kog hos mange boligejere. Her er det dog værd at huske på, at regeringen og et bredt flertal i folketinget bevidst har stillet jer overfor en udfordring med at blive bedre polstret. I den forbindelse er højere bidragssatser svære at undgå. Min forventning er til gengæld også, at når I igen har fået tilstrækkeligt med kapital, så ryger bidragssatserne selvfølgelig også ned igen. Øget konkurrence om danskernes boliglån kan sikkert bidrage til udviklingen. Bankernes interesse for at udstede boliglån er i hvert fald et tegn på, at der er mere konkurrence på vej. Og skulle det ske, at I ikke selv kan finde jeres konkurrrence-gen frem, så vil en frisk socialdemokrat gerne hjælpe jer på vej. Side 7 af 19

8 [Tilsynsdiamanten] Lad mig nu vende mig mod Finanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant, der i mine øjne er et vigtigt redskab til at sikre en stabil realkreditsektor fremadrettet. Diamanten indeholder fem pejlemærker, hvor særligt pejlemærket om afdragsfrihed har tiltrukket sig opmærksomhed Pejlemærket sætter en øvre grænse for institutternes andel af lån med afdragsfrihed over 60 pct. af ejendomsværdien for ejerboliger, så andelen frem mod 2020 nedbringes fra de nuværende 66 til 55 procent. Side 8 af 19

9 Jeg kan konstatere, at der er meget forskellige holdninger til, om der er behov for at gøre noget ved de afdragsfrie lån. Nationalbanken har tydeligt sagt og Lars vil nok gentage det om lidt at man bør gå mere drastisk til værks og sænke grænsen for afdragsfrihed. Det er deres opgave at råbe vagt i gevær, og det er et helt fair synspunkt. Omvendt mener nogle af mine kolleger på Christiansborg, at det nærmest er mejslet i sten, at det skal være muligt at optage et afdragsfrit lån på op til 80 procent af en boligs værdi. Min holdning er, at vi skal sikre en gradvis tilpasning af omfanget af afdragsfrie lån, der balancerer hensynet til situationen på boligmarkedet og hensynet til at fremtidssikre realkreditten. Her er Finanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant et godt værktøj, der på passende vis reducerer de aktuelle risici forbundet med husholdningernes boligfinansiering. Side 9 af 19

10 Tilsynsdiamanten bidrager også til at løse udfordringen med, at mange rentetilpasningslån skal refinansieres løbende og ofte på samme tid. Konkret indeholder tilsynsdiamanten et pejlemærke, som begrænser den løbende mængde af rentetilpasningslån, som skal refinansieres. Formålet med pejlemærket er at mindske sandsynligheden for, at en refinansiering mislykkes eller populært sagt at gøre det mindre sandsynligt, at huset bryder i brand. Refinansieringsloven fra i vinter skaber omvendt sikkerhed om, hvad der vil ske, hvis renterne stiger voldsomt, eller obligationerne pludselig ikke kan refinansieres. På den måde har vi fået en brandslukker, hvis huset alligevel bryder i brand. Tilsynsdiamanten og refinansieringsloven supplerer på den måde hinanden på bedste vis. Side 10 af 19

11 Det er også værd at fremhæve, at salget af de første obligationer, der er omfattet af refinansieringsloven, er gået godt. Der har været stor efterspørgsel, og investorerne har blot krævet en beskeden merpris for obligationerne. Det understreger, at der både nationalt og internationalt er forståelse for de tiltag, som er taget for at fremtidssikre dansk realkredit. [EU LCR] En anden succes for dansk realkredit har været det kommende likviditetskrav fra EU LCR som Kommissionen fremlægger meget snart. I denne sag startede vi langt bagud på point med anbefalinger fra Baselkomitéen om, at realkreditobligationer skulle behandles som meget mindre likvide end statsobligationer. Side 11 af 19

12 Det var vi meget uenige i, og vi har derfor investeret meget betydelige ressourcer i at overbevise Kommissionen og de andre EU-lande om, at danske realkreditobligationer skal regnes som ekstremt likvide i EU-reglerne. Det er der også solidt empirisk belæg for. Det lyder sikkert langhåret for mange uden for dette rum, men det har den meget konkrete betydning, at der også i fremtiden vil være stor efterspørgsel efter danske realkreditobligationer til gavn for de danske boligejere. Kommissionen har lyttet til vores gode argumenter, og i de kommende regler forventes der en god løsning for dansk realkredit. Bankerne vil således kunne tælle realkreditobligationer med i deres likviditetsberedskab i stort set samme omfang som i dag. Side 12 af 19

13 Derfor må jeg også sige, at det kom som lidt af en overraskelse for mig, at jeg i forrige uge på forsiden af en avis kunne læse, at landets største realkreditinstitut ikke delte min tilfredshed med udfaldet. Men af og til kan det frarådes at tro på, hvad man læser i avisen. [Krisehåndtering] Som det fremgår, er der taget rigtigt mange initiativer til at forebygge, at danske kreditinstitutter kommer i problemer og til at sikre, at den finansielle sektor i Danmark er robust. Udover de allerede nævnte, skal det også med, at der i oktober sidste år blev indgået en bred politisk aftale om skærpede kapital- og likviditetskrav for SIFIer, samt implementering af EU s kapitalkravsdirektiv. Side 13 af 19

14 Men vi kommer ikke udenom også at forholde os til en situation, hvor et penge- eller realkreditinstitut bliver nødlidende og skal krisehåndteres. I nær fremtid sender vi derfor et lovforslag i høring, som skal implementere de nye fælles EU-regler for afvikling af kreditinstitutter det såkaldte krisehåndteringsdirektiv. Krisehåndteringsdirektivet skal bidrage til at mindske risikoen for, at kreditinstitutter kommer i problemer. Det sker ved at stille krav om, at institutterne skal udarbejde konkrete genopretningsplaner, der kan sættes i værk, hvis der opstår problemer. Herudover giver direktivet Finanstilsynet styrkede beføjelser til at gribe tidligt ind i institutter på vej i uføre. Side 14 af 19

15 Direktivet skal også bidrage til at sikre en ordentlig afvikling af institutter, der alligevel bliver nødlidende, hvor omkostningerne ved afvikling bæres af bankens aktionærer og kreditorer. Det er noget, vi har arbejdet hårdt på at få udbredt til hele EU, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes. Det er endvidere et centralt element i direktivet, at der etableres en sektorfinansieret afviklingsfond, der kan bidrage til at finansiere afviklingen af et kriseramt institut. Fonden skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud i sektoren. Side 15 af 19

16 Også i denne sammenhæng er dansk realkredit udfordret af, at den ikke ligner resten af Europa. Realkreditinstitutterne har derfor fået en særlig undtagelse fra et af de centrale krav i direktivet kravet til såkaldt nedskrivningsegnede passiver, som passer meget dårligt sammen med realkreditinstitutternes forretningsmodel. Det er imidlertid vigtigt at holde fokus på, at et nødlidende realkreditinstitut kan håndteres med mindst mulig forstyrrelse af den finansielle stabilitet. Kernen er, at vi skal beskytte jeres obligationer og sikre, at kritiske funktioner kan videreføres. Det er derfor centralt, at den supplerende sikkerhed, som I efter loven skal stille for obligationerne, kan bidrage til at genoprette solvensen, hvis et institut måtte få en negativ egenkapital. Side 16 af 19

17 Det vil nemlig skabe langt større tryghed om håndteringen af dansk realkredit, hvis der eksempelvis skulle opstå en meget alvorlig krise på boligmarkedet. [Afslutning] Er I ikke snart færdige med al den regulering, vil nogen nok spørge. Det afhænger selvfølgelig af, hvilke ulykker I finder på. Finanskrisen viste, at regulering er nødvendig. Og jeg agter at gøre mit til, at vi ikke igen kommer i en situation, hvor den danske stat og skatteyderne skal stå på mål for hele den finansielle sektor, som tilfældet var i Side 17 af 19

18 I de kommende år vil der sikkert komme en debat om, hvorvidt de nye regler på alle områder er udformet hensigtsmæssigt. Her vil jeg lade mig inspirere af Margaret Thatcher, da hun i 1990 hørte, at Europa-Kommissionens daværende formand Jacques Delors havde foreslået, at det Europæiske-Parlament skulle være fællesskabets demokratiske organ, at Kommissionen skulle have den udøvede magt og at Ministerrådet skulle fungere som senat. Hendes svar lød kort og kontant: Nej, nej, nej. Og på samme vis vil jeg svare nej, nej, nej, hvis I kommer og beder om mindre regulering og løsere bånd på det ene, det andet eller det tredje område. Side 18 af 19

19 Det leder til min konklusion. Nemlig, at det er jeres og mit ansvar at sikre, at vi i Danmark har en sund finansiel sektor og i særdeleshed en sund realkredit til gavn for hele økonomien og den økonomiske vækst. Det har været målet med de seneste års arbejde, og det vil fortsætte med at være mit fokus også i de kommende år. Tak for ordet og fortsat godt årsmøde. Side 19 af 19