Forslag til nedbringelse af sygefravær

Transkript

1 JEHØ Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: Forslag til nedbringelse af sygefravær Sygefravær er sat på den politiske dagsorden, da det siden 2001 har været konstant stigende. Notatet beskriver udviklingen i det stigende sygefravær samt FTF`s forslag til forbedringer, der kan medvirke til at nedbringe sygefravær. FTF`s forslag har specielt fokus på det langvarige sygefravær, herunder forebyggelse af sygefravær, gradvis tilbagevenden efter sygdom samt en tidlig og kvalificeret faglig indsats i jobcentrene for udredning og behandling af sygemeldte. På trods af stor fokus på at nedbringe sygefraværet de seneste år, er det ikke lykkedes at knække den negative sygefraværskurve. Sygefraværet er stigende og de seneste opgørelser fra viser en yderligere stigning, der endda er markant større end stigningerne i de tidligere år. Ifølge Danmarks Statistik viser den samlede fraværsstatistik for 2006, der er offentliggjort i december 2007, at sygefraværet er højest i den kommunale sektor med gennemsnitligt 12,5 arbejdsdage. Fraværet i den statslige sektor er på 8,3 arbejdsdage og i den private er det på 8,1 arbejdsdage. Kvinders fravær er ca. 50 pct. større end mænds i alle tre sektorer. Fraværet er opgjort på grundlag af antallet af personer, der modtager sygedagpenge fra det offentlige, som er perioden efter de første 15 dages fravær. Langvarigt sygefravær har store negative konsekvenser for den enkelte medarbejder både arbejdsmæssigt, socialt og ikke mindst økonomisk. For virksomhederne medfører et højt sygefravær tab af kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor virksomheder i forvejen mangler arbejdskraft. Det offentliges udgifter til sygedagpenge for perioden er steget med 800 mio. kr. og udgør 12 mia. kr. i Hertil kommer arbejdsgivernes udgifter til løn under sygdom m.v. De samlede udgifter for 2007 forventes at udgøre 13.8 mia. kr. De seneste tal for 2007 viser, at der i 3. kvartal var helårsmodtagere af sygedagpenge, hvor der i starten af 2007 var Fakta om forskning, fordeling af udgifter til sygedagpenge og sygefravær: Hovedkonklusionerne i arbejdsmiljøforskningen 2 om sygefravær viser, at det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på sygefraværet og at en tredjedel af al sygefravær skønsmæssigt kan forebygges gennem arbejdsmiljøforbedringer. 1 Beskæftigelsesministeriet, Pointer om udviklingen i sygefraværet i perioden , Notat af 14. januar Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 1

2 Antallet af anmeldte sager 3 om psykiske gener og stressrelaterede sygdomme er 4 doblet de seneste år. Denne stigning er primært sket inden for undervisning, sundhedsvæsenet og sociale institutioner. Fordelingen af udgifter til sygedagpenge 4 viser, at de 30 pct. mest syge personer kan forklare 75 pct. af det samlede sygefravær over 2 ugers varighed inden for de sidste 5 år. 70 pct. af udgifterne til sygedagpenge udbetales til langtidssyge i beskæftigelse, hvilket er en stigning på 20 pct. i perioden Stigningen i sygefraværet kan tilskrives kvinder mellem 30 og 59 år samt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Udgifterne til sygedagpenge til kronisk syge er steget med 33 pct. i perioden På trods af lav ledighed er sygefraværet blandt forsikrede ledige ikke faldet. Selv om antallet af fleksjobansatte er steget, adskiller antallet af sygedagpengemodtagere blandt fleksjobansatte sig ikke fra personer, der er ansat på ordinære vilkår. I FTF`s undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø 5 fremgår det bl.a., at hver tredje FTFer oplever, at tidspresset og arbejdsmængden er stor og at overarbejde er nødvendigt. Desuden oplever over halvdelen at have meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid. Hvad angår sygefravær i sammenhæng med forandringer på arbejdspladsen ses, at på de arbejdspladser, hvor der har været forandringer, er det gennemsnitlige sygefravær højere end på arbejdspladser uden forandringer. Og oplevelsen af, om forandringen har haft positiv eller negativ betydning for arbejdssituationen, har stærk sammenhæng med antal sygedage. Den overordnede ramme for nedbringelse af sygefravær Følgende principielle og overordnede indsatser skal i fokus for at reducere sygefravær, herunder er det specielt det langvarige sygefravær, som FTF mener, udgør det største problem: Sundhedsfremme, trivsel og sygdomsforebyggelse på arbejdspladsen skal opprioriteres. De fysiske rammer på arbejdspladserne skal være sundheds og sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Det skal sikres, at de personalemæssige og økonomiske ressourcer svarer til de krav og forventninger, der stilles til løsning af arbejdsopgaver. Tidlig indsats med social- og sundhedsfaglig kvalitet i jobcentrenes sygedagpengeopfølgning skal sikres, da det har effekt på sygefraværets længde. Dialog, samarbejde og koordinering mellem alle aktører skal fremmes 3 Arbejdsskadestyrelsen 4 Beskæftigelsesministeriet, Pointer om udviklingen i sygefraværet i perioden , Notat af 14. januar Midt i en omstillingstid og Status over det psykiske arbejdsmiljø, CASA, november

3 Konkrete forslag til nedbringelse af sygefravær Der er mange aktører, som har indflydelse på sygefraværets omfang. I det følgende peges på syv konkrete fokusområder med forslag, der primært er rettet mod forbedringer i jobcentrenes sygedagpengeopfølgning, koordinering og samarbejdsrelationer samt mod virksomhedernes indsatser relateret til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og anvendelse af personalepolitiske redskaber til bekæmpelse af sygefravær. 1. Kvalificeret, effektiv og hurtig udredning af sygdom og behandling Ventetid på udredning, undersøgelser og behandling forsinker tilbagevenden til arbejde og udgør en barriere for både sygemeldte og arbejdsgivere. Ventetid i social- og sundhedsvæsenet betyder ofte en forværring af sygdommen og en deraf afledt længere sygemeldingsperiode. En række erfaringer fra gennemførte projekter og forsøg viser, at tidlig indsats og personlig kontakt til de sygemeldte er effektiv i forhold til at forkorte sygemeldingsperioden. Der skal foretages en systematisk indsamling af resultater og erfaringer med de projekter og forsøg der er gennemført på landsplan i regi af jobcentre og LBR, om tidlig og effektiv indsats bl.a. gennem anvendelse af tværfaglige udrednings- og behandlingsteams. På grundlag af erfaringsopsamlingen, skal der tages stilling til, hvordan de positive resultater kan implementeres bredere i landets kommuner som et tilbud til de grupper af sygedagpengemodtagere, der har størst risiko for at miste arbejdsevnen og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ved sygemeldinger på grund af stress og andre psykiske lidelser, skal det være muligt for den praktiserende læge, straks efter den stillede diagnose, at henvise direkte til gratis psykologbehandling på samme måde som lægen kan, når det drejer sig om henvisning i forhold til behandling af somatiske lidelser. Der skal etableres stress-klinikker på landets Arbejdsmedicinske klinikker. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af de positive resultater, der er opnået med samtaler til langtidssyge stressramte på Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød. 2. Bedre samarbejde, dialog og koordinering er nødvendig Mange kommuner har efter kommunalreformen ansat sundhedskoordinatorer, der er placeret i sundhedsforvaltningerne og som bl.a. arbejder med kommunens overordnede sundhedspolitik over for borgerne. FTF mener der skal rettes større fokus på helhedsorienterede og sammenhængende forløb gennem en koordineret indsats mellem kommunernes jobcentre, sundhedsforvaltninger, sygehuse og de nye sundhedscentre. 3

4 Jobcentrenes koordinerende indsats i forhold til den enkelte sygedagpengesag og i forhold til sundhedsvæsenet generelt, skal forbedres markant. Det skal sikres, at der tidligt i en sygedagpengesag igangsættes et sammenhængende og koordineret socialfagligt forløb. I forhold til sundhedsvæsenet i øvrigt kan det realiseres ved, at der er en fælles koordinator/tovholder, der sikrer en optimal og koordineret indsats mellem sygehuse, jobcentre og sundhedscentre, hvor borgeren er i centrum for indsatsen. Jobcentrene skal forsøge at indgå forpligtende partnerskabs- og/eller samarbejdsaftaler med virksomheder, almen praksis (praktiserende læger), faglige organisationer og a-kasser, hvori samarbejdsform og fælles indsats beskrives. Jobcentrene skal mere markant synliggøre og formidle deres visioner, mål og indsats på sygedagpengeområdet, herunder hvordan kommunen ønsker at inddrage virksomheder, læger, faglige organisationer og a-kasser i indsatsen for at nedbringe sygemeldingsperioden samt at de redegør for, hvordan kommunen kan medvirke til gradvis tilbagevenden og sikre at den sygemeldte har kontakt til arbejdspladsen under sygdomsforløbet. 3. Faglighed i opgaveløsningen En af de vigtigste faktorer i at nedbringe længden af sygefraværet er at sikre, at der sker en kvalificeret faglig indsats og at denne sker tidligt i forløbet. Den sygemeldte skal mødes af et forløb hvor pågældende er i centrum for indsatsen og hvor systemerne arbejder sammen om at hjælpe den sygemeldte videre. Erfaringer viser 6, at kommuner der opprioriterer fagligheden i opgaveløsningen også nedbringer længden af sygefraværsperioden og udgifterne forbundet hermed. I forhold til at sikre kvaliteten i opfølgningen og retssikkerheden for sygedagpengemodtagere, understøtter fx Ankestyrelsens praksisundersøgelse om bortfald af sygedagpenge 7, behovet for fornuftige normeringer og socialfagligt uddannet personale. Undersøgelsen viser, at 44 pct. af de undersøgte sager om bortfald af retten til sygedagpenge, ikke er afgjort i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Det betyder, at standsning af sygedagpenge ofte er i strid med loven og at mange sygedagpengemodtagere således får frataget deres forsørgelsesgrundlag på et ulovligt grundlag. FTF mener, at det på alle måder kan betale sig at sikre kvaliteten i sygedagpengeopfølgningen via tilstrækkelige ressourcer og høj faglig indsigt i socialfaglige problemstillinger hos de medarbejdere, der skal løse opgaven. 6 AE-rådet 4. januar Ankestyrelsens praksisundersøgelse, Bortfald af sygedagpenge, februar

5 Det faglige niveau i opgaveløsningen på sygedagpengeområdet i jobcentrene skal sikres. Det sker ved at prioritere gode normeringer, faglige forudsætninger hos medarbejderne i jobcentrene, faglig ledelse og tidlig indsats på sygedagpengeområdet. 4. Gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og delvis syge-/raskmelding Delvis raskmelding er i de seneste år blevet et velkendt fænomen og bruges i vid udstrækning, når det er muligt. Den største barriere for delvis raskmelding er, at mange virksomheder stadigvæk ønsker en helt raskmeldt medarbejder tilbage efter sygdom. Der skal sættes fokus på at opnå flere aftaler om delvis sygemeldinger tidligt i et sygdomsforløb. Og arbejdsgiverne skal være mere opmærksomme på at tilbyde sygemeldte gradvis tilbagevenden eller andre foranstaltninger som midlertidig omplacering, flekstid, så sygemeldingsperioden forkortes. Det skal sikres ved lovgivning, at sygemeldte, der indgår aftaler om delvis syge -/raskmelding, om nødvendigt kan få økonomisk hjælp til transport til arbejdspladsen uden merudgifter for vedkommende. (Tilskud til transporthjælp i disse situationer skal være skattefri). 5. Trivselsmålinger herunder målinger af det psykiske arbejdsmiljø Det skønnes, at 1/3 af sygefraværet kan nedbringes ved at forbedre arbejdsmiljøet. En undersøgelse af risikofaktorer i Danmark 8 viser endvidere, at psykiske arbejdsbelastninger hvert år resulterer i 1½ mio. fraværsdage. Derfor bør forebyggelse prioriteres højt i en indsats for at nedbringe sygefraværet. Hovedparten af de danske arbejdspladser har en APV 9, men kvaliteten er svingende både i indhold og omfang. Det er kun få af de arbejdspladser, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, der har opmærksomhed herpå i APV erne. APV erne omhandler primært det fysiske arbejdsmiljø. I trepartsaftalen om kvalitet i den offentlige sektor fremgår det, at alle offentlige arbejdspladser fremover skal lave trivselsmålinger herunder målinger af det psykiske arbejdsmiljø minimum hvert tredje år. FTF mener, at dette skal gælde for hele arbejdsmarkedet. Alle arbejdspladser skal gennemføre en fyldestgørende trivselsmåling - herunder en måling af det psykiske arbejdsmiljø. Målingen skal foretages hvert tredje år, og den skal være skriftlig. Målingen skal følges op af en handlingsplan, der præciserer, hvordan identificerede problemer løses - hvornår og hvem der er ansvarlig. Trivselsmålingen kan med fordel ske i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige APV. 8 Statens Institut for Folkesundhed, Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Arbejdstilsynets Overvågningsrapport: 10 år med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005,februar

6 6. Vikardækning under langvarigt sygefravær Sygefraværet på de kommunale arbejdspladser er betydeligt højere end på de statslige og private arbejdspladser. Et højt sygefravær medfører øget nedslidning af medarbejderstaben, hvis institutioner og arbejdspladser kører med permanent nedsat bemanding på grund af et stort sygefravær. Denne øgede arbejdsbelastning kan således medføre yderligere sygefravær, hvis der ikke anvendes vikarer ved sygefravær. De fleste kommuner har decentraliseret budgetterne til de enkelte institutioner, men det er usikkert, hvorvidt de enkelte institutioner og arbejdspladser har råd til vikardækning ved sygdom og om statens refusion for udbetaling af sygedagpenge, sendes videre til de lokale driftsbudgetter til dækning af vikarhjælp. FTF har i sin seneste lederpejling 10 bl.a. stillet spørgsmål om mulighederne for vikardækning ved sygdom. Undersøgelsen viser, at halvdelen af FTF-lederne ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til vikardækning ved medarbejdernes sygefravær. Derudover ses, at det gennemsnitlige sygefravær i den offentlige sektor er højst på arbejdspladser, der har ringe økonomiske muligheder for vikardækning under sygdom. Endelig viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af lederne ikke kender det gennemsnitlige sygefravær for deres medarbejdere. Det skal undersøges, hvilken betydning det høje sygefravær har for arbejdsbelastningen på arbejdspladser, når de enkelte institutioner og arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad har økonomiske midler til vikardækning ved sygdom. 7. Virksomhederne skal udvikle- og målrettet anvende redskabsviften, der retter sig mod at nedbringe sygefravær og fastholde syge medarbejdere. Trepartsaftalen fra sommer 2007 og den efterfølgende implementering i overenskomstaftalerne har skabt et godt grundlag for udvikling af de personalepolitiske redskaber og metoder i arbejdet med at nedbringe sygefravær. FTF-området har egne repræsentanter i de øverste samarbejdsorganer i samtlige kommuner og regioner. Det er nærliggende, som opfølgning på trepartsaftalerne og implementeringen i overenskomsterne, at disse HovedMED-udvalg tager sygefravær op som et højt prioriteret område. Det er imidlertid relevant, at virksomheder på såvel det offentlige som private område intensiverer deres arbejde med at nedbringe sygefravær. 10 FTF`s Lederpejling, Nr. 7 Marts

7 FTF vil, i samarbejde med organisationerne, understøtte den videre proces med at udvikle og forbedre de personalepolitiske redskaber og metoder, der kan anvendes for at nedbringe sygefravær samt medvirke til formidling af viden og gode erfaringer med virksomhedernes indsats. Det omfatter redskaber og metoder som fx: Sundhedsfremme, trivselsundersøgelser og sygefravær som en del af de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV). Sygefraværsstatistikker Udformning af en sygefraværspolitik med fokus på dialog ved sygefravær og hjælp til arbejdsfastholdelse. Sygefraværssamtalen Regelgrundlag, der understøtter fastholdelse og gradvis tilbagevenden efter sygdom Pligter og rettigheder ved sygefravær. 7