Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 04 Virksomhedsplan for Højslev Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 3 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Højslev Skole er en afdelingsopdelt skole organiseret i afdelingsteam, klasseteam og fagteam. Afdelingerne er opdelt i: -Indskolingen 0.-3.kl. -Mellemtrin 4.-6.kl. -Udskoling 7.-9.kl. Hver afdelinge har tilknyttet en afdelingskoordinator, som er bindeleddet mellem ledelsen og afdelingen. Højslev Skole modtager i 7.kl elever fra Nr.Søby og Ørslevkloster Skole. Vi har i lokalområde et formaliseret samarbejde kaldet " Den røde tråd". Dette indebærer besøg hos hinanden og overleveringsmøder i forbeindelse med klassedannelse på 7.årgang. Højslev Skole er kendetegnet ved at skoledagen altid starter med morgenlæsning fra kl for alle skolens elever. Det giver eleverne god start på dagen, som er til gavn for både elever og voksne. Der er fokus på læseindlæringen på Højslev Skole. For os er det vigtigt, at læseindsatsen bliver intensiveret i indskolingen. Derfor er Læseløftet blevet en fast del af læseundervisningen på Højslev Skole. Læseløftet er et intensiveret læsekursus for elever på. årgang, hvor de i 0-5 uger har en halv time med læsevejlederen dagligt. Vi oplever stor succes med at de elever, der endnu ikke har knækket læsekoden får mulighed for dette. Højslev Skole arbejder bevidst efter, at skolen er for alle vore børn. Der arbejdes, i hverdagen og på forældremøder bevidst med at forklare vigtigheden af, at der skal være plads til alle, men ikke alt. Højslev Skole vil gerne kendes på, at vi forventer, at eleverne er her for at lære og at blive dannet til et helt menneske. Vi tror på at trivsel og faglighed går hånd i hånd til gavn for elever og ansatte. De sidste år har udskolingseleverne arbejdet med en fordybelsesdag en dag om ugen i semestre om året. Det har betydet større muligheder for at fordybe sig i forskellige temaer. Vi har oplevet at eleverne har været glade for dette nye initiativ. Skolens værdigrundlag Se bilag. side 3

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vi tilstræber, at lærerne primært arbejder inden for de linjefag de har erhvervet. Vi har de sidste par år, hvert år brugt klassetrivsel.dk som et værktøj for at se om eleven og klasse trives i et godt læringsfællesskab. I udskolingen har vi arbejdet med fordybelsesdag som et pædagogisk værktøj til gavn for en højere grad af fordybelse omkring forskellig temaer. Vi tilstræber, at eleverne møder kunst i forskellige afskygninger i gennem deres skoletid. Vi har de sidste år haft Rasmus Allenkær til at sætte ord på, hvad vi tænker i forhold til inklusion. Udgangspunktet for os har været, at få et fælles sprog, så vi i højere grad forstår, hvad vi mener, når vi siger, at vi arbejder på at inkludere alle børn på Højslev Skole. Hvilke handlinger er der foretaget? Brug af klassetrivsel.dk som et dokumentationsredskab til gavn for klassens trivsel. Har de sidste år arbejdet bevidst på, at eleverne i udskolingen møder udfordringer, og arbejder målrettet mod en højere grad af fordybelse af forskellige temaer. Vi arbejder på, at alle elever i løbet af skoleåret kommer ud og møder kunsten i form af besøg på museer, forfatterbesøg m.m Arbejde med Rasmus Allenkær omkring inklusion til gavn for børn og voksne. Indikatorer på at målene er nået Vi kan se på elevernes besavarelser på klassetrivsel.dk at langt de fleste elever er glade for at komme i skole. De møder velforberedte lærere, som gerne vil eleverne. Elevfraværet ligger på gennemsnittet.elever bliver primært undervist af linjefagsuddannede lærere i deres fag. Vurdering Eleverne tilkendegiver at de er glade for at komme i skole.vi kan se af de test, afgangsprøver samt nationale test vi tager at eleverne bliver faglig dygtige. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At elever og ansatte på Højslev Skole skulle se mulighederne i forhold til ting, der er lige uden for skolen.vi har i starten af skoleåret arbejdet en del med Rent Liv temaer. Vi har igennem omlagte uger givet eleverne mulighed for at se de muligheder lokalområdet giver af oplevelser og læring. Hvilke handlinger er der foretaget? I temauger og i den daglige undervisning har vi oplevet elever føle på deres egen krop hvilke muligheder Skive egn byder ud med. SFOén har arbejdet bevidst med forskellige temaer omhandlende Rent Liv gennem forskellige perioder af skoleåret. Indikatorer på at målene er nået Temauger hvor Rent Liv har været omdrejningspunktet for undervisningen. Lærerne tænker i perioder af skoleåret Rent Liv ind i arbejdet med læringsmålene. SFOén arbejder med forskellige temaer inden for Rent Liv. Vurdering Vi er kommet i gang med temaer omkring Rent Liv. Mange af tingene har vi i forvejen gjort. Vi synes selv vi er gode til at bruge de ting der er lige uden for skolen. Vi bruger meget de naturreesourcer vi har i området. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Højslev Skole har som mål: - At alle elever oplever skolen som et godt sted at være og lære. - At alle elever oplever skolen som et sted hvor alle er del af et fællesskab. - At alle elever oplever at trivsel og faglighed går hånd i hånd. - At alle elever oplever, at de til stadighed skal stå på tæer med videreudvikling for øje - At Højslev skole har plads til alle, men ikke alt. - At elever kan tåle og tackle modstand Handleplan Højslev Skole arbejder bevidst med en strategi om at inkludere så mange elever som muligt i normalundervisningen. Som en del af den kommende handleplan for dannelse i fællesskab, ønsker vi at arbejde med at være endnu tydeligere omkring betydningen af at være en del af et fællesskab, og hvordan det også forpligter. Vi vil som det daglige arbejde bruge klassetrivsel.dk som et redskab til at undersøge elevernes trivsel på individniveau, men også bruge det som et redskab på fællesskabsniveau. Som en del at den nye Folkeskolereform ønsker vi at se hvordan en anderledes skoledag kan bringes i spil i forhold til dannelsen hos den enkelte i fællesskabet. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Det er succeskriterie for os når vi kan se: - At alle elever føler sig hørt og set. - Når klassetrivsel.dk viser, at elever trives på Højslev skole som elev, og som en elev i fælleasskabet. -At det pædagogiske personale signalerer tydelighed, og at vi påtager os ansvaret for relationerne i fællesskaberne. - At eleverne udviser empati, og tør være sig selv. - At medarbejderne ved MUS-samtaler oplever, at det vi siger, er det vi gør. -At der i afdelingerne er en bevidsthed om, at arbejde med vigtigheden af at alle, skal være en del af et fællesskab. side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Målet for Højslev Skole i forhold til skole - hjemsamarbejdet er : - At alle elever, ansatte, forældre mv. er forpligtet til at være åbne i enhver situation - kun derigennem kan skolen leve op til sit formål, og levere den gode undervisning og hverdag for alle skolens parter. - At alle skal turde have en åben dialog direkte overalt på skolen. -At alle tager ansvar for, at skolen er et godt sted at være, at fællesskabet fungerer, og at der er plads til begejstring, smil, latter og spontanitet. -At forældre påtager sig ansvaret for at eleven møder skoleparat. - At skole og hjem samarbejder om elevens skolegang. - At skolen påtager sig ansvaret for et trygt læringsmiljø -At forældre påtager sig ansvaret for at opdrage eleven. Handleplan Vi ønsker, i den nye Skolebestyrelse der starter d.. august, at arbejde med at være mere synlige i forhold til forældregruppen på Højslev Skole, for på den måde at komme tættere på hinanden. Skolen ønsker i samarbejde med ansatte, elever og forældre at videreudvikle skolen i de nye rammer, der er os givet i forhold til reformen. Vi ønsker at fastholde og udvikle på den opbakning forældre viser skolen. Skolebestyrelsen ønsker i højere grad at komme i dialog med forældre gennem deltagelse i forældremøder, arrangementer m.v. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Det er et succeskriterie når vi oplever: - At forældre møder op til de arrangmenter vi arrangerer. - At der fra forældreside og personaleside opleves en positiv dialog til gavn for eleven. - At de voksne omkring barnet oplever, at de ved fremmøde kan se de gør en forskel. -At klaaseforældrerådene oplever, at de gør en forskel i forhold til klassens trivsel. -At skolen opleves som en åben skole for forældre -At forældre oplever, at der aktivt bliver arbejdet med, at de lærer hinanden at kende til gavn for klassens trivsel. - At forældre, elever og ansatte oplever, at der altid føres en positiv dialog båret af en forventning om, at vi sammen gør en forskel. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Implementering af Folkeskolereformen. Mål Højslev Skole har som mål at: - At vi løbende udvikler skolen i forhold til de rammer Folkeskolereformen giver mulighed for. - At eleverne bliver så dygtige de kan ved at faglighed og trivsel går hånd i hånd. - At skolen gennem en længere og mere varieret skoledag oplever, at de socioøkonomiske faktorers betydning mindskes i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. Handleplan Vi har taget de første spadestik i forhold til implementering af Folkeskolereformen. Handleplanen er at vi til stadighed vil udfordre hinanden på, hvordan skolen skal udvikle sig til gavn for elevernes læring. Vi ønsker tydelighed omkring elevernes dannelse og læring. Disse to områder er for os eksistentielle og kan ikke ses uafhængig af hinanden. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Succeskriterierne for Højslev Skole er: - At eleverne udvikler sig fagligt og socialt. -At trivselsundersøgelser for eleverne til stadighed viser et tilfredsstillende resultat. -At nationale test, afgangsprøver viser at Højslev Skole til stadighed arbejder med en høj grad af faglighed. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Vi har i en årrække arbejdet med at give eleverne i udskolingen mulighed for at arbejde i dybden med forskellige temaer en dag om ugen i semestre. Dette arbejde har elever, forældre og ansatte været glade for. Vi ser os dog nødsaget til, at sætte dette initiativ på stand by i forhold til indføring af Folkeskolereformen. I første omgang parkerer vi den, men har øje for igen at tage dette initiativ frem igen. Vi arbejder meget med, hvordan vi kan give eleverne en bedre overgang mellem de forskellige afdelinger. Dette arbejde er ikke tilendebragt, men vil blive videreudviklet. Et af vores udfordringer er også at eleverne i 7. årgang kommer fra 3 forskellige skoler og skal integreres sammen i typisk 3 nye klasser. Vurdering og fremadrettet perspektiv I forhold til den nye Folkeskolereform ser vi behovet for stærkere fagteam. For at eleverne fremadrettet kan løftes endnu mere, er det en tvingende nødvendighed, at fagteamene kommer endnu mere i spil med henblik på, at udvikle elevernes læring endnu mere. Et af de mere spændende nye tiltag bliver at gå fra lærerens undervisning til elevens læring. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Højslev Skole arbejder bevidst på, at eleverne får bygget et så sikkert et skelet på, allerede fra skolestarten. Derfor bruger vi mange af vores støttetimer i indskolingen. Vi bruger læseløftet på elever på. årgang, som har læse-stavevanskeligheder. Her er eleven sammen med vores læsevejleder ½ time hver dag i 0-5 uger i et intensivt forløb, som erfaringsmæssigt formår at løfte eleven ud af de vanskeligheder det står i. I hver afdelinge arbejder en læsevejleder og AKT-vejleder, som hjælper elever, som som måtte være i vanskeligheder enten fagligt eller socialt Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi mener vores øgede indsats især i indskolingen hjælper elever i vanskeligheder. Vi oplever selvfølgelig stadig, at elever er i vanskeligheder, men da indsatsen meget er koncentreret i indskolingen mærker vi at behovet er mindre på mellemtrinnet. side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Har på Højslev skole få elever med dansk som andetsprog. Vurdering og fremadrettet perspektiv side

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 3 4 Elevrådsarbejde 3 4 Rammesætning 4 3 Klassen 3 3 Den enkelte elev 3 3 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 3

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 3 4 Klasseforældreråd 3 3 Skolebestyrelser 3 4 Kommunikation 3 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev 4 3 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. Der er på skolen udformet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør,00 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,95 Lærere 8,30 30 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger,64 Pædagogmedhjælpere 0,87 Undervisningsassistenter,00 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 03 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 03/04 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %. 3. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 99 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 03/04 Dage pr. elev 0, ,0 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 03/04 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 03/04 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,7 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse.909 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 03/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. Sygefravær 03 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 3,%,6% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Antal pt. 3 Praktik-vejl. side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 04 Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Geografi - skriftlig Biologi - skriftlig Engelsk skriftlig Tysk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Obligatoriske fag Udtræksfag Antal elever på særlige prøvevilkår 7, 7,7 7,0 8,7 8, 7,4 8,7 7,5 Karakter Matematik 8, Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår 6,4 8, 7,8 6,9 6,8 Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 0/03 63% 0% 37% 0% 03/04 58% 3% 38% % Landsgns. 48% 8% 40% 4% 0/03 03/04 Landsgns. 03/04 0. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 83% 4% 3% 94% 6% 0% 6% 3% 8% 77% 5% 8% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 0% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 04 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Michael Schrader Flemming Klug side 8