EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

Transkript

1 EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

2 Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde Samtaler Som sker tidligt Konklusion

3 Hovedkonklusion: Der er effekter men de er ofte små Indsatser på arbejdspladsen ser ud til at have en positiv effekt

4 Afgrænsning I Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Vurderer ikke kvaliteten af studier men.. Afgrænsning Population: Sygemeldte (& arbejdsskadede) Outcome: Tilbagevenden til arbejde både målt direkte og indirekte Indsatser: Beskæftigelsesrettede

5 Afgrænsning II

6 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) I Foregår helt eller delvist på arbejdspladsen Forholdsvis stort vindensgrundlag (muskel- og skeletproblemer): 6 reviews & 17 enkeltstående studier Vi konkluderer: Der er evidens for, at APBI har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer

7 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) II Eksempel på studie: Arnez (2003) N = 137 sygemeldte lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær. Randomiseret til indsatsgruppe (65) og kontrolgruppe Indsats: 1. Hurtig indkaldelse til interview med fokus på arbejds- og sociale-situation 2. 1 uge senere: møde på arbejdsplads mhp. vurdering af jobkrav 3. Iværksættelse af tilpasninger og ændringer af arbejdsforhold 4. Tilskynde arbejdsgiveren til at udarbejde rehabiliteringsvurdering Kontrolgruppe fik sædvanlig behandling

8 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) III Resultater: Rehabiliteringsvurdering oftere i indsats- end i kontrolgruppe (85% vs. 28%) Reduktion af sygefravær (145 vs. 198 dage i det første år)

9 Delvise syge- og raskmeldinger I Begrænset vidensgrundlag: Kun skandinaviske studier Ingen RCTs. Kun et studie publiceret i tidsskrift. I flere tilfælde samme datagrundlag I alt 3 studier fra DK og 5 fra Norge/Sverige Understøtter en positiv effekt for lønmodtagere generelt (uanset helbredsproblem). Der er ingen sikker om effekten for sygemeldte med forskellige typer af helbredsproblemer.

10 Delvise syge- og raskmeldinger II Eksempel på studie: Høgelund, Holm, McIntosh (2010) 934 lønmodtagere som var sygemeldt i mindst 8 uger i 2006 Forøger delvise raskmeldinger de sygemeldtes chance for at blive fuldt raskmeldte? 28 % blev delvist raskmeldt Korrektion for uobserverede forskelle mellem indsats- og kontrolgruppe ved brug af en Tilfældighedsantagelse : Ved sygemeldingens begyndelse kan lønmodtagerne ikke præcist forudse, hvornår de bliver delvist raskmeldt

11 Delvise syge- og raskmeldinger III Resultater: De stærke bliver ofte delvist raskmeldt: få lægebesøg, yngre, videregående uddannelse, lang erhvervserfaring Under delvis raskmelding har den sygemeldte ca. 50% større chance for at melde sig fuldt arbejdsdygtig end sygemeldte, som ikke bliver delvist raskmeldt Korrektion for uobserverede effekter er vigtig. Uden korrektion overvurderes effekten og For sygemeldte med psykiske lidelser/problemer forsvinder effekten af delvise raskmeldinger helt, når vi korrigerer for at det er de stærke, som ofte bliver delvist raskmeldt (Høgelund, Holm, Eplov 2012).

12 Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet I Eksempler på indsatser: revalidering i form af uddannelse, jobsøgningsassistance, aktive tilbud Begrænset vidensgrundlag: 6 studier (2 fra DK) om meget forskellige indsatser Dog 3 RCTs Vi konkluderer, at der er modstridende viden på området

13 Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet II Eksempel på studie: Aktive hurtigere tilbage (Boll m.fl., 2010) Forsøg i 16 jobcentre med sygemeldte Fordelt til indsats- og kontrolgruppe efter fødselsår tilfældigt hvem der får indsatsen indsatsgruppen er i gennemsnit identisk med kontrolgruppen undtagen mht. om de modtager indsatsen Indsats: ugentlige samtaler aktive tilbud: - Forebyggende tilbud - Aktivering - Delvis raskmelding Kontrol: lovpligtig opfølgning (treatment as usual)

14 Resultater Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet III Flere samtaler i indsatsgruppe (forskel = 7,5 samtaler) Indsatsgruppe deltager oftere i aktive tilbud - Forebyggende: forskel = 3,5 uge - Aktivering: forskel = 1,5 uge - Delvis raskmelding: forskel = 1,3 uge Tilknytning til Arbejdsmarkedet: Ingen forskelle i selvforsørgelse, FøP, fleksjob Konklusion: En mere aktiv og tæt opfølgning har tilsyneladende ingen effekt på sygemeldtes chance for at komme i arbejde Spiller konjunkturerne en rolle?

15 Indsatser i sundhedssystemet I Vi har set på tre typer af sundhedsindsatser: Fysisk træning (fx styrke- og konditionstræning) Indsatser rettet mod mentale forhold Indsatser, som både inddrager fysiske og mentale elementer. Stort vidensgrundlag: 5 systematiske review (2 fra DK) 27 enkeltstående studier (2 fra DK) Vanskeligt at sammenligne de 5 reviews: Forskelle på: målgrupper, på indsatser, antal studier, om ej-rcts er med

16 Indsatser i sundhedssystemet II Vi konkluderer derfor, at der er modstridende viden Hvis vi alligevel skal give et bud: Fysisk rettede indsatser har en positiv effekt, men.. Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten. Indsatser rettet mod mentale helbredsproblemer har en positiv effekt, når de er en del af en samlet indsats, fx hvor der er fokus på arbejdspladsen. Det er usikkert, om mentalt rettede indsatser virker alene her er der ikke enighed mellem reviewene.

17 Indsatser i sundhedssystemet III Et af de 6 reviews: Palmer m.fl. (2011): Muskel- og skeletbesvær Sygemeldte, tidligere sygemeldte og personer i arbejde Outcomes: Tilbagevenden til arbejde og sygefravær 42 studier, heraf 34 RCTs 4 indsatser: Fysisk træning (30) Adfærds- og/eller kognitive indsatser (37) APBI er (17) Ekstra services (5)

18 Indsatser i sundhedssystemet IV Positive effekter af alle 4 indsatser Beskedne effekt på sygefravær af fysiske og mentale indsatser Mentale: fra 1,1 dag/måned (vejledning/instruktion) til 1,7 dag/måned (fastlæggelse af gradvist øgede krav) Fysiske: fra 0,7 dag/måned (physical conditioning-programmer) og 1,1 dage pr. måned (konditionstræning mm). For langt de fleste indsatser reduceres effekten, når studier af dårligst kvalitet udelukkes

19 Tværfaglige indsatser og samarbejde I Tværfaglige indsatser og samarbejde mellem systemer og indenfor systemer Vanskeligt at afgrænse Tværfaglige indsatser: 1 review & 8 enkeltstående studier (2 fra DK) Konklusion ud fra review: Evidens for, at tværfaglige indsatser i sundhedssystemet har en positiv beskæftigelseseffekt for rygsygemeldte.

20 Tværfaglige indsatser og samarbejde II Tværfagligt samarbejde 1 review og tre enkeltstående studier om udveksling af information og kontakt mellem forskellige aktører. På baggrund af reviewet konkluderer vi, at: Stærk evidens for, at kontakt mellem sundhedssystem og arbejdsplads har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt.

21 Samtaler Samtaler normalt forudsætning for indsats Skræmmeeffekt, information, motivere til TTA Studier hvor samtaler udgør hele eller en væsentlig del af indsatsen Begrænset vidensgrundlag: 1 review og 3 danske studier. Ingen RCTs Konklusion: Modstridende viden om effekten af indsatser Svært at adskille effekten af samtaler fra effekten af tiltag, der eventuelt iværksættes i forbindelse med samtalen.

22 Samtaler II Eksempel på studie: Drews, Nielsen, Rasmussen, Hjort, Bonde (2007) 6 kommuner: 3 indsats- og 3 kontrolkommuner I alt 838 personer sygemeldt mindst 21 dage med dårlig TTA-prognose Indsats: - Social-medicinsk undersøgelse - Medicinsk undersøgelse diagnose - En eller flere samtaler med socialrådgiver TTA-plan Effekt: Ingen forskel i beskæftigelsesandel efter 1 år

23 Tidlig indsats Tidligt er afhængig af kontekst Tidlig indsats kan forhindre kvalifikationstab, modvirke afskedigelse og gøre det nemmere og vende tilbage til arbejderrolle 3 reviews og 4 enkeltstående studier De 3 review sammenligner effekten i studier med personer sygemeldt i kort tid med effekten i studier med langvarigt sygemeldte På den baggrund konkluderer vi: Den tilgængelige viden understøtter, at tidlig indsats har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Review tyder på, at effekten af tidlig indsats er forholdsvis stor: 2,85 dage mod 1,25 dage / måned

24 Konklusion I Forholdsvis stort vidensgrundlag om effekter af indsatser i sundhedssystemet og arbejdspladsbaserede indsatser Forholdsvis begrænset grundlag om effekt af samtaler, delvise sygeog raskmeldinger, indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet Meget større viden om effekter af indsatser for muskel- og skeletbesvær end mentale helbredsproblemer For sygemeldte med muskel- og skeletbesvær tyder det på, at der er positive effekter af ABPI, indsatser i sundhedssystemet og tidlig indsats.

25 Konklusion II Begrænset viden om størrelsen af effekter. Et review konkluderer, at de i gennemsnit er forholdsvis små: 0,32-3,2 dage/måned Begrænset viden om effekter af indsatser i Danmark Kilde: Høgelund (2012) Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte. En litteraturoversigt. Rapport 12:06. SFI.

26 Tak for opmærksomheden