DACH. Læringsmål. Tekstbogen

Transkript

1 DACH Læringsmål Eleverne kan læse og forstå tekster om nære emner, fx mad og familie der indeholder mange både kendte og transparente ord. Eleverne kan bruge chunks til at fortælle, hvad de kan lide at spise. Eleverne kan fortælle, hvad deres nærmeste familiemedlemmer hedder, hvor gamle de er, og hvad de laver i deres fritid. Tekstbogen Temaet har til formål at repetere en masse ord og vendinger, som eleverne har lært i 5. klasse, men som måske er lidt langt væk efter sommerferien. Dette gøres ved at arbejde med Landeskunde i temaet DACH. Fortæl eleverne, at DACH er en sammentrækning af D-A-CH, som er landebetegnelserne for Tyskland, Østrig og Schweiz (Confoederatio Helvetica), som bl.a. ses på nummerpladen. Det første opslag består af tre tekster, som præsenterer fakta om de tre tysktalende lande på en anderledes måde, nemlig som akrostikon og med udgangspunkt i hhv. tal og farver. Herefter følger tre Steckbriefe, hvor Fabian fra Schweiz, Lina fra Tyskland og Jakob fra Østrig introduceres. Temaets resterende tre tekster handler nemlig også om de tre personer. Fabian fortæller om sit lokalområde, hvor man kan stå på ski, Lina beskriver sine madvaner, og Jakob præsenterer sin familie. Temaets indhold er tilrettelagt sådan, at eleverne igen møder tal, farver, dyr, familiebetegnelser, mad og fritidsinteresser, og de får rig mulighed for at fortælle om dem selv i temaets opgaver. Klassen kan eventuelt begynde det nye skoleår med det afsluttende spil fra Logo! 5. klasse, som findes i lærervejledningen til Logo! 5 side 86. Tal sammen om, hvor vigtigt det er at holde sproget ved lige, så man ikke glemmer det, og at eleverne skal huske at bruge sproget så meget som muligt i løbet af skoleåret, både i og uden for undervisningen. Spørg eleverne, om der er nogle af dem, der har brugt deres tysk i løbet af sommerferien. Kopiark 1a-h Stationen Til yderligere repetition af stoffet fra 5. klasse findes kopiarkene 1a-h, hvor eleverne konkurrerer i hold ved forskellige stationer. Klassen opdeles i seks grupper, og de seks stationer med forskellige opgaver fordeles i klassen eller i skolegården. Alle elever får et svarark og noterer eget navn samt holdfarven, som læreren fordeler blandt holdene (orange, rot, gelb, braun, grün, weiß). Grupperne fordeles ved stationerne, hvor de arbejder på at løse opgaven så godt som muligt i et bestemt antal minutter, før læreren giver tegn til, at grupperne rykker videre til næste station. Læreren kan indsamle svararkene for at få et indtryk af elevernes niveau. 16

2 Løsning Station 1: Bur-ger, Schin-ken, But-ter, Bröt-chen, Ge-mü-se, Kä-se, Ku-chen, Ka-rot-te Station 2: 1 die Spinne, 2 das Hühnchen, 3 die Kuh, 4 der Hund, 5 die Schnecke, 6 die Maus, 7 der Affe, 8 das Eichhörnchen Station 3: Mutter, Schwester, Eltern, Vater, Oma, Opa, Bruder, Sohn Station 4: Braun: das Fleisch, der Hund Gelb: der Käse Banane, der Schmetterling Weiß: die Milch, das Schaf Grün: der Salat, die Schlange Rot: die Erdbeere, der Vogel, Orange: die Schlange, die Karotte Station 5: 1 = 75, 2 = 53, 3 = 79, 4 = 99, 5 = 35, 6 = 29, 7 = 66, 8 = 8 Station 6: 1: vier Uhr, 2: halb vier, 3: zehn Uhr, 4: Viertel nach zwölf, 5: Viertel vor zwölf, 6: halb neun 7: Viertel vor fünf 8 Viertel nach acht Deutschland in Zahlen side 6 lærer-cd 1 Med udgangspunkt i tal præsenteres en række fakta om Tyskland. Ud over en genopfriskning af tallene på tysk giver teksten et godt billede af landets størrelse i forhold til Danmark. Kopiark 2a-d Einer und Zehner Tallene over 100 er nye for eleverne og præsenteres i klassen. Dette kan gøres med samme aktivitet, Einer und Zehner, som klassen brugte til at øve mindre tal i 5. klasse. Klassen deles i to-tre hold, som er lige store. Hvis det ikke kan gå op, kan en elev være dommer eller råbe tal op. Hvert hold får kopiark 2a-d med hhv. Einer, Zehner, Hunderter og Tausender, som placeres på gulvet eller tapes på stole i den ene ende af klasseværelset. I den anden ende står holdene. Tal om begreberne på arkene: Tallet består af to tusinder, tre hundreder, to tier og en ener. Læreren læser nu et tal højt, og holdene bliver enige om, hvor mange elever der skal placeres bag hvert skilt, fx skal der ved placeres to elever bag Tausender, tre elever bag Hunderter og så videre. Aftal evt., at der ikke må tales, når holdet er kommet op til skiltene. De fire forreste elever siger tallet højt på tysk: Personen ved Tausender-skiltet siger zweitausend-, personen ved Hunderter-skiltet fortsætter med -dreihundert-, eleven ved enerne fortsætter -einund-, og eleven ved tierne afslutter -zwanzig. Der kan gives point for det hurtigste, korrekte svar. Eleverne går herefter tilbage til start. Tal til grupper på 10: 5.131, 3.601, 1.621, 4.321, Tal til grupper på 9: 4.131, 3.501, 1.521, 3.231, Tal til grupper på 8: 3.131, 3.401, 1.421, 2.321, Tal til grupper på 7: 4.021, 3.301, 1.321, 2.221, Opgave 1 Skriv til denne førlæsningsaktivitet overskriften og de tre tal på tavlen, og lad eleverne gætte på, hvad tallene dækker over. Eleverne kan tale om deres gæt i par, før lydfilen afspilles. Læreren noterer de rigtige svar. ud for tallene på tavlen: indbyggere, højeste punkt og Tysklands længde fra nordligste til sydligste punkt. Opgave 2 Eleverne sætter sig sammen i par. Den ene siger et tal fra teksten på tysk, fx 36, og partneren siger den tilhørende sætning, Deutschland hat 36 Städte mit dem Namen Neustadt. Eleverne undersøger, hvad eventuelle nye ord betyder, så de har forstået sætningen, før de går videre med at sige næste tal og sætning. 17

3 Opgave 3 Eleverne arbejder videre i par. De skal finde og skrive facts om Danmark, der tager udgangspunkt i et tal. De kan lade sig inspirere af tekstens oplysninger og fx notere antal indbyggere eller landets længde, eller de kan finde på andre tal, som er relevante for Danmark, fx antal øer eller kystlinjens længde i kilometer. En oplysning fra hvert par skal nu samles på tavlen. Parrene læser en af deres sætninger højt, og læreren skriver sætningerne på tavlen i korrekt form og udelader gengangere. Afslutningsvis skrives alle facts på en planche, der kan hænge i klassen. Find informationen med det største tal i fællesskab. Herefter kan eleverne på skift sige den information, der skal komme efter. Das ist Österreich side 6 lærer-cd 2 Akrostikonet præsenterer Østrig og repeterer nyttige ord som Tiere, Radfahren og Essen. Opgave 1 Som førlæsningsopgave brainstormer klassen for at notere alt det, de kender til Østrig. Måske har nogen været på vinter- eller sommerferie i Østrig? Opgave 2 Eleverne sætter sig sammen i grupper på fire, som deles i to par. Det ene par øver sig på at læse teksten højt, mens det andet par undersøger, hvad teksten betyder. Opgaven kræver nemlig, at eleverne har forstået tekstens indhold i detaljer. Parrene samles i gruppen, læser højt og oversætter, før de udtænker en plakat, der reklamerer for Østrig. Plakaten kan evt. have sloganet Das ist Österreich, og det er nu op til grupperne at få flest mulige elementer fra teksten med på plakaten. De kan eventuelt undersøge på internettet, hvordan fx en Edelweiß og en Gämse ser ud. Eleverne præsenterer plakaterne i klassen ved sige de ord fra teksten, som er på deres plakat. Klassen kan evt. stemme om, hvilken plakat der er lykkedes bedst. Die Schweiz in Farben side 7 lærer-cd 3 Gennem farver beskrives det schweiziske landskab og ting, som Schweiz er berømt for. Schweizerne er bunt, fordi det lille lands befolkning er tysk-, fransk- og italiensktalende, og fordi befolkningen er sammensat af mange nationaliteter: 23 % har en anden nationalitet end schweizisk. Størstedelen kommer fra et andet europæisk land og især fra Italien, Tyskland og Portugal. Opgave 1 I par læser eleverne teksten og undersøger, hvad sætningerne betyder, så de kan finde et billede til hver sætning. Eleverne kan naturligvis også finde hjælp til at forstå ordene netop ved at lave en billedsøgning, fx Schweiz Bergwiesen. Eleverne sætter sig nu sammen med et andet par og præsenterer deres billeder. De læser på skift en sætning højt og viser det tilhørende billede. Alternativt kan eleverne vise et billede, og det andet par skal gætte, hvilken sætning det illustrerer. Opgave 2 Individuelt skriver eleverne på samme måde med udgangspunkt i farver om Danmark eller et andet land, som de føler sig knyttet til. Sørg for at have ordbøger, som eleverne kan bruge til at slå deres navneord op i. Eleverne illustrerer sætningerne med fotos eller 18

4 tegninger, før de samler sig i grupper på tre til fire og læser sætningerne højt for hinanden. Eleverne kan skrive flere eller færre sætninger alt efter niveau. Steckbriefe side 8 lærer-cd 4 Med kategorierne i de tre Steckbriefe har eleverne mulighed for at repetere de mange centrale ord og vendinger til at kunne præsentere sig selv, som de har arbejdet med i 5. klasse. Eleverne møder tre jævnaldrende, en fra hvert af de tysktalende lande, som også er at finde på de følgende sider. Opgave 1 Eleverne arbejder sammen i par om en af de tre personer. For at sikre en ligelig fordeling i klassen fordeler læreren de tre personer mellem parrene. Parrene laver nu en kreativ præsentation af oplysningerne. Collagen kan fx være personens yndlingsfarve, der kan være en tegning af familien og billeder af fritidsinteresserne. Parrene finder nu sammen med to par, der har arbejdet med de to andre personer. Collagen præsenteres i hele sætninger, fx Fabian hat keine Haustiere. Fabians Lieblingsfarbe ist grün. Stil gerne først nogle spørgsmål i klassen, som lægger op til disse sætninger, fx Hast du ein Haustier? Was ist deine Lieblingsfarbe? Was isst du gern? Gentag evt. elevernes svar i hele sætninger. Opgave 2 Kopiark 3 Kopier et Steckbrief til hver elev. Saml elevernes udfyldte Steckbriefe, og læs informationer op fra et Steckbrief, uden at eleverne kan se, hvem det tilhører, fx Diese Person mag Lasagne. Die Person spielt gern Badminton. Die Person hat eine kleine Schwester. Opgaven træner elevernes lytteforståelse, når de ud fra informationerne skal gætte, hvilken klassekammerat der beskrives. Eleverne kan evt. skrive en liste med deres gæt undervejs, bytte liste og give point, når læreren læser de korrekte svar op, fx Steckbrief Nummer drei gehört Lisa. Fabian und seine Stadt side 9 lærer-cd 5 I teksten fortæller Fabian om sin hjemby Engelberg i Schweiz, og hvordan Schweiz er destination for både amatørskiløbere, der tager på vinterferie, og professionelle skispringere, der deltager i konkurrencer. Opgave 1 Eleverne læser teksten og finder svarene på spørgsmålene i par. Gennemgå spørgsmålene i klassen. Spørg evt. også Wer ist Simon Amman? Kennt ihr andere Skispringer oder Skiläufer? Habt ihr selber Skifahren probiert? Opgave 2 Individuelt noterer eleverne tre forslag til, hvad man kan lave i deres hjemby. De kan også vælge en større by i nærheden. Saml elevernes forslag på tavlen, evt. i flere mindmaps, hvis eleverne arbejder med forskellige byer. De stærke elever kan også forsøge sig med en paralleltekst som lektie, hvor de genbruger tekstens relevante, sproglige materiale til at skrive om deres by, fx Ich wohne in Aarup in Dänemark. Die Stadt hat Einwohner. In Aarup produziert man Matratzen 19

5 Lina und ihr Lieblingsessen side 10 lærer-cd 6 I denne tekst repeteres forskellige madvarer, vendinger til at fortælle, hvad man godt kan lide, og tidsangivelser, som fx um Uhr og am Nachmittag. Lav evt. først en brainstorm på klassen med de madvarer, som eleverne kan huske fra 5. klasse. Opgave 1 Bed eleverne skimme teksten for at finde alle madordene. Eleverne sætter sig sammen i par og sammenligner lister. Har partneren fundet andre ord, noteres de også. Herefter spørger eleverne hinanden, om de kan lide madvarerne. Skriv evt. også andre formuleringer på tavlen, som eleverne kan bruge, fx Isst du oft/gern Müsli mit Joghurt? Liebst du Müsli mit Joghurt? Saml evt. tekstens madord på tavlen, og stil afslutningsvis spørgsmål i klassen med madordene. Opgave 2 I denne opgave finder eleverne selv madord, der passer til deres spisevaner, til at færdiggøre sætningerne. Når eleverne har skrevet deres sætninger, noterer læreren de fire indledninger på tavlen. Eleverne stiller sig i en rundkreds, og læreren kaster en bold eller lignende til en elev og stiller et spørgsmål med en af indledningerne, fx Was isst du gern zum Frühstück? Når eleven har besvaret spørgsmålet, stiller han et nyt spørgsmål, kaster bolden videre og sætter sig. Når alle elever sidder ned, kan øvelsen evt. gentages. I denne runde rejser eleverne sig, når de har kastet bolden videre. Jakob und seine Familie side 11 lærer-cd 7 Jakob fortæller her om sin store familie, der også inkluderer sted- og halvsøskende, og eleverne får mulighed for også at repetere nogle af de familiebetegnelser, som de lærte i 5. klasse. Opgave 1 Eleverne læser teksten og noterer oplysningerne til hvert familiemedlem. Alternativt skrives navnene fra teksten (Peter, Heike, Torsten, Marie, Julian, Johanna, Bingo) på tavlen. Fortæl eleverne, at det er Jakobs familiemedlemmer. De skal ved første gennemlytning finde ud af, hvem der er hvem. Herefter kan de lytte efter andre oplysninger om familiemedlemmerne, fx alder og interesser, og afslutningsvis tjekke deres notater ved at læse teksten. Opgave 2 Eleverne beskriver deres nærmeste familie. Opstil evt. kategorier, som eleverne skal have med i deres beskrivelse: Name, Alter og evt. Hobbys. Beskrivelserne kan afleveres som skriftligt arbejde eller læses højt i mindre grupper. 20

6 Arbejdsbogen Opgaverne fokuserer på: repetition af centrale ord og vendinger, som eleverne har arbejdet med i 5. klasse. sein i 3. person, ental og flertal at eleverne lytter efter specifikke oplysninger 1 side 5 Eleverne løser krydsogtværsen, som indeholder navneord og tillægsord, som eleverne mødte i 5. klasse. Er der ord, som eleverne ikke kan huske, kan de finde mange af ordene i den dansk-tyske gloseliste bagerst i tekstbogen, eller spørge en kammerat, som sikkert kan huske andre ord. 2 side 6 Eleverne sorterer individuelt ordene i de seks kategorier og kan efterfølgende sætte sig sammen i par og tjekke deres svar ved på skift at læse et ord højt. Kammeraten siger kategorien, som ordet passer til. Løsning Farben: grün, blau, rot Schule: der Lehrer, die Tafel, der Schüler Familie: der Vater, die Eltern, der Opa Tiere: die Kuh, die Ziege, der Bär Freizeit: tanzen, fernsehen, Musik hören Essen: das Brot, das Ei, der Käse Der kan også repeteres endnu flere ord med en lille konkurrence. Skriv de seks kategorier på hver sin seddel. Klassen fordeles i seks grupper, og hver gruppe får en seddel med en kategori. På den måde bliver det svært at smuglytte hos hinanden, når hver gruppe er koncentreret om sin egen kategori. I fx to minutter skal gruppen skrive så mange ord til kategorien som muligt. Når tiden er gået, noterer gruppen deres navne, og listerne indsamles af læreren. Grupperne får en ny kategori, som de noterer ord til. Læreren kan tælle point til næste tysktime og udnævne enten en samlet vinder eller en vinder af hver kategori. Vinderen får listen tilbage og læser ordene til kategorien højt som endnu en repetition af ordene. 3 side 6 Eleverne løser individuelt opgaven ved at læse sætningerne og tegne smiley-ansigter i de ni gule cirkler. Herefter skriver eleverne to sætninger, som passer på dem selv ved at genbruge vendinger fra opgaven. Som afrunding laver eleverne to sedler: På den ene tegner de en glad smiley og på den anden en sur smiley. De går nu rundt i klassen, finder sammen i par og viser partneren en af de to smileys. Partneren skal sige enten en sætning om noget, han godt kan lide, eller om noget, han ikke kan lide. 4 side 7 I taleboblerne skriver eleverne svar på de syv spørgsmål med hele sætninger. Som opsamling kan laves en stafet, hvor eleverne er sammen i mindre grupper på fire elever. Et medlem af gruppen stiller sig et stykke væk fra gruppen. Han står klar med sin arbejdsbog og stiller nu gruppemedlemmerne, der løber hen til ham på skift, et af spørgsmålene. Når spørgsmålet er besvaret, løber gruppemedlemmet tilbage til gruppen, og sender den næste afsted, som får et nyt spørgsmål. Når alle syv spørgsmål er besvaret, er gruppen i mål. 21

7 5 side 8 I denne opgave bliver der sat fokus på bøjningen af sein i 3. person ental og flertal. Eleverne løser opgaven i par. Først læser de seks sætninger, og herefter finder de i fællesskab frem til, hvorfor ist bruges i tre af sætningerne, mens sind bruges i de andre tre. De formulerer regler i deres eget sprog, fx når man taler om en og når man taler om flere. Læreren kan evt. forklare bøjningen med forskel i tal og person, hvis klassen har stiftet bekendtskab med dette i engelsk og evt. i tysk i 5. klasse. Eleverne indsætter nu ist eller sind i de seks sætninger ved at bruge deres nye regler og kan finde hjælp i grammatikken side side 8 I lytteøvelsen skal eleverne lytte efter basale oplysninger om Jan, der præsenterer sig selv. Eleverne læser først opgaven, så de ved, hvilke informationer de skal lytte efter. Afspil så lærer-cd 49 flere gange, så eleverne også har mulighed for at kontrollere deres svar. Hi! Ich heiße Jan. Ich bin 13 Jahre alt. Ich wohne in München. München liegt in Süddeutschland. Ich habe einen Bruder. Er ist 15 Jahre alt. Er heißt Tim. Wir haben zwei Haustiere. Eine Katze und einen Hund. Sie sind gute Freunde! In der Schule mag ich Deutsch, aber mein Lieblingsfach ist Sport. In meiner Freizeit mache ich viel Sport. Ich spiele Fußball und Tennis und ich schwimme. Ich lese auch gern. Mein Lieblingsessen ist Nudeln mit Tomatensoße und meine Lieblingsfarbe ist blau. Løsning Name: Jan Alter: 13 Jahre Wohnort: München Geschwister: Tim (Bruder) Haustiere: eine Katze und ein Hund Lieblingsfach: Sport Hobbys: Fußball, Tennis, Schwimmen, Lesen Lieblingsfarbe: blau 22

8 Von A nach B Læringsmål Eleverne kan fortælle, hvordan de kommer i skole. Eleverne kan fortælle, hvor længe noget varer. Eleverne kan spørge om vej. Eleverne kan give hjælp til at finde vej. Tekstbogen Dette tema handler om transportmåder. Eleverne lærer at fortælle, hvordan de kommer i skole, fx til fods, på cykel eller i bus. I den forbindelse repeteres klokkeslæt, som blev introduceret i Logo! 5, og der udvides med at angive varighed. I temaet arbejder eleverne også med at lære at spørge efter vej og give hjælp til at finde vej med retningsangivelserne links, rechts og geradeaus. Eleverne introduceres til en række vigtige bevægelsesudsagnsord i oplistningen af transportmåder, som udgør temaets første tekst. Herefter beskriver en dreng de mange ting, han ser, når han kører med bussen på vej hjem, og her nævnes forskellige transportmidler. I de to næste tekster er fokus på elevernes skolevej, og de hører først fra fire skoleelever, som fortæller, hvordan de kommer i skole, og hvor lang tid det tager. Herefter præsenteres en helt særlig skolevej, nemlig fra en isoleret halvø, hvor eleven må sejles i skole. Digtet Reimreise indeholder en masse temaord og -vendinger, som også forbereder eleverne på temaets afsluttende dialoger, hvor eleverne lærer at spørge om vej og give hjælp til at finde vej. På opslaget Verkehr i billedordbogen side kan eleverne hente hjælp og inspiration, når de arbejder med temaet. Wie kann man von A nach B kommen? side 12 lærer-cd 8 Temaets første tekst er en oplistning af forskellige transportmåder. Billedmaterialet understøtter elevernes forståelse af de nye vendinger på en let og humoristisk måde. Opgave 1 Eleverne lytter til oplæsningen af transportmåderne, mens de læser med og kigger efter billedet, der passer til hver transportmåde. Eleverne kan gennemgå deres svar parvis ved på skift at sige en vending højt, som den anden finder billedet til. Opgave 2 Eleverne arbejder sammen i par og taler om, hvilke transportmåder der kunne føjes til listen. Parret undersøger, hvad deres tre forslag hedder på tysk ved at tage en ordbog til hjælp eller spørge læreren. De kan også starte med at se i billedordbogen side

9 Parret kan skrive forslagene, fx Motorrad fahren, Hubschrauber fliegen, Segway fahren, på hver deres seddel og på andre sedler lave en illustration til hvert af forslagene. De sætter sig sammen med et andet par, som skal forsøge at matche ord og illustration. Opgave 3 Eleverne danner nu deres egne sætninger, når de besvarer spørgsmålet om deres foretrukne transportmåde. Udsagnsordene er oplistet i navnemåde, og når eleverne skal løse opgaven, kan udsagnsordenes endelse i 1. person, ental, -e, repeteres. Desuden skal eleverne have hjælp til at ændre rækkefølgen af ord, når de selv danner sætninger, fx Ich gehe zu Fuß, så udsagnsordet som på dansk er placeret lige efter grundleddet. Som alternativ til, at alle eleverne læser deres sætning højt i klassen, og læreren på tavlen optæller elevernes præferencer, kan eleverne først notere deres sætning i hæftet og så lære den udenad. Alle eleverne går nu rundt mellem hinanden og skal i en slags kædefange finde sammen efter foretrukne transportmåde. Skriv evt. spørgsmålet Wie kommst du am liebsten von A nach B? på tavlen, som eleverne kan stille hinanden, når de mødes. Hvis eleverne svarer ens, bliver de sammen og forsøger at finde flere makkere, der har samme foretrukne transportmåde. Til slut finder eleverne ud af, hvilken transportmåde der har den længste kæde af elever. Unterwegs side 13 lærer-cd 9 En dreng beskriver, hvad han ser i bussen på vej hjem fra skole. Han kører igennem sin by, og i bybilledet ses typiske ting som biler, butikker og fodgængere. Digtet indeholder mange navneord i flertal, og eleverne ser eksempler på, hvordan tysk danner flertalsformer af navneord på forskellige måder. Fortæl klassen, at Unterwegs betyder at være undervejs fra et sted til et andet, og at de nu skal lytte til en tekst, der handler om at være undervejs. Afspil oplæsningen af teksten, og bed eleverne lytte efter ord, de genkender. Noter elevernes ord på tavlen. Opgave 1 Gennemgå evt. først et par eksempler på navneord i ental og flertal på dansk og tysk, så eleverne ser, at både dansk og tysk kan tilføje endelser og ændre vokal, fx mand mænd Mann Männer kvinde kvinder Frau Frauen barn børn Kind Kinder Eleverne arbejder sammen i par og læser sammen teksten højt. Herefter finder de alle tekstens navneord og undersøger deres betydning. Flere ord har de netop mødt i den foregående tekst, men disse optræder nu i en lidt anden form, da de er i flertal, som det også bliver antydet i opgaveformuleringen. Det er derfor vigtigt, at eleverne i første omgang tør gætte på ordenes betydning. Opgave 2 Som lektie til næste tysktime skriver eleverne stikord på dansk, mens de fx kører i skolebus eller i bil med familien. I timen undersøger eleverne, hvad ordene hedder på tysk, og skriver sætninger med samme opbygning som i teksten, fx Ich sehe Felder. Ich sehe Bäume. Eleverne laver en illustration til deres tekst, før de læser den højt i mindre grupper, så de kan tage illustrationen til hjælp, hvis gruppemedlemmerne ikke kender ordene. 24

10 Wie kommst du zur Schule? side 14 lærer-cd 10 Nina, Franziska og Lennart beskriver deres skolevej: Hvilke transportmidler de bruger, og hvor lang tid det tager dem at komme i skole. Eleverne lærer at angive varighed, fx Es dauert eine Viertelstunde. Der indgår også klokkeslæt i udsagnene, som klassen derfor kan repetere, så eleverne kan fortælle, hvornår de tager hjemmefra, og hvornår de er ved skolen. Opgave 1 Fortæl eleverne, at de skal lytte til tre personer, der beskriver deres skolevej. Skriv evt. navnene på tavlen, så eleverne kan skrive dem af og tage notater til hver person i deres hæfte, mens de lytter. I første omgang skal eleverne kun lytte efter transportmåderne, som de kender fra temaets første oplistning, fx gehe zu Fuß. Eleverne sammenligner deres notater med en kammerat, før de lytter til lydfilen igen og noterer flere informationer om personernes skolevej. Læreren stiller afslutningsvist spørgsmål i klassen, både til transportmåderne, men også yderligere informationer, som eleverne formentlig har forstået, fx Wie kommt Nina zur Schule? Ist ihr Schulweg lang oder kurz? Mit wem geht Nina zusammen? Eleverne kan svare på dansk, hvorefter læreren gentager svaret på tysk, eller eleverne kan se i teksten for at finde de svar på tysk, som de forstod under lytningen, men nu har svært ved at gengive på tysk. Opgave 2 Eleverne arbejder sammen i par og læser de tre beskrivelser for at finde svar på spørgsmålene. Nina har den korteste skolevej med kun syv minutter til fods. Det kræver en anderledes nærlæsning af teksten, når det kommer til den længste skolevej: Franziskas skolevej er den længste tidsmæssigt med 40 minutter i skolebus, men da turen også kan klares på 15 minutter i bil, har Lennart med sine 15 minutter i tog, en cykeltur og en gåtur oveni den længste skolevej, hvis der ses på distancen. Eleverne svarer i hele sætninger ved at tage udgangspunkt i spørgsmålet, fx Nina hat den kürzeste Schulweg. Opgave 3 I denne opgave skal eleverne selv beskrive deres skolevej. De finder relevante vendinger i de tre beskrivelser og i billedordbogen side Læreren kan stille (forskellige) krav til elevernes beskrivelser, fx kan nogle tilføje tidspunkter og varighed eller præsentere sig selv med navn først. Eleverne øver sig i at læse beskrivelsen af deres skolevej højt. Her går læreren rundt i klassen og lytter til eleverne og giver dem feedback på deres udtale. Herefter indtaler eleverne deres beskrivelse på deres mobiltelefon og afspiller lyden for en kammerat, der på dansk gengiver, hvad han hørte. Kopiark 4a-4c Wo ist mein Nachbar? Eleverne får hver et rollekort med navn, transportmåde til skole og transporttid. Eleverne skal ved at udspørge hinanden finde den kammerat, som kommer i skole på samme måde, og hvis skolevej tager lige så lang tid. Rollekortene passer sammen i par, for alle personer har en nabo, som de følges med i skole. Eleverne går rundt i klassen og stiller spørgsmålene til hinanden og svarer i hele sætninger, fx Ich fahre mit dem Bus, Es dauert 15 Minuten. 25

11 Ein besonderer Schulweg side 15 lærer-cd 11 I denne tekst beskrives en helt særlig skolevej. Der er ingen skolebus at køre med på den lille halvø St. Bartholomä, hvor der også kun bor én skoleelev. I stedet tager man med en af de mange både, som sejler turister rundt på bjergsøen Königssee. Opgave 1 I denne førlæsningsopgave koncentrerer eleverne sig om fire centrale ord fra beskrivelsen, Halbinsel, Boot, Kapitän og Ufer. Når eleverne tager billedet til hjælp, vil de nok kunne gætte betydningen af Boot og Kapitän, mens de i ordlisten kan finde hjælp til Halbinsel og Ufer. Hvert par noterer et gæt på, hvad teksten handler om. Opgave 2 Opgave 3 Afspil lydfilen for eleverne, der læser med i teksten imens. Parrene sammenligner deres gæt med beskrivelsen. Stil spørgsmål til indholdet i klassen, fx Wo wohnt das Mädchen? Wie lange dauert die Fahrt mit dem Boot? Wie lange fährt sie mit dem Bus? Eleverne finder St. Bartholomä på et kort på internettet og kan evt. også se flere billeder af området. Herefter skriver eleverne individuelt eller i par tre tillægsord, der beskriver livet på halvøen, som de forestiller sig det, fx langweilig, ruhig, schön, ved at tage en ordbog til hjælp. Saml klassens tillægsord på tavlen. Eleverne kan også notere tre tillægsord, der beskriver det område, de bor i, hvis de er blevet hurtigt færdige med opgaven eller som lektie. Reimreise side 16 lærer-cd 12 I digtet forbereder en masse dyr sig på en rejse og nævner ord og vendinger inden for temaet, som fx fliegen, dauert das lange og um die Ecke. Mange af dyrenavnene vil være kendte for eleverne, da de har mødt dem i Logo! 5, fx Ziege og Schnecke. Digtets enderim giver mulighed for at sætte fokus på elevernes tyske udtale, fx i forhold til lange vokaler i Bahn/Hahn og fliegen/ziegen samt diftongerne glauben/tauben eller verreisen/meisen. Opgave 1 Inden eleverne i par giver sig i kast med at skimme teksten for at finde dyr, kan oplæsningen af digtet afspilles i klassen. Fortæl eleverne, at de skal høre et digt med en masse dyr, og repeter evt. dyr, som klassen kan huske på tysk, fx Welche Tiere kennt ihr? Wie sagt man kat auf Deutsch? Eleverne lytter efter dyrene i teksten, tager notater og sammenligner med en kammerat. Skriv gerne sætningen Ich habe gehört på tavlen, så parrene kan tale sammen på tysk. Afspil lydfilen igen, mens eleverne følger med i bogen. I parrene finder de alle tekstens resterende dyr. Da sætningsopbygningen er ens hele digtet igennem, kan eleverne hurtigt regne ud, hvilke ukendte ord der må gemme på et dyr, og de kan tage gloselisten til hjælp for at undersøge, hvad ordene betyder. Som afslutning på denne første del af opgaven kan lydfilen afspilles igen. Hver gang eleverne hører navnet på et dyr, rejser de sig. Parrene skriver nu dyrene på små sedler og bruger sedlerne til at spille tegn og gæt. De kan evt. også tilføje flere dyr, som de synes, er gode at kunne. 26

12 Opgave 2 Eleverne læser parvis digtet højt ved at læse en linje på skift. De koncentrerer sig om ordene, der skal rime, og læreren går rundt i klassen og giver feedback på elevernes udtale. Afslutningsvis kan digtet læses højt i klassen, ved at hver elev siger en sætning. Opgave 3 Fokus er på temaord og -vendinger. Eleverne læser digtet igen med henblik på at finde ord og vendinger, der handler om at rejse. For at udvide elevernes opfattelse af Reise-Wörter, kan læreren spørge, fx Dieses Thema heißt Von A nach B. Findet alle Wörter und Sätze, die irgendwie zum Titel Von A nach B passen. Opgave 4 Eleverne laver nu en illustration til digtet, hvor de forsøger at få så mange ting med som muligt. Det er en god måde for eleverne at vise deres forståelse af tekstens indhold. In der Stadt side 17 lærer-cd 13 To personer har brug for hjælp til at finde vej i den lille by, og i de to dialoger bruges ord og vendinger, der sætter eleverne i stand til at spørge om vej og give hjælp til at finde vej. Opgave 1 Afspil lydfilen, mens eleverne følger med i bogen. I par taler eleverne om, hvad der siges i dialogerne. De regner hurtigt ud, at det drejer sig om at finde vej og kan tage ordlisten til hjælp for at blive helt sikre på betydningen af de vigtige retningsangivelser links, rechts og geradeaus. Opgave 2 Eleverne fokuserer nu på de to talebobler med illustrationer: En cykel skal lappes hos en cykelsmed, og bilen skal på værksted. Spørg eleverne, hvilke steder personerne spørger efter, og hvad transportmidlerne hedder på tysk. Skriv så de tyske ord på tavlen, fx Autowerkstatt og Fahrradmechaniker. Parvis formulerer eleverne nu deres egne dialoger ved at genbruge det sproglige materiale fra dialogerne, fx Wie komme ich zum Autowerkstatt og Wo finde ich einen Fahrradmechaniker? Eleverne kan indtale deres dialoger på en mobiltelefon eller læse dem højt for et andet par. Opgave 3 Eleverne forestiller sig, at de er i den lille by. På skift spørger de hinanden om vej ved først at vise, hvor de er ved at pege på et sted i byen, fx foran stationen, og sige, fx Ich bin hier. Wo finde ich ein Café? Aktivitet Große Welle Denne aktivitet skal hjælpe eleverne til at huske begreberne rechts og links. Før aktiviteten kan eleverne evt. få det tip, at venstre hånds pege- og tommelfinger danner et L som links. Klassen danner en tæt kreds med deres stole. Der skal være en stol mere end elever. Klassen skal nu danne bølger efter lærerens anvisninger: Hvis læreren fx siger Große Welle nach links!, skal alle elever nu hurtigt flytte en stol til venstre. 27

13 Arbejdsbogen Opgaverne fokuserer på: repetition af tekstbogens ordforråd og vendinger inden for transport angivelse af varighed med es dauert beskrivelse af (skole)vej angivelse af retning at eleverne lytter efter specifikke oplysninger 1 side 9 I denne opgave repeteres en række transportmidler og de fire vigtige bevægelsesudsagnsord fahren, fliegen, segeln, gehen. Eleverne kombinerer udsagnsord og transportmiddel, fx Auto fahren. Desuden møder eleverne også nye transportmidler som Hubschrauber og Motorrad, som de kan finde hjælp til i billedordbogen side side 9 Fokus er her på vendingerne... liegt in der Nähe von... og... liegt weit weg von.... Eleverne tager udgangspunkt i deres eget lokalområde, når de fx finder på ting, der ligger i nærheden af skolen. Sørg for, at eleverne har en ordbog til rådighed, så de kan slå nødvendige navneord op, som fx die Kirche, der Supermarkt, das Moor. Hør afslutningsvis nogle eksempler i klassen, fx Was liegt in der Nähe von unserer Schule? 3 side 10 Eleverne skriver en sætning til hvert billede af Simon, der er på vej i skole. Gennemgå det første billede i klassen, fx Was seht ihr auf dem Bild? Was tut Simon zuerst? Wie viel Uhr ist es? Skriv på baggrund af elevernes svar en sætning til billedet på tavlen, fx Um halb acht fahre ich mit dem Rad. Eleverne læser deres sætninger højt for en kammerat, og der skrives forskellige muligheder på tavlen. I anden del af opgaven finder eleverne selv på en skolevej eller tager udgangspunkt i deres egen skolevej. De laver tre tegninger, som illustrerer skolevejen, og tegner visere på uret i venstre hjørne. Herefter sætter de sig sammen i par og bytter arbejdsbøger. Nu beskriver de den skolevej, som kammeraten har tegnet, så godt om muligt, og kammeraten kan naturligvis hjælpe, hvis noget er uklart. 4 side 11 Ud over at repetere klokkeslæt fokuserer opgaven på angivelse af varighed med es dauert, og samtidig kan opgaven være med til at give eleverne en fornemmelse af Tysklands størrelse, når de ser, hvor lang tid det tager at rejse fx fra Berlin til Stuttgart. Find eventuelt de seks tyske byer, der nævnes i opgaven på et kort, inden eleverne begynder at arbejde med opgaven. Eleverne besøger Deutsche Bahns hjemmeside hvor de undersøger, hvor lang tid togrejserne cirka tager. De skriver, hvor der rejses fra, samt destinationen, vælger den førstkommende ugedag og noterer afrejsetidspunktet. Det giver en række mulige forbindelser. Eleverne vælger en af dem og noterer rejsens varighed i taleboblen, fx Es dauert circa sechs Stunden/sechs Stunden und acht Minuten. Klassen kan eventuelt i fællesskab lave en søgning først, hvor læreren gennemgår søgefelterne, fx med afgang fra den nærmeste togstation til Berlin hjemmesiden kan nemlig godt søge fra danske stationer. Se også på resultatet, og gennemgå fx ab an, Dauer og Umsteigen (Umst.). 28

14 Eleverne går herefter rundt i klassen og stiller hinanden et af spørgsmålene på skift. 5 side 12 Eleverne arbejder sammen i par: Den ene elev er A, den anden elev er B. De skal nu hjælpe hinanden igennem labyrinten. Elev A skal fra den lyserøde cirkel til stationen, og elev B skal fra den grønne cirkel til biografen. I boksen findes sproglig hjælp, som kan introduceres, ved at klassen går udenfor og skal følge lærerens instrukser, fx Wir gehen geradeaus. Und weiter. Jetzt gehen wir nach links. Und wir gehen zurück halt! Eleverne skal nu på skift have bind for øjnene og holder en blyant, som placeres på A- eller B-cirklen. Eleverne sidder ved siden af hinanden, og arbejdsbogen drejes, så eleven skal fremad. Kammeraten giver instrukser, mens blyanten føres i et roligt tempo. 6 side 12 Eleverne hører en dialog, hvor en pige spørger om vej til banegården. Lytteøvelsen fokuserer på selektiv lytning, og først læser eleverne opgaven, så de ved, hvilke informationer de skal lytte efter. Afspil så lærer-cd 50 flere gange, så eleverne også har mulighed for at kontrollere deres svar. A: Entschuldigung. Ich bin neu hier. Wie komme ich zum Bahnhof? B: Der Bahnhof liegt weit weg. Zu Fuß dauert es circa 35 Minuten. Du kannst aber mit dem Bus fahren. A: Okay. Wo finde ich die richtige Bushaltestelle? B: Hier um die Ecke. Da kommt schon der Bus Nummer 23. Er fährt zum Bahnhof. Mit dem Bus dauert es 15 Minuten. A: Vielen Dank! Tschüss! B: Tschüss! Løsning Das Mädchen fragt nach dem Weg zum Bahnhof. Zu Fuß dauert es 35 Minuten. Das Mädchen fährt mit der Buslinie 23. Mit dem Bus dauert es 15 Minuten. Das kann ich jetzt! DACH Von A nach B Eleverne evaluerer temaerne DACH og Von A nach B. Opgave 1 og 2 løses i par, mens opgave 3-5 løses individuelt. I de to første opgaver vurderer eleverne, hvordan det gik med at løse opgaven, og sætter kryds ved en af de tre smileys. Eleverne løser så vidt muligt opgaverne uden hjælp, men læreren kan evt. differentiere arbejdet, så nogle elever må tage bøgerne til hjælp. 29

15 Opgave 1 Eleverne fortæller hinanden, hvordan de kommer i skole. Opgaven kan differentieres, så eleverne evt. forbereder sig på samtalen ved at genlæse beskrivelserne på side 14 i tekstbogen og skimme deres notater til de tilhørende opgaver. Opgave 2 Eleverne udvider samtalen om skolevejen ved at fortælle, hvornår de tager hjemmefra, og hvornår de er fremme. Også her kan nogle elever have brug for at tage temaets tekster til hjælp. Opgave 3 I denne associations- og ordforrådsopgave skriver eleverne individuelt tre ord til hvert af de tysktalende lande. Opfordr eleverne til at bruge den viden om landene, som de har tilegnet sig i arbejdet med temaet DACH, fremfor at bruge en ordbog. Opgave 4 Opgaven har fokus på ordforråd inden for temaet transport, og eleverne skriver, hvad transportmidlerne hedder på tysk. Opgave 5 I den sidste evalueringsopgave svarer eleverne på spørgsmålene med hele sætninger. Eleverne bestemmer selv, hvor museet ligger, hvor langt der er, og om det er et spændende museum. Nogle elever kan hente hjælp og inspiration i tekstbogen side

16 Der Körper Læringsmål Eleverne kan fortælle, hvordan de har det, og hvad de fejler. Eleverne kan benævne kropsdele. Eleverne kan beskrive, hvad kropsdelene kan ved at bruge mådesudsagnsordet können. Tekstbogen I dette tema er kroppen i fokus: Fx kropsdelenes tyske benævnelse og vigtige udsagnsord for, hvad vi kan med kropsdelene, som hören, sehen og denken - gloser, som også er nyttige at kunne implementere i det tyske klasseværelsessprog. Eleverne udvider desuden dialogen omkring Wie geht s dir? Mir geht s ved også at kunne fortælle, om de har smerter eller er syge. Ansigtet præsenteres i rimet Punkt, Punkt, Komma, Strich, mens kropsdelene bl.a. bliver introduceret i sanglegen Sind die Arme noch müde? Endnu flere kropsord kommer til, når eleverne læser interessante facts og rekorder om kroppen. Mein Körper kann so viel indeholder en række nyttige udsagnsord, fx sehen, denken og fühlen, som kroppen kan. De sidste to tekster handler om sygdom. Først er det Anna, der bliver dårlig i skolen og må hjem, herefter er det hos lægen, hvor fire patienter beskriver, hvordan de har det. Kopiark 5 Kopf und Schulter, Knie und Fuß Som introduktion til forløbet om kroppen er det oplagt at starte med sangen Kopf und Schulter, Knie und Fuß. Det er en sang, som eleverne måske kender på både engelsk og dansk, og de kan derfor koncentrere sig om den tyske tekst. Klassen stiller sig i en kreds, og læreren kan evt. først sige teksten højt, mens de nævnte kropsdele berøres. Herefter synger klassen sangen, og rigtig sjovt bliver det, når tempoet sættes op for hver gang, sangen synges, og alle til sidst er forpustede. På opslaget Der Körper i billedordbogen side kan eleverne hente hjælp og inspiration, når de arbejder med temaet. Punkt, Punkt, Komma, Strich side 18 lærer-cd 14 Punkt, Punkt, Komma, Strich er starten på et børnerim, der findes i mange varianter. Måske kender eleverne børnesangen Sangen om Nikolaj, der begynder på præcis samme måde. På illustrationen har pigen sat de to punktummer, som er starten på tegningen af der Kleine, der også skal have ansigt, hår, ører, hals, mave, arme og ben. Opgave 1 Første fokus i arbejdet med rimet er på udtale. Eleverne lytter til oplæsningen af teksten, mens de følger med i bogen. Herefter øver de sig parvis på at læse rimet højt ved at læse en linje på skift. 31

17 Opgave 2 Eleverne arbejder fortsat i par og fokuserer nu på indholdet i rimet. De læser en sætning ad gangen og taler om, hvad den mon betyder, før de undersøger, hvad nye ord betyder. Til sidst laver de en liste over de kropsdele, som indgår i rimet. Afspil evt. oplæsningen af rimet igen, hvor eleverne rejser sig, når der læses en kropsdel højt. Opgave 3 I par laver eleverne en video, hvor de følger instrukserne i rimet. Eleverne fordeler arbejdet mellem sig. Fx kan en elev filme, mens den anden tegner, og parret kan evt. sige rimet højt i kor i en separat lydfil, som de bagefter lægger på optagelserne. Sind die Arme noch müde? side 19 lærer-cd 15 Ud over at introducere flere kropsdele er denne sangleg en god start på tysktimen, for alle de trætte kropsdele skal vækkes. Opgave 1 Eleverne taler sammen i par om indholdet i sangen. Først fokuserer de på versenes første sætning, hvor de genkender mange af kropsdelene, som er transparente med dansk. Eleverne kan tage ordlisten til hjælp til at forstå den første sætning og nogle af de ikke-transparente kropsdele, fx Kopf og Körper. Gennemgå eventuelt i klassen, hvad sætningerne betyder. Læs fx hver sætning højt, og bed eleverne pege på eller vise den kropsdel frem, som nævnes. Herefter læser eleverne også resten af verset og undersøger, hvad det betyder. Opsummer i fællesskab i klassen, hvad teksten betyder, og hvad man skal gøre. Opgave 2 Afspil først lydfilen med teksten, så eleverne lærer sangen, og de kan begynde at synge med undervejs. Herefter rejser alle sig og synger sangen, mens de laver bevægelser til. Körper-Fakten side 20 lærer-cd 16 Gennem sjove og interessante facts om kroppen lærer eleverne endnu flere kropsord. Opgave 1 Fordel klassen i otte grupper, der arbejder med hver sin oplysning. Afspil først hele teksten. Grupperne taler nu om og gætter på, hvad deres tekst betyder ved at fokusere på kendte ord. Herefter tager de ordlisten til hjælp. Når alle grupper har forstået deres tekst, afspilles lydfilen igen, så grupperne kan øve sig på at læse højt. Gå også rundt til grupperne, og hjælp dem med udtalen. Sørg for, at alle tager del i oplæsningen. Opgave 2 Grupperne laver en illustration til deres oplysning. De gør sig umage og tænker kreativt, så illustrationen kan hjælpe klassekammeraterne til at forstå oplysningen. Herefter forbereder eleverne sig på at præsentere oplysningen i klassen. De fortæller, hvad der er på deres illustration, og herefter læser de oplysningen højt. Til sidst hjælper gruppen, hvis nogen i klassen ikke har forstået, hvad oplysningen betyder. Kopiark 6 Körperteile messen Eleverne arbejder sammen i par. Hvert par skal bruge et målebånd og hjælper hinanden med at udfylde oplysningerne i skemaet. Herefter gennemgås nogle af oplysningerne i klassen, ved at klassen stiller sig i størrelsesorden. Afhængigt af elevantallet kan klassen også deles i to eller flere grupper. Læreren kan fx spørge,wer hat den längsten Arm? 32

18 Eleverne skal nu tale sammen på tysk for at stille sig i rigtig rækkefølge, fx Mein Arm ist cm. Mein Arm ist kürzer/länger. Skriv formuleringerne, som eleverne har brug for, så de hele tiden kan læse dem for at sikre, at der tales mest muligt tysk. Mein Körper kann so viel side 21 lærer-cd 17 I denne tekst lærer eleverne en række vigtige udsagnsord at kende, fx hören, sehen og denken. Alle udsagnsordene er bøjet i 1. person, ental, og elevernes opmærksomhed kan derfor også rettes mod udsagnsordenes endelse -e. Opgave 1 Afspil oplæsningen af teksten for eleverne, som følger med i bogen imens. Eleverne kan kort tale sammen i par om, hvilke af udsagnsordene der beskriver sanser. Lav så et mindmap i klassen, fx Die fünf Sinne sehen, hören, riechen, schmecken, fühlen (tasten). Noter også kropsdelene, der passer til sanserne, fx Augen, Ohren, Nase, Zunge, Haut. Opgave 2 Eleverne arbejder sammen i grupper og øver sig på at læse teksten højt. Afspil derfor lydfilen nogle gange, så eleverne bliver fortrolige med udtalen, og giv feedback på deres oplæsning, mens de øver i grupperne. Grupperne finder også på bevægelser, som de kan lave, mens de fremsiger teksten. Grupperne bestemmer selv, om de vil sige hele teksten i kor eller fordele sætningerne mellem sig. Alle skal dog sige noget under fremlæggelsen. Opgave 3 Eleverne kan fortsætte arbejdet i grupperne eller løse opgaven i par. De finder på andre ting, som kroppen også kan og tager en ordbog til hjælp for på samme måde at skrive tre sætninger, fx Ich esse mit meinem Mund. Gør opmærksom på, at udsagnsordene ender på -e, når grundleddet er ich. Bøjningen af mein er ikke væsentlig. Eleverne skriver sætningerne på sedler, gerne med en illustration, og alle sedlerne samles på en planche. Aktivitet Menschliches Bildwörterbuch Eleverne arbejder sammen i grupper på 4-5 elever. Hver gruppe får en stak post-its eller tape og sedler og skal nu vælge en person, der skal være en levende billedordbog. Personen stiller sig i midten, og gruppen skriver sedler med kropsord, som placeres på personens krop, fx Nase, som sættes fast på personens næse. Grupperne skriver så mange ord som muligt uden at tage bogen til hjælp. Stavning er ikke væsentlig. Når læreren går rundt og ser på sedlerne, kan hun spørge til nogle af ordene, fx Was steht auf diesem Zettel? Welcher Körperteil ist das? Alt efter hvor mange ord, eleverne har kunnet huske, kan de evt. få tid til at se i bøgerne og skrive endnu flere sedler. Anna wird krank side 22 lærer-cd 18 I dialogen mellem Anna og hendes lærer fortæller Anna, at hun ikke har det godt. I 5. klasse lærte eleverne at fortælle, hvordan de har det, fx mir geht s super/schlecht/ I dette opslag bliver der bygget videre på disse vendinger, når eleverne skal lære at tale om sygdom. Opgave 1 Afspil dialogen, mens eleverne følger med i tekstbogen. Lad derefter eleverne finde svar på de tre spørgsmål i par. Nogle par kan forsøge at besvare spørgsmålene i hele sætninger, fx Wir sind in der Schule/im Klassenzimmer. Gennemgå spørgsmålene i klassen, og gentag elevernes svar som hele sætninger. Eleverne kan i par øve sig på at læse dialogen højt med fordelte roller. 33

19 Opgave 2 I par taler eleverne sammen om, hvordan man kan blive rask. De noterer mad og drikke samt aktivitetsforslag, fx im Bett liegen, schlafen. Sørg for, at eleverne har ordbøger til rådighed, og hjælp dem med formuleringerne. Opstil evt. en formel, som eleverne kan indsætte deres forslag i: { schlafen Man kann x essen x trinken. Eleverne sætter sig sammen med et andet par og præsenterer deres liste. Grupperne kan nu vælge de tre bedste forslag, som afslutningsvis samles på tavlen. Beim Arzt side 23 lærer-cd 19 Gennem fire lægebesøg bliver eleverne introduceret til sygdomme og sygdomssymptomer, fx Kopfschmerzen haben, erkältet sein og husten. Fortæl eleverne, at de skal lytte til fire patienter, der er hos lægen. Bed dem lytte efter, hvad patienterne fortæller lægen. Hvad fejler de? Eleverne noterer patienternes navne, så de bedre kan strukturere deres notater. Afspil lydfilen, og lad eleverne sammenligne deres notater. Afspil så lydfilen igen, så de kan afgøre tvivlstilfælde og tilføje flere ord. Spørg ind til hver patient: Wie geht es Lars? Was erzählt er der Ärtztin? Opgave 1 I par læser eleverne dialogerne højt med fordelte roller og sikrer sig, at de har forstået replikkerne. Opgave 2 Hver dialog matches med en beskrivelse af, hvad patienten gør efterfølgende, og er derfor også et forståelsestjek. Eleverne udskifter ein Patient med et navn i hver sætning, fx Leo wird im Krankenhaus untersucht. Eleverne kan løse opgaven individuelt og herefter sammenligne deres svar med en kammerat. Opgave 3 Denne opgave kan med fordel løses efter, eleverne har løst opgave 4 side 16 i arbejdsbogen, hvor de arbejder med forskellige former for smerte. Eleverne arbejder sammen i par og skriver sammen en dialog med en replik fra lægen og en replik fra patienten. De bliver først enige om, hvad patienten fejler, fx Bauchschmerzen, og skriver herefter replikkerne. For nogle par vil det være nok at skrive Ich habe Bauchschmerzen. Nogle elever kan opfordres til at uddybe, fx Ich esse nichts!, eller ved at genbruge materiale fra bogens dialoger, fx Mir geht s schlecht eller Ich habe seit zwei Wochen starke Bauchschmerzen. Parrene øver sig på at sige replikkerne og opfører det lille rollespil i klassen. Arbejdsbogen Opgaverne fokuserer på: repetition af tekstbogens ordforråd og vendinger om kroppen haben i 1., 2 og 3. person, ental brug af mådesudsagnsordet können i 1. person, ental at eleverne lytter efter specifikke oplysninger 34

20 1 side 14 Denne opgave repeterer en række kropsdele, når eleverne spiller kryds og bolle i par. De skal bruge tre spillebrikker hver og må sætte deres brik på et felt, når den afbildede kropsdel er nævnt på tysk. Gennemgå evt. først kropsdelene, som indgår i spillet, i klassen (der Finger, die Nase, das Ohr, das Auge, der Fuß, der Mund, der Arm, die Hand og das Bein). Eleverne kan finde hjælp i billedordbogen side side 14 Opgaven træner kropsordene og udsagnsordene, samtidig med at eleverne introduceres til brugen af mådesudsagnsordet können sammen med navnemåde af hovedudsagnsordet. Som sætningerne er konstrueret her, skal eleverne endnu ikke forholde sig til den anderledes ordstilling i forhold til dansk. Eleverne trækker først individuelt streger for at matche kropsdel og udsagnsord. Herefter gennemgår de deres svar sammen med en kammerat ved at spørge og svare på skift. 3 side 15 Første del af opgaven træner læseforståelse, når eleverne læser de korte beskrivelser af de seks monstre og matcher dem med billederne. Løsning 1. række: D, E, B 2. række: F, A, C I anden del af opgaven tegner eleverne selv et monster. Gør eleverne opmærksomme på, at de efterfølgende skal beskrive monsterets kropsdele. Tegn evt. også et monster på tavlen imens, som klassen kan beskrive sammen, så eleverne får hjælp til at danne sætninger. De vil formentlig også gerne sige fx groß/klein og angive monsterets farver. Noter sætningerne på tavlen, fx Mein Monster hat ein Auge. Das Auge ist groß. Mein Monster hat zwei Beine. Die Beine sind klein. Mein Monster ist blau. Når eleverne har tegnet et monster, sætter de sig sammen i par og må ikke se hinandens monstre. På skift beskriver de nu deres monster, mens kammeraten tegner efter instruktionerne. 4 side 16 Eleverne lærer flere ord for smerter, og det bliver tydeligt, hvor nemt det er at udtrykke på tysk, hvor man har ondt. Der sættes en kropsdel foran -schmerzen. Eleverne ser på billederne, hvilken kropsdel personerne tager sig til, og danner sætninger ved at forbinde personens navn med den rigtige smertebetegnelse. Aktivitet Simon sagt I denne variant af Simon sagt skal eleverne mime forskellige smerter og symptomer. Alle eleverne rejser sig, og der skal være plads til, at de går rundt i mellem hinanden. Læreren giver instrukser. Siger læreren fx, Simon sagt: Ich habe Kopfschmerzen, mimer eleverne, at de har frygtelig ondt i hovedet. Siger læreren, Simon sagt: Ich bin wieder gesund, går eleverne almindeligt og glade rundt i klassen. Siger læreren ikke Simon sagt, men fx kun Ich habe Rückenschmerzen, skal eleverne ikke mime, men blot fortsætte med at gå rundt. Medtag evt. også husten og erkältet sein. 5 side 17 Opgaven sætter fokus på hjælpeudsagnsordet haben og kongruens mellem udsagnsled og grundled i ental. Først læser eleverne i par de to replikker og finder alle udsagnsleddene, habe, hast og hat. På den baggrund beskriver eleverne i deres eget sprog, hvordan haben bøjes. Nogle vil måske se en lighed med de regelmæssige udsagnsords bøjning med -e, -st, -t, andre vil opliste, fx ich habe, du hast. 35