Neil Bloem, MB Sagsnr Dokumentnr Kære Neil Bloem

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Neil Bloem, MB Sagsnr Dokumentnr Kære Neil Bloem Tak for din henvendelse af 12. december 2014, hvor du har stillet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen nogle spørgsmål om de lediges rådighed samt forvaltningens generelle indsats. Spørgsmål 1 Borgmesteren udtalte følgende til en artikel i Politiken d. 11/ : Det er meldingen fra alle sider: fra vore forvaltningschefer, socialrådgivere og jobkonsulenter, at der er ledige, som direkte eller gennem deres adfærd undslår sig konkrete jobtilbud. Foreligger der opgørelser eller anden dokumentation, der kan underbygge dette citat? Hvis ja, hvor mange ledige drejer det sig om? Og hvad skyldes denne undvigelse typisk? Der foreligger dokumentation for antallet af borgere, der er blevet rådighedssanktioneret. En borger kan få en sanktion af flere årsager, herunder afvisning af konkrete job, utilstrækkelig jobsøgningsaktivitet og udeblivelse fra jobsamtale. Ifølge data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (jobindsats.dk) blev 838 jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate i København rådighedssanktioneret i 2. kvartal Det svarer til, at 13,8 pct. fik en sanktion. Til sammenligning fik 1,7 pct. af alle dagpengemodtagere en rådighedssanktion i a-kassen i 3. kvartal Det er kommunen, der rådighedssanktionerer jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate. For dagpengemodtagere er det a-kasserne, der sanktionerer på baggrund af en underretning fra jobcentret eller på grundlag af a-kassens egne observationer. Begge grupper er arbejdsmarkedsparate og den store forskel har løbende været genstand for debat. Direktionen Bernstorffsgade 17, København V Telefon Direkte telefon

2 Spørgsmål 2 Ud af det samlede antal ledige borgere, hvor mange slipper gennem rådighedsvurderingens huller (borgmesterens egne ord) og undgår sanktionering selvom de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet? Forvaltningen er ikke sikker på, hvad der spørges til, men rådighedsreglerne er således, at jobcenteret ved udeblivelser fra jobsamtaler, afvisning af tilbud/konkrete job eller utilstrækkelig jobsøgningsaktivitet skal sanktionere kontanthjælpsmodtagere. Således skal alle aktiviteter, eller mangel på samme, der tyder på at den ledige ikke har tilstrækkelig rådighed efter reglerne rådighedsvurderes. Tilsvarende skal a-kassen sanktionere dagpengemodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der foreligger ikke systematisk tilgængelige data i København for, hvor mange af jobcentrenes anmodninger til a-kasserne, som fører til sanktioner, men det er forvaltningens oplevelse, at flere af forvaltningens anmodninger ikke fører til sanktioner i a-kasserne. I relation til denne problemstilling, fremgår det af AK-Samvirkes rapport fra maj 2014 Rådighed og Sanktioner, der bygger på data på landsplan, at a- kasserne sanktionerer på ca. 16 pct. af jobcentrenes anmodninger. Spørgsmål 3 Vurderer forvaltningen at der er et reelt problem med et mindretal af ledige, der ikke ønsker at arbejde? Hvis ja, hvor stor en procent udgør disse så af det samlede antal af ledige? Seneste data fra Danmarks Statistiks (Arbejdskraftundersøgelse, 2013) viser, at 17 pct. af den samlede gruppe af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark har svaret således, at Danmarks statistik vurderer, at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, på trods af, at de er arbejdsmarkedsparate. Spørgsmål 4 Vurderer forvaltningen ikke at de gældende regler og love på området sikrer en tilstrækkelig rådighedsvurdering af ledige? Forvaltningen indretter sig på den gældende lovgivning. Det er dog en politisk vurdering, hvorvidt dette regelsæt skal strammes, men KL var i sit høringssvar til beskæftigelsesreformen positiv over for nye tiltag, der strammer rådighedsreglerne. KL hilser velkommen, at kommunerne fremover kan give rådighedsafklarende tilbud til dagpengemodtagere, og at a-kasserne skal sanktionere ved udeblivelser. Side 2 af 5

3 Spørgsmål 5 Det fremgår ikke af den resultatstatus, som udvalget forelægges hvert kvartal, hvor mange ledige borgere der er kommet i ordinært arbejde eller uddannelse som følge af forvaltningens indsats. Holder forvaltningen øje med. hvor mange det drejer sig om? Hvis ja, er dette så et succesparameter for forvaltningen og hvordan opgøres det? Forvaltningen følger tæt op på, hvor mange borgere der afgår til job eller uddannelse. Kilden til tallene er forvaltningens sagsbehandlingssystem (KMD Opera) og databasen DREAM fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I 2. kvartal 2014 afgik ledige til job eller uddannelse i København. Tallene bruges i styringen af forvaltningens indsats, herunder i jobcentrenes resultatkontrakter. Spørgsmål 6 Anviser forvaltningen ledige til jobs, der ikke er dækket af overenskomst eller overenskomstlignende vilkår? Hvis ja, hvad er så baggrunden for dette valg? Jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 5 har jobcentret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Derfor kan jobcentret anvise ledige til konkrete ordinære stillinger, der ikke er dækket af overenskomst eller overenskomstlignende vilkår. Ved støttede stillinger, fx løntilskud, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. LAB-lovens 54-55, og derfor anviser jobcentret ikke til stillinger, der ikke er dækket af overenskomst eller overenskomstlignende vilkår. Spørgsmål 7 Hvad er virksomhedernes brancheorganisationers seneste vurdering af forvaltningens indsats med at matche virksomheder med ledige i forhold til besættelse af ledige stillinger? Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har endnu ikke systematisk viden fra brancheorganisationer om dette. Dansk Industri laver dog hvert år en måling af det lokale erhvervsklima i Danmark. I dette års måling har 96 kommuner deltaget. Københavns Kommune ligger på indikatoren Adgang til kvalificeret arbejdskraft nr. 7 og på indikatoren Jobcentrenes service over for virksomhederne nr. 84. Side 3 af 5

4 Forvaltningen har en forventning om, at forvaltningens nye erhvervshus vil løfte servicen over for virksomhederne markant, og forvaltningen vil måle systematisk på, hvorledes virksomhederne oplever kommunens service. Spørgsmål 8 kommuner, når det kommer til en af ledige, der bliver visiteret til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension? København har forskellige klynger af sammenlignelige kommuner afhængig af ydelsestype 1. Nedenstående svar bygger på data fra januar til oktober 2014 fra databasen jobindsats.dk. Ressourceforløb København har den laveste af borgere på ressourceforløb af den samlede befolkning blandt de fem sammenlignelige kommuner. Fleksjob København har den højeste af borgere på ledighedsydelse af alle fleksjobberettigede blandt de fire sammenlignelige kommuner. Førtidspension København har den tredje laveste af borgere på førtidspension af den samlede befolkning blandt de fire sammenlignelige kommuner. Tabel 1: Andelen borgere på den pågældende ydelse af den samlede befolkning for København og klyngen Københavns Klyngens Ressourceforløb 0,1 pct. 0,3 pct. Fleksjob 35 pct. 24 pct. Førtidspension 3,3 pct. 4,0 pct. Spørgsmål 9 kommuner, når det kommer til en af ledige, der bliver visiteret til nyttejob, løntilskud og virksomhedspraktik? København har forskellige klynger af sammenlignelige kommuner afhængig af ydelsestype. Nedenstående svar bygger på data fra januar til oktober 2014 fra databasen jobindsats.dk. 1 Side 4 af 5

5 Tabel 2: Påbegyndte aktiveringsforløb fordelt efter aktiveringsform Københavns Dagpengemodtagere Klyngens Løntilskud 7,5 pct. 13,7 pct. Virksomhedspraktik 9,8 pct. 24,4 pct. Jobparate kontanthjælpsmodtagere Løntilskud 9,6 pct. 10,9 pct. Virksomhedspraktik 16,8 pct. 27,4 pct. Nytteindsats 2,9 pct. 4,1 pct. Spørgsmål 10 kommuner, når det kommer til brugertilfredsundersøgelser blandt ledige? Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte i sommeren 2014 en tilfredshedsundersøgelse blandt ledige, der havde været til samtale i jobcentret. Her svarede 78 pct. i København, at de enten var meget tilfreds eller tilfreds med deres samtale i jobcentret. For hele landet (ex København) var tallet 79 pct. Med venlig hilsen Birgitte Hansen Adm. direktør Side 5 af 5