- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Transkript

1 Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: S Skrevet af: Ulrik Løvehjerte ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget - - Nøgletal på socialudvalgets område. Der er udkommet 6- by Nøgletal Nøgletalsrapporten 2013, sammenligner økonomi og aktiviteter for seks af Danmarks største byer - Aarhus, Odense, Esbjerg, Randers, København og Aalborg. "6-by nøgletalsrapporten" indeholder en sammenligning af udvalgte udgifter og aktiviteter for de seks kommuner. Rapporten er nummer seks i rækken, der omfatter alle seks kommuner. Lignende rapporter har været udarbejdet siden 1985 for Aarhus, Odense, Esbjerg, Randers og Aalborg. I år er tallene primært hentet fra kommunernes regnskaber for 2012 i modsætning til tidligere, hvor rapporterne har været baseret på budgettal. Dette databrud betyder, at det kan være vanskeligt at sammenligne tal fra denne udgave med de ældre udgaver. Rapporten viser nøgletal for de kommunale udgifter på de store serviceområder indenfor børnepasning, folkeskole og ældreområdet samt en række øvrige områder. For nøgletal for voksne, henvises til 7-by nøgletallene, som ikke har de samme svagheder med bl.a. sammenblanding af ældreområdet, med handicappede, sindslidende og udsatte grupper, og kommunernes forskellige konteringspraksis.. Der er desuden udkommet 7-by Nøgletal 2013 for det specialiserede voksenområde. For fjerde gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner sammen en nøgletalspublikation: Nøgletal Grundmaterialet bag nøgletallene er hovedsageligt kommunernes regnskaber for 2009, 2010, 2011 og Silkeborg har dog ikke leveret tal for Tendens Overordnet tegnes et billede af, at Randers kommunes satsning på forebyggende indsats, afspejles i udgifterne til de forskellige foranstaltningstyper, eksempelvis er Randers den kommune der bruger flest penge (pr årig) på plejefamilier, mens der bruges færrest på døgninstitutioner.

2 6-by tallene Nedenfor er medtaget et udpluk af 6- by tallene, nemlig de tabeller, som skønnes relevante på Socialudvalgets område, og hvor Randers skiller sig særligt ud. Familieforanstaltninger De foranstaltninger, der har familien som målgruppe, omfatter: Døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge Forebyggende foranstaltninger Merudgifter til forsørgelse og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn medvarigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Bemærk at udslusning, som en fortsat anbringelse for årige, jfr. 76, stk. 3, nr. 3 er indbefattet i tallene fra Randers og Esbjerg. Der er kun medtaget tabeller som vedrører børn, der er anbragt med handicap som årsag, idet børn som er anbragt af sociale årsager, hører under Børn & Skole forvaltningen i Randers kommune. Kommunerne har forskellig praksis, for denne kategorisering. I Randers forsøger man desuden at tage konkret hensyn til, hvad der er bedst for det enkelte barn. I Randers kommune hører udviklingsforstyrrede børn eksempelvis til i handicap-afdelingen, mens andre kommuner kan have dem i social-afdelingen, og Randers kommune har, sammen med Aarhus kommune en relativt høj andel af de anbragte børn, som er anbragt med handicap som årsag (21 %). Antal anbragte børn, fordelt på årsag Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Anbragt af sociale årsager Antal Anbragt med handicap som årsag Anbragt i alt Anbragt af sociale årsager Pct. 79 % 89 % 90 % 90 % 79 % 88 % Anbragt med handicap som årsag fordeling 21 % 11 % 10 % 10 % 21 % 12 % Kilde: Tabel 70 og egne beregninger.

3 Tabel 66 Nettodriftsudgifter pr årige til forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser regnskab 2012 Når det gælder anbringelser, skiller Randers sig ud, ved at være den kommune, som bruger flest kr. til plejefamilier pr årig. Det skyldes at familiepleje ofte vurderes, at være den bedste løsning for barnet/den unge og derudover ofte er en billigere foranstaltning end de øvrige muligheder. Desuden er udslusning, som en fortsat anbringelse for årige, jfr. 76, stk. 3, nr. 3 indbefattet i tallene fra Randers og Esbjerg.

4 Tabel 67 Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på type anbringelsessteder - regnskab 2012 Randers er blandt de billigste når det gælder døgninstitutioner, men har til gengæld udgifter til kommunale plejefamilier. Det skyldes at familiepleje ofte vurderes, at være den bedste løsning for barnet/den unge og derudover ofte er en billigere foranstaltning end fx en plads på en døgninstitution. Tabel 68 Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på alder regnskab 2012 Randers har de laveste gennemsnitsudgifter på helårsplads i de fleste aldersgrupper. Det hænger bl.a. sammen med, at de seneste års sparerunder/effektiviseringer er slået i gennem.

5 Tabel 69 Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge anbragt på døgninstitutioner fordelt på alder regnskab 2012 Det overordnede billede er, at Randers ligger i den lave ende, når man ser på gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads til børn og unge, anbragt på døgninstitutioner. Tabel 70 Antal anbragte fordelt på typer af anbringelsessteder helårs 2012 For anbragte med handicap, ses at Randers har relativt mange plejefamilie og tilsvarende få døgninstitutions. Det hænger (som det også fremgår af tabel 67), sammen med at familiepleje ofte vurderes, at være den bedste løsning for barnet/den unge, og derudover ofte er en billigere foranstaltning end fx en plads på en døgninstitution.

6 7- by rapport på de specialiserede socialområde - voksne. Såvel 6-by tallene som de tidligere 7-by tal indeholder en række indbyggede svagheder, pga. kommunernes forskellige opdelinger af borgerne. Der er f.eks. forskel på hvordan borgere med ADHD grupperes. I Randers hører disse borgere under handicap, mens de hører under psykiatri i Aarhus. For at gøre 7-by tallene mere uafhængige af de forskelle der er i kommunernes måder at gruppere og kontere borgerne og dermed opnå en større grad af sammenlignelighed, har de 7 kommuner udviklet en række nye nøgletal, som nu er udkommet for fjerde gang med 2012 tallene. Der er bred enighed blandt de deltagende byer om at disse nøgletal giver et mere retvisende sammenligningsgrundlag for det specialiserede voksenområde. Et eksempel på den hvordan fx tal for botilbud fremkommer: En problemstilling er, at det er vanskelligt at sammenligne antallet af brugere i botilbud (og undgå sammenblanding mellem ældre og det specialiserede socialområde på funktion ), fordi byerne har forskellig konteringspraksis. Derfor defineres Botilbud som en størrelse, der er uafhængig af paragraf ( 85, 107 og 108) eller funktion (problematik med forskellig praksis for skelnen mellem bostøtte i eget hjem, bofællesskaber, boformer mv.). De nye tal medtager alle brugere i alderen år (begge inkl.) under funktionerne ( , og ). Desuden er det vedtaget at bruge terminologien antal brugere i botilbud/bostøtte. Botilbud/bostøtten inddeles herefter i 4 målgrupper defineret dels som en tekst i forhold til ydelsens omfang og dels som et udgiftsbånd (som også fortæller om ydelsens omfang i forhold til den enkelte borger). Der er et samlet tal for handicap og psykiatri (og en lille del socialt udsatte), da vi ellers løber vi ind i problemer med, at målgrupperne ikke er fordelt efter samme principper i de 7 kommuner. Tilsvarende bruges inddeling i 4 målgrupper og udgiftsbånd på dagtilbudsområdet, og til nøgletallene på BPA (Borgerstyret personlig assistent) området. For 2012, har Silkeborg ikke været i stand til at levere data. Der er derfor anvendt prisfremskrevne tal fra 2011, selvom disse ikke vil afspejle evt. ændringer i sammensætningen af de berørte borgere, eller evt. ændringer i tilbudstyper, prioriteringer mv.

7 7-by rapport, det specialiserede socialområde voksne, 2012 tal Udgift pr indbyggere Tabel 1 Index 100=gennemsnittet af alle byerne. Med index 103, ligger Randers altså 3 % over gennemsnittet for dagtilbud. På dagtilbudsområdet har Randers den højeste udgift pr indbyggere. Det hænger sammen med, at Randers samtidig har 19 % flere end gennemsnittet (se tabel 2). Desuden har vi ikke medregnet de billigste (Den Grønne Gren, Løvetand og Ungegruppen). Det drejer sig om ca. 130 som ikke er registreret i de administrative systemer, så de medtælles. Hvis disse indgik, ville gennemsnitsprisen pr. plads falde yderligere, fordi der er tale om forholdsvis billige. 7-by rapport, det specialiserede socialområde voksne, 2012 tal Års pr indbyggere Tabel 2 Index 100=gennemsnittet af alle byerne. Med index 94, ligger Randers altså 6 % under gennemsnittet for bostøtte/botilbud. Randers har det næstlaveste antal Bostøtte/botilbud års pr indbyggere. På dagtilbud og BPA området, har Randers det højeste antal års pr indbyggere, sammen med Viborg.

8 7-by rapport, det specialiserede socialområde voksne, 2012 tal Gennemsnitlig udgift pr. plads Tabel 3 Index 100=gennemsnittet af alle byerne. Med index 100, ligger Randers altså præcis som gennemsnittet i alt. Randers har den laveste gennemsnitspris pr. plads, når det gælder BPA (index 59), mens udgiften for dagtilbud er meget tæt på gennemsnittet (index 101) og udgiften for bostøtte/botilbud ligger 7 % over gennemsnittet. Når man ser alle typer under et, er udgiften pr. plads i Randers, præcis gennemsnittet. En efterfølgende analyse af fordelingen af egne og køb af for Randers i 2012 (18-65 årige som 7-by tallene), viser at der er forskel på andelen af egne i de forskellige tilbudstyper. Der er desuden forskel på andelen af egne i de forskellige udgiftsintervaller. Tabellerne kan give en indikation af, om der er et besparelsespotentiale i at have så mange af borgerne som muligt i egne tilbud. Der er dog alene tale om en indikation, idet mange andre forhold spiller ind, f.eks. udgifter til udbygning af antallet af, hvis det måtte være nødvendigt. Den tilsvarende fordeling, kendes ikke for de øvrige 6 byer i samarbejdet. Dagtilbud over Randers kommune (interne) Andre (eksterne) Total Det er hovedsagelig til de billigste borgere ( kr.) der købes ude.

9 Bostøtte/botilbud over Randers kommune (intern) Andre (eksterne) Total Det er en stor andel af ne til de dyreste borgere (over kr.) der købes ude. BPA over Randers kommune (intern) Andre (eksterne) Total Størstedelen af de, som købes ude, er til de dyreste borgere (over kr.).