I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

Transkript

1 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning. I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Reelt er ejendomsretten jo ikke er ukrænkelig, idet der kan eksproprieres, men at en ekspropriation kun er lovlig, hvis den er: - nødvendiggjort af en almen interesse,- har hjemmel i lov samt- sker mod betaling af fuldstændig erstatning Tre yderligere betingelser være opfyldt, for at der overhovedet er tale om ekspropriation 1. Indgrebet skal ramme en beskyttet rettighed; fx ejendomsretten til fast ejendom. 2. Indgrebet skal ramme en beskyttet rettighedshaver; dette vil typisk være enkeltpersoner 3. Indgrebet skal have karakter af pligtmæssig afståelse; dvs, at der skal være tale om et indgreb af betydelig intensitet. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er der ikke tale om ekspropriation, men om en erstatningsfri regulering Der har stor betydning, at afgrænse, om der er tale om ekspropriation eller en anden form for regulering, idet borgeren som regel ikke vil have krav på erstatning, såfremt der ikke foreligger en ekspropriation også selv om man reelt lider et tab ved indgrebet. Typiske eksempler på erstatningsfri regulering er: Planlovgivningen, fx lokalplaner Miljølovgivningen, fx påbud om at genetablere en naturmæssig tilstand Fredningslovgivningen, fx regler om vedligeholdelse og istandsættelse Erstatningsfri regulering forekommer i langt højere grad end ekspropriation og er på mange måder mere indgribende, fordi de ikke som ekspropriationen kompenserer borgeren for tabet.

2 2 I den foreliggende sag med pålæg af dyrkningsrestriktioner, er indgrebet i hjemmelsloven defineret som et ekspropriativt indgreb og der er derfor med sikkerhed ikke tale om en erstatningsfri regulering i denne sag). Grundbetingelser for ekspropriation *..almenvellet kræver det En ekspropriation kan kun ske, hvor almenvellet kræver det. Almenvellet er ikke nærmere defineret i grundloven, men i teorien er det defineret således, at en foranstaltning anses for at tjene almenvellet, så betyder det ikke andet, end at den ud fra saglig samfundsmæssig vurdering anses for ønskelig, altså gavnlig, nyttig og retfærdig. Afgrænsningen er en politisk vurdering. Eksempelvis er det ret klart, at en ekspropriation med henblik på etablering af veje og institution ligger inden for almenvellet. I relation til at afgrænse almenvellet, har det været til debat, eksempelvis om hvorvidt der kan eksproprieres til fordel for en golfbane. En anden diskussion har været, om der kan eksproprieres til fordel for private. Hvis der er almen samfundsmæssig interesse i afståelse til en privat, er det lovligt, men kravene til begrundelse for nødvendigheden er i så fald ekstra store. Det er næppe til debat at sikring af rent grundvand tjener almenvellet. Ud over at en ekspropriation skal tjene almenvellet, er det en betingelse, at indgrebet er nødvendiggjort af den almene interesse, og at denne interesse kræver det Kravet om, at det sker til fordel for almenvellet er en politisk vurdering, og den efterprøves sjældent i praksis. For så vidt angår nødvendighedskravet er der tale om en juridisk vurdering, og det bliver ofte prøvet forstået på den måde, at det vurderes, om ekspropriationen har været nødvendig eller ej. Nødvendighedskravet Det forhold, at der skal foreligge nødvendighed, indebærer, at selve ekspropriationen skal være nødvendig og påkrævet, og at projektet skal have en vis aktualitet. Nødvendighedskravet sammenholdes ofte med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Proportionalitetsprincippet defineres således, at hvis det er muligt, så skal en offentlig myndighed foretage en mindre indgribende foranstaltning, såfremt denne er tilstrækkelig til at opnå det mål, der forfølges.

3 3 Ud over denne fortolkning af proportionalitetsprincippet indeholder dette et krav om forholdsmæssighed. Det vil sige, at den foranstaltning, der iværksættes, skal stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges. Forholdet er således det, at hvis man kan opnå et bestemt mål ved frivillig aftale med en part, så er en ekspropriation ikke nødvendig. En ekspropriation må således ikke gå videre end det, der kræves til opnåelse af formålet. Hvis den offentlige myndighed kan vælge mellem flere forskellige indgreb, skal den vælge det indgreb, der er mindst indgribende for ejeren. Således kan der være eksempler på, at der i stedet for at ekspropriere en ejendomsret, måske kan opnå det samme formål ved at pålægge en servitut om rådighed. Derudover skal den offentlige myndighed begrænse ekspropriationens omfang mest muligt. Tidsmæssigt skal ekspropriationen derudover være nødvendig (aktualitetskravet). Det vil sige, at der skal være aktualitet i det formål, der skal opfyldes. **..kun ske ifølge lov Det er betingelse for, at en ekspropriation er lovlig, at den sker ifølge lov, dvs. med hjemmel i lov (legalitetsprincippet). Lovgivningen indeholder flere forskellige ekspropriationshjemler. Eksempelvis Vejloven, hvorefter der kan eksproprieres til offentlig vej og stianlæg. Vejlovens kap. 10, indeholder proceduren ved kommunale ekspropriationer og det er således disse regler, der henvises til uanset hvilken lovhjemmel, der anvendes. Kommunen påberåber sig i denne sag miljøbeskyttelseslovens 26 a som hjemmel for påbuddet. Det fremgår heraf, at man kan pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider. Vejlovens bestemmelser for ekspropriation skal også følges i disse sager. Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere anvendt miljøbeskyttelseslovens 26 a til samme formål som Aarhus Kommune nu forsøger, idet nævnet dog har forudsat, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for sammenhængen mellem de konkrete rådighedsindskrænkninger og beskyttelsesbehovet til sikring af aktuelle og fremtidige drikkevandsinteresser i området. Videre har Aalborgs kommune tidligere afgjort sager om pesticidforbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 26 a. Det er således en betingelse for at kunne pålægge et forbud, at udpegning af et område som følsomt over for pesticider hviler på et fagligt og dokumenteret grundlag. Jr. det ved faglige notat. ***Mod fuldstændig erstatning

4 4 Uanset om erstatningens fastlægges ved aftale, ved taksation eller ved dom sker det på baggrund af, at der skal betales fuldstændig erstatning. Dvs. at erstatningen skal sikre, at ejendommens ejere har sin formue intakt, altså er sikret imod økonomisk tab. Erstatningsfastsættelsen er hverken beskrevet i grundlovens 73 eller anden lovgivning. Der har med tiden dannet sig en righoldig praksis for, hvorledes erstatninger fastlægges. Disse erstatninger er for så vidt angår jord ofte lokalbestemte, hvilket naturligt udspringer af, at jordpriserne i landet er vidt forskellige. Den absolut væsentligste post i erstatningsfastlæggelsen er i den foreliggende sag ererstatningen for dyrkningsbegrænsningen. Det tidspunkt, der er afgørende for vurderingen af erstatningsbeløbet, er det tidspunkt, hvor ejeren får meddelelse om en pålægget. Udgangspunktet er, at erstatningen fastlægges i overensstemmelse med ejendommens værdi i såkaldt handel og vandel før og efter indgrebet. Ejendomsværdi i handel og vandel defineres oftest som det, som ejendommen vil kunne indbringe ved salg i et frit og åbent marked inden for en rimelig salgsperiode. Derudover kan der ydes erstatning for omkostninger ved driftsomlægning, driftsforstyrrelse for en kortere periode. Vurderingen skal foretages på tidspunktet for meddelelse af påbud. I den konkrete situation vil man formentlig kunne få erstatning for prisforskellen på arealer med og uden deklarationen, værditab på driftsbygningen, udgifter til konkrete tilpasninger, udgifter til sagkyndig bistand osv. Klageregler Klager over ekspropriation forløber i to separate spor, idet der kan klages over 1) ekspropriations lovlighed, dels 2) over erstatningens størrelse. De to spor forløber uafhængigt af hinanden. 1) Klage over lovlighed Ved ekspropriation med hjemmel i miljøloven kan der klages til Naturklagenævnet. Klagen har opsættende virkning. Klagenævnet afgørelse om lovlighed kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringe for de ordinære domstole. 2) Klage over erstatningens størrelse Hvis Kommunens tilbud om erstatning ikke bliver accepteret, skal kommunen indbringe spørgsmålet for en Taksationskommission, der afgør erstatningsspørgsmålet ved en kendelse.

5 5 Taksationskommissionens kendelse kan indbringes for en Overtaksationskommission, der afsiger en ny kendelse. Med denne kendelse er de administrative klagemuligheder udtømt, men også erstatningsspørgsmålet kan indbringes for de ordinære domstole. I sagen er yderligere juridiske principper blevet nævnt: officialprincippet og forsigtighedsprincippet. Officialprincippet er udtryk for, at der beslutningsmyndigheden i denne sag kommunen der alene har pligten til at få en sag belyst tilstrækkeligt til, at der kan træffes en beslutning. Dette står traditionelt i modsætning til forhandlingsprincippet, hvor det er parterne, der hver især har pligt til at fremføre sin sag. Dette princip anvendes ved domstolsafgørelser. Forsigtighedsprincippet er et retligt princip inden for miljølovgivning. Grundlæggende indebærer princippet, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, må indgreb over for fx potentielle forurenere ikke udsættes alene grundet videnskabelig usikkerhed. Princippet afspejler de uheldige erfaringer med DDT og ozonlagsnedbrydende stoffer, der oprindelig blev anset som uskadelige, men senere viste at have meget alvorlige følger for økosystemer og menneskers sundhed. Forsigtighedsprincippet angår, hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige betydelige risici for miljø- eller sundhedsskader fra produkter eller processer. Dette har tre konsekvenser: Den ene er, at princippet ikke kan anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt. Den anden er, at princippet kun kan anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Princippet kan derfor ikke begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Den tredje konsekvens er, at princippet kun kan anvendes over for risici af en vis betydelighed. Ekspropriationsretligt er forsigtighedsprincippet nært sammenknyttet til /sammenfaldende med nødvendighedsbegrebet FM