Vedtaget i Byrådet den 25. juni Forebyggelses- og sundhedspolitik

Transkript

1 Vedtaget i Byrådet den 25. juni 2008 Forebyggelses- og sundhedspolitik

2 Indhold Forord Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8 Indsatsområder Børn Unge Voksne Ældre Borgere med kronisk sygdom Miljø og fysisk planlægning Sundhedsformidling Bilag: Forebyggelses- og sundhedsområdet i dag

3 Forord Dannelsen af den nye Viborg Kommune pr. 1. januar 2007 og den samtidige ikrafttrædelse af en ny sundhedslov, som giver kommunerne flere opgaver på sundhedsområdet, er en naturlig anledning til, at Byrådet i Viborg Kommune har besluttet at sætte yderligere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. De første skridt blev taget med vedtagelsen af visionen for En sund og grøn kommune samt nedsættelsen af Forebyggelsesudvalget, der har haft ansvaret for at fremlægge forslag til forebyggelses- og sundhedspolitikken for Viborg Byråd. Med forebyggelses- og sundhedspolitikken har Viborg Byråd fået et helt centralt redskab til at prioritere og fastlægge tidsperspektiv for de forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag, som skal i gang på både kort og længere sigt. Forebyggelses- og sundhedspolitikken skal med andre ord sætte handling bag Viborg Kommunes vision om at skabe En sund og grøn kommune, og derved bidrage til at fremme sundheden og livskvaliteten for borgerne i Viborg Kommune. Over tre temamøder i perioden august til oktober 2007 har borgere, foreningsrepræsentanter, råd, virksomhedsledere, arbejdsmarkedets parter sammen med medarbejdere og politikere fra Viborg Kommune, haft mulighed for at deltage i arbejdsgrupper, der har bidraget med idéer og forslag til indholdet af forebyggelsesog sundhedspolitikken. Viborg Kommune har i denne proces oplevet, at der er stort ønske og engagement i hele kommunen om at skabe de bedst mulige vilkår for folkesundheden. Dette giver forventning om, at forebyggelses- og sundhedspolitikken nu kan føres ud i livet, i et tæt samspil mellem Viborg Kommune og alle disse parter. Borgmester Johannes Stensgaard Viborg Byråd 3

4 Indledning 4 I visionen for En sund og grøn kommune udpeges nogle pejlemærker for Viborg Kommunes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Med visionen vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreninger, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder Forebyggelses- og sundhedspolitikken skal bidrage til realiseringen af denne vision. Politikken udpeger de overordnede værdier, målsætninger og indsatsområder, som Viborg Kommune ønsker at sætte fokus på i de kommende år. KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) udgør den overordnede ramme for politikkens indsatsområder, da der er evidens for, at der er sammenhæng mellem disse livsstilsvaner og flere af de store folkesygdomme. Derudover udpeges ulykkesforebyggelse, seksuel sundhed, miljø og fysisk planlægning og sundhedsformidling som indsatsområder. Sund levevis starter hos den enkelte borger. Viborg Kommune vil understøtte borgernes muligheder for at træffe sunde valg ved at skabe rammer, etablere en bred vifte af tilbud og formidle viden om sund levevis. Viborg Kommunes syn på sundhed Viborg Kommune tilslutter sig WHO s brede definition af, hvad sundhed er: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse, (WHO, 1998) Det betyder, at sundhed omhandler både fysiske, psykiske og sociale aspekter. Sundhed er mere end fravær af sygdom; man kan godt være sund, selvom man har en sygdom. Sunde mennesker oplever en stærk følelse af sammenhæng og mening i livet, ligesom de er i stand til at håndtere livets mangfoldige udfordringer og situationer. I Viborg Kommune tager forebyggelses- og sundhedsindsatsen udgangspunkt i det gode liv for den enkelte med fokus på trivsel, velbefindende, levevilkår, udfoldelsesmuligheder og handleevne. Forebyggelses- og sundhedsindsatsen i Viborg Kommune er både forebyggende og sundhedsfremmende. Hvilke kommunale opgaver omfatter forebyggelses- og sundhedspolitikken? Forebyggelses- og sundhedspolitikken omfatter Viborg Kommunes opgaver indenfor forebyggelse og sundhedsfremme efter sundhedsloven. Efter sundhedsloven har kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, og kommunerne skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Forebyggende og sundhedsfremmende aktiviter kan finde sted indenfor samtlige udvalgsområder i Viborg Kommune. Disse aktiviteter spænder meget bredt og omfatter eksempelvis adgang til naturen, forureningsbekæmpelse, trafiksikkerhed, støtte til idrætsforeninger, reduktion af sygefravær og sundhedsrelaterede opgaver i forhold til børn, ældre, personer med handicap, personer med psykiatriske lidelser og misbrugere. Udarbejdelse af handleplaner og revision af politikken Politikken giver Viborg Byråd et redskab til at prioritere og fastlægge tidsperspektiv for de indsatsområder og tiltag, som skal i gang på både kort og længere sigt. Mål og tidsperspektiv for de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag kan derfor løbende fastlægges i handleplaner. Selve forebyggelses- og sundhedspolitikken revideres minimum en gang i hver byrådsperiode.

5 KOMPETENCE RESSOURCER ANERKENDELSE MENINGSFULDHED KRAM KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kilde: Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

6 Værdier Tre værdier udgør grundlaget for forebyggelses- og sundhedspolitikken: Sundhedsindsatsen bygger på respekt og anerkendelse Der er respekt for det enkelte menneskes ret til individuelle valg. Det betyder, at der lyttes til, hvad der er et godt og sundt liv for den enkelte. Respekt og anerkendelse indebærer også, at Viborg Kommune lægger vægt på at give den enkelte og dennes pårørende/netværk støtte, viden, motivation og lyst til at leve et godt og sundt liv. Sundhed er både den enkeltes ansvar og en fælles forpligtelse Alle må tage ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme - både den enkelte, familien, arbejdspladsen, foreningen, institutionen, Viborg Kommune og andre offentlige myndigheder. Viborg Kommune har i et samspil med disse parter ansvaret for at skabe rammerne for, at Kommunens borgere kan leve et godt og sundt liv. Sundhed er for alle Mennesker har forskellige ressourcer og livsbetingelser i forhold til at leve et sundt liv. Personer med særlige behov skal have den nødvendige støtte, så alle borgere får mulighed for at leve et sundt liv. Værdier Værdier er grundlæggende antagelser om dét, der skal gælde for forebyggelse og sundhedsfremme i Viborg Kommune. 6

7 Målsætninger Forebyggelses- og sundhedspolitikken har fem overordnede målsætninger: Sundere livsstilsvaner, øget livskvalitet og trivsel Forebyggende og sundhedsfremmende tiltag skal bidrage til, at borgerne i Viborg Kommune får sundere livsstilsvaner og oplever øget livskvalitet og trivsel. Sunde valg skal være lette valg De sunde valg skal gøres let tilgængelige i borgernes hverdag både på arbejdspladsen, i fritiden og i de kommunale institutioner. Målrettet støtte til personer og grupper med særlige støttebehov Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen målrettes personer og grupper, som har et særligt støttebehov, hvad enten det er af fysiske, psykiske eller sociale årsager, eller det er et aldersbetinget støttebehov. Let adgang til information og viden om sundhed Information om forebyggelse og sundhedsfremme skal være tilgængelig for alle borgere. Der skal tilbydes målrettet rådgivning og vejledning til de borgere, som har et særligt behov herfor. Ulykkesforebyggelse Det er målet at reducere forekomsten af ulykker på arbejdspladserne, i de kommunale institutioner, i trafikken og i borgernes fritid. Målsætninger Målsætninger er udtryk for en ønskværdig situation, som man gerne vil opnå i fremtiden. Der er tale om langsigtede, tværgående målsætninger. 7

8 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelses- og sundhedspolitikken indeholder desuden fem principper for, hvordan der skal arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis. Tidlig indsats En tidlig indsats har til formål at forhindre, at usunde livsstilsvaner og sygdomme opstår og udvikler sig. Princippet om en tidlig indsats indebærer, at forebyggelse og sundhedsfremme starter i forhold til børn og unge, men princippet gælder for alle aldersgrupper. Tværfagligt samarbejde Et tæt tværfagligt samarbejde mellem faggrupper skal sikre, at viden og kompetencer udnyttes optimalt, og at der er en sammenhæng i indsatsen. Det tværfaglige samarbejde forudsætter både koordinering og samarbejde på tværs af forvaltninger i Viborg Kommune f.eks. sundhedsfremmegrupper på børneområdet og eksternt i forhold til samarbejdet med virksomheder, foreninger, sundhedssektoren m.fl. Borgerinddragelse For at sikre borgernes engagement og deltagelse i den samlede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, skal Kommunen inddrage borgerne i arbejdet. Endvidere har Kommunen pligt til at medinddrage den enkelte borger i forhold, der har betydning for hans/hendes sundhed. Dokumentation og effekt Viborg Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende indsats baserer sig på dokumenteret viden om metoder og effekter, herunder hvordan der opnås mest sundhed for pengene. Alle indsatser skal evalueres med henblik på at dokumentere deres effekt både kvantitativt og/eller kvalitativt. Sundhedskonsekvensvurderinger Forebyggelse og sundhedsfremme tænkes ind som en naturlig del af Viborg Kommunes aktiviteter fra beslutningsprocessen til mødet med borgeren. Sundhedskonsekvensvurderinger benyttes som redskab hertil. Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme Disse principper beskriver, hvordan Viborg Kommune vil opfylde sin vision og sine målsætninger. Der er tale om hovedprincipper, som er afgørende for opfyldelsen af målsætningerne; altså dét man tror giver den største effekt. 8

9 Indsatsområder Fakta om social ulighed i sundhed For at opfylde forebyggelses- og sundhedspolitikkens vision og målsætninger retter de overordnede indsatser sig mod følgende målgrupper: Børn (0-15 år) Unge (16-21 år) Voksne (22-59 år) Ældre (60+ år) Borgere med kronisk sygdom KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), ulykkesforebyggelse og seksuel sundhed er udvalgt som de overordnede indsatsområder. Indsatsområderne er vægtet forskelligt i forhold til de enkelte målgrupper, da hver målgruppe kræver sine specifikke forebyggelses- og sundhedspolitiske indsatser og metoder. Ydermere beskrives der for hver målgruppe tiltag for personer med særlig sundhedsrisiko. Indsatsområderne er valgt dels på baggrund af eksisterende viden om folkesundhed og faktorer af betydning for udvikling af folkesygdomme, dels på baggrund af borgernes holdninger, som kom frem på temamøderne om forebyggelses- og sundhedspolitikken. Endvidere er der valgt to indsatsområder, der går på tværs af alle målgrupper: Miljø og fysisk planlægning Sundhedsformidling 1. Højtuddannede danskere lever i gennemsnit 6 år længere end kortuddannede. 2. De kortuddannede har tillige flere år med sygdom. 3. Mange socialt udsatte mangler ikke så meget viden om sundhed, men psykisk og økonomisk overskud til at leve sundere. 4. Socialt udsatte uden for arbejdsmarkedet oplever ofte hverdagen som meningsløs og føler sig socialt isolerede. 5. Socialt udsatte oplever en række barrierer for at leve sundt. (Kilde: Sundhedsstyrelsen og Social Forsknings Instituttet samt Ugeskrift for Læger) 9

10 10

11 Indsatsområder - børn Viborg Kommune vil sikre en tæt inddragelse af forældrene omkring indsatsområderne for børn, idet forældrene er de vigtigste forebyggere i deres børns liv. Kost Gode kostvaner grundlægges tidligt. Introduktion til gode kostvaner og rammer for måltidet skal sikres f.eks. via: Udarbejdelse af kostpolitik i alle offentlige tilbud til børn Forsøg med madordninger i offentlige børneinstitutioner Rygning Passiv rygning er dokumenteret skadelig, specielt for børn. Endvidere er voksne rollemodeller for børn, og derfor skal Alle offentlige miljøer hvor børn opholder sig, skal være røgfri Alkohol og andre rusmidler Alkohol og andre rusmidler er dokumenteret skadelige, særligt for børn. Debutalderen skal udsættes til 16 år eller længst muligt f.eks. via: Alkohol- og rusmiddelpolitik i skoler, klubber og idrætsforeninger Holdningsbearbejdning i skoler, f.eks. via dialog i klasserne, forældremøder, rollemodeller mv. Motion Gode bevægelsesvaner grundlægges tidligt. Bevægelse hver dag fra 0 16 år, skal sikres f.eks. via: Bevægelsespolitik i alle offentlige tilbud til børn Partnerskaber med idrætsorganisationer og / eller uddannelsesinstitutioner om bevægelsesaktiviteter i SFO og klubber Ulykkesforebyggelse De fleste ulykker blandt børn sker i hjemmet/ fritiden. Det kan forebygges ved at: Styrke information til forældre om ulykkesforebyggelse Idrætsforeninger styrker deres indsats for ulykkesforebyggelse, herunder førstehjælpsuddannelse Udarbejdelse af en sundhedsprofil for børn Børn er ikke idag omfattet af sundhedsprofilen for Viborg Kommune. Der er derfor brug for mere viden om sundhedstilstanden blandt børn. Familieundervisning Undervisningstilbud til forældre med børn i forskellige aldersgrupper. Undervisningen skal omhandle dels familiekundskab og børns udvikling, dels være udgangspunkt for etablering af fællesskaber mellem familier. Indsatsområder for børn med sundhedsrisiko Familierettet indsats for børn med trivselsproblemer i samarbejde mellem Viborg Kommune og eksterne partnere. Det kan være i forhold til alkoholmisbrug i familien, overvægt, mobning, social isolation m.v. Fakta om børns sundhedstilstand I Viborg Kommune er der ikke en samlet analyse af børns sundhedstilstand. Fra nationale undersøgelser ved vi dog, at 1. Overvægt blandt børn er et stigende problem Overvægt blandt børn kan medføre en række fysiske komplikationer i såvel børne- og ungdomsårene som i voksenlivet. Det overvægtige barns oplevede livskvalitet er på niveau med et kræftsygt barns. 2. Børns kost indeholder væsentligt mere sukker end det anbefalede maksimumsniveau på 10 % af energiindtaget Næsten 30 % af børns energiindtag stammer fra mellemmåltiderne, og disse måltider er de mest sukkerholdige. 3. De fleste børn op til 10 års alderen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv 60 minutter om dagen. 4. I Viborg Kommune påvirkes børn dagligt af alkoholmisbrug i familien. (Der er børn og unge mellem 0 og 18 år i Viborg Kommune) (Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Kost- og Ernæringsrådet, Sundhedsstyrelsen) 11

12 Fakta om unges sundhedstilstand I Viborg Kommune er der ikke en samlet analyse af unges sundhedstilstand. Fra nationale undersøgelser ved vi dog, at 1. Unge er blevet mindre fysisk aktive i forbindelse med transport f.eks. til og fra skole Sundhedsstyrelsen anbefaler 60 minutters fysisk aktivitet om dagen til børn og unge. 40 % af teenagepigerne og 20 % af teenagedrengene lever ikke op til anbefalingen. 2. Børns kost indeholder væsentligt mere sukker end det anbefalede maksimumsniveau på 10 % af energiindtaget Næsten 30 % af børns energiindtag stammer fra mellemmåltiderne, og disse måltider er de mest sukkerholdige. 3. Overvægt blandt unge er et stigende problem. Overvægt blandt unge kan medføre en række fysiske og psykiske komplikationer i såvel ungdomsårene som i voksenlivet % af alle unge har haft en sexsygdom, inden de fylder 25 år, ligesom antallet af aborter blandt unge piger i alderen år er vokset de senere år. 5. Danske unge rusdrikker mere end unge i andre europæiske lande. Alkoholforbruget blandt unge er dog reduceret fra 2000 til 2006, særligt blandt drenge. Forbruget af andre rusmidler har haft en svagt faldende tendens i denne periode. Indsatsområder - unge Kost Fastholde gode kostvaner Samarbejde med ungdomsuddannelser om kostpolitik Rygning Indsatsen fokuserer på at forebygge rygestart samt at motivere til rygestop Oplysning og dialog f.eks. via ung til ung Målrettede rygeafvænningstilbud f.eks. ung-til-ung instruktører. Alkohol og andre rusmidler Indsatsen fokuserer på at udskyde debutalder, samt forebygge brugen af andre rusmidler Alkohol- og rusmiddelpolitik i institutioner/ miljøer for unge Oplysning og dialog f.eks. via Ung til ung Motion Fastholde gode motions- og bevægelsesvaner Bevægelse i hverdagen samarbejde med ungdomsuddannelser og idrætsforeninger Organisering af idræt på nye måder, som appellerer til unge Seksuel og reproduktiv sundhed Indsatsen fokuserer på forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet f.eks. via Oplysning og dialog fra Ung til ung Rådgivningstilbud, hvor unge anonymt kan henvende sig om seksuel og reproduktiv sundhed, alkohol og andre rusmidler mv. Indsatsområde for unge med sundhedsrisiko Styrket sundhedsvejledning for unge uden for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, der kan medvirke til at ruste den unge til uddannelse eller arbejdsmarked Styrket indsats over for unge med trivselsproblemer - eks. psykiske og sociale problemer, misbrugsproblemer m.v. (Kilde: Kost- og Ernæringsrådet, Sex og Samfund, MULDrapporten fra Kræftens Bekæmpelse) 12

13 Indsatsområder - voksne En stor del af den voksne befolkning har tilknytning til arbejdsmarkedet. Både offentlige og private arbejdspladser har et medansvar for medarbejdernes sundhed. Viborg Kommune vil samarbejde med arbejdspladserne og foreningerne i Kommunen om sundhed i forhold til bl.a. KRAM-faktorerne. Kost Kostpolitik på arbejdspladser Rygning Rygepolitik på arbejdspladser Tilbud om hjælp til rygestop Alkohol Alkohol- og rusmiddelpolitik på arbejdspladser Motivere til, at voksne med misbrugsproblemer søger behandling Motion Motionsaktiviteter forankret på arbejdspladser, fx i samarbejde med foreninger Stress og trivsel Stresspolitik på arbejdspladser Styrket indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser. Indsatsområder for voksne med sundhedsrisiko Styrket indsats over for grupper uden for arbejdsmarkedet i forhold til kost, rygning, alkohol og motion - f.eks. i samarbejde med foreninger Styrket indsats i forhold til forebyggelse og nedbringelse af sygefravær i virksomhederne Fakta om voksnes sundhedstilstand Fra Sundhedsprofilen for Viborg Kommune ved vi, at % af den voksne befolkning er moderat overvægtige, heraf ønsker 24 % at tabe sig. 14 % er svært overvægtige, heraf ønsker 50 % at tabe sig % af den voksne befolkning er dagligrygere, heraf ønsker 52 % at holde op med at ryge % af den voksne befolkning vil gerne være mere fysisk aktiv. 66 % af den voksne befolkning lever ikke op til anbefalingerne om at være fysisk aktiv 30 minutter om dagen. 4. Kun 19 % af den voksne befolkning har et sundt kostmønster, dvs. at man spiser efter de 8 kostråd % af kvinderne og 24 % af mændene har mindst en af tre risikable former for alkoholforbrug % af de lavtuddannede på arbejdsmarkedet oplever at være stressede mod 7% af de højst placerede ledere. (Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland) 13

14 Fakta om ældres sundhedstilstand Sundhedsprofilen for Viborg Kommune viser, at der blandt ældre er 1. kun knapt 25 %, der har et sundt kostmønster, dvs. spiser efter de 8 kostråd. Denne andel falder med alderen. 2. flere overvægtige mellem 55 og 74 år, når der sammenlignes med resten af befolkningen. Samtidig er dog omkring en tredjedel af de ældre småtspisende og har for lavt BMI. Det gælder især kvinder over 80 år. 3. Gennem de senere år er flere ældre blevet fysisk aktive. Dette ses også i Viborg Kommune, hvor gruppen af ældre i alderen år er mere fysisk aktive dagligt end resten af befolkningen. 4. I var der 920 ulykker blandt ældre (65+ år), som førte til skadestuebesøg. 74 % af disse ulykker skyldes fald i hjemmet. Andelen er stigende med alderen. Det førte til 2517 sengedage på hospitalet i forbindelse med ældres faldulykker. Indsatsområder - ældre Kost Kost har afgørende betydning for at opretholde et godt helbred, særligt blandt ældre. Fokus på sund kost sikres via Øget information om kost og ernæring ved de forebyggende hjemmebesøg Forsøg med diætistvejledning til både overvægtige og undervægtige Måltidet som socialt samlingspunkt / Madvenner / Spiseklubber Rygning Rygning blandt ældre forringer helbredet og kan bidrage til forringet livskvalitet. Rygestopkurser tilbudt lokalt, f.eks. i aktivitetscentre eller seniorforeninger Alkohol Fysiologisk set har ældre stor risiko for at få skader af alkohol. Alkoholindsatser: Øget bevidsthed om alkoholmisbrug hos ældre blandt de faggrupper, der har kontakt til de ældre Motivere til at ældre med misbrugsproblemer søger behandling Motion Indsatsen fokuserer på at fastholde den gode udvikling i ældres fysiske aktivitetsniveau via Samarbejde med foreningslivet mv. om aktivitetstilbud Ulykkesforebyggelse Mange ulykker blandt ældre skyldes fald. Det kan forebygges ved Øget information, rådgivning og vejledning om faldforebyggelse via de forebyggende hjemmebesøg Opfølgning på projekt Ældres faldulykker hoftebeskyttere fra 2006 Kommunens sundhedspersonale har førstehjælpsuddannelse (Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland) 14

15 Indsatsområder - borgere med kronisk sygdom Udarbejdelse af sundhedsprofil for borgere med kronisk sygdom i Viborg Kommune Der er brug for mere viden om sundhedstilstanden blandt borgere med kronisk sygdom. Udvikling og implementering af kronikerprogrammer Formålet med kronikerprogrammerne er dels, at udvikle og etablere patientuddannelse, dels at sikre sammenhængende forløb på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. I patientuddannelsen indgår f.eks.: undervisning i at mestre sygdommen rygestopkurser fysisk træning ernæringsvejledning og behandling psykosocial støtte vejledning i brug af medicin Der skabes sammenhængende patientforløb mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse. I praksis kan dette ske ved at borgeren tilknyttes en forløbskoordinator. Følgende grupper er udpeget som omdrejningspunkt for udvikling af kronikerprogrammer i sundhedsaftalen med Region Midtjylland: KOL Diabetes Hjerte-kar lidelser Kræftrehabilitering Herudover har Viborg Kommune valgt at udvikle kronikerprogram for borgere med: langvarige psykiske lidelser knogleskørhed da sundhedsprofilen for Region Midtjylland dokumenterer at der er større forekomst af disse lidelser i Kommunen. Fakta om borgere med kronisk sygdom Fra Sundhedsprofilen fra Viborg Kommune ved vi, at borgere i Viborg Kommune lider af en eller flere kroniske sygdomme. Omkring 50 % af borgere med kronisk sygdom lider af to eller flere sygdomme på en gang. 2. I Viborg Kommune er der flere borgere med luftvejslidelser, knogleskørhed og psykisk sygdom end i Region Midtjylland som helhed. 3. Borgere med kronisk sygdom har generelt en mere usund levevis end befolkningen som helhed. Det vil sige, at de spiser mere usundt, ryger mere, har et større alkoholforbrug, er mindre fysisk aktive og har en højere forekomst af overvægt end resten af befolkningen. 4. Sundhedsundersøgelsen Hvordan har du det? omfatter 17 forskellige kroniske sygdomme, som dels er potentielt livstruende, dels ikke livstruende. Sygdommene antages hver især at bidrage til sygdomsbyrden i befolkningen. (Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland) 15

16 Indsatsområder - miljø og fysisk planlægning Fakta Natur 1. Ca. 3,6 % (51 km2) af Viborg Kommunes samlede areal er fredet. Her er der ofte sikret offentlig adgang med publikumsfaciliteter som P-pladser, informationstavler, afmærkede naturstier og borde/bænke. 2. En stor del af Kommunens natur søer, vandløb, moser og heder m.m. - er beskyttet: 10,6 % (150 km2) er beskyttet natur, og 12,8 % (181 km2) er udpeget til naturområder af international værdi (Natura 2000 områder). 3. Kommunen er selv ejer af ca ha skovog natur, hvor der er offentlig adgang. Drift og pleje af arealerne udføres med hovedvægt på gode naturoplevelser og faciliteter til brug for friluftslivet udbygges løbende. Miljø 3. Hvert år fører Miljøforvaltningen tilsyn med over 500 virksomheder og landbrug for at sikre, at sundhedsskadelig støj, affald, luft mv. minimeres. I alt har Kommunen over 2000 virksomheder og landbrug, der føres systematisk tilsyn med. (Kilde: Viborg Kommune) Det miljø, der omgiver os, har stor betydning for vores sundhedstilstand. Muligheder for at udfolde sig i naturen og et rent miljø er væsentlige forudsætninger for at leve et sundt liv. Ydermere har den fysiske planlægning afgørende betydning for, hvordan borgerne har mulighed for at leve deres liv på en sund og sikker måde. Indsatser på disse områder vil derfor understøtte målsætningerne om sundere levevaner, specielt bevægelsesvaner, og den (trafik) ulykkesforebyggende indsats. Nedenstående indsatser indtænkes i den overordnede kommuneplanlægning. Natur Fastholde og forbedre borgernes adgang til naturen Styrke adgang til naturen for personer med handicap Udøve naturformidling og naturvejledning evt. forankret i et besøgscenter for naturen Give borgerne gode naturoplevelser i kommunens egne skove og naturarealer, f.eks. ved at etablere skovlegepladser Sammenhængende forbindelser mellem boligområder og grønne områder samt naturområder Miljø Nedbringe forurening i vand, jord og luft herunder støjforurening Hindre sundhedsskadelige stoffer i vores miljø Sikre god drikkevandskvalitet Trafik Forbedring af trafiksikkerheden Sikre og gode skoleveje Udbygning og etablering af et sammenhængende stinet i kommunen, der tilbyder brugerne en god rutekomfort mellem byer, bydele og i forhold til det overordnede regionale og nationale stinet Udbygning af den kollektive trafik, hvor den hensigtsmæssigt kan aflaste privatbilismen Samlet prioritering af de kommunale trafikprojekter, som både en trafikplanlægning og analyse måtte vise behov for Uddanne borgerne i førstehjælp 16

17 Indsatsområder - sundhedsformidling En del af sundhedsindsatsen handler om at formidle viden om sundhed og forebyggelse, således at borgerne i videst muligt omfang kan tage vare på deres egen sundhed og træffe kompetente valg. Formidlingsindsatsen tilpasses alle målgrupper. Dialog, information og rådgivning er en del af sundhedsindsatsen og kan f.eks. ske via Viborg Kommunes hjemmeside - www. viborg.dk Lokal forankring af nationale sundhedskampagner Målrette dialog- og informationsindsatser om sund levevis og tilbud i kommunen, f.eks. via sundhedscafeer, forældrebestyrelser, elevråd og samarbejde med foreningslivet. 17

18 Bilag: Forebyggelses- og sundhedsområdet i dag Udfordringer 18 Der har på forebyggelses- og sundhedsområdet hidtil været igangsat mange projekter, men uden en tværgående prioritering, som er et af forebyggelses- og sundhedspolitikkens formål. Ligeledes har der ikke været et redskab, der har kunnet rette fokus på de tværgående problemstillinger og indsatsområder i forhold til de kommunale driftsopgaver med forebyggende og sundhedsfremmende sigte samt i forhold til sundhedssektoren og andre eksterne samarbejdspartnere. Det bliver hovedudfordringen for forebyggelses- og sundhedspolitikken. Sundhedsprofilen, ulykkesprofilen og befolkningsprognosen for Viborg Kommune giver et billede af nogle af de konkrete udfordringer, som Viborg Kommune står overfor i forhold til den generelle folkesundhed. Sundhedsprofilen Sundhedsprofilen viser, at relativt store andele af den voksne befolkning er overvægtige, har et usundt kostmønster, ryger dagligt, har et risikabelt alkoholforbrug og/eller er fysisk inaktive. Sundhedsprofilen viser også, at mange borgere i Viborg Kommune er motiverede for at gøre noget for deres egen sundhed og trivsel. Omfanget af de sundhedsmæssige udfordringer anskueliggøres ved sundhedsprofilens opgørelse af, at borgere i Viborg Kommune lider af én eller flere kroniske sygdomme. Viborg Kommune har dog en positiv udgangsposition, idet der er en lavere forekomst af kroniske sygdomme i Viborg Kommune sammenlignet med de fleste andre kommuner i Region Midtjylland. Ulykkesprofilen Ulykkesprofilen viser, at forekomsten af ulykker i Viborg Kommune ligger på niveau med eller lavere end regions- og landsgennemsnittet. Dog er der flere skadestuebesøg i forbindelse med trafikulykker og flere dødsulykker i trafikken end landsgennemsnittet. Det bemærkes også i profilen, at der er flere korte indlæggelser efter ulykker især trafikulykker. Profilen har følgende anbefalinger til det ulykkesforebyggende arbejde i Viborg Kommune: Opmærksomhed på de relativt mange indlæggelser Bevågenhed på trafikområdet, især bilister, knallertkørere og cyklister Prioritering af faldforebyggelse blandt ældre Styrkelse af sundhedsplejerskernes og de praktiserende lægers rolle i forhold til børnesikkerhed i hjemmet Samarbejde med idrætsklubber og idrætslærere om skadesforebyggelse ved idræt Befolkningsudviklingen Befolkningsprognosen for Viborg Kommune viser, at antallet af borgere i kommunen frem til 2022 vil vokse fra de nuværende ca til over borgere. I takt med, at befolkningstallet i Viborg Kommune vokser, vil der altså komme flere borgere med livsstilssygdomme, og det vil specielt få betydning for behandlingsog plejeudgifterne til den voksende ældregruppe, da denne gruppe vokser relativt mest. For forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen er det således en udfordring: At dokumentere effekten af forebyggelsestiltag, som oftest først giver målbare effekter på meget langt sigt At identificere og udvikle målrettede forebyggelses- og sundhedstilbud til borgere med sundhedsrisiko At reducere den sociale ulighed i sundhed At tilvejebringe viden og data om sundhedstilstanden blandt borgerne i Kommunen, især for børn og kronikere

19 19

20 Forebyggelses- og sundhedspolitik