BNBO Udredning. Resumé. Randers Kommune. Beregning af boringsnære beskyttelsesom- Dato råder (BNBO) PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE-

Transkript

1 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) Emne Fyrrebakkens Vandværk PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år MODFLOW MODFLOW 3,89 ha 3,89 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 39 % (131 mm/år) 3 % (10 mm/år) Nettonedbør i BNBO 98 % (326 mm/år) 98 % (329 mm/år) CX CX Beregningsmetode BNBO areal Redox vandtype Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Nej Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0% 0% Middel Ingen Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) 0,21 ha 0,21 ha Ingen pesticider Ingen restriktion kr ,01 kr/m³ Indv./år Omkostning i alt Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Fyrrebakkens Vandværk Side 1 af 8

2 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Nord (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Fyrrebakkens Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne DGU nr , der indvinder fra et sandmagasin, og boring DGU nr , som indvinder fra kalkmagasinet. Der er overlap mellem BNBO erne for de to boringer, men da boringerne indvinder fra forskellige magasiner holdes BNBO erne adskilt. BNBO erne er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Indvindingen på boring DGU nr er lav i forhold til den høje porevandshastighed i sandmagasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen. Afgrænsningen bliver derfor mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel og brugsgrænser og Fyrrebakkens Vandværk Side 2 af 8

3 udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Sandmagasinet er i hht. modellen overlejret af ca. 6 m ler, og kalkmagasinet er overlejret af ca. 15 m ler. Lidt under halvdelen af NN infiltrerer til sandmagasinet, som boring DGU nr indvinder fra, hvortil der er en lille opadrettet gradient fra kalkmagasinet, som boring DGU nr indvinder fra. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGUnr.) Anlæg: Fyrrebakkens Vandværk IndvinAreal Grundvandsdanding (ha) nelse til primært (m³/år) magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO ,89 39 % (131 mm/år) 98 % (326 mm/år) ,89 3 % (10 mm/år) 98 % (329 mm/år) Fyrrebakkens Vandværk Side 3 af 8

4 Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur 3. Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) Landbrug (permanent græs) Landbrug (juletræer/pyntegrønt) Skov 0,21 0,21 Natur 0,77 0,77 Bebyggelse 2,53 2,53 Vej/transport 0,39 0,39 Sø og vandløb Rekreativt område Øvrigt 3 beskyttet natur Industri 3,89 ha 3,89 ha Areal ialt Fyrrebakkens Vandværk Side 4 af 8

5 Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 V2 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Fyrrebakkens Vandværk Side 5 af 8

6 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår Filter (m u.t.) 34,5 39, Vandspejl (m u.t.) 13,48 99,34 Geologi Sand Kalk Samlet lertykkelse over indtag 20,5 23 CX CX <0,50 mg/l <0,50 mg/l Ja Ja Redox vandtype Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Nej Nej Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0% 0% Økonomi I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,01 kr/m³ Indv./år 0,01 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,01 kr/m³ Indv./år 0,01 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,01 kr/m³ Indv./år 0,01 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 39 % (131 mm/år) 3 % (10 mm/år) Nettonedbør i BNBO 98 % (326 mm/år) 98 % (329 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Fyrrebakkens Vandværk Side 6 af 8

7 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, men det har ikke været påvist. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller aromater i boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. I hht. Jupiter ses der lokalt i boring et lerdæklag i mættet zone på 19,5 meter. Oplysningen om at vandspejlet i boring ligger i 99 m.u.t. vurderes at være en fejl og det antages, at vandspejlet ligger i samme niveau som for boring Det vurderes derfor, at der er ca. 19 meter lerdæklag i mættet zone i boring Vandtypen i boringerne er vurderet til svagt reduceret type C. Dæklaget over magasinet for boring yder dermed god beskyttelse overfor nitrat. Sulfat indholdet i boring er dog stigende, hvilket tyder på øget sårbarhed. Grundvandsdannelsen i boring er negativ, hvilket betyder, at der er opadrettet gradient. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog en lokalitet, lokalitet nordøst for vandværk og BNBO, V1, Autoreparationsværksted fra , hvor der muligvis kan være forurening. Arealanvendelsen indenfor det administrative BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med natur, vej og skov. Naturarealerne er dog fællesarealer til bebyggelse, hvorfor de medtages her under økonomien. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet i BNBO. Randers Kommune oplyser, at der er nyere fælleskloak i en lille del af BNBO og 1 nedgravet olietank. Endvidere er der i BNBO 29 private haver/gårdspladser samt grønne fællesarealer ved villabebyggelse. Økonomi Idet boringerne indvinder fra hvert sit magasin er det valgt at lave BNBO for hver boring. Det administrative BNBO er dog sammenfaldende og kun økonomi for det ene BNBO er medtaget. Værdiforringelsen af skovarealerne i det administrative BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne at være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 29 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr Fællesarealerne til bebyggelsen anses for en del af de allerede beregnede matrikler, som fremgår af erstatningsomkostningerne til boligejere. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,23 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper Fyrrebakkens Vandværk Side 7 af 8

8 Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Konklusion Der er ikke påvist pesticider i boringerne. De to boringer indvinder fra hvert sit magasin, men BNBO er delvist sammenfaldende. Lerdæklaget i den mættede zone i BNBO for begge boringer er mere end 15 meter tykt. Der er desuden en gennemsnitlig opadrettede strømningsgradient for boring Vandtypen er i begge boringer reduceret, type C. Sulfatindholdet er dog stigende for boring , hvilket tyder på øget sårbarhed af magasinet. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er middel til ingen sårbarhed (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO kan dog udgøre en potentiel forureningsrisiko bla. pga. sænkningstragten ved indvinding. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Desuden anbefales det, at følge indholdet af sulfat i den almindelige overvågning. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Fyrrebakkens Vandværk Side 8 af 8

9 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) Emne Helsted Vandværk PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO for boring Der bør foretages en boringskontrol for boring med efterfølgende stillingtagen til boringens fremtid. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode Anvendt indvinding (Indv.) til m³/år m³/år MODFLOW MODFLOW 2,29 ha 2,88 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 55 % (517 mm/år) 44 % (325 mm/år) Nettonedbør i BNBO 34 % (316 mm/år) 40 % (295 mm/år) Redox vandtype B CX Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Ja Nej 0% 0% Beregningsmetode BNBO areal Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Høj Middel 0,00 ha 1,83 ha Ingen pesticider Ingen pesticider kr. 0 kr ,00 kr/m³ Indv./år 0,20 kr/m³ Indv./år Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) Omkostning i alt Årlig enhedsomkostning i 25 år* * I vurderingen indgår alene omdrifts og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Helsted Vandværk Side 1 af 9

10 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Nord (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Helsted Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Strømningshastigheden (vp=k*i/neff) er ca. 350 m/år. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. Kalkmagasinet er i hht. modellen overlejret af 1520 m ler. BNBO et til boring DGU nr ligger i en lavning i terrænet, hvorfra der sker en dræning. Men i de øvre sandmagasiner er der en tilstrømning ind til BNBO erne, hvorfor GVD til kalkmagasinet er større end NN. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel og brugsgrænser og Helsted Vandværk Side 2 af 9

11 udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGUnr.) Anlæg: Helsted Vandværk IndvinAreal Grundvandsdanding (ha) nelse til primært (m³/år) magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO ,29 55 % (517 mm/år) 34 % (316 mm/år) ,88 44 % (325 mm/år) 40 % (295 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Helsted Vandværk Side 3 af 9

12 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO Landbrug (omdrift) 1,30 Landbrug (permanent græs) Landbrug (juletræer/pyntegrønt) 0,53 Skov Natur 0,16 0,73 Bebyggelse 1,74 Vej/transport 0,39 0,32 Sø og vandløb Rekreativt område Øvrigt 3 beskyttet natur Industri Areal ialt 2,29 ha 2,88 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse V1 V Helsted Vandværk Side 4 af 9

13 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Helsted Vandværk Side 5 af 9

14 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO Etableringsår Filter (m u.t.) 16,3 35,2; Vandspejl (m u.t.) 3,73 6,22 Geologi Kalk Kalk Samlet lertykkelse over indtag 16 Redox vandtype B CX 43,00 mg/l <0,50 mg/l Ja Ja Nitratkoncentration Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde Ja Nej Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser 0% 0% Økonomi I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,20 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,34 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr. 0 kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,00 kr/m³ Indv./år 0,27 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 55 % (517 mm/år) 44 % (325 mm/år) Nettonedbør i BNBO 34 % (316 mm/år) 40 % (295 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Helsted Vandværk Side 6 af 9

15 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, og i boring har der siden 1996 været påvist BAM på mellem 0,0110,024 μg/l med den højeste værdi i Den seneste prøve er i hht. Jupiter udtaget i 2004 og viste 0,016 μg/l, som er under grænseværdien for drikkevand på 0.1 μg/l. Der er ligeledes analyseret for klorerede opløsningsmidler og aromater i boringerne, men det er ikke påvist. I hht. Jupiter ses der i boring et lerdæklag i mættet zone på 9,2 meter og boringen er filtersat i 42 m.u.t i kalk. Lithologien i boring er ikke beskrevet indenfor de øverste 35 meter, og det vides derfor ikke, om der er et lerdæklag tilstede. Der er oplysning om filtersætning i 22 meter. Desuden er der oplysninger om, at boringen er en åben boring med indtag i kalk. Det vurderes i så fald, at der er et lerdæklag i boring på mindre end 9 meter i mættet zone. Vandtypen i boringerne er vurderet til hhv. B og C, og der er i boring påvist et indhold af nitrat på 43 mg/l. Dæklaget over magasinet for boring yder dermed ikke tilstrækkeligt beskyttelse, og der er stor sårbarhed overfor nitrat. For boring ydes der nogen beskyttelse overfor nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegningr uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Der findes dog tre lokaliteter, lokalitet lige syd for boring , V1, Autoreparationsværksted, trykkeri og maskinindustri fra , hvor der muligvis kan været forurening. Lokalitet øst for boring , V2, Servicestation driftsperiode ikke oplyst, hvor der er konstateret benzin, olie og olieprodukter. Og lokalitet øst for boring , V1, Autolakeri fra , hvor der er konstateret benzen, bly, chloroform og olieprodukter og muligvis kan været forurening. Arealanvendelsen indenfor det vestlige BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med natur, landbrug med juletræer/pyntegrønt og vej. Arealanvendelsen indenfor det østlige BNBO udgøres hovedsageligt af bebyggelse samt mindre arealer med vej og natur. En trussel fra arealanvendelsen i det vestlige BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet i det østlige BNBO udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er nyere fælleskloak i del af det østlige BNBO og 1 nedgravet olietank i BNBO. Endvidere er der i det østlige BNBO 23 private haver/gårdspladser i BNBO. I det vestlige BNBO er der ingen kloak, men motervejen går gennem BNBO. Boringen ligger dog i højere niveau end motorvejen. Den sydlige boringsnære del omfatter fælles grønne arealer ved boligbebyggelse. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i det vestlige BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Da der for det østlige BNBO er tale om et område som stort set udelukkende udgøres af bebyggelse, vurderes omkostningerne til erstatning for ophør af brug af pesticider, samt en begrænsning på brugen af nitrat på skov og landbrugsjord, til at være 0 kr Helsted Vandværk Side 7 af 9

16 Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i det østlige BNBO indgår ikke i tabel 6. Hvis boligejerne skal have forbud mod brug af pesticider, anslås erstatningsomkostningerne være kr pr. matrikel. Det vurderes, at der ligger 23 matrikler indenfor BNBO, hvilket vil svare til i alt kr De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,21 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har høj forsyningssikkerhed med nødforbindelse til Verdos ledningsnet. I tilfælde af at Helsted Vandværk nedlægges overtages forsyningen i hht. Vandforsyningsplan 2013 af Verdo. Konklusion Der er gennem længere tid konstateret BAM i boring Der er ikke fundet chlorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i nogen af boringerne. Lerdæklaget i BNBO for boring yder nogen beskyttelse overfor nitrat. Vandtypen er vurderet til type C og sulfatindholdet er stabilt. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en middel sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet), men at håndtering og brug af pesticider indebærer en risiko. Det vurderes endvidere, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed, jf. kapitel 4 i fællesdokumentet. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO for boring I BNBO for boring yder lerdæklagene ikke tilstrækkelig beskyttelse, og der er stor sårbarhed overfor nitrat. Vandtypen er vurderet til type B med indhold af nitrat på 47 mg/l, hvilket er lige under drikkevandskvalitetskravene på 50 mg/l. Pesticidhåndtering indebærer ligeledes en risiko. Da BNBO hovedsagelig er i bynært område, giver det ikke mening at indføre restriktioner overfor nitrat. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en høj sårbarhed (jf. definition i kapitel 3.1 i fællesdokumentet). Da nitratindholdet er stigende og tæt på grænseværdien, at BAM har været påvist gennem mange år samt at der siden 2004 ikke er foretaget en boringskontrol på denne boring, bør dette gøres. Er nitratindholdet fortsat stigende, bør det overvejes at finde et alternativ til denne boring. Motorvejen der går igennem det vestlige BNBO kan ved uheld udgøre en risiko for grundvandet. Boringen ligger dog højere end vejen. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Helsted Vandværk Side 8 af 9

17 Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Helsted Vandværk Side 9 af 9

18 79356 Helsted Vandværk Side 10 af 9

19 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) Emne Tvede Vandværk PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Yderligere grundvandsbeskyttelse udenfor BNBO kan dog vise sig nødvendig i forbindelse med indsatsplanlægningen. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter / Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode BNBO areal m³/år MODFLOW 7,53 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 9 % (37 mm/år) Nettonedbør i BNBO 82 % (325 mm/år) Redox vandtype B/B Analyseret for pesticider Ja / Ja Fund af pesticider Ja / Ja Andel af BNBO som er indsatsområde Sårbarhed Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) Omkostning i alt Årlig enhedsomkostning i 25 år* 0% Høj 5,66 ha Ingen pesticider kr ,45 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Tvede Vandværk Side 1 af 8

20 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Nord (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Tvede Vandværk, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne, men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. I hht. modellen er kalkmagasinet overlejret af ca. 10 m ler. Terrænet er faldende ned mod vådområdet nordvest for BNBO et og der er opadrettet gradient fra indvindingsmagasinet til terræn. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel og brugsgrænser og Tvede Vandværk Side 2 af 8

21 udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGUnr.) / Anlæg: Tvede IndvinAreal ding (ha) (m³/år) ,53 Vandværk Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO Nettonedbør i BNBO 9 % (37 mm/år) 82 % (325 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Tvede Vandværk Side 3 af 8

22 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 5,66 Landbrug (permanent græs) Landbrug (juletræer/pyntegrønt) Skov Natur 0,12 Bebyggelse 1,35 Vej/transport 0,35 Sø og vandløb Rekreativt område Øvrigt 3 beskyttet natur 0,04 Industri Areal ialt 7,53 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 V Tvede Vandværk Side 4 af 8

23 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Tvede Vandværk Side 5 af 8

24 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1961 / 1939 Filter (m u.t.) 22,5 41 / 32,5 40,75 Vandspejl (m u.t.) 16,2 / 6,28 Geologi Samlet lertykkelse over indtag Kalk 9,5 / 32,5 Redox vandtype Nitratkoncentration B/B 19,00 mg/l / 7,10 mg/l Analyseret for pesticider Ja / Ja Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Ja / Ja Område med drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde 0% Økonomi I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider / kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,45 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,75 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,60 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 9 % (37 mm/år) Nettonedbør i BNBO 82 % (325 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Tvede Vandværk Side 6 af 8

25 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, og der er siden 2004/2005 påvist BAM i begge boringer på mellem 0,0170,028 μg/l med den højeste værdi i 2004/2005. Den seneste prøve er udtaget i 2009/2010 og viste hhv. 0,017 og 0,022 μg/l, som er under grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller aromater i boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. I hht. Jupiter ses der i boring et lerdæklag i mættet zone på 26 meter. I boring er der et lerdæklag i mættet zone på 4,3 meter. Vandtypen i boringerne er begge oxideret type B, med et indhold af nitrat på hhv. 7,1 og 19 mg/l. Grundvandsdannelsen er negativ og dette peger derfor på, at størstedelen af vandet dannes udenfor BNBO. Ved pumpning kan der lokalt være nedadrettet gradient. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift og bebyggelse samt mindre arealer med vej, natur og beskyttet natur. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Pesticidanvendelse på udenomsarealer til bebyggelse i byområdet udgør ligeledes en potentiel forureningsrisiko. Randers Kommune oplyser, at der er separatkloakeret i området, der går gennem BNBO. Der er desuden landvejen og 4 private haver/gårdspladser i BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider vurderes at være kr Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Beregnede omkostninger til erstatning for ophør af pesticider på udenomsarealer til bebyggelse i BNBO indgår ikke i tabel 6. Baseret på erfaringstal kan der indgås sprøjtefri aftaler på gårdspladser og udenomsarealer for kr (grundbeløb) + kr. 3 pr. m². Dette vurderes, at kunne blive aktuelt for 5 ejendomme indenfor BNBO. Ved 5 ejendomme og et totalt bebyggelsesareal på 1,35 ha, vurderes omkostningerne at være kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,12 kr/m³ indvinding/år. De samlede erstatningsomkostninger vurderes dermed til at være i alt ca. kr , med en årlig enhedsomkostning i 25 år på ca. 0,57 kr/m³ indvinding/år. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har dårlig forsyningssikkerhed, da der ikke er nødforbindelse til andre vandværker. Analyser af grundvandet fra vandværkets 2 boringer i 2009 og 2010 har vist et indhold af nitrat på henholdsvis 7,1 og 19 mg/liter, og der er samme år målt spor af BAM på henholdsvis 0,017 og 0,022 μg/l Tvede Vandværk Side 7 af 8

26 Konklusion Der er konstateret BAM i begge boringer. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller aromater. Lerdæklaget i den mættede zone i BNBO for de 2 boringer er hhv. 4,3 og 26 meter tykt, og giver dermed varierende beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin mod nitrat. Der er dog i boringerne opadrettet gradient, hvilket betyder, at størstedelen af grundvandet dannes udenfor BNBO. Vandtypen er vurderet til type B med indhold af nitrat på hhv. 7,1 og 19 mg/l. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er lav sårbarhed overfor nitrat (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet). Håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord og udenomsarealer til bebyggelse i BNBO kan udgøre en potentiel forureningsrisiko bla. pga. sænkningstragt ved indvinding og fordi grundvandet allerede er meget belastet af aktiviteter på jordoverfladen. Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider. Det anbefales, at anvendelsen af nitrat begrænses, så der maksimalt nedsiver 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen, der hvor grundvandet dannes. Da grundvandet dannes udenfor BNBO, skal dette være i forbindelse med indsatsplanen, hvor det bør vurderes, hvor det i forhold til grundvandsdannelsen, samlet set vil have den største effekt at beskytte mod nitrat. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Tvede Vandværk Side 8 af 8

27 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) Emne Tørring Vandværk I/S PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maksimalt 25 mg nitrat pr. liter ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi nitratindholdet i den ene boring er over grænseværdien og i den anden er det højt. Det anbefales, at det overvejes om pengene til grundvandsbeskyttelse ikke er bedre anvendt til flytning af kildepladsen. Hvis kildepladsen opretholdes kan yderligere omkostninger til grundvandsbeskyttelse komme i forlængelse af indsatsplanlægningen. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO / Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) m³/år Beregningsmetode MODFLOW BNBO areal 6,81 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 72 % (317 mm/år) Nettonedbør i BNBO 72 % (317 mm/år) Redox vandtype A/B Analyseret for pesticider Ja / Ja Fund af pesticider Nej / Ja Andel af BNBO som er indsatsområde 0% Sårbarhed Høj Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) 6,68 ha Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l Omkostning i alt Årlig enhedsomkostning i 25 år* kr ,88 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Tørring Vandværk I/S Side 1 af 8

28 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Nord (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Tørring Vandværk I/S, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er fordelt med m³/år til boring DGU nr og m³/år til boring DGU nr , men boringerne ligger så tæt, at der beregnes et BNBO. BNBO et er afgrænset af 2 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket < m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringerne er lav i forhold til den meget høje porevandshastighed i kalkmagasinet, hvilket resulterer i et smalt og langstrakt BNBO. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen. Afgrænsningen bliver derfor mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressour78886 Tørring Vandværk I/S Side 2 af 8

29 cen inden for BNBO et. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO et, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er angivet som en procentdel af indvindingsmængden. GVD er det samme som NN, idet kalkmagasinet i hht. modellen er ubeskyttet. Tabel 2. Oversigt over indvinding, areal, grundvandsdannelse og nettonedbør for BNBO(er). BNBO (DGUnr.) / Anlæg: Tørring Vandværk I/S IndvinAreal Grundvandsdanding (ha) nelse til primært (m³/år) magasin i BNBO ,81 72 % (317 mm/år) Nettonedbør i BNBO 72 % (317 mm/år) Figur 2. Anlæggets boringer og BNBOer. Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Arealanvendelsen ses i Tabel 3 og på Figur 3. Grunde som Regionen har kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2) fremgår af tabel 4 og figur Tørring Vandværk I/S Side 3 af 8

30 Tabel 3. Arealanvendelse indenfor BNBO. Arealfordeling (ha) \ BNBO / Landbrug (omdrift) 6,62 Landbrug (permanent græs) 0,06 Landbrug (juletræer/pyntegrønt) Skov Natur 0,09 Bebyggelse Vej/transport 0,04 Sø og vandløb Rekreativt område Øvrigt 3 beskyttet natur Industri Areal ialt 6,81 ha Tabel 4. Potentielle forureningskilder indenfor BNBO. Betegnelse / V1 V Tørring Vandværk I/S Side 4 af 8

31 Figur 3. Arealanvendelse og potentielle kilder til punktforurening i BNBO. Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Parametre, der indgår i vurderingen af indvindingsmagasinets naturlige beskyttelse og grundvandskvalitet, fremgår af Tabel Tørring Vandværk I/S Side 5 af 8

32 Tabel 5. Nøgleoplysninger for boringer og grundvandsforhold. Oplysning \ BNBO / Etableringsår 1973 / 2005 Filter (m u.t.) / 73,3 79,3 Vandspejl (m u.t.) 21,62 / 25,36 Geologi Samlet lertykkelse over indtag Kalk 0 / 0,5 Redox vandtype Nitratkoncentration A/B 62,00 mg/l / 24,00 mg/l Analyseret for pesticider Fund af pesticider Drikkevandsinteresser Ja / Ja Nej / Ja Område med drikkevandsinteresser Andel af BNBO som er indsatsområde 0% Økonomi I Tabel 6 ses de anslåede værdiforringelser og årlige enhedsomkostninger ved forskellige niveauer af restriktioner, samt den valgte afskrivningsperiode og relevante vandmængde. Tabel 6. Anslået samlet værdiforringelse ved pålæg af restriktioner på arealer med landbrug og skov. Værdiforringelsen er angivet for forskellige niveauer af restriktioner. Restriktion \ BNBO Ingen pesticider / kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,53 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,88 kr/m³ Indv./år Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l kr Årlig enhedsomkostning i 25 år 0,71 kr/m³ Indv./år Anvendt indvinding (Indv.) m³/år Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 72 % (317 mm/år) Nettonedbør i BNBO 72 % (317 mm/år) Risikovurdering og konklusion på udredning På baggrund af ovenstående udarbejdes en risikovurdering, som tager højde for lokale punkt og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, for at belyse om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlæg. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer derfor i øget grad føres ned til indvindingsfilteret Tørring Vandværk I/S Side 6 af 8

33 Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet Der er analyseret for pesticider i begge boringer indenfor BNBO, og der er i 2010 påvist BAM i boring på 0,032 μg/l, som er under grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l. Der er ikke undersøgt for pesticider siden. Der er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler eller aromater i boringerne. Rentvandsanalyser viser dog intet indhold. Lithologien i boring er i hht. Jupiter ikke beskrevet indenfor de øverste 27 meter, og det vides derfor ikke, om der er et lerdæklag tilstede, men pga. oplysninger om filtersætning og vandspejl kan der højst være 4 meter lerdæklag i mættet zone. I boring ses intet lerdæklag i mættet zone. Vandtypen i boringerne er oxideret type A og B, med et indhold af nitrat på hhv. 62 og 24 mg/l. Grænseværdien for drikkevand er på 50 mg/l og er dermed overskredet for boring Dæklaget over magasinet yder dermed ikke tilstrækkelig beskyttelse, og der er stor sårbarhed over for nitrat. BNBO ligger jf. gældende udpegning uden for IO (indsatsområde). Arealanvendelse og potentielle forureningskilder Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte lokaliteter i BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres hovedsageligt af landbrug med omdrift samt mindre arealer med natur, landbrug med permanent græs og vej. En trussel fra arealanvendelsen i BNBO udgøres af håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord. Randers Kommune oplyser, at der er ingen kloak er i BNBO. Økonomi Værdiforringelsen af landbrugsarealerne i BNBO ved pålæg af en dyrkningsdeklaration omhandlende ingen brug af pesticider og maks 25 mg nitrat/l vurderes at være kr Den årlige enhedsomkostning i 25 år er på ca. 0,88 kr/m³ indvinding/år. Derudover kan der blive tale om eventuelle aftaler på øvrige arealtyper. Indvindingens rolle og alternativer Vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år, og der er i hht. vurderingsskema i forbindelse med Vandforsyningsplanen i perioden gennemsnitligt indvundet m³/år. Vandværket har nogenlunde forsyningssikkerhed, men har ingen nødforbindelse til andre vandværker. Analyser af grundvandet fra vandværkets 2 boringer i 2010 og 2011 har vist et indhold af nitrat på henholdsvis 62 og 24 mg/liter, og der er i 2010 i den ene boring målt spor af BAM på 0,032 μg/l. Konklusion Der er konstateret indhold af både BAM og nitrat. Lerdæklaget over magasinet yder dermed ikke tilstrækkeligt beskyttelse, og der er stor sårbarhed overfor nitrat. Det vurderes på den baggrund, at der indenfor BNBO er en stor forureningsrisiko (jf. definition i afsnit 3.1 i fællesdokumentet), og at håndtering og brug af pesticider på landbrugsjord indebærer en risiko. Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider og maksimalt 25 mg nitrat pr. liter ikke står mål med den opnåede sikkerhed, fordi nitratindholdet i den ene boring er over grænseværdien og i den anden er det højt. Det anbefales, at det overvejes om pengene til grundvandsbeskyttelse ikke er Tørring Vandværk I/S Side 7 af 8

34 bedre anvendt til flytning af kildepladsen. Hvis kildepladsen opretholdes kan yderligere omkostninger til grundvandsbeskyttelse komme i forlængelse af indsatsplanlægningen. Indholdet af nitrat bør følges nøje i begge boringer, specielt om der fortsat sker en stigning. Datagrundlag Notatet er bl.a. baseret på data fra Jupiter Danmarks geologiske og hydrologiske database Miljøportalen (arealinformation.miljoeportal.dk) Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, december 2012 Geodatastyrelsen, DTK/2cm, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, orto_forår, WMS tjeneste Geodatastyrelsen, FOT industri, marts 2013 Aarhus Universitet (DMU), AIS NaturErhvervstyrelsen, Markkortdatabasen, Tørring Vandværk I/S Side 8 af 8

35 BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) Emne Øster Tørslev Vandværk A.M.B.A PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer MO/KIJE Resumé Det vurderes, at omkostningerne til stop for brug af pesticider står mål med den opnåede sikkerhed. Det anbefales på den baggrund, at ophøre med brug og håndtering af pesticider i BNBO. Endvidere anbefales det, at følge nitratindholdet nøje i begge boringer. Inden der foretages restriktioner, anbefales det, at undersøge for både klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Tabel 1. Sammenfatning af udredningens resultater og væsentligste datagrundlag. Oplysning \ BNBO Dato for udtræk fra Jupiter Anlæggets ID i Jupiter Anlæggets indvindingstilladelse m³/år Tilladelsens gyldighedsperiode til Anvendt indvinding (Indv.) Beregningsmetode m³/år m³/år MODFLOW MODFLOW BNBO areal 9,65 ha 9,61 ha Grundvandsdannelse til primært magasin i BNBO 59 % (288 mm/år) 61 % (302 mm/år) Nettonedbør i BNBO 59 % (288 mm/år) 61 % (302 mm/år) Redox vandtype CX CX Analyseret for pesticider Ja Ja Fund af pesticider Ja Nej Andel af BNBO som er indsatsområde 0% 0% Sårbarhed Høj Høj Areal der skal beskyttes Restriktion (indsats) Omkostning i alt Årlig enhedsomkostning i 25 år* 1,69 ha 6,48 ha Ingen pesticider Ingen pesticider kr kr ,09 kr/m³ Indv./år 0,33 kr/m³ Indv./år * I vurderingen indgår alene omdrifts og skovarealer. ALECTIA A/S Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr Øster Tørslev Vandværk A.M.B.A Side 1 af 8

36 Figur 1. Oversigtskort med zoner og udpegninger ved anlægget. BNBO beregning Grundvandsmodellen for Randers Nord (MODFLOW) er benyttet til beregning af BNBO for boringerne til Øster Tørslev Vandværk A.M.B.A, Tabel 1. Indvindingstilladelsen på m³/år er ligeligt fordelt mellem boringerne. BNBO erne er afgrænset af 1 års transporttid til boringerne, idet indvindingen på vandværket > m³/år. Boringerne indvinder fra kalkmagasinet. Indvindingen på boringerne er lav i forhold til den meget høje porevandshastighed i kalkmagasinet, hvilket resulterer i smalle og langstrakte BNBO er. Strømningsretningen har derfor stor betydning for placeringen af BNBO afgrænsningen, som derfor bliver mere usikker jo længere væk fra boringen man er. Med henblik på at få mest mulig grundvandsbeskyttelse for de penge, der investeres i udlægning af BNBO, har Randers Kommune valgt som udgangspunkt kun at pålægge restriktioner på ejendomme indenfor det såkaldte administrative BNBO. Ved afgrænsningen af dette område bestræber man sig på at følge skel og brugsgrænser og udelader arealer langt fra boringen, hvis der vurderes at være stor usikkerhed ved afgrænsning af denne del af BNBO. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (GVD) og nettonedbøren (NN) er parametre, der anvendes til at vurdere den naturlige sårbarhed af grundvandsressourcen inden for BNBO erne. I Tabel 2 er den modelberegnede GVD angivet, som den gennemsnitlige nedadrettede flux til det magasin boringerne indvinder fra. NN inden for BNBO erne, der er input til modellen, fremgår ligeledes af Tabel 2. Begge parametre er Øster Tørslev Vandværk A.M.B.A Side 2 af 8