DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

Transkript

1 e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012

2 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske støtteramme er 37 mio. Det forventes at projekter modtager støtte TIDSPLAN 8. oktober 2012 kl : Indlevering af gennemarbejdede projektbeskrivelser Primo december 2012: Offentliggørelse af udvalgte projekter REALISERING: Fra 2013 til

3 Disposition af projekt 1. Projektet 2. Gennemførelsesfasen 3. Økonomi og tidsplan 3

4 3 inspirerende projekter Læsø Kur Broughton Hall Øhavets Restaureringscenter 4

5 Projektet 1. Ansøger og kontaktperson 2. Projektets formål 3. Projektresumé 4. Beskrivelse af projektets idé, koncept og aktiviteter 5. Projektets succeskriterier 6. Det udvalgte område, bygninger mm 7. Nye fysiske rammer for projektet 8. Projektets brugere og målgruppe 9. Projektets driftsorganisation 5

6 1. Ansøger og kontaktperson Angivelse af projektets juridiske ansøger og kontaktperson med titel, organisatoriske forankring, adresse, direkte telefonnummer og adresse. 6

7 2. Projektets formål Projektets formål beskrives helt kort (3-5 linjer). Projektets formål skal grundlæggende svare på spørgsmålet om, hvorfor projektet gennemføres og er en god idé. 7

8 3. Projektresumé Det samlede projekt resumeres på ½ side, der sammenfatter projektets idé, koncept, fysiske rammer, aktiviteter, målgrupper mm. 8

9 4. Beskrivelse af projektet idé, koncept og aktiviteter Hvad er den gode idé i projektet? Hvilke behov forsøger projektet at tilfredsstille? Hvilken værdi tilfører projektet lokalområdet? Hvilket stedbundet potentiale i lokalområdet bygger projektet på? Og hvilke konkrete forbedringer af det fysiske miljø bidrager projektet og den gode idé til? Hvilke aktiviteter rummer projektet? Og hvordan skiller de sig ud fra andre tilbud i området? Hvordan hænger aktiviteterne sammen med det fysiske miljø? 9

10 Læsø Salt den gode idé med udgangspunkt i stedet Tager udgangspunkt i en naturlig ressource på Læsø saltet. Bygger på traditionen for saltproduktion på Læsø og saltets tidligere rolle som fundament for økonomien på Læsø. Men i en ny rolle både som produkt, oplevelse og behandling 10

11 Læsø Salt den gode idé med udgangspunkt i stedet Startede med én sydehytte i 1990 erne - interesse for at købe salt og opleve saltsydning. Også psoriasispatienter har gavn af saltet. Grundlag for at tænke kreativt om saltets muligheder - endnu en sydehytte og et kurbad i den nedlagte kirke! I dag er saltet igen en del af økonomien på Læsø og en del af øens identitet. 11

12 5. Projektets succeskriterier Hvad er projektets succeskriterier og målbare resultater? Hvordan bidrager projektet til en forbedring af det fysiske miljø? Hvordan skaber projektet en positiv værdi og effekt for lokalområdets borgere og besøgende? 12

13 6. Det udvalgte område, bygninger mm. Hvilke bygninger, byrum eller naturlandskaber udgør det centrale fysiske miljø i projektet? Hvilken karakter har de fysiske rammer, hvad er bevaringsværdierne, hvad er genanvendelsesværdierne, og hvad er grundlaget for at udvikle rammerne? På hvilken måde indgår det fysiske miljø i projektet, og hvordan bidrager de stedbundne potentialer og den gode ide til en udvikling af det fysiske miljø? 13

14 Øhavets Restaureringscenter havn og skibsværft som ramme om projektet Historisk havneområde som grundlag For udvikling af ideen om et arbejdende uddannelses-, bevarings- og formidlingscenter. Grundig analyse af de fysiske rammer bevaringsværdier, rammebetingelser og genanvendelsesmuligheder. Vurdering af hvilke rammer projektets forskellige aktiviteter kræver og hvordan de kan rummes i de eksisterende bygninger og hvad det vil koste. 14

15 7. Nye fysiske rammer for projektet Hvilke nye faciliteter er nødvendige for projektets realisering? Hvilken omdannelse eller forbedring af det fysiske miljø er nødvendig? Er plangrundlaget i orden for gennemførelse af projektet? Er der de nødvendige tilladelser og betingelser for realisering af projektet? 15

16 Broughton Hall fortætning understøtter den gode idé Bygninger, landskab og den landlige beliggenhed er med til at skabe et helt særligt, attraktivt miljø for virksomheder og private lejere. Renovering og nyindretning af eksisterende bygninger og opførelse af nye bygninger! Netop de nye bygninger er med til at skabe den tæthed, som gør at herregården opleves som en lille by og som gør det attraktivt at leje sig ind som virksomhed eller privatperson. 16

17 Broughton Hall fortætning understøtter den gode idé Tilføjelse af nye elementer, som passer ind i miljøet og landskabet, er med til at understrege stedets kvaliteter. Giver nye muligheder rum for konferencer, møder mm. og fælles mødested for de 51 virksomheder i herregårdsbyen. Udvidelse af de eksisterende fysiske rammer var grundlag for at tænke projektet i stor skala, for at imødegå kundernes behov og for at skabe en fornuftig økonomi i driften. 17

18 8. Projektets brugere og målgruppe Hvem får gavn eller glæde af projektet og på hvilken måde? Hvem er de vigtigste brugere/ kunder for projektet? Kan projektets brugere/ kunder opdeles i en eller flere forskellige målgrupper og i så fald hvilke? (målgrupper kan fx defineres i forhold til alder, særlige behov, betalingsvillighed, familiesituation etc.) 18

19 Læsø Salt kurbad til flere målgrupper Et projekt til gavn for både turister og lokalbefolkning. Flere målgrupper psoriasis patienter, wellness turister, øvrige turister og lokalbefolkningen. Grundig analyse af de forskellige målgruppers behov og deres betalingsvilje som grundlag for konceptudvikling og salgsstrategi for kurbadet. 19

20 Driftsorganisation Hvad er strukturen for projektets organisation (organisationsform: forening, selskab etc.) Hvem udgør projektets centrale samarbejdspartnere? Hvilken rolle har de enkelte samarbejdspartnere, og på hvilken måde bidrager de til projektets drift og udvikling? 20

21 Disposition af projekt 1. Projektet 2. Gennemførelsesfasen 3. Økonomi og tidsplan 21

22 Gennemførelsesfasen 10. Gennemførelsesfasens proces og aktiviteter 11. Interessenter 12. Projektorganisation 13. Formidling og kommunikation 22

23 10. Gennemførelsesfasens proces og aktiviteter Skal der gennemføres særlige analyser (marked, bygninger mm.)? Er der behov for ekstern bistand (arkitekt, konsulent, bygherrerådgiver mm.)? Og hvordan udbydes rådgivningsopgaven? Skal der gennemføres særlige tiltag overfor projektets interessenter? 23

24 10. Gennemførelsesfasens proces og aktiviteter Hvad er de konkrete projektaktiviteter? Og er der behov for at faseopdele gennemførelsen af projektet? Er der særlige myndigheds- og godkendelsesprocedurer, der skal gennemføres? Hvordan skal fonde og andre finansieringskilder håndteres ifht. støtte til projektets gennemførelse? 24

25 11. Interessenter Hvilken betydning har interessenter for projektet? På hvilken måde skal projektet holde (interne og eksterne) interessenter informerede om projektet? Hvilke interessenter skal forstås som negative og hvilke som positive overfor projektets realisering? Og hvilken eventuelle indvirkning har dette på projektets interessenthåndtering? 25

26 Broughton Hall Mange forskellige interessenter lejere, lokalbefolkning, godsejeren og hans familie, myndigheder m.fl. De har hver deres interesse i og betydning for projektets realisering - det kræver forskellig håndtering, information og involvering. F.eks. var myndighedernes godkendelse af den ændrede anvendelse af bygninger og nye bygninger afgørende for projektet. God dialog og tillidsopbygning var derfor vigtig. 26

27 Broughton Hall Lokalsamfundets opbakning er også afgørende og det er vigtigt at give noget tilbage til lokalsamfundet. Derfor laver man årligt to store events for lokale borgere fra området en bålfest og et kvindeløb. Disse tiltag og involvering er med til at sikre herregården en license to operate og gør det lettere for ejerne fortsat at udvikle stedet. 27

28 12. Projektorganisation Hvem er projektejer? Hvordan styres projektet? Hvem er projektledelsen? Er der særlige arbejdsgrupper eller lignende? Hvem er projektets rådgivere? Hvordan drives projektet i gennemførelsesfasen? 28

29 Øhavets Restaureringscenter drevet af ihærdige ildsjæle Udviklingen af idéen om Øhavets restaureringscenter er drevet af ihærdige ildsjæle. I løbet af projektets udvikling er den erhvervsdrivende almennyttige fond, Udviklingsfonden Værftet etableret. Udviklingsfonden har stået for projektledelsen i udviklingen af projektet. 29

30 Øhavets restaureringscenter drevet af ihærdige ildsjæle Projektet har et tæt samarbejde med kommunen. Har brugt forskellige rådgivere i de forskellige faser i udviklingsprocessen forretningsudvikling, bæredygtighedsvurdering og udvikling af det arkitektoniske koncept. Ildsjæle, tæt samarbejde med kommunen og inddragelse af de rigtige kompetencer på de rette tidspunkter har været med til at hjælpe projektet godt på vej. 30

31 13. Formidling og kommunikation Hvad er kernehistorien i projektet, der skal kommunikeres? Hvilke elementer i projektet skal formidles og synliggøres for dets interessenter? I hvilke dele af projektet skal projektets interessenter involveres? På hvilke tidspunkter i løbet af projektets gennemførelsesfase er der behov for, at projektet formidles og synliggøres? Igennem hvilke typer af kommunikationskanaler nås projektets (forskellige) interessenter bedst? 31

32 Disposition af projekt 1. Projektet 2. Gennemførelsesfasen 3. Økonomi og tidsplan 32

33 Økonomi og tidsplan 14. Etableringsomkostninger 15. Driftsøkonomi 16. Tids- og handlingsplan 33

34 14. Etableringsomkostninger Hvilke omkostninger er forbundet med at udvikle det planlægningsmæssige og arkitektoniske koncept for de fysiske rammer? Hvilke omkostninger er forbundet med etablering af de fysiske rammer for projektet? Hvilke omkostninger er forbundet med etablering af de enkelte aktiviteter i projektet? Hvilke uforudsete omkostninger kan opstå i løbet af projektets realisering? Kan der sikres finansiering til etableringen? Er projektets realisering økonomisk bæredygtigt? 34

35 15. Driftsøkonomi Hvilke omkostninger er forbundet med driften af de enkelte aktiviteter i projektet? Hvilke omkostninger er forbundet med drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg? Kan vedligeholdelse af evt. bygninger og anlæg finansieres i fremtiden? Er der budget til at videreudvikle projektet i fremtiden? Hvilke uforudsete omkostninger kan opstå? Hvilke indtægter kan projektet regne med? Hvordan finansieres den samlede drift? Er projektets drift økonomisk bæredygtigt? 35

36 16. Tidsplan Hvilke faser består projektets gennemførelsesproces af, og hvilke centrale milepæle (fx aktiviteter, tilladelser, deadlines etc.) er vigtige for de enkelte faser? Hvad er tidsplanen for de enkelte faser? Hvilke potentielle risici kan identificeres/ er forbundet med projektets forskellige faser? 36

37 Et godt projekt sætter gang i et lokalområde og gang i en bevægelse 37

38 SPØRGSMÅL?