Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Transkript

1 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater December / 17

2 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det bedste resultat i mange år. I 2013 bliver foderomkostningerne højere end i 2012 og noteringen forventes at holde niveauet fra I 2014 bliver indtjeningen til gengæld forbedret. Lavere foderomkostninger giver den største del af forbedringen, hvilket underbygges af det høje niveau for noteringen på slagtesvin og smågrise. Renterne er fortsat lave i 2013, men forventes at stige i de efterfølgende år. Samlet set er driftsresultatet middelmådigt i 2013, men i 2014 ser det på nuværende tidspunkt ud til, at driftsresultatet nærmer sig et højt niveau for smågriseproducenterne og de integrerede producenter. Slagtesvineproducenterne skal derimod forbedre indtjeningen for at komme op på et tilfredsstillende niveau. Investeringerne er forsat på et lavt niveau, men likviditeten bliver forbedret over hele perioden. I 2013 bliver rentabiliteten negativ for svineproduktionen fra fødsel til slagtning. For en gennemsnitlig integreret producent er rentabiliteten -35 kr. pr. gris, men rentabiliteten forventes forbedret til 58 kr. pr. gris i Dette skyldes primært lavere foderomkostninger. I 2015 forventes en rentabilitet på 22 kr. pr. gris Resultat 2012 Prognose 2013 Prognose 2014 Skøn 2015 Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integrerede producenter Figur 1. Driftsresultat for 2012 samt forventninger til 2013, 2014 og 2015, i kr. KONTAKT: Finn Udesen Niels Vejby Kristensen T T M M E fu@lf.dk E nvk@lf.dk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen 2 / 17

3 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL SIDSTE PROGNOSE 2012 regnskaber Regnskaber indberettet til økonomidatabasen er vejet op til den fulde population af landmænd, der danner grundlag for prognosen. I 2012 havde landmændene et højt driftsresultat, men der har været en positiv konjunktur på både besætning og beholdning af korn. Den positive konjunktur bygger på højere notering, smågrisepriser og kornpriser ultimo 2012 end primo priser Noteringen på slagtesvin i 2013 ligger 10 øre over det gennemsnitlige niveau fra Derudover har der været højere foderomkostninger i 2013, primært på baggrund af højere priser på soja. Smågriseproducenterne har haft glæde af en puljenotering, der har ligget langt over den beregnede notering. Dette skyldes primært eksport til Polen, hvor der har været en stigende efterspørgsel. EU-støtten er reduceret allerede fra 2013 med 4 % af niveauet fra 2012, og yderligere 1 % i 2014 og Forventning til 2014 I 2014 forventes yderligere prisfald på korn, samt et længe ventet prisfald på soja. Som følge heraf forventes foderpriserne at falde. Disse prisforventninger tager udgangspunkt i en normal høst i Noteringen forventes at holde niveauet fra 2013, da produktionsomfanget i EU forventes at ligge på samme niveau som i Dog forventes en større efterspørgsel i forårsmånederne, hvilket vil give en mere normal sæsonudvikling end i De nye vægtgrænser for indlevering af slagtesvin er ikke inkluderet i prognosen, da det forventes at tage tid inden at vægtgrænserne påvirker driftsresultatet. Puljenoteringen for smågrise forventes at ligge ca. 25 kr. over den beregnede notering, der forventes forbedret på grund af lavere foderomkostninger. Skøn for 2015 Prognosen for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og i lyset af en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, og er udelukkende at betragte som retningsgivende. 3 / 17

4 SMÅGRISEPRODUCENTER Tabel 1: Driftsresultat for smågriseproducenter Produktion:** * 2014 * 2015 * Årssøer Fravænnede grise Solgte 7 kg grise Solgte 30 kg grise Solgte slagtesvin Hektar, dyrket Dyreenheder, svin Dyreenheder pr. ha. 2,07 2,14 2,17 2,18 DB pr. årsso, kr DB svin pr. dyreenhed, kr DB mark pr. ha. kr kr. Bruttoudbytte heraf svin mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur, svin Heraf konjunktur, mark Likviditet før investeringer * Prognose **Der indgår udelukkende enkeltmandsejede bedrifter med hovedproduktion af smågrise på 30 kg. Smågriseproducenterne forventes at få en nedgang i driftsresultatet fra 2012 til Det skyldes primært højere foderomkostninger og negativ konjunktur på beholdninger. Frem imod 2014 forventes indtjeningen at stige pga. høje smågrisepriser og nu lavere foderomkostninger. Driftsresultatet for 2015 er forbundet med stor usikkerhed, men det høje indtjeningsniveau fra 2014 forventes ikke at forsætte. 4 / 17

5 Bruttoudbyttet stiger på grund af en fremgang i produktionsgrundlaget. Dels forventes der flere søer, og dels forventes der flere fravænnede grise pr. årsso. Derudover forventes en højere beregnet smågrisenotering i 2014 end i , se Tabel 2. Puljenoteringen forventes også at stige i 2014 fra et i forvejen meget højt niveau. Forskellen mellem den beregnede notering og puljenoteringen forventes dog at blive mindre. I 2015 er puljenoteringen skønnet til at ligge på samme niveau som den beregnede notering, da produktivitetsfremgang i hele EU betyder, at udbuddet af smågrise stiger. Puljenoteringen og den beregnede notering er sammenvejet, hvor det antages at halvdelen af grisene sælges til puljenoteringen på grund af eksport af smågrise. Bruttoudbytte fra marken forventes at være faldende på grund af faldende kornpriser fra 2012 til Det vil umiddelbart også give faldende foderomkostninger, men først i 2014 og Finansieringsomkostningerne er mindre i 2013 på grund af historisk lave renter, men der forventes begyndende rentestigninger i 2014 og 2015, hvilket igen øger finansieringsomkostningerne. I 2013 er der indregnet en negativ konjunktur på beholdning af korn og foder. Salgsprisen på hvede var ultimo kr. pr. hkg og forventes at ligge på 135 kr. ultimo Den negative konjunktur påvirker ikke likviditeten, som bliver forbedret i årene 2012 til 2015, hvilket er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Likviditet før investeringer = årets resultat 1 + privat udtræk + tilbageførsel + ændringer i beholdninger 1 (Årets resultat = driftsresultat + nettoindtjening udenfor landbruget) Tabel 2: Smågrisenotering, kr. pr. 30 kg gris * 2014* 2015* Beregnet notering Puljenotering / 17

6 SLAGTESVINEPRODUCENTER Tabel 3: Driftsresultat for slagtesvineproducenter * 2014 * 2015 * Produktion:** Solgte slagtesvin Hektar, dyrket Dyreenheder, svin Dyreenheder pr. ha. 1,50 1,57 1,62 1,67 DB pr. slagtesvin, kr DB svin pr. dyreenhed, kr DB mark pr. ha. kr kr. Bruttoudbytte heraf svin mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur, svin Heraf konjunktur, mark Likviditet før investeringer * Prognose **Der indgår udelukkende enkeltmandsejede bedrifter med hovedproduktion af slagtesvin fra kg. Driftsresultatet forventes at falde fra 2012 til 2013, på grund af højere foderomkostninger og negative konjunkturer på besætning og beholdning. Til gengæld forventes driftsresultatet at blive forbedret i 2014 på grund af lavere foderomkostninger. Faldet i driftsresultatet fra 2012 til 2013 skyldes primært forskellen i konjunkturerne som i 2012 var positiv og i 2013 negativ. Tilsammen giver det hovedparten af nedgangen i driftsresultatet. Slagtesvineproducenterne er de svineproducenter, som har den største planteproduktion set i forhold til svineproduktionen. Derfor rammes deres driftsøkonomi hårdere af faldende priser på korn. Foderomkostningerne er steget i 2013, hvilket primært skyldes højere sojapriser. Prisen for færdigfoder til slagtesvin var i ,86 kr. pr. FEsv. og den er steget til 1,96 i gennemsnit over Derved falder DB pr. 6 / 17

7 slagtesvin fra 132 kr. til 104 kr. pr. slagtesvin. Andet halvår i 2013 har væsentlig lavere foderpriser og derved er økonomien i den rene slagtesvineproduktionen forbedret og det forventes at fortsætte ind i DB pr. slagtesvin forventes at stige til 141 kr. i 2014, hvilket skyldes en foderpris på 1,72 kr. pr. FEsv og en forventet notering på samme niveau som i Finansieringsomkostningerne er lavere i 2013 på grund af fortsatte rentefald, men i 2014 og 2015 forventes svagt stigende renter, hvilket hæver finansieringsomkostningerne. Likviditeten er langt mere stabil end driftsresultatet. Årsagen til dette skyldes tilbageførsel af besætnings- og beholdningsforskydning. INTEGREREDE SVINEPRODUCENTER Tabel 4: Driftsresultat for integrerede svineproducenter Produktion:** * 2014 * 2015 * Årssøer Fravænnede grise Solgte 7 kg grise Solgte 30 kg grise Solgte slagtesvin Hektar, dyrket Dyreenheder, svin Dyreenheder pr. ha. 2,08 2,13 2,15 2,15 DB svin pr. dyreenhed, kr DB mark pr. ha. kr kr. Bruttoudbytte heraf svin mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur, svin Heraf konjunktur, mark Likviditet før investeringer * Prognose **Der indgår udelukkende enkeltmandsejede bedrifter med produktion af smågrise og slagtesvin. Avls- og opformeringsbesætninger er ikke inkluderet. 7 / 17

8 De integrerede producenter påvirkes af samme vilkår som både slagtesvineproducenterne og smågriseproducenterne. De integrerede producenter forventes også at få et fald i driftsresultatet i 2013, da deres bruttoudbytte fra marken er faldende. Hovedparten af nedgangen skyldes konjunkturer. Driftsresultatet forbedres i 2014 på grund af lavere foderomkostninger. Bruttoudbyttet fra svineproduktionen forventes at stige som følge af et øget produktionsgrundlag, da der løbende fravænnes flere og flere grise pr. årsso, men også fordi den gennemsnitlige størrelse forventes at stige på grund af strukturudviklingen. Omkostningerne til foder hæver stykomkostningerne i 2013, men til gengæld forventes der lavere foderpriser i 2014 og 2015, hvilket giver lavere stykomkostninger og derved også det bedre dækningsbidrag. De integrerede producenter forventes at få den største fremgang. Dette skyldes, at de får hele gevinsten ved faldende foderomkostninger modsat en smågrise- og en slagtesvineproducent, som deler gevinsten jf. den beregnede notering. ALLE SVINEPRODUCENTER Tabel 5: Driftsresultatet for alle svineproducenter * 2014 * 2015 * Bruttoudbytte heraf svin mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mm Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur, svin Heraf konjunktur, mark Likviditet før investeringer * Prognose **Der indgår alle svineproducenter i Danmark, hvor mindst 50 % af omsætningen kommer fra svineproduktionen. Således er avls- og opformeringsbesætninger, I/S og selskaber, 7 kg og FRATS inkluderet. Det gennemsnitlige driftsresultat for alle svineproducenter i 2012 er større end ovenstående driftsgrene. Det skyldes store interessantskaber, som trækker gennemsnittet op, da stordriftsfordelen var betydelig i Samlet set forventes et lavere driftsresultat i 2013, men driftsresultatet forventes igen at blive kraftigt forbedret i / 17

9 Likviditeten er generelt høj for svineproduktionen, hvilket giver svineproducenterne mulighed for at udvikle deres bedrift. BEDSTE TREDJEDEL Resultat 2012 Prognose 2013 Prognose 2014 Prognose 2015 Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integrerede producenter Figur 2. Driftsresultat for den bedste tredjedel Bedste tredjedel opnår generelt meget højere driftsresultater end gennemsnittet. I 2012 tjener bedste tredjedel hos smågriseproducenterne 2,3 mio. kr., hvilket er 1,5 mio. kr. mere end gennemsnittet. Bedste tredjedel hos de integrerede og slagtesvineproducenterne tjener hhv. 2,1 mio. kr. og 1,8 mio. kr., hvilket er ca. 1 mio. kr. mere end gennemsnittet. Dette viser, at spredningen er mindre blandt de integrerede og slagtesvineproducenterne, som også historisk set har været mere stabile driftsgrene. Scenarieanalysen i følgende afsnit viser også, at slagtesvineproducenterne er de mindst prisfølsomme producenter. Forskellen mellem bedste tredjedel skyldes både bedre produktivitet og størrelse. Smågriseproducenterne og slagtesvineproducenterne i bedste tredjedel har ca. 100 DE mere end gennemsnittet, og de integrerede i bedste tredjedel har 180 DE mere end gennemsnittet. Derved er der tale om betydelige stordriftsfordele. 9 / 17

10 SCENARIER Tabel 6. Scenarier for smågriseproducenter 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Smågriseproducenter Pris Svinepris høj Afregningspris 13,11 kr. pr. kg Svinepris lav Afregningspris 11,11 kr. pr. kg Foder og korn høj Hvede 168 kr. og sojaskrå 328 kr. pr. hkg Foder og korn lav Hvede 118 kr. og sojaskrå 258 kr. pr. hkg Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint Tabel 7. Scenarier for slagtesvineproducenter 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Slagtesvineproducenter Pris Svinepris høj Afregningspris 13,11 kr. pr. kg Svinepris lav Afregningspris 11,11 kr. pr. kg Foder og korn høj Hvede 168 kr. og sojaskrå 328 kr. pr. hkg Foder og korn lav Hvede 118 kr. og sojaskrå 258 kr. pr. hkg Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint Tabel 8. Scenarier for integrerede producenter Integrerede producenter Pris 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Svinepris høj Afregningspris 13,11 kr. pr. kg Svinepris lav Afregningspris 11,11 kr. pr. kg Foder og korn høj Hvede 168 kr. og sojaskrå 328 kr. pr. hkg Foder og korn lav Hvede 118 kr. og sojaskrå 258 kr. pr. hkg Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint Slagtesvineproducenterne er de producenter, som bliver mindst påvirket af prisudsving. Scenarieanalysen viser ændringen i driftsresultatet, hvis noteringen bliver hhv. 1 krone højere og lavere end forventet i 2014, samt ændringen i driftsresultatet hvis korn og foder bliver hhv. dyrere eller billigere end forventet og det samme med renten. De øvre og nedre grænser er sat, hvor sandsynligheden for at prisen bliver hhv. højere eller lavere, kun er 20 %. Ved både udsving i noteringen, foder og renten er det slagtesvineproducenterne som leverer de mest stabile resultater. Smågriseproducenterne har derimod de største udsving, hvilket også stemmer overens med den historiske udvikling i driftsresultatet. 10 / 17

11 PROGNOSE FOR RENTABILITETEN I SVINEPRODUKTION FOR 2013 OG 2014 Forudsætninger Der er udarbejdet et skøn over rentabiliteten i svineproduktionen. Besætningernes størrelse er fastsat til 500 DE. Beregningerne er baseret på hhv. den gennemsnitlige produktivitet, som forventes for det pågældende år samt produktiviteten for den bedste tredjedel af besætningerne. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. Forventninger til 2013 For 2013 forventes det, at rentabiliteten i svineproduktionen for en gennemsnitlig integreret besætning bliver på -35 kr. pr. gris. De bedste 33 % forventes at få et resultat på 28 kr. pr. gris. Prognose for 2014 Prognosen over rentabiliteten for 2014 viser, at økonomien vil være i fremgang. Således forventes det, at rentabiliteten for en integreret producent vil blive 58 kr. pr. gris. De bedste 33 % forventes at opnå en rentabilitet på 115 kr. pr. gris i Resultaterne i 2014 er præget af usikkerhed om udviklingen i kornpriserne, sojaprisen og noteringen. Skøn for 2015 I 2015 sænkes rentabiliteten i svineproduktionen. Årsagen er lavere notering på slagtesvin. Estimatet for 2015 er et skøn, og er derfor også præget af stor usikkerhed. Tabel 9. Integreret produktion - gennemsnit Realiseret 2011 Realiseret 2012 Forventet 2013 Forventet 2014 Skøn 2015 Slagtevægt, kg Bruttoudbytte, kr. pr. stk Stykomkostninger, kr. pr. stk Dækningsbidrag, kr. pr. stk Kont. kapacitetsomkostninger, kr. pr. stk Kapitalomkostninger, kr. pr. stk Resultat, kr. pr. stk Omkostning, kr. pr. kg svinekød 11,67 11,99 12,38 11,41 11,21 1 Uden Konjunktur Omkostningen pr. kg svinekød for gennemsnittet af integrerede producenter forventes at blive 12,38 kr. pr. kg i 2013, 11,41 kr. pr. kg i 2014 og forventes at blive 11,21 kr. pr. kg i / 17

12 Tabel 10. Integreret produktion - bedste 33 % Realiseret 2011 Realiseret 2012 Forventet 2013 Forventet 2014 Skøn 2015 Slagtevægt, kg Bruttoudbytte, kr. pr. stk Stykomkostninger, kr. pr. stk Dækningsbidrag, kr. pr. stk Kont. kapacitetsomkostninger, kr. pr. stk Kapitalomkostninger, kr. pr. stk Resultat, kr. pr stk Omkostning, kr. pr. kg svinekød 10,95 11,29 11,60 10,71 10,53 1 Uden Konjunktur Omkostningen pr. kg svinekød for de 33 % bedste integrerede producenter forventes at blive 11,60 kr. pr. kg i 2013, 10,71 kr. pr. kg i 2014 og forventes at blive 10,53 kr. pr. kg i AFGRÆNSNING Denne udgivelse indeholder endelige resultater for 2012 samt prognoser for 2013, 2014 og skøn for Prognoserne er baseret på de seneste forventninger til prisudviklingen. Et overblik over de seneste driftsøkonomiske resultater samt aktuelle økonomiske nøgletal, kan findes i pjecen Produktionsøkonomi Svin 2013, som er tilgængelig via I prognosen vises de samlede indregnede konjunktureffekter fra prisændringer, ligesom driftens samlede likviditet før investeringer vises. Ved beregning af likviditeten er indtjening udenfor landbruget medtaget, da det er den samlede likviditet, der ligger til grund for investeringer og gældsudvikling. 12 / 17

13 BILAG 1: PRISFORVENTNINGER OG FORUDSÆTNINGER Prognosen for år bygger på forudsætningerne gengivet i Tabel 1. Tabel 1: Prisforventninger** Svineproduktion * 2014* 2015* Svinekød (kr./kg) 9,33 9,83 10,68 11,85 11,94 12,11 11,55 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) kg beregnet smågris (kr./stk.) Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,8 29,6 30,2 30,8 31,4 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg (kr./hkg.) Maltbyg (kr./hkg.) Raps (kr./hkg.) Kartofler, konsum (kr./hkg.) Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg.) Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg Færdigblanding slagtesvin (kr./fesv) 1,43 1,38 1,75 1,86 1,96 1,72 1,67 Færdigblanding søer (kr./feso) 1,48 1,40 1,78 1,92 2,00 1,72 1,67 Færdigblanding smågrise (kr./fesv) 1,84 1,89 2,03 2,18 2,30 2,06 1,99 Rapsskrå (kr./hkg.) Gødning (indeks) Dieselolie (øre/l) * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Prisprognosen udtrykker forventningerne til den gennemsnitligt handlede pris for alle mængder; spot, kontrakt og internt på bedrifterne. ** Priserne er plus efterbetaling og minus diverse produktionsafgifter. Prognosen for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser og er udelukkende at betragte som retningsgivende. Salgspriser Kornpriserne holder sig nogenlunde i ro, og der forventes ikke væsentlige forskydninger i den nærmeste fremtid. Hvedeprisen forventes på samme niveau i 2014, som i slutnignen af 2013 dog med et svagt fald i høsten Der er meget foderbyg på markedet, og bygprisen forventes derfor reduceret til omkring 125 kr. hkg. i første halvdel af Sojaprisen har ligget højt, dog tyder det på, at prisen er under pres nedad. Over 80 pct. af sojamarkederne i Brasilien er tilsået, og såningen skrider hurtigt frem. Kina har annulleret en ordre på tons soja fra USA, så det kunne tyde på, at markedet er mættet. Vi skønner derfor, at sojaprisen i 2014 kommer ned under 300 kr. pr. hkg. 13 / 17

14 Rapsprisen er fortsat under pres, og prisen ventes ikke at komme over 300 kr./hkg. i Prognosen for svinenoteringen er stort set uændret i forhold til prognosen fra september. I 2014 forventes en produktion af svinekød i EU, der ikke vil ligge langt fra niveauet året før. Dermed er der også udsigt til en udvikling i noteringen i 2014, der ikke vil afvige voldsomt fra Til forskel fra 2013 er der dog mulighed for en mere normal vejrsituation i forårsmånederne 2014, som kan danne baggrund for et bedre forårssalg af grillprodukter end året før. Ud over et skuffende salg af grill produkter i foråret 2013 er noteringen i år også blevet negativt påvirket af en styrket euro (og kronekurs) overfor en række eksportvalutaer. Til gengæld har et fald i EU produktionen af svinekød i størrelsesorden 1-2 pct. påvirket priserne positivt i Samlet for 2013 ser den gennemsnitlige notering ud til at lande tæt på niveauet i Prognosen for 2015 er sat ned med 25 øre, hvorved noteringen ventes at ligge 50 øre under niveauet i Købspriser Vedr. afgrødepriser se ovenfor. Det længe ventede prisfald på handelsgødning er indtruffet, og vi forventer, at gødningspriserne falder i både 2014 og 2015, da billige varer bider sig fast i det danske marked. Der er fortsat stor geopolitisk og konjunkturel usikkerhed om energipriserne, som også har stor indflydelse på gødningsprisen. Priserne på reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige pris- og lønudvikling. Vi forventer, at priserne på bekæmpelsesmidler vil stige med knap 10 pct. i løbet af 2014 på grund af nye afgifter. Hele afgiftsstigningen slår igennem i løbet af Konjunktur og renter Gennem det meste af 2013 har den globale vækst befundet sig på et stabilt, men ganske moderat niveau et stykke under det langsigtede vækstpotentiale. I løbet af andet halvår har der dog været tegn på vækstafmatning. Hovedscenariet for prognosen er en fortsat svag, men positiv vækst i den globale økonomi i hele prognoseperioden. Og inflation vil fortsat ikke være et tema i denne periode. USA s vækst har gennem året været stigende, men mod slutningen af året er væksten aftaget. Den amerikanske centralbank (FED) stimulerer økonomien med massive likviditetsudpumpninger og nul-renter. Afgørende for, hvornår FED begynder at trappe likviditetsprogrammet ned, bliver i inflationen og ledigheden. Ledigheden skal under 6,5 pct., før likviditetsudpumpningen ophører. I det lys ligger en aftrapning endsige ophør ikke lige om hjørnet, og også de amerikanske renter vil forblive ekstremt lave en rum tid endnu. Kina oplever en styret økonomisk afmatning. Japan derimod har i lighed med USA indledt en voldsom ekspansiv pengepolitik, hvilket har ført til kraftigt stigende vækst. Japan ridder fortsat på bølgen. Siden den Europæiske Centralbank tilkendegav ubegrænset støtte til de kriseramte europæiske lande i august 2012, har situationen på de finansielle markeder været mere stabil. De store rentespænd mellem Tyskland og de sydeuropæiske lande er indsnævret, og det spekulative pres er aftaget. Gældssituationen i euro-området vil dog sammen med likviditetstilførsler lægge loft over de danske renter. Danmarks favorable makroøkonomiske balancer giver fortsat kronens status som flugtvaluta og sikrer meget lave renter. 14 / 17

15 Der er dog fortsat en række risici, som kan føre til uro på de finansielle markeder. For eksempel konflikter i Mellemøsten og stigende oliepriser, skuffende vækst i Kina samt gældskrisen i Sydeuropa, hvor Grækenland får brug for endnu en hjælpepakke, flere lande fortsat er i recession, og gælden stadig stiger,. Selvom renten allerede er meget lav, kan yderligere rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank ikke helt udelukkes. En rentestigning fra ECB og dermed også Nationalbanken vil dog næppe finde sted i 2014 eller Tabellen viser, hvilke renteforudsætninger prognosen bygger på. Tabel 2: Renter inkl. bidrag mv * 2014* 2015* Realkredit, fast, dkr. 5,31 5,16 4,78 4,83 4,98 5,13 Realkredit, flex, dkr. 2,59 2,41 2,11 1,85 1,92 2,13 Realkredit, flex, euro 1,87 2,21 1,95 1,67 1,74 1,95 Finanslån, valuta 4,86 5,37 5,86 5,80 5,87 5,98 Kassekredit, dkr. 6,50 7,04 7,42 7,46 7,53 7,64 Banklån, dkr 5,67 5,72 5,97 5,92 6,12 6,22 15 / 17

16 BILAG 2: DATAMATERIALE OG DEFINITIONER Datamateriale Udarbejdelsen af prognosen sker ud fra historiske regnskabsresultater samt forventede ændringer i produktion, effektivitet, købs- og salgspriser, investeringer og finansielle forhold m.v. Prognosen er baseret på de endelige vejede 2012 regnskabsresultater fra økonomidatabasen. Regnskabsresultaterne er repræsentative for hele landbruget, idet de er vejet op til det samlede antal landbrugsbedrifter, der var i 2012 i Danmark i henhold til Danmarks Statistisk landbrugstælling. I de endelige vejede resultater for 2012 indgår regnskaber, der er vejet op til heltidssvinebedrifter. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst normtimer. Bedrifterne, der indgår, skal være på mindst 10 ha, eller værdien af et standardoutput (omsætning) skal være på mindst euro. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data. Kun kalenderårsbedrifter indgår i 2012 resultaterne. For at være defineret som et landbrug skal mindst halvdelen af omsætningen stamme fra landbrugsproduktionen. Indkomstprognoserne for er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s økonomidatabase for 2012 samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår ovenfor. Klassifikationen af bedriftstyper (Planteavl, kvæg, svin, pelsdyr, fjerkræ) er baseret på EU s standarder om dette. Grundprincippet er at mindst 50 % af omsætningen skal komme fra en bestemt driftsgren, for at bedriften tilhører denne driftsgren. 16 / 17

17