Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Transkript

1 Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

2 Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej til god praksis og værktøjer Igangsætter aktiviteter som arbejdspladsen kan arbejde videre med på egen hånd Rejseholdet tilbyder gratis temamøder inden for: Forebyg vold og trusler Fra stress til trivsel Forandringsprocesser Forebyg mobning Job og krop

3 Kampagne: Forebyg vold på jobbet 3

4 Formål Fagligt input og erfaringsudveksling til inspiration, opkvalificering og understøttelse af arbejdet med at forebygge vold og trusler på jobbet. Viden, god praksis og værktøjer

5 Hovedbudskaber Identifikation: Skab en fælles forståelse, identificere risici, registrere og analysere Forebyggelse: Hold fokus på trusler og vold Kompetencer, sikkerhedsforhold, indretning og faglighed Håndtering: Psykisk førstehjælp, beredskabsplan

6 Dialogværktøj Hvor I er lige nu? Hvor er I stærkest og/eller svagest? Hvor er det mest relevant, at I gør en indsats?

7 Definition af vold Fysisk vold: Angreb mod kroppen Fx: overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, niv, bid, krads, spyt, kast med genstande. Psykisk vold: Trusler om vold og anden krænkende adfærd Fx: trusler på livet, familie eller venner, trusler om hærværk på arbejdsplads eller ejendele. Verbalt eller nonverbalt. Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, og hjemmesider. Kilde: AT-vejledning Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse

8 Hvem har størst risiko? Risiko hænger sammen med jobfunktion Den ansatte, der udøver en kontrol- og magtfunktion Unge og uerfarne er i særlig risiko for at blive udsat for vold og trusler på arbejdet (Aldersgruppen under 30 år) Adfærd - ikke personlighedstyper!

9 Identifikation/overblik Forebyggelse kræver, at vi er enige om definitionen. Skabe fælles forståelse Identificere hvor der er risiko Registrere og analysere Lære af erfaringerne både egne og kollegers

10 Hvorfor er det vigtig med en fælles holdning til vold? en fælles holdning

11 Identificering Hvad er vold og hvad er trusler? Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev? Er det vold, når en dement borger slår med stokken? Er det vold, når en SUSU på truende vis bliver kaldt smatso? Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen, men rammer ved siden af. Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i hoved på en sygeplejerske?

12 Lav en brugbar definition, der passer til arbejdspladsen Det bør ikke være den enkelte, der vurderer, om det er vold eller ej. På arbejdspladsen bør der være en fælles opfattelse, som hviler på et fælles grundlag. På baggrund af en drøftelse af konkrete eksempler fra arbejdspladsen, bør aftales fælles holdninger til acceptabel/ikke-acceptabel adfærd og en fælles, aktiv praksis.

13 God praksis: Bostedet Bytoften, Herning: Problemet var at få medarbejderne til at tale om volden. Vi havde godt styr på selve voldspolitikken og beboernes pædagogiske strategier. Det, at de ikke talte om det, førte til et dårligt arbejdsmiljø. et samtaleværktøj, de kalder for Afgiftningen, for at vænne de ansatte til at sætte ord på volden. - Vi brugte hver dag ti minutter i forbindelse med vores pause på at tale om, om der var nogen, der havde været udsat for et eller andet. Hun gennemgik så, hvad hun havde tænkt og følt, og hvordan hun havde reageret Hvad gør andre Eks. fra offentlige arbejdspladser

14 Registrering og analyse af voldsepisoder skab overblik Hvad skal registreres? Forekomsten: antal voldsepisoder og hvilke former for vold Omstændighederne: hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige og hvordan voldsepisoderne blev håndteret. Hvad kan registrering bruges til? At vurdere risikoen for vold indkredse hvornår risikoen er størst At lære af erfaringer fra tidligere voldsepisoder og håndteringen af dem, evt. justere praksis.

15 Forebyggelse 1. Hvordan kan vi forbedre vores sikkerhedsforhold, så de giver mere tryghed? 2. Hvilke kompetencer har vi brug for, for at minimere trusler og vold? 3. Hvornår skal vi tale om vores forebyggende arbejde?

16 Faglighed forebygger vold Høj faglig kvalitet og god service forbygger trusler og vold Mennesker reagerer mindre aggressivt, når de mødes med ro og får en professionel behandling faglighed

17 Forebyggelse Hvad kan man gøre på afdelingen for at forebygge lignende situationer i fremtiden? 17

18 Fysisk sikkerhed Sikkerhedsudstyr og indretning Er der altid mindst to udgange fra arbejdsstedet? Er der steder hvor personalet kan blive trængt op i en krog? Det fysiske miljø kan dæmpe stressniveauet: Lyddæmpende materialer Blødt lys Dæmpet musik Er der afsides steder, hvorfra man ikke kan komme i kontakt med kolleger? Er der et godt overblik over indgangsområderne?

19 Nødvendige kompetencer inden for forebyggelse af vold Træning i og viden om identifikation af potentielle risikosituationer Træning i at handle situationsbaseret i risikosituationer Viden og færdigheder inden for kommunikation og konflikthåndtering Kendskab til de typiske advarselssignaler fra potentielt voldsomme, udad-reagerende personer.. BAR FOKA: Kom volden i forkøbet, 2012,

20 Forebyggelse 1. Hvordan kan vi forbedre vores sikkerhedsforhold, så de giver mere tryghed? 2. Hvilke kompetencer har vi brug for, for at minimere trusler og vold? 3. Hvornår skal vi tale om vores forebyggende arbejde?

21 Håndtering 1. Hvad er trin a-b-c i vores beredskabsplan? 2. Hvordan kommer vi hinanden til undsætning? 3. Hvordan giver vi psykisk førstehjælp og følger op?

22 Håndtering under en voldsepisode At bevare roen og kommunikere på en konfliktnedtrappende måde Signalaflæsning (vurdering af risikoen), herunder at kunne agere hensigtsmæssigt derefter Følge instruktionen for håndtering af voldsepisoder Under en voldsepisode At komme hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare Anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer

23 Gør det rigtige! Håndtering umiddelbart efter en voldsepisode Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden 23

24 Psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp Materiale fra Branchearbejdsmiljørådet Finans Offentlig Kontor og Administration (BAR FOKA)

25 Håndtering 1. Hvad er trin a-b-c i vores beredskabsplan? 2. Hvordan kommer vi hinanden til undsætning? 3. Hvordan giver vi psykisk førstehjælp og følger op?

26 Forebyg vold en fælles udfordring Organisation Ledelse Gruppe Individ IGLO-princippet er udviklet af Michael Martini Jørgensen, Michael Munch-Hansen og Karina Marietta Nielsen. Teamledelse med det rette twist, NFA

27 Værktøj: IGLO-modellen Individ Gruppe Ledelse Organisation IGLO-skema kan downloades fra

28 28

29 Materiale fra BAR U & F Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning 29

30 Materiale fra BAR FOKA og BAR SoSu 30