HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 19. april 2012 og af Vestre Landsrets 3. afdeling den 15. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Jan Schans Christensen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanterne, A, B, C, D, E, F, G og H, har gentaget deres principale og mere subsidiære påstande. Indstævnte, Haderslev Kommune, har gentaget sine påstande. Supplerende sagsfremstilling I Vejdirektoratets brev af 18. maj 2010 til landinspektør Jens Kristian Petersen hedder det bl.a.: Hejsager Strandsti

2 - 2 - Stien ligger på matr.nr. xxx Hejsager, Halk, som ifølge tingbogen ejes af Halk Sogneråd, nu Haderslev Kommune. Stien har været optaget på matrikelkortet siden 1875; og hele matriklens areal er registreret som vejareal. Stien har siden 1875 været optaget på matrikelkortet, og har efter det oplyste tidligere været brugt som eneste adgangsvej til ejendommene langs stranden. Retsgrundlaget I udstykningslovens 31, stk. 4, hedder det: Stk. 4. I Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give ejerne af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen. Bestemmelsen blev indført med en ordlyd, der i det væsentlige var identisk med den nugældende ordlyd, ved lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen. I lovforslagets bemærkninger til 31, stk. 4, hedder det bl.a., jf. Folketingstidende , tillæg A, spalte : Ad stk. 4 De foreslåede bestemmelser sigter på at tilvejebringe en større grad af retsenhed mellem Sønderjylland og det øvrige land med hensyn til den ejendomsretlige registrering. Matrikuleringen af de sønderjyske landsdele er foretaget efter 1864 på grundlag af tyske regler. De særlige matrikulære og korttekniske regler fra den tyske tid, især om registreringen af strandbredder samt diger og volde langs vejene, skaber betydelige problemer af såvel ejendomsretlig som administrativ og kortteknisk art. Også registreringsformen for vandløb giver anledning til vanskeligheder. Det indgår som et vigtigt led i Kort- og Matrikelstyrelsens moderniseringsplan at modernisere og ændre det sønderjyske matrikelsystem for at samordne det med systemet i det øvrige land, og ændringer som foreslået i stk. 4 vil hensigtsmæssigt kunne ske i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort som led i moderniseringsplanen. Det har i århundreder været gældende ret i Danmark, at strandbredder hører under kystejendommene, og at tilvækstarealer fra havet hører til disse ejendomme. Matrikelkortene og reglerne i den gældende udstykningsbekendtgørelse om berigtigelse af ejendomsgrænser mod havet er udformet i overensstemmelse hermed. For Sønderjyllands vedkommende har særlige forhold dog gjort sig gældende, idet en del af strandbredderne ved den tyske matrikulering blev henført under samme matrikelnummer som de offentlige veje, vandløb samt andre offentlige og private arealer, som ikke skulle skyld-

3 - 3 - sættes. Disse strandbredder fremtræder derfor på matrikelkortene som strimler (med matrikelnummer) mellem kystejendommene og havet. Kommunerne er i de fleste tilfælde blevet anført i tingbogen som ejere af de offentlige veje og dermed også af de øvrige arealer, som var henført under det pågældende matrikelnummer. Kommunerne har imidlertid ikke udøvet ejendomsret over strandene, og den tilfældige matrikulære registreringsform, der har ført til, at kommunerne er blevet anført som ejere af strandene, kan ikke tages som udtryk for en ejendomsret til disse. Matrikulære berigtigelser som følge af tilvækst og fraskylning af arealer er på grund af den særlige bogføring af strandbredderne i Sønderjylland sket på den måde, at det matrikulerede strandareal er flyttet udad, henholdsvis indad, hvorved de bagved liggende kystejendommes grænser er ændret tilsvarende. Disse særlige registreringsmæssige forhold har skabt betydelig uklarhed med hensyn til retsforholdene omkring strandene i Sønderjylland, og der synes ikke at være nogen saglig begrundelse for at opretholde en matrikulær og tingbogsmæssig registrering af strandene, der afviger fra forholdene i det øvrige land. Det foreslås derfor, at matrikelmyndigheden, når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til strandbredden, skal kunne registrere denne under kystejendommene, så ejendomsgrænsen mod søterritoriet er højeste daglige vandstandslinie, ligesom i den øvrige del af landet. Hvis der foreligger et særligt grundlag for ejendomsret, f.eks. i forbindelse med opførte bygninger eller anlæg på strandbredden, må den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. Andre lovligt stiftede rettigheder må naturligvis bevare deres gyldighed, og kystejendommenes ejere skal ikke som følge af den ændrede registrering kunne kræve betaling for sådanne rettigheder. 26 i bekendtgørelse nr af 20. december 2013 om matrikulære arbejder, der er en videreførelse af den samme bestemmelse i tidligere bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 498 af 6. juni 2000, lyder således: Når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til en strandbred i Sønderjylland, kan matrikelmyndigheden registrere strandbredden under kystejendommene i overensstemmelse med reglerne for det øvrige land. Stk. 2. I Sønderjylland kan matrikelmyndigheden rette registreringen af vandløb, private fællesveje og stier, der er registreret med matrikelnummer, og af hele og halve diger og volde langs veje og vandløb. Rettelsen skal foretages i overensstemmelse med de faktiske ejendomsforhold efter de regler, der gælder for registreringen i den øvrige del af landet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis rettelsen vil medføre indgreb i bestående rettigheder. Stk. 4. Matrikelmyndigheden skal underrette ejerne af de berørte ejendomme om de foretagne rettelser.

4 - 4 - Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Haderslev Kommunes afvisningspåstand ikke er taget til følge. Ifølge tingbogen ejes matr.nr. xxx Hejsager, Halk, af Haderslev Kommune. Sagens hovedspørgsmål er, om appellanterne har krav på at blive registreret som ejere af den del af matr.nr. xxx, der ligger mellem deres respektive matrikler, enten på grundlag af 31, stk. 4, i udstykningsloven og 26, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder eller efter reglerne om ejendomshævd. Hvis appellanterne ikke har krav på at blive registreret som ejere, er spørgsmålet, om de efter reglerne om servituthævd har opnået en ret til at benytte de pågældende dele af matr.nr. xxx. Spørgsmålet om ejendomsret og brugsret blev aktualiseret, da Haderslev Kommune i foråret 2009 besluttede at anlægge en offentlig sti på matr.nr. xxx. Det samlede areal, som denne sag angår, er ca. 4,5 meter bredt og ca. 325 meter langt. Arealet, der udgør den vestlige del af matr.nr. xxx, strækker sig langs vandet, men har matrikler på hver side, dvs. både på landsiden og vandsiden, og grænser således ikke op til vandkanten. Mod øst fortsætter arealet over i en eksisterende sti, som ligeledes er en del af matr.nr. xxx. Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at der siden 1875 ifølge matrikelkortet har været en sti på hele matr.nr. xxx, og at stien tidligere har været brugt som eneste adgangsvej til ejendommene langs stranden. Det må endvidere lægges til grund, at stien på den vestlige del af matr.nr. xxx blev skyllet bort i begyndelsen af 1940 erne. Det fremgår af oversættelsen af grundbogsdokument fra Hejsager Grundbog bl.a., at der under forhandlingerne i den kongelige amtsret den 13. februar 1893 blev fremlagt en ejendomsudskrift over de offentlige veje og vandløb, som tilhørte Hejsager Sogn, og at den daværende sognerådsformand erklærede, at sognet havde ejendomsret over de omhandlede grundstykker, hvilket efter erklæringen var attesteret i udskriften. Det er efter forarbejderne til udstykningslovens 31, stk. 4, og efter 26, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder en forudsætning for at rette matriklens oplysninger, at der er tale om en strandbred, og at kommunens ejendomsret ikke hviler på et særligt grundlag.

5 - 5 - Som anført grænser den vestlige del af matr. nr. xxx, som denne sag angår, ikke op til vandkanten. Registreringen i 1893 af Hejsager Sogn som ejer af matr.nr. xxx skete på grundlag af en erklæring om, at sognet havde ejendomsret til arealet og efter, at der siden 1875 ifølge matrikelkortet havde været en sti på arealet. Efterfølgende blev stiarealet i en årrække anvendt som eneste adgangsvej til ejendommene langs stranden, og i dag anvendes den østlige del af arealet fortsat som sti. På denne baggrund finder Højesteret, at betingelserne for at registrere appellanterne som ejere af de omstridte dele af matr.nr. xxx efter udstykningslovens 31, stk. 4, og 26, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ikke er opfyldt. Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at appellanterne ikke har vundet ejendomshævd eller servituthævd over arealerne. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A, B, C, D, E, F, G og H solidarisk betale kr. til Haderslev Kommune. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.