Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)
|
|
- Frederik Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser, at mange af symptomerne tidsmæssigt kan præsentere sig som både akutte og kroniske. Ved vurdering af medicinske og neurologiske symptomer må lægen anskue patienten ud fra et helhedsperspektiv. Det betyder, at lægen må tage højde for forskellige faktorer, som danner baggrund og som er vigtige for diagnose, udredning og behandling: Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Derudover påvirker variablerne alder, køn og det tidsmæssige forløb af symptomerne ligeledes tolkningen af sygdomsbilledet (den grønne farve). 71
2 Ødemer # 44 ødem Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande der kan give ødemer, og kunne planlægge udrednings- og behandlingsprogram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Vejledersamtale og 72
3 Akutte tilstande I 45 Kunne skelne mellem akutte og ikke akutte behandlingskrævende tilstande Kunne diagnosticere akutte behandlingskrævende tilstand ved svær kredsløbspåvirkning AMI respirationsinsufficiens kramper anafylaksi forgiftning sepsis/meningitis påvirket bevidsthedsniveau apopleksi akut metaboliske tilstand arbejde i almen praksis, og 73
4 Allergi # 46 allergi Ud fra viden om allergiske sygdommes ætiologi, patofysiologi, symptomatologi og forløb stille en diagnose og iværksætte symptomatisk og specifik behandling. arbejde, og Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse og priktest 74
5 Symptomer fra bevægeapparatet # 47 symptomer fra bevægeapparatet Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande, der kan give symptomer fra bevægeapparatet, samt kunne redegøre for relationen til: degenerative lidelser inflammatoriske lidelser knoglesygdomme bløddelslidelser og Vejledersamtale Redegøre for neurologiske ledsagesymptomer til sygdomme i bevægeapparatet Redegøre for hvordan psykiske og fysiske belastninger påvirker bevægeapparatet Kunne stille en tentativ diagnose ud fra anamnese og objektiv undersøgelse samt iværksætte yderlige udredning og behandling Kunne informere/instruere i øvelsesprogrammer og forebyggelse Kunne hjælpe patienten til at mestre sygdomsrollen Kunne deltage i et langvarigt behandlingsforløb for polymyalgi, rheumatoid arthrit og osteoporose 75
6 Brystsmerter # 48 brystsmerter Kunne diagnosticere og visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom og Vejledersamtale Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiologisk rubricering Redegøre for alder og risikofaktorers betydning Redegøre for psykologiske mekanismer Kunne diagnosticere, behandle og visitere : iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myogene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores 76
7 Diabetes mellitus # 49 diabetes mellitus Kunne diagnosticere og behandle diabetes mellitus type I og II og det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kunne diagnosticere og visitere ketoacidose og henvise Kunne behandle hyper- og hypoglycæmi Kunne informere og rådgive om patientuddannelse enten i primæreller sekundærsektor Sygehusafdeling Kunne diagnosticere og visitere diabetiske senkomplikationer 77
8 Dyspepsi # 50 patienter med dyspepsi Kunne diagnosticere, behandle og visitere dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet arbejde, og og Vejledersamtale Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori Kunne iværksætte eradicationsbehandling Kunne informere og rådgive vedrørende sygdom og årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol og medicin 78
9 Dyspnoea # 51 dyspnoea Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle og visitere dyspnoea som følge af COLD hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykologiske årsager lungeemboli arbejde og, Portefølje, Kunne udføre, tolke og agere på lungefunktionsundersøgelser og EKG 79
10 Feber # 52 Kunne håndtere feber Kunne diagnosticere, behandle og visitere feber: herunder infektionssygdomme inclusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser arbejde og, og Vejledersamtale Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling og overfølsomhed Redegøre for ledsagesymptomer 80
11 Hovedpine # 53 hovedpine Kunne diagnosticere, behandle og visitere hovedpine som følge af: migræne/hortons hvp. spændingshovedpine arteriitis temporalis intracranielle processer hypertension akut behandlingskrævende hovedpine 81
12 Kronisk sygdom # 54 kronisk sygdom Kunne etablere og vedligeholde kontakten med patienten med kronisk sygdom samt indgå i shared care omkring patienten arbejde, og Kunne monitorere og justere behandling efter sygdomsudvikling ved langvarige medicinske behandlinger ved antikoagulationsbehandling myxødem/thyreotoxicose hypertension COLD reumatologiske lidelser astma epilepsi kroniske psykotiske tilstande Kunne rådgive om og henvise til eller iværksætte rehabilitering 82
13 Lipothymi # 55 lipothymi Kunne diagnosticere, behandle og visitere lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg) Færdighedslaboratorium 83
14 Lymfeknudesvulst # 56 lymfeknudesvulst Kunne diagnosticere, behandle og visitere lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Portefølje, 84
15 Neurologiske symptomer # 57 neurologiske symptomer Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle og visitere de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme: Apoplexi og sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens Sygehusafdeling 85
16 Neurologiske anfaldsfænomener # 58 patienter med neurologiske anfaldsfænomener Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med neurologiske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager Sygehusafdeling 86
17 Svimmelhed # 59 svimmelhed Kunne diagnosticere, behandle og visitere svimmelhed af både somatiske og psykologiske årsager: neuronitis vestibularis vertigo epidemica cardiovasculær metaboliske årsager elektrolytforstyrrelser cervicale dysfunktioner Menieres sgd. ortostatisk svimmelhed medicin misbrug psykologisk årsager 87
18 Den terminale patient # 60 terminalt syge patienter Kunne etablere, indgå i og evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale patient i eget hjem Studiebesøg hos samarbejdspartnere (hjemmepleje, palliativt team, hospice), og Kunne varetage palliationen af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb Kunne vejlede patient og pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb døende menneskers fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov Teoretiske kursus Færdighedslaboratorium 88
19 Træthed # 61 træthed Kunne diagnosticere, behandle og visitere patient med træthed som følge af: anæmi myxødem mb cordis kronisk nyreinsufficiens reumatologisk lidelser maligne lidelser kronisk træthedssyndrom belastningssyndrom fibromyalgi medicin misbrug alkohol og medicin psykologisk eksistentiel depression 89
20 Vægtændringer # 62 patienter med vægtændringer Kunne diagnosticere, behandle og visitere vægttab: hyperthyreose anorexi andre psykiske lidelser diabetes mellitus cancer malabsorption kroniske sygdomme i øvrigt Kunne diagnosticere, behandle og visitere vægtstigning: adipositas og følgetilstande væskeretention medicin bivirkning store tumorer leverlidelser/ascites mb. cordis incompensatus hypothyreose Færdighedslaboratorium Kunne beregne Body Mass Index (BMI) 90
21 Afføringsændringer # 63 afføringsændring Kunne diagnosticere, behandle og visitere afførings-ændringer som følge af: colorectal cancer colon irritabile, inflammatorisk tarmsygdom medicinbivirkning malabsorbtion infektiøse årsager myxødem/thyreotoxicose dehydrering/ immobilisation, sequelae efter operation og strålebehandling fødemiddelintolerans Kunne give kostvejledning og information om medicins påvirkning af afføringsmønstret 91
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM ALMEN BLOK HOVEDUDDANNELSE INTERN MEDICIN 2012. Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors. for
UDDANNELSESPROGRAM for ALMEN BLOK HOVEDUDDANNELSE INTERN MEDICIN 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1. Formål og rammer... 3 1.1 Formål:... 3 1.2 Overordnede
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin
1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er
Læs mereUddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge
Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst ved Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge.. I perioden fra / - 2013 til / - 2013 Kære kollega Velkommen
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatolisk afdeling H:S Hvidovre Hospital 1 Kapitel 8. Lokalguiden - beskrivelse af den intern medicinske afdeling,
Læs mereIntern Medicin. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Gældende for deluddannelsen: For.
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gældende for deluddannelsen: Intern Medicin For navn Anne Molzen Medicinsk afdeling, Næstved Sygehus Marts 2011 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIntern Medicin. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Gældende for deluddannelsen: Stig Bondesen
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gældende for deluddannelsen: Intern Medicin For _ navn Stig Bondesen Medicinsk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Marts 2011 Indholdsfortegnelse:
Læs mereUddannelsesprogram. For. Læger i uddannelse til. Almen Medicin. Ved. Medicinsk Afdeling Slagelse Sygehus
Uddannelsesprogram For Læger i uddannelse til Almen Medicin Ved Medicinsk Afdeling Slagelse Sygehus Torben Stjernebjerg Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse Afdelingsbeskrivelse Side 3 Funktionsbeskrivelse
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereRollen som medicinsk ekspert - børn
Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk ansættelse Afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk ansættelse Afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: Indledning:...4 Specialet almen medicin...4
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland BILAG 4.4.2 Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Århus Amt Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Regionshospitalet Silkeborg/Viborg Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland Uddannelsesprram for Læge NN Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereBegrebskort: Rollen som sundhedsfremmer
Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg
Læs mereKompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen
Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Århus Amt Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Regionshospitalet Silkeborg/Viborg/Skejby/Risskov Region Midtjylland
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereUddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød
Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereUddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer
Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 26.06.12) Side
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 10.02.10 HENG
Læs mereForhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2
Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 01.10.15) Side
Læs mereBegrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereDisposition. 2 www.regionmidtjylland.dk
Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereIntroduktion til ICPC og datafangst
Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereKonkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU
Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU Din tutorlæge er.. I kliniske basisuddannelse i almen medicin skal basislægen arbejde med følgende mål: Mål 1 Modtage, vurdere og initiere behandling
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereErfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik
Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Helge J. Kjersem 26/11-2014: Særlige Sundhedsydelser for Migranter: Hvad er behovet og hvad kan IMK? Region Hovedstadens Indvandrermedicinske
Læs mereSamarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter
Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 18.08.11) Side
Læs mereDEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital
DEN AKUT SVIMLE PATIENT Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital SVIMMELHEDS- AMBULATORIUM SVIMMELHED ER HYPPIGT LIVSTIDS-PRÆVALENS 30 % UDGØR
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMigrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015
Migrationsmedicin på Hvidovre * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Tropemedicin Diagnostik og behandling Rådgivning Turist-medicin Klinisk vaccinologi
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereCenterdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU
Centerdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU Videreuddannelsesrådet 13. december 2012 Ny struktur Baggrund for centerdannelse (I) NATIONALE MEGATRENDS REGION SYDDANMARK
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 25.05.2016 pebe,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mere