K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg for område ved Stigsborg Brygge Aalborg Byråd godkendte den 12. november 2012 et forslag til kommuneplantillæg for ny byggemulighed i området nord for Stigsborg Brygge. Planen består af: Redegørelse til tillæg Kommuneplanramme Limfjordsvej m.fl. I perioden 21. november 2012 til den 23. januar 2013 er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Der er ønske om at muliggøre byggeri nord for Stigsborg Brygge. Kommuneplantillægget følger lokalplan Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål til planens indhold eller brug, er du velkommen til at kontakte Charlotte Zeth Andersen, tlf Miljøvurdering Kommunen har truffet afgørelse om, at der ikke vil blive foretaget en miljøvurdering, idet planforslaget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, eller på nmkn@nmkn senest den 19. december Se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Side 1 af 9

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 9

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 9

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg for området nord for Stigsborg Brygge Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget vedrører kommuneplanen for Nørresundby Midtby og omfatter området ved Limfjordsvej m.fl. (rammeområde 1.2.D8). Området er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål. Kommuneplantillægget følges af lokalplan Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, da lokalplanen giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 100. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. Kommuneplantillægget ændrer bebyggelsesprocenten for rammeområdet fra 65 til 100. For at undgå miljøkonflikter mellem nye anvendelser i området og eksisterende nabovirksomheder er området zoneret. Skitsen med delområder er opdateret, så det sikres, at miljøstyrelsens regler for støv, støj m.v. kan overholdes. Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer af teksten. Overordnede bindinger Rammeområdet ligger inden for den kystnære del af Aalborgs byzoneområde. Området er en del af det centrale Nørresundby, og langs hele havnefronten spænder bebyggelsen fra lave bygninger i én etage til store massive industrianlæg. Området er en del af et større byomdannelsesområde langs Nørresundby Havnefront. Målet er at skabe en mangfoldig og aktiv bydel, der er både smuk, behagelig at færdes og opholde sig i. Området ligger vest og nord for kommunens forvaltningsbygning på Stigsborg Brygge, som er opført i op til 4 etager, og øst for Hedegaards A/S's industribygninger og skorstene i op mod 60 m's højde. Disse bygninger tegner en markant profil i forhold til kystlinjen. Ny bebyggelse inden for rammeområdet kan opføres i max 5 etager (max 21 meters højde over terræn). Området er med til at tegne Nørresundbys særlige byprofil. I forhold til arkitekturpolitikken er havnefronterne udpeget som særlige interesseområder, og de skal ofres særlig opmærksomhed i den videre planlægning. Det betyder, at der vil være skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen, både i forhold til bevaring, omdannelse og renovering og i forhold til opførelse af ny bebyggelse. Bebyggelse af området skal ses i sammenhæng med markante ovennævnte bygninger og skal i struktur indpasses hertil. Det vurderes ikke, at eksisterende byprofil ændres markant ved bebyggelse af området, og derved visuelt har en negativ indvirkning på fjordlandskabet og havnefronten. Byggeri i området vil dog kunne få udsigtsmæssige konsekvenser for de bagvedliggende boliger. Området er udpeget til grønt indsatsområde jf. retningslinie Det betyder, at der i den videre planlægning for området skal sikres, at området i sammenhæng med naboområderne skal medvirke til at forbedre aktivitetsog opholdsmuligheder i byen, at fremme biologisk mangfoldighed og lokal anvendelse af overfladevand. Miljøvurdering Alle lokalplaner og kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Side 4 af 9

5 Aalborg Kommune har vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. At planen alene indeholder mindre ændringer i eksisterende planer At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 2 og 4, stk. 2. At området i forvejen er omfattet af kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed. Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan Erhvervs- og boligområde nord for Stigsborg Brygge, Nørresundby Midtby Side 5 af 9

6 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 1.2.D8 Limfjordsvej m.fl. Anvendelse Boliger (tæt-lav/etage) Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 100 Etager: Max. 5 Højde: Max. 21 m Husdybde: Max. 15 m Bebyggelse skal indpasses efter en samlet plan. Mål Den nordlige del af området er udpeget som højt prioriteret byomdannelsesområde og skal ses i sammenhæng med den generelle omdannelse af Stigsborgkvarteret. Målet med planlægningen er, at fastlægge rammer for områdets fremtidige omdannelse og udvikling som blandet byområde. Der lægges stor vægt på, at forbedre bymiljøet og at området fremtræder med en høj arkitektonisk standard samt en bebyggelsesmæssig struktur, som binder den eksisterende by og fjorden sammen. Området med den tidligere tømmerhandel er udpeget som højt prioriteret byomdannelsesområde. Miljø Miljøklasse 1-2 i delområde 1 og miljøklasse 3-4 i delområde 2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Beskyttet natur ( 3) Beskyttet dige ( 4) Arkitektur - Byrum og landskab Nybyggeri skal tilpasses områdets struktur og skala, men udtrykke sin egen tids arkitektur. Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i øvrigt skal der gøres en indsats for at styrke Side 6 af 9

7 Anvendelse Som en del af Stigsborgkvarteret ønskes området anvendt til boliger og miljøvenlige byerhverv. Der skal sikres en hensigtsmæssig og harmonisk overgang mellem den eksisterende havneindustri og en kommende byomdannelse på arealerne øst for industriområdet. Miljø Området er zoneret for at undgå miljøkonflikter mellem nye anvendelser i området og eksisterende nabovirksomheder. Delområde 2 skal fungere som bufferzone, hvor der kun kan opføres boliger, når og hvis produktionen på de vestforliggende industriområde (1.2.I1) ændres eller ophører. Den sydlige del af området ligger i 1. parket ved fjorden, men anvendelsen begrænses indtil videre af den eksisterende havneindustri. det arkitektoniske niveau. Visuel kontakt til fjorden skal sikres. Ubebyggede arealer, herunder opholds- og parkeringsarealer, skal gives en grøn karakter. Lyssætning: Særlige hensyn til den samlede oplevelse fra fjordsiden samt til området som helhed. En del af området skal udformes som offentlig tilgængelig havnepromenade. Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer. En lokalplan skal fastlægge et fælles design for byudstyr, herunder også affaldsløsninger. Skitse med delområder Arkitektur - Byrum og landskab Ønsket er, at området udvikles til et blandet bymæssigt område med en markant grøn karakter - både på ubebyggede arealer samt integreret i bebyggelsen. Samtidig lægges vægt på, at sikre visuel kontakt mellem det bagvedliggende byområde og fjorden i overensstemmelse med ønsket om, at skabe en bedre sammenhæng mellem by og fjord. Områdets synlige placering betyder, at der skal gøres en særlig indsats for at sikre et højt arkitektonisk niveau. I forhold til lyssætning er intentionen, at belysningen i områderne langs den bymæssige havnefront skal medvirke til, at danne en visuel helhed og styrke byens identitet som "Byen ved fjorden". Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt". Trafik - Veje og stier Området er et vigtigt forbindelsesled set i forhold til at sikre en sammenhængende rekreativ stiforbindelse langs hele fjordkysten Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Der skal indpasses synlige fremtidssikre affaldsløsninger i bybilledet. Zoneforhold Byzone Side 7 af 9

8 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 8 af 9

9 Signaturforklaring for områder Side 9 af 9