SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Transkript

1 2015/ /2017 ØREBROSKOLEN 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Indsatsområder 7 Dansk, læsning...7 Matematik...9 Trivsel...12 Samarbejde med dagtilbudsområdet...15

3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne Side 1

4 dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Ørebroskolen opfylder målsætningen om, at 80 % af alle eleverne skal have gode resultater i de nationale test i dansk, læsning. Dette gælder på alle klassetrinnene, hvor der afholdes nationale test, men det gjorde skolen ikke sidste år og heller ikke for to år siden mht. 4. og 6. klasse. Det bliver så spændende at se, hvordan disse klasser klarer sig ved de nationale test her i foråret Når vi ser isoleret på det statistiske materiale, så er der en god progression i resultaterne, men vi må være opmærksom på, at der er tale om små elevgrupper, der kan give statistisk stor usikkerhed. Ørebroskolen opfylder også målsætningen om at 80 % af alle eleverne har gode resultater i de nationale test i matematik. Der er en lille negativ progression, men skolen placerer sig pænt over landsgennemsnittet. Der gælder det samme for matematik, som dansk nemlig at risikoen for tilfældig variation er større hos os end skoler med mange elever på hver årgang. Gode resultater i de nationale test grafisk illustration God progression 2. kl dansk 4. kl dansk Under 80 % 6. kl dansk 80 % eller over 3. kl mat 6. kl mat Ringe progression Side 3

6 Når det gælder andelen af de allerdygtigste elever i dansk ligger Ørebroskolen generelt under gennemsnittet, når vi ser på resultaterne fra 2014/15. Det gælder dog ikke 4. klasse. Her ligger skolen over. Når det gælder andelen af de allerdygtigste elever i matematik er der en positiv progression i 3. klasse, hvor skolen ligger betydeligt over gennemsnittet, mens der er negativ progression i 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever grafisk illustration Andelen er steget positiv progression 4. kl dansk 3. kl mat 2. kl dansk 6. kl mat 6. kl dansk Andelen er faldet negativ progression Andelen af elever med dårlige resultater i dansk er blevet mindre og ligger for 2. og 4. klasses vedkommende også pænt under landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlig resultater i matematik har de seneste to år for matematik i 6. klasse ligget på nul, så det kan ikke blive bedre, men igen er der stort statistisk usikkerhed pga. den lille elevgruppe. Andelen af elever med dårlige resultater grafisk illustration Andelen er faldet positiv progression 2. kl dansk 4. kl dansk 6. kl dansk 6. kl mat 3. kl mat Andelen er steget negativ progression Side 4

7 Når vi retter fokus på trivselsundersøgelsen skal dette år danne en baseline. Resultaterne skal bruges som grundlag for det videre arbejde. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer og derfor udtrykker resultaterne et øjebliksbillede. Den dimension skal man være opmærksom på, når der drages konklusioner. 4.5 Trivselsmåling Ørebroskolen Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Ørebroskolen Jammerbugt Kommune Generelt viser undersøgelsen at det billede, der tegner sig på Ørebroskolen ligger tæt op af måltallene for Jammerbugt Kommune, som igen ligger tæt op på landsgennemsnittet. Dog ligger Ørebroskolen på alle områder en anelse over gennemsnittet. Det fremgår af figuren at Støtte og inspiration i undervisningen er den dimension af trivsel, hvor eleverne scorer lavest, mens den sociale trivsel scorer højest. Når vi ser lidt nærmere på resultaterne for de enkelte profilområder ser vi at eleverne på Ørebroskolen giver udtryk for at det i høj grad lykkes for dem at lære noget, og de gør gode faglige fremskridt. Generelt oplever eleverne, at der kan skabes ro og de kan koncentrere sig i timerne. Generelt føler de ikke så stor medbestemmelse, men synes til gengæld de får god hjælp. Side 5

8 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten vil give anledning til at skolen reflekterer sin hidtidige opgaveløsning. Giver den nuværende opgaveløsning og resultaterne i form af eks. nationale test, afgangsprøver og elevtrivsel anledning til særlig opmærksomhed oversat betyder dette lever skolen op til de nationale fordringer? se de tre mål. Hvis ikke hvad vil skolens ledelse gøre ved dette? I dette afsnit beskrives skolens fremtidige indsatsområder i forhold til de nationale mål, samt de lokale indsatsområder. HUSK: I må ikke benytte tal ved resultaterne af de nationale test. Indholdet af skolens udviklingsplan: Sidste års udviklingsplan for skolen beskrev nogle tiltag, der er arbejdet med i indeværende år. Disse tiltag bliver løbende justeret, men vi kan ikke forvente, at det ville kunne afspejles i de resultater, der ligger til grund for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, da disse er testresultater fra foråret Vi ønsker, med de tiltag der er sat i værk og sættes i værk fremad, at sikre et godt læringsmiljø for alle. Vores tilgang til et godt læringsmiljø mener vi nås ved at give eleverne succesoplevelser og styrke deres selvværd gennem en anerkendende og udfordrende tilgang til dem. Side 6

9 Indsatsområder DANSK, LÆSNING Mindst 80% af eleverne skal fortsat være gode til dansk, læsning Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Status: Hvor er vi nu? I skoleåret 14/15 opfylder vi målet om de 80%, men året før gjorde vi slet ikke. Vi er nu spændt på at se resultaterne for de nationale test i foråret 16. Da det er disse elevgrupper, der nu igen skal deltage i de nationale test. Har de tiltag vi allerede har arbejdet med og fortsat arbejder med, så haft betydning for disse elevgrupper? I dansk, læsning har vi ingen elever, der i skoleåret 14/15 hører til i gruppen allerdygtigste elever, når det gælder 2. og 6. klasse. Det er nævnt en del gange, men er en meget væsentlig pointe for os som lille skole med et lavt elevtal i klasserne, at der er stor statistisk usikkerhed forbundet med det. Derfor er vi optaget af at se på resultaterne for de enkelte elever og elevgrupper og deres progression hen over tid. Vi er opmærksomme på, at der er sket nogle ændringer i testenes sammensætning mm., hvilket også giver en del usikkerhed, men hen over tid vil datamaterialet få større validitet. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Vi fortsætter den positive udvikling, der betyder at mindst 80 % af eleverne på en årgang er dygtige til dansk, læsning,. Vi ser flere elever, der placerer sig blandt de allerdygtigste. Resultaterne fra de nationale test bruges i arbejdet med målfastsættelse for elevernes læring. Der afholdes faglige klassekonferencer med deltagelse af vejledere, hvor der er fokus på elevernes resultater i de nationale test. Der stilles tydelige forventninger til elever ved målfastsættelse for den enkelte elev. Der stilles tydelige forventninger til forældre. De skal have forståelse for vigtigheden af daglig læsetræning, samt betydningen af at de engagerer sig og stiller krav til deres børn. Side 7

10 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Vi har lige nu to lærere, der deltager i kompetenceløft i faget dansk. Gennem dette forløb ønsker vi at få løftet faget i hele organisationen, hvilket vi forventer også afspejles i de nationale test i dansk læsning. Vi betragter læsning og skrivning som lige værdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden og begge dele skal udvikles løbende gennem hele skoleforløbet. I de kommende år vil vi have fokus på både læse og skriveudviklende undervisning i alle fag. Vi vil udvikle lærerenes kompetencer, så vi får en fælles viden og et fælles sprog om læsning og skrivning. Alle lærere skal have en viden om læsning, læseforståelse og læsestrategier i deres fag. Vi vil i perioder arbejde med holddeling også på tværs af klassetrinnene, så specielt de dygtige elever får flere udfordringer. Vi vil udbygge arbejdet med klassekonferencer, hvor der fokuseres på de enkelte elevers resultater i de frivillige og obligatoriske test. Der arbejdes videre med tiltagene i teamene omkring klasserne, så indsatsen bredes ud til at omfatte læsning i flere fag. Arbejdet i fagteam skal styrkes. Dels ved det der er iværksat på fælles kommunalt plan, men også ved styrkelse af samarbejdet mellem dansklærerne på skolen. Der skal afsættes tid og rammer for dette arbejde. Arbejdet med målstyrret undervisning/ synlig læring skal styrkes, Den enkelte elev skal gøres bevidst om egen læring og kunne sætte ord på den. Vi har gennem det seneste år haft fokus på dette, men det er en proces hen over tid. Der skal uddannes en læsevejleder mere så snart, det er muligt. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Processen er en indsats hen over tid, hvilket vi skal være opmærksom på, ligesom der vil være en del udsving de enkelte elevgruppe imellem, men det skulle gerne afspejle sig i resultaterne af de nationale test og her vil vi have særlig fokus på at følge progressionen for de enkelte elever og elevgrupper. Side 8

11 Målene evalueres vha. de nationale test. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Resultaterne af testene drøftes mellem ledelse og fagteam med henblik på at udvikle fremtidige indsatser. Indsatserne evalueres i de enkelte teams og bliver også gjort til dialog på skoleteammøder, hvor skolens samlede personalegruppe deltager. Der aftales observations- og sparringsforløb med de enkelte lærere omkring deres undervisning. Der følges op på de enkelte teams arbejde gennem ledelsens samtaler med dem. Teamene dokumenterer deres arbejde med indsatserne gennem referater fra teammøderne. MATEMATIK Mindst 80% af eleverne skal fortsat være gode til matematik. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Status: Hvor er vi nu? I skoleåret 14/15 opfylder vi målet om de 80%, hvilket vi også gjorde året før. Der har været en lille negativ progression, men vi ligger pænt over landsgennemsnittet og finder resultatet meget godt og har fokus på at fastholde dette. I matematik har vi ingen elever i 6. klasse der i skoleåret 14/15 hører til i gruppen allerdygtigste elever, hvorimod der er en ret stor gruppe (20%) i 3. klasse. Denne klasse er har et meget lavt elevtal (10). Det er nævnt en del gange, men er en meget væsentlig pointe for os som lille skole, at der er stor statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne fra en klasse med så lavt elevtal. Derfor er vi også optaget af at se på resultaterne for de enkelte elever og elevgrupper og deres progression hen over tid. Vi er opmærksomme på, at der er sket nogle ændringer i testenes sammensætning mm., hvilket også giver en del usikkerhed, men hen Side 9

12 over tid vil datamaterialet få større validitet. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Vi fortsætter den positive udvikling, der betyder at mindst 80 % af eleverne på en årgang er dygtige til matematik. Vi ser flere elever i 6. klasse, der placerer sig blandt de allerdygtigste. Resultaterne fra de nationale test bruges i arbejdet med målfastsættelse for elevernes læring. Der afholdes faglige klassekonferencer, hvor der er fokus på elevernes resultater i de nationale test. Der stilles tydelige forventninger til elever ved målfastsættelse for den enkelte elev. Forældrene inddrages som vigtige medspillere for elevernes læring. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Vi vil i perioder arbejde med holddeling også på tværs af klassetrinnene, så specielt de dygtige elever får flere udfordringer. Vi vil sætte fokus på at forstå og bruge fagsproget, der kendetegner matematikken. Vi vil udbygge arbejdet med klassekonferencer, hvor der fokuseres på de enkelte elevers resultater i de frivillige og obligatoriske test. Arbejdet i fagteam skal styrkes. Hvilket bla. sker på fælles kommunalt plan, hvor der er etableret et fagteam. Her vil skolens matematiklærere for klasse deltage, men vi vil også styrke samarbejdet mellem matematiklærerne på skolen. Der skal afsættes tid og rammer for dette arbejde. Arbejdet med målstyrret undervisning/ synlig læring skal styrkes, Den enkelte elev skal gøres bevidst om egen læring og kunne sætte ord på den. Vi har gennem det seneste år haft fokus på dette, men det er en proces hen over tid. Der skal uddannes en matematikvejleder, så snart det er muligt. Side 10

13 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi ser at elevene fortsat har gode testresultater og der bliver flere elever i 6. klasse, der hører til gruppen af de allerdygtigste. Vi ser en progression, når vi følger den samme elevgruppe. Lærerne arbejder med målfastsættelse for den enkelte elevs læring og har fokus på progression for den enkelte elev. Målene evalueres vha. de nationale test. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Indsatserne evalueres i de enkelte teams og bliver også gjort til dialog på skoleteammøder, hvor skolens samlede personalegruppe deltager. Resultaterne af testene drøftes mellem ledelse og fagteam med henblik på at udvikle fremtidige indsatser. Der aftales observations- og sparringsforløb med de enkelte lærere omkring deres undervisning. Der følges op på de enkelte teams arbejde gennem ledelsens samtaler med dem. Teamene dokumenterer deres arbejde med indsatserne gennem referater fra teammøderne. Side 11

14 TRIVSEL Elevernes trivsel skal øges. Status: Hvor er vi nu? Ørebroskolens trivselsmåling viser,c at vi generelt ligger en lille smule over gennemsnittet i de fire kategorier: - Social trivsel - Faglig trivsel - Støtte og inspiration i undervisningen - Ro og orden De enkelte teams har arbejdet med trivselsmålingen, som udgangspunkt for klassernes sociale årsplaner. Skolebestyrelsen ser også arbejdet med elevernes trivsel, som et vigtigt grundlag for et godt læringsmiljø. De ser også forældresamarbejdet og forældresammenholdet, som en betydningsfuld faktor i forhold til elevenes trivsel især den sociale trivsel. Derfor har arbejdet med dette også høj prioritet i skolebestyrelsen. Den daglige observation af eleverne underbygger, det trivselsmålingen viser. Vi oplever elever, der kommer glade i skole og som regel har lyst til at lære. Vi oplever sjældent mobning blandt eleverne. Elevfraværet er ikke taget med som en del af trivselsundersøgelsen, men vi mener, det også må være en trivselsindikator. Det ligger for Ørebroskolens elever på 3,7% hvilket er betydelig under landsgennemsnittet. Vi kan kun tage dette som et godt tegn for elevernes trivsel. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Vi ønsker at resultaterne af trivselsmålingen inden for de næste to år er forbedrede, specielt på områderne, hvor vi scorer lavest nemlig støtte og inspiration, ro og orden og faglig trivsel. Vi vil tydeliggøre arbejdet med disse områder. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Side 12

15 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne I alle klasser er der valgt et klasseråd, som skolebestyrelsen har valgt at kalde klassetrivselsråd, hvilket understreger at de har en vigtig funktion i at arbejde med på at skabe god trivsel for alle elever i de enkelte klasser. Vi vil involvere disse klassetrivselsråd mere ved at præcisere, hvad vi forventer, give dem konkrete opgaver og bruge dem i dialogen omkring klassernes trivsel. Dette sker i samarbejde med skolebestyrelsen. Resultaterne fra trivselsmålingen vil igen i år danne udgangspunkt for arbejdet med klassernes sociale årsplaner. Vi vil have speciel fokus på elevernes medbestemmelse, da vi ser at de her scorer lavere end på andre områder. Vi vil også periodisk lave holddeling, som er opdelt efter køn. På den måde vil vi lave undervisning, som specielt er rettet med drengene uden det bliver på bekostning af pigerne. Vi ser i trivselsundersøgelsen at drengene oftere giver udtryk for at undervisningen ikke er spændende. Forskningen har overordnet fem bud på, hvilke elementer der indgår i god og motiverende undervisning i skolen (EVA rapport) 1. Læreren skaber et miljø i klassen, der er positivt fokuseret på læring. 2. Læreren sætter mål for eleverne. 3. Læreren arbejder med evaluering og feedback i undervisningen. 4. Læreren inddrager eleverne. 5. Læreren varierer undervisningen. Disse elementer vil løbende blive drøftet på skoleteam og I teamene omkring klasserne med henblik på at skabe god undervisning for alle elever. AKT læreren udgør en ressourceperson i forbindelse med arbejdet med elevenes trivsel. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi ønsker at vores indsats kan ses, ved den trivselsmålingen, der foretages i foråret Side 13

16 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Målene evalueres ved at følge resultaterne af trivselsmålingen gennem de næste to år. Indsatserne evalueres i de enkelte teams og bliver også gjort til dialog på skoleteammøder, hvor skolens samlede personalegruppe deltager. Der evalueres løbende sammen med forældrene ved forældremøder og forældresamtalerne. Når resultatet af trivselsundersøgelsen i foråret 16 foreligger afsættes der tid på et teammøde, hvor ledelsen er med og drøfter resultaterne med henblik på at aftale fremtidige indsatser. Teamene dokumenterer deres arbejde med indsatserne gennem referater fra teammøderne. Side 14

17 SAMARBEJDE MED DAGTILBUDSOMRÅDET Da Ørebroskolen er en samdreven institution, hvor børnehaven Regnbuen er en del af skolen, har vi allerede etableret et tæt samarbejde. Et samarbejde vi løbende udvikler. Vi har gennem de seneste par år haft fokus på overgangen fra børnehave til skole. Dette er blevet styrkes ved implementeringen af rullende skolestart. Fra skoleåret 14/15 indførte vi rullende skolestart. Vi er nu i år to og må konstatere at nogle ting er lykkedes godt, mens andre ting er lykkedes mindre godt. Overgangen mellem børnehave og skole er helt klart blevet styrket, men der er nogle store udfordringer i selv skoledelen, som vi skal finde en løsning på, så vi arbejder lige nu på at finde en ny model, hvor vi opdeler og organiserer indskolingsdelen anderledes. Overgangen fra børnehave til skole og samarbejdet med børnehaven Status: Hvor er vi nu? Dette område har hele organisationen gennem de seneste to år haft meget fokus på. For 1,5 år siden begyndte vi på rullende indskoling. Det første år rullede meget få elever ind. I dette skoleår ruller vi elever ind tre gange. Der er et meget tæt samarbejde mellem børnehaven og indskolingen. Ligesom de voksne (lærere og pædagoger) i indskolingen (0. 2.kl) har et meget tæt samarbejde omkring elevernes læring og sociale trivsel. Vi har valgt at kalde vores indskolingsafdeling for Engen. For at gøre børnene i børnehaven trygge ved skolen kommer børnene i førskolegruppen næsten ugentlig på besøg i Engen. Èn gang om måneden er de på besøg i Engen uden de voksne, de kender fra børnehaven. Dette sker, når pædagogerne i børnehaven holder LP møder. Børnehavebørnene får inden de begynder i skoledelen tilknyttet en skoleven fra skolens 4. eller 5. klasse. Denne skoleven er også med til at give en tryg skolestart. Når der er frikvarter bruger de små elever ofte deres skoleven. Med rullende skolestart har der været meget fokus på det enkelte barns skoleparathed, så børnene har haft mulighed for at begynde i skolen, når de var klar, uden at de dermed skulle have et helt år mere i børnehaven. Side 15

18 Børnene føler sig trygge, når de begynder i skolen. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Børnene er skoleparat, når de begynder. Skolen har en stor viden om den kultur børnene kommer fra i børnehaven. Vigtige informationer om de enkelte børn går ikke tabt i overgangene mellem børnehave og skole. Skolen bygger videre med de indsatser, der er iværksat omkring det enkelte barn. Lærere og pædagoger i skoledelen besøger børnehaven for at få kendskab til de kommende skoleelever i deres vante miljø. Elever fra skoledelen arbejder i små afgrænsede perioder sammen med børn i børnehaven. Det kan være sprogstimulerende aktiviteter. Det igangværende arbejde fortsættes og udbygges. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Pædagogen i førskolegruppen har et tæt samarbejde med de nære professionelle i indskolingen, så der skabes god sammenhæng mellem indsatserne der iværksættes for børnene. Der laves aftaler om mindre forløb, hvor elever fra skolen kommer på besøg i børnehaven for at formidle viden. Det kan være i form af oplæsning, arbejdet med sproget / sprogstimulering. Eleverne i skoledelen planlægger og gennemfører mindre forløb, hvor børnehavebørnene kommer på besøg i skolen. Det kan være idrætslige aktiviteter eller præsentation af projekter fra undervisningen. Side 16

19 Børnene føler sig trygge, når de begynder i skolen. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Børnene er parat til skolen, når de begynder. Børnene i børnehaven får viden og stimulering gennem ældre elevers medvirken. Ældre elever blomstrer ved at skulle planlægge og formidle viden til yngre børn. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? Indsatserne evalueres på teammøder i børnehave og skolen. Dokumentation sker gennem referater. Samarbejdet med dagtilbud evalueres også løbende på fælles pædagogisk råds møder, som afholdes 2 3 gange om året. Evalueringen følges op af aftaler med henblik på fremtidige indsatser. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Side 17