Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Transkript

1 Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

2 Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring, ledelsesinformation og effektstyring Vores næste skridt

3 Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling: Borgeren i centrum Resultater og effekter af indsatser Det vigtigste for Horsens Kommune er, at indsatserne virker og gør en reel forskel for borgerne. Derfor er der sat fokus på at sikre, at indsatserne og de ressourcer, der bruges har den ønskede effekt og at effekten kan dokumenteres.

4 Vores motivation for resultat- og effektmåling Vi gør det, der virker! Synliggøre effekten af vores mange tilbud Gøre det i et fælles sprog på tværs, så siloerne nedbrydes Gøre mere af det, der virker og mindre af det, der ikke virker Skabe gennemsigtighed, så alle niveauer kan reflektere, udvikle og prioritere på et oplyst og fælles grundlag Christine Gyldenhof

5 Projektstart og forløb Inspiration og model fra ISU+ og CARF v. Chris MacDonell Pilotprojekt i botilbud i 2011 erfaring opsamles og projektet skaleres til hele Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte(hps) 2012: Opstartet som projekt i maj i HPS drift og myndighed : Projekt tilpasses Sundhed og Omsorg 2014: I drift i HPS og Sundhed og Omsorg : Fokus på læring, ledelsesinformation og effektstyring

6 Modellen i praksis Udredningen Funktion og mestring (effekten) Målhierarkiet Retningsgivende mål Fokusområdemål Resultatmål (GAS-scoren resultatmåling) Kvalitetsudvikling og effektstyring Målgruppebeskrivelse Effektmålsætninger Metodebeskrivelser Omkostning i forhold til effekt Tilfredshed og tilgængelighed Christine Gyldenhof

7 Sundhed og Omsorg CHGY august 2014 HPS Myndighed Drift Fælles Sprog II Funktionsvurdering Scoringer 0-4 Udvidet udredning Finscoringer på funktion og mestring Ass. områdeleder Fælles Sprog II Retningsgivende mål Visitationsmål Borger Tværfagligt samarbejdsark F+M - kompas Resultatmål Visitator (Ved behov deltager Visitator) FSII+evt. VUM +øvrig dokumentation Tilbud Deling af oplysninger Formular med VUM-udredning (Myndighedsudredning) Finscoringer Formular med VUM-udredning (Driftsudredning) Finscoringer VUM-bestilling Retningsgivende mål Fokusområdemål 1 Formular med VUM-bestilling Retningsgivende mål Fokusområdemål 2 4 Myndighed Drift Kontaktperso n Døgnrytmeark ADL/mål Sygeplejerske Helhedsbeskr. Fokusområder Terapeut Terapeutark Formular med VUM-opfølgning Retningsgivende mål Fokusområdemål Resultatmål Tekst 3 4 EFFEKTPLUS Finscoringer Resultatmål GAS-score

8 Lokale tilpasninger Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte versus Sundhed og Omsorg Myndigheds rolle Myndighedsudredni ng HPS Deltager i effektmålingen. Udreder og finscorer. ISU+ s VUM med finscoringer Sundhed og Omsorg Inviteres med som deltager i driftens effektmåling Ren Fælles Sprog II Driftsudredning ISU+ s VUM med finscoringer ISU+ s VUM med FSII med finscoringer i tværfaglige teams It CSC og Effektplus CSC og CSC s forandringskompas Resultatmåling Ja GAS-scoren Nej, ikke endnu Målhierarki Retningsgivende mål Fokusområdemål Resultatmål Retningsgivende mål (FSII) Fokusområdemål Tværfaglige resultatmål Daglige monofaglige mål Christine Gyldenhof

9 Medarbejderperspektiv 2013: uddannelse af 200 medarbejdere 8 dages kursus, heri uddannelse af superbrugere : sidemandsoplæring af 500 medarbejdere 2014: organisering af egne kurser til nye medarbejdere og vedligehold af kompetencerne Tillid til medarbejdernes kompetencer og derfor forventning om resultater. Resultater giver arbejdsglæde: Synlighed giver læring og anerkendelse og tilfredse borgere Understøtter tværfagligt arbejde og at borgerens ønsker og drømme sættes i centrum. Organisatoriske siloer skal være vores problem, ikke borgerens! 9

10 Hvad siger medarbejderne? Godt redskab til dialogen mellem kollegaer Ingen fagligheder er finere end andre i resultat- og effektmålingen Resultatmålene er gode til at sikre, at det er borgernes mål og ikke medarbejdernes mål Målhierarkiet er godt til at forventningsafstemme mellem tilbud, myndighed og borger Lettere at samarbejde på tværs Nogle medarbejdere synes, at det er svært at finscore Nogle medarbejdergrupper er glade for beskrivelser og faglige diskussioner og finder derfor udredningen tidskrævende men også udviklende! Det stiller skarpt på ressourcer Det gør det mere legitimt at udfordre hinandens opfattelser og tilgange

11 Læring, ledelsesinformation og effektstyring Arbejde med den firebenede kvalitetsmodel som fælles ramme: 1. Effekt 2. Omkostning I forhold til effekt 3. Tilgængelighed 4. Tilfredshed Gennemsigtighed i kvalitet og pris Til bestiller Til ledere à ledelsesinformation til styring og læring Rammer for refleksion og læring i mødet med borgeren i en travl hverdag At skabe et koncept, som lever videre, fordi det skaber værdi. Christine Gyldenhof

12 1. Effekt Budget Medarbejdertimer Kompetencer Lokaler og teknolog It-system Faglige metoder Programmer Proceskrav Standarder Tilbud Antal ydelser Antal besøg Antal forløb Effekten af indsatsen, fx: Erna kan gå 500 meter. Erna kan færdes selv i nærområdet (mobilitet uden for egen bolig) Erna har større egenmestring og livskvalitet. Lokalsamfundet har gavn af, at Erna er frivillig i forsamlingshuset. Horsens Kommune har lavere udgifter til hjemmepleje. Kan kobles til andre indikatorer, fx i databaser. Rammestyring Processtyring Aktivitets styring Resultat- og effektstyring Christine Gyldenhof chgy@horsens.dk

13 Målgruppebeskrivelse ressourcer og problemer Forsorgshjemmet Sølyst SEL 110 Målgruppe hjemløse voksne Udredningsområde Kortfattet opsummering af målgruppens karakteristika indenfor udredningsområdet Parameter Score (VUM) Psykiske forhold Borgerne har ofte svært ved at strukturere egen hverdag og processer. Det vil være vanskelig at huske aftaler og komme af sted til dem. Ydermere kan borgerne typisk ikke navigere i delprocesser. Strukturerings -evne 2-3 Borgerne er ofte orienteret i tid og sted. Orienteringsevne 1-2

14 Metodebeskrivelse Hvilke metoder anvendes hvordan og til hvem Vigtig del af tilbuddets forandringsteori forståelsen for hvorfor tilbuddet forventes at skabe effekt ved borgeren.

15 Hvordan ser vi udviklingen i effekten på et STU-hold start i 2013 og status i 2014 Ultimo 2013 Nov Forskel Personlige kompetencer: 48 %* 53 % + 5%-point Sociale kompetencer: 60 % 50 % - 10 %-point Der måles ikke blindt på vurderingsområderne, der skal opstilles effektmål! * 100% = mestringsevnen for en normalt fungerende voksen

16 Hvordan ser vi udviklingen på et STU-hold * 100% = mestringsevnen for en normalt fungerende voksen

17 Punkterne 2, 3 og 4 2. Omkostning i forhold til effekt Hvad er indeholdt i taksterne à sammenlignelighed (første skridt) Kobling mellem produceret effekt og udgifter (andet skridt) 3. Tilfredshed I udgangspunktet tilpassede undersøgelser som laves i forvejen til tilfredshedsportalen.dk. 4. Tilgængelighed Endnu ikke afklaret

18 Ledelsesinformation på de fire parametre Få, meningsfulde indikatorer, som bruges til styring. Leder for lederne Leder for enhed 1-4 Leder for enhed 5-7 Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 Enhed 4 Enhed 5 Enhed 6 Enhed 7 Refleksion og læring i enheder og på tværs Christine Gyldenhof chgy@horsens.dk

19 Fordelene ved vores effektmålingsmodel Gevinster på alle niveauer, bl.a.: Brugernes ønsker og drømme sættes helt bogstaveligt I centrum sundhedsfremme tryghed ved tilbuddet Medarbejderne arbejder og udvikler tværfagligt og synliggør successer Politikerne får synliggjort den forskel, som indsatserne gør for borgerne. Har mulighed for opstilling af politiske effektmål. Ledelsen kan lade effekt målt på borgeren være styringsparameter fokus på effektivitet og kvalitet i tilbud. Bruge ressourcer der, hvor de gør den største forskel. Borgerne kan agere I lokaldemokratiet og som pårørende på et mere gennemsigtigt grundlag. Christine Gyldenhof chgy@horsens.dk

20 CARF-hjulet

21 Kontakt Christine Gyldenhof, udviklingskonsulent, Velfærds- og Sundhedsstaben i Horsens Kommune. chgy@horsens.dk /