Fleksibel koordination af forløb for borgere med erhvervet hjerneskade

Transkript

1 Fleksibel koordination af forløb for borgere med erhvervet hjerneskade Puljeansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade.

2

3 Puljeansøgning Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 1. Projektets navn: Fleksibel koordination af forløb for borgere med erhvervet hjerneskade 2. Projektets målsætning: pårørende oplever genoptræning og rehabilitering som sammenhængende og Projektet skal medvirke til, at borgere med erhvervet hjerneskade og deres præget af høj organisatorisk og faglig kvalitet. 3. Projektperioden: 1. januar 2012 til 31. december Generelle oplysninger. 4.1 Projektejer: Afdelingschef Per Petersen Handicap & Psykiatri Tlf.: Projektleder: Indtil der ansættes en hjerneskadekoordinator, der også bliver projektleder, varetages projektlederrollen af en arbejdsgruppe nedsat på tværs af afdelinger i kommunen Organisation: Sundheds & Omsorgs forvaltningen Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa 4.4 Målgruppe: Borgere i Aabenraa Kommune med nyerhvervet hjerneskade. (jf. diagnosegrupperne i Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade ) 5. Arbejdsgrundlag. 5.1 Baggrund for projektet: Tværsektorielt samarbejde I Region Syddanmark nedsættes i 4. kvartal 2011 en tværsektoriel arbejdsgruppe til implementering af forløbsprogrammer på senhjerneskadeområdet. Arbejdsgruppen er forankret i Sundhedsaftaleorganiseringen, ligesom implementeringen også vil blive forankret i dette regi. Samordningsforummet SOF i Syd har ansvaret for implementering af Sundhedsaftalerne i det geografiske område, der dækker de fire sønderjyske kommuner. SOF i Syd har nedsat en fast arbejdsgruppe for senhjerneskade området, hvor både primær og sekundær sundhedssektor er repræsenteret. Arbejdsgruppen skal følge og medvirke til kvalitetssikring og udvikling af senhjerneskadeområdet på tværs af sektorerne. Her arbejdes bl.a. med kvalitetssikring og udvikling af sektorovergangene og sammenhængende forløb for patienter med senhjerneskade. Det sker bl.a. via audit og udarbejdelse af forløbsbeskrivelse for målgruppen. Forløbsbeskrivelsen for senhjerneskadede skal supplere den samarbejdsaftale omkring indlæggelse og udskrivelse (Sam:Bo), der gælder i relation til alle patienter i Region Syddanmark. Således er samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger systematiseret / reguleret via Sundhedsaftalen og de deraf følgende aftaler. I praksis opleves at dette inter-organisatoriske samarbejde fungerer hensigtsmæssigt.

4 Samarbejde mellem de fire Sønderjyske Kommuner Alle sønderjyske kommuner sigter mod at etablere en hjerneskade koordinator funktion. Disse koordinatorer skal samarbejde med henblik på at styrke den kommunale og den tværsektorielle indsats til borgere med senhjerneskade i Sønderjylland. Samarbejdet skal fremme neurofaglige kompetencer for at opnå rehabiliteringsindsatser at høj faglig kvalitet. Dette skal bl.a. ske gennem: Fælles faglig videndeling og erfaringsudveksling samt mulighed for at kunne trække på fagpersoner med særlige kompetencer vedr. senhjerneskade i hele Sønderjylland. Opbygning af et organisatorisk forankret netværk en vej ind i de fire kommuner Koordination af de tværsektorielle og faglige indsatser på tværs af kommunegrænser. Implementering af Forløbsbeskrivelse for patienter/ borgere med senhjerneskade Forløbsbeskrivelsen er for at forbedre rehabiliteringsforløb for borgere med en senhjerneskade. Tilbud i Aabenraa Kommune I Aabenraa Kommune er der flg. tilbud omkring rehabilitering / genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade set i relation de niveauer, der beskrives i forløbsprogrammerne. Rehabilitering på basalt niveau Borgere, der er udskrevet til hjemmet og har behov for praktisk bistand og/eller personlig pleje modtager hjælp af personale, der qua grunduddannelser har basal neurofaglig viden. Hverdagsrehabilitering indgår derfor som et led i de daglige indsatser hos borgerne. Organisatorisk placering: Afd. Pleje & Omsorg, Sundhed & Omsorgsforvaltningen. Borgere med senhjerneskade, der har behov for pædagogisk støtte som følge af kognitive skader støttes af pædagogisk uddannet personale, med neuropædagogisk viden. Organisatorisk placering: Afd. Handicap & Psykiatri, Sundhed & Omsorgsforvaltningen. Borgere med en genoptræningsplan modtager såvel fysisk som kognitiv træning fra ergo- og fysioterapeuter med neurofaglig viden på grunduddannelsesniveau. Organisatorisk placering: Afd. Sundhed & Forebyggelse, Sundhed & Omsorgsforvaltningen. På jobcentret afklares arbejdsevne til målgruppen i et tværfagligt team med neurofaglig viden på grunduddannelsesniveau og på tilsvarende vidensniveau tilbydes her træning m.m. med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Organisatorisk placering: Afd. Jobcenter, Arbejdsmarked & Social forvaltningen. Rehabilitering på avanceret niveau Kommunen har ergo- og fysioterapeuter ansat i området Træning & Forebyggelse. Nogle af disse terapeuter har en særlig uddannelse indenfor genoptræning og vedligeholdende træning af mennesker med senhjerneskade. De gennemfører træning i relation til både fysiske og kognitive skader samt vejledning af øvrige personalegrupper i relation til træning i hverdagen. Organisatorisk placering: Afd. Sundhed & Forebyggelse, Sundhed & Omsorgsforvaltningen. Rehabilitering på specialiseret niveau Aabenraa Kommune har 2 centre, der varetager rehabilitering på specialiseret niveau: Hjernecenter Syd og Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK). Hjernecenter Syd er et bo- og aktivitetstilbud til borgere med erhvervede hjerneskader. Centeret har ekspertise i rehabilitering med fokus på kognitiv samt fysisk støttende og vedligeholdende træning. Der arbejdes neuropædagogisk i tværfaglige teams.

5 Organisatorisk Placering: Afd. Handicap & Psykiatri, Sundhed & Omsorgsforvaltningen. CHK tilbyder udredning, undervisning, rådgivning og vejledning af borgere og pårørende i relation til børn og voksne med kognitive vanskeligheder og sprog/taleproblemer som følge af senhjerneskade. CHK forestår ovenstående både på Sygehus Sønderjylland og i de fire Sønderjyske kommuner og følger dermed patienterne både i primær og sekundær sektor. Organisatorisk placering: Afd. Sundhed & Forebyggelse, Sundhed & Omsorgsforvaltningen. Ud over tilbud til borgere/pårørende yder begge centre vejledning og supervision til personale i forbindelse med komplekse forløb for senhjerneskadede. Visitation til ydelser Visitation til ydelser til borgere med hjerneskade tildeles af sagsbehandlere evt. med neurofaglig viden fra forskellige grunduddannelser. Visitation til genoptræning på baggrund af Sundhedsloven sker via henvisning fra det regionale sygehusvæsen Ydelser der leveres fra CHK visiteres direkte fra det regionale sygehusvæsen. Der er beskrevet generelle visitationskriterier for tildeling af ydelser i kommunen, men der er ikke beskrevet visitationskriterier i relation til borgere med senhjerneskade. Problemstilling I Aabenraa Kommune er der gennemført audit af senhjerneskadeforløb og 3 borgere og deres pårørende er blevet interviewet i relation til deres oplevelser af forløbene. Begge dele indikerer, at der i Aabenraa Kommune bl.a. er behov for at kvalitetsudvikle koordination af indsatsen for denne målgruppe. I forbindelse med udskrivning fra sygehuset af borgere med erhvervet hjerneskade er der et formaliseret, systematisk samarbejde mellem sygehus Sønderjylland og Visitationscentret i Aabenraa Kommune. Det formaliserede samarbejde gælder primært sundhedsydelser samt praktisk og personlig bistand, mens de øvrige kommunale indsatser ikke automatisk omfattes. Den inter-organisatoriske koordinering og øvrigt tværsektorielt samarbejde omkring senhjerneskadeforløb skal fortsat kvalitetssikres og udvikles, hvilket sker i et samarbejde med SOF gruppen for senhjerneskade. Fokuseres der på den intra-organisatoriske koordinering er denne kendetegnet ved, at der i Aabenraa Kommune er en lang række tilbud af faglig høj kvalitet til borgere med erhvervet hjerneskade. Tilbuddene er organisatorisk funderet i flere forvaltninger og afdelinger, og der er ikke på nuværende tidspunkt en systematisk, beskrevet koordination mellem indsatser ydet i de forskellige afdelinger og forvaltninger. Det gælder både i relation til koordination i forbindelse med bevilling af indsatser og koordination mellem de, der leverer indsatserne. Det medfører, at kommunens samlede indsats opleves usammenhængende af borgere og pårørende og i praksis kommer til at være sideløbende (mono)faglige indsatser uden fælles målsætning og indsats. Der er på denne baggrund basis for og behov for at styrke kommunens nuværende genoptrænings- og rehabiliteringsindsats ved at optimere koordinationen i forløbene. 5.2 Projektets mål og succeskriterier: Målet med etablering af fleksibel systematisk koordination på myndighedsog driftsniveau er: At borgeren og dennes pårørende oplever en sammenhængende rehabiliterende indsats præget af høj organisatorisk og faglig kvalitet. At personale, der involveres i forløb hos borgere med erhvervet hjerneskade oplever, at der er fælles mål for den samlede indsats, og at denne er koordineret på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder. Succeskriterier minimum 80 % af adspurgte borgere med senhjerneskade og deres pårørende oplever, at forløb og indsatser har været sammenhængende fra udskrivelse til afslutning af genoptræning.

6 minimum 80 % af adspurgte borgere med senhjerneskade og deres pårørende oplever at der ved afslutning af genoptræning er etableret aftalte indsatser ved overgangen til fase 4. minimum 80 % af adspurgte borgere med senhjerneskade og deres pårørende er tilfredse eller meget tilfredse med den faglige kvalitet i de modtagne indsatser. Minimum 90 % af adspurgt personale oplever at den samlede indsats har været sammenhængende fra udskrivelse til afslutning af genoptræning. I minimum 80 % af forløbene er der dokumentation for, at koordination er gennemført i henhold til kommunens retningslinjer for dette. 5.3 Projektets resultatkrav: 5.4 Projektets metode: I projektperioden beskrives, afprøves og justeres med henblik på endelig implementering i drift følgende: forløbskoordinator funktion visitationskriterier i relation til senhjerneskade forløb koordination i overgange mellem fase ll og fase lll; i fase lll samt i overgangen mellem fase lll og fase lv. hjælperedskaber til f.eks. opstilling af fælles målsætning, systematisk opfølgning på forløb m.m. Omdrejningspunktet i projektet er etablering af en hjerneskadekoordineringsfunktion jf. forløbsprogrammerne for rehabilitering af h.h.v. børn, unge og voksne med senhjerneskade. Dette understøttes ved ansættelse af en kommunal hjerneskadekoordinator. Den kommunale koordinator skal både arbejde med generel kvalitetsudvikling og sikring af organisatorisk koordination og samarbejde i relation til senhjerneskadeforløb, og med koordination af konkrete forløb. Dette skal ske både på tværs af afdelinger og forvaltninger i kommunen og i forhold til eksterne kommunale og regionale samarbejdspartnere. I relation til de enkelte borgerforløb skal koordinatoren arbejde med den forløbsorienterede koordination, hvorigennem der sikres kontinuitet og retning i det konkret forløb. Det skal medvirke til at borgere og pårørende oplever at indsatsen er sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Derudover skal koordinatoren sikre sammenhængen mellem de forskellige faggruppers indsatser og mål på såvel kommunalt som regionalt niveau m.v. Dette skal medvirke til at borger og pårørende oplever sammenhæng. Derudover skal det sikre: at der fagligt er sammenhæng i indsatsen; at det involverede personale modtager undervisning/vejledning bl.a. fra andre faggrupper hvor dette er relevant; at personalet oplever, der er sammenhæng i indsatserne. Behovene for og kravene til koordinationen ændrer sig over tid i de enkelte borgerforløb. Som led i udviklingen af koordinationen i kommunen vil der derfor blive fokuseret på koordination set i forhold til tre forskellige perioder i forløbene: 1. Overgangen fra fase ll til fase lll, hvor der primært er behov for afklaring og etablering af indsatser i kommunen altså koordination på myndighedsniveau 2. Fase lll, hvor der er behov for fagligt orienteret koordination mellem udførerne af indsatserne kombineret med opfølgning / justering i relation til myndighedsfunktionen 3. Overgangen fra fase lll til fase lv, hvor der er behov for afrunding af genoptræningsfasen og etablering af eventuelle indsatser i forhold til den stabile fremtid Ad1) Koordinatoren skal på dette stadie i forløbene sikre at kommunen har de nødvendige oplysninger om borgeren til, at der kan etableres de relevante interdisciplinære indsatser ved borgerens udskrivelse. Derudover skal denne i

7 samarbejde med borgeren, dennes pårørende og relevante aktører sikre, at der opstilles en fælles målsætning og handleplan samt etableres relevante indsatser i henhold dertil. Organisatorisk påtænkes det i Aabenraa Kommune at etablere et koordineringsteam af fagpersoner med bevillingskompetence og/eller særlige faglige kompetencer. Dette koordineringsteam inddrages efter behov af koordinatoren med henblik på koordination af de enkelte forløb. Der skal i projektet gennemføres kompetenceudvikling med henblik på, at teamet har de nødvendige neurofaglige og samarbejdsmæssige kompetencer. Ad 2) I fase lll er forskellige fagprofessionelle involveret i genoptræning og rehabilitering af borgeren. I projektperioden skal der arbejdes med at etablere systematisk koordination og kontinuerlig opfølgning imellem udførere fra forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunen. Det skal fastlægges i hvilke forløb, hvornår og hvordan i forløb det er hensigtsmæssigt at sikre koordination mellem fagpersoner. Koordinatoren bliver overordnet ansvarlig for udvikling af dette. Koordinatoren skal desuden medvirke til kompetenceudvikling i relation til de involverede fagpersoner. Dette kan ske i samarbejde med specialiserede tilbud på hjerneskadeområde enten kommunens egne specialiserede tilbud eller eksterne tilbud. Ad 3) Der skal etableres en samlet interdisciplinær afrunding sammen med borger/pårørende på genoptræningsforløb og overgang til eventuel vedligeholdende indsats. Koordinatoren skal være tovholder og involvere relevante fagpersoner fra både myndigheds- og driftsniveauet. Generelt Koordinationen skal i hele forløbet være fleksibel, så den tilpasses den enkelte borgers forløb. Samtidig skal der etableres en systematisk tilgang til koordinationen, således at forløbene sikres en høj organisatorisk og faglig kvalitet. Hjerneskadekoordinatoren skal medvirke til at der interdisciplinært udarbejdes fælles målsætning, iværksættes relevante indsatser og at der kontinuerligt følges op og justeres på mål og indsatser. I relation til borgere og pårørende vil koordinatoren blive en gennemgående kontaktperson, der skal hjælpe med rådgivning og vejledning i hele forløbet. Hjerneskadekoordinatoren er ansvarlig for, at der i projektperioden bliver udarbejdet, afprøvet og justeret redskaber til at understøtte koordinationen i de tre forskellige perioder. 5.5 Handleplan og tidsplan: Forløbskoordinatorens opgaver i projekt perioden, kan opdeles i tre perioder. 1. opstartsperioden, 2. driftsperioden og 3. evaluerings perioden. Opstartsperiode 1/1 31/ Etablering af projektorganisation - Udarbejdelse af endelig projektbeskrivelse - Ansættelse af hjerneskadekoordinator - Etablering af team på myndighedsniveau - Afklaring af behov for og iværksættelse af kompetenceudvikling til gruppen - Udarbejdelse af redskaber til at understøtte fleksibel koordination - Undervisning i brug af redskaber - Information af interne og eksterne samarbejdspartnere - Etablering af side vedrørende tilbud til senhjerneskadede på kommunens

8 hjemmeside - Gennemførelse af baseline måling Driftsperiode l 1/ / Inklusion af borgere fra 1/ Gennemførelse af koordinerende interventioner - Hjerneskadekoordinator som kontaktperson og koordinator i forbindelse med udskrivelse = overgangen mellem fase ll og fase lll - Team med bevillingskompetence sikrer fælles målsætning og handleplan for forløbet og bevilliger relevante indsatser - Der gennemføres interdisciplinær koordination og opfølgning på driftsniveau i fase lll - Der gennemføres interdisciplinær afrunding sammen med borgere og pårørende ved overgange til fase lv - Udviklede redskaber til understøttelse af koordination tages i brug - Midtvejsevaluering og evt. justering af redskaber og organisering omkring fleksibel koordination Driftsperiode ll 1/ / På baggrund af midtvejsevaluering og evt. justering af redskaber og organisering forsættes projektet. Afrundingsperiode 1/ / Gennemførelse af slutmåling - Evaluering af projektet - Rapportskrivning - Endelig fastlæggelse af overgang til drift pr. 1/ Projektstyring og opfølgning: Afdelingschefen i afdelingen Handicap & Psykiatri er projektejer og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse. Styregruppe Der etableres en styregruppe, der har til opgave at sikre styring, sammenhæng og ledelse af og information om projektet på tværs af afdelinger og forvaltninger. Styregruppens sammensætning Afdelingschef Handicap & Psykiatri (formand) Hjerneskadekoordinator (projektleder) Sygeplejechef Områdeleder Hjemmeplejen Områdeleder Træning & Forebyggelse Centerleder Hjernecenter Syd Centerleder Center for Hjælpemidler og Kommunikation Teamleder Visitationscentret Repræsentant fra Børn & Skole Repræsentant fra Jobcenteret Projektgruppe Der nedsættes en gruppe, der i projektet skal fungere som - Projektgruppe, der har til opgave at sikre den daglige drift og styring af projektet - den gruppe, der samlet set har bevillingskompetencer i forhold til de enkelte forløb Projektgruppens sammensætning Hjerneskadekoordinator / projektleder (formand) Sagsbehandler fra Visitationscentret Repræsentant fra Træning & Forebyggelse Sagsbehandler fra Jobcenter Sagsbehandler fra Handicap & Psykiatri Repræsentant fra Hjernecenter Syd

9 Repræsentant fra Hjælpemiddelhuset Talepædagog fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation Projektleder og hjerneskadekoordinator Der ansættes en hjerneskadekoordinator, der dels skal være projektleder på projektet og dels skal varetage koordinatorfunktionen, som beskrevet i forløbsprogrammer for rehabilitering af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. 5.7 Hvordan måles projektets resultat?: Borgernes oplevelse I relation til borgernes oplevelse vælges en kvalitativ tilgang, da disse borgere ofte har kommunikative problemer som følge af hjerneskaden. Data vil derfor blive indsamlet i form af semistruktureret interview med borgere og evt. deres pårørende. Baseline: Der gennemføres en brugeundersøgelse af 5 borgeres oplevelse af koordinationen i deres forløb. Forløbene skal være afsluttet i fase lll ved tidspunktet for brugerundersøgelsen. Kontinuerlig opfølgning Alle borgere, der i perioden 1/ til 30/ afslutter genoptræning og overgår til fase lv inviteres til at deltage i semistruktureret interview svarende til interview ved baseline. De indhentede data anvendes dels til kontinuerligt at følge resultatet af indsatsen i hele projektperioden, dels til midt- og slutevaluering. Personalets oplevelse Der gennemføres spørgeskema undersøgelse med angivelse af tilfredshedsgrad med parametre relateret til koordination og sammenhæng af forløb, hvori de er involveret. Baseline: Der gennemføres spørgeskema undersøgelse i relation til seneste 10 afsluttede senhjerneskade forløb. Der tages udgangspunkt i datoen 1/ Midtvejsstatus juni 2013 Spørgeskema undersøgelsen gentages og suppleres med spørgsmål i relation til de i projektet udarbejdede redskaber. Slutevaluering oktober 2014 Spørgeskema undersøgelsen gentages. Brug af retningslinjer Ved afslutning af hvert forløb registrerer hjerneskadekoordinatoren om der er dokumentation for, at forløbet har fulgt den retningslinje der foreligger omkring koordination samt eventuelle afvigelser. Data anvendes til kontinuerligt at følge implementering af udarbejdede redskaber samt sikring af, at disse justeres såfremt de ikke er hensigtsmæssige. Indflydelse på tildelte ydelser Data i forhold til tidsforbrug på koordination myndigheds- og driftsniveau Med henblik på projektets overgang til drift ses på projektets indflydelse på tildeling af ydelser. Baseline: Flg. data indsamles i forhold til 5 borgerforløb, hvor fase lll er afsluttet: Sociologiske baggrundsfaktorer Borgernes funktionsniveau ved udskrivelse og afslutning af fase lll Længden af forløbet fra udskrivelse til afslutning af fase lll Tildelte kommunale ydelser

10 Slutevaluering Ved slutevalueringen findes 5 forløb fra projektperioden, der er sammenlignelige med baselineforløb og ovenstående data indhentes i forhold til disse forløb og sammenlignes med baseline. Der er tale om en heterogen målgruppe, hvor det vil være vanskeligt at finde direkte sammenlignelige forløb. Resultaterne kan derfor udelukkende anvendes til indikation på projektets indflydelse på tildeling af ydelser. 5.8 Hvordan evalueres projektets effekt/virkning: På baggrund af overfor beskrevne målinger, gennemføres en midtvejsevaluering med henblik på vurdering af om: de gennemførte tiltag i forhold til beskrivelser af visitationskriterier, retningslinjer for og organisering af koordination samt etablering af en hjerneskadekoordinator funktion medvirker til målopfyldelsen der er behov for justering af det etablerede med henblik på optimering Ved projektets afslutning gennemføres en målopfyldelsesevaluering jf. mål og succeskriterier i afsnit 5.2 en effektevaluering i relation til indflydelse på omfanget af kommunale ydelser 5.9 Forankring. Såfremt det viser sig, at redskaber og koordinator funktionen har den forventede positive effekt, er det Sundhed & Omsorgsforvaltningens hensigt, at fortsætte funktionen finansieret i de eksisterende budgetrammer. 6. Budget I nedenstående tabel er opgjort de estimerede samlede omkostninger, i perioden , for det foranstående projekt til en styrket indsats for kommunens opgaveløsning indenfor rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Det skal bemærkes, at den styrkede indsats planlægges indrette således at den også i årene efter 2014 vil finde sted på et omkostningsniveau der nogenlunde svarer til De forskellige involverede fagområder i Aabenraa kommune der står bag denne fælles ansøgning, på såvel udfører som myndighedsniveau, er således enige om, at omkostningerne fra 2015 skal findes ved en fælles prioritering af den nuværende lønsum mv. I kr I alt a) Løn b) Frikøb af personalegrupper c) Udvikling mv Som det fremgår ansøger Aabenraa Kommune Indenrigs- og Sundhedsministeriet om samlet set kr kr. i perioden , ud af de i alt 150 mio. kr. som er afsat jvf. finanslovsaftalen for Ad a) Løn Der forudsættes ansat en forløbskoordinator og det ansøgte beløb på i alt kr. dækker de forventede lønomkostninger i perioden inkl. pension for ansættelsen af en medarbejder med den rette faglige, personlige og uddannelsesmæssige baggrund. Det konkrete stillingsopslag mv. er pt. ikke udarbejdet, men der stiles imod

11 ansættelsen af en person som forløbskoordinator med en middellang videregående uddannelse indenfor det på social og sundhedsområdet. Der sigtes imod en ansættelsesstart ca. 1. januar Ad b) I forbindelse med koordination mellem faggrupper på udførerniveau vil der være behov for frikøb af medarbejdere, der tages ud af opgavevaretagelse til deltagelse i koordinationsmøder. Det vil primært dreje sig om personale fra hjemmeplejen. Der søges om midler til en del af dette frikøb mens Aabenraa Kommune bidrager med tilsvarende beløb. Aabenraa Kommune finansierer derudover lønomkostningerne til koordinationsteamets arbejde. Ad c) Udvikling Det samlede beløb dækker over primært udgifter til udvikling af konkrete visitationsredskaber i den indledende fase samt de efterfølgende justering af disse, samt kompetenceudvikling af koordineringsteam. Endvidere standardoverhead ved ansættelse af koordinator. 7. Dato og underskrift.