Den sammenhængende børne- og ungepolitik
|
|
- Peter Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den sammenhængende børne- og ungepolitik Gældende fra
2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sammenhæng med andre politikker...3 Kommunalbestyrelsens børnesyn...4 Målgruppe...4 Politiske mål Kontakten til borgerne/brugerne Kvalitet i sagsbehandlingen Organiseringen af den professionelle indsats Indsatsen overfor ungdomskriminalitet
3 Indledning Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter fokus på samarbejdet mellem de almene tilbud og indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte, og indeholder også en plan for den sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. Denne sammenhængende børne- og ungepolitik er en revision af den hidtidige børne- og ungepolitik, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen til ikrafttrædelse den 1. januar Politikken vil fremover blive revideret ved væsentlige ændringer i forhold til lovgivning og/eller organisation. Kravet om udarbejdelse af en sammenhængende børne- og ungepolitik er en konsekvens af Folketingets vedtagelse af Anbringelsesreformen ultimo Målet med Anbringelsesreformen var at sikre en sammenhæng mellem det generelle arbejde, det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, så udsatte børn og unge blev sikret den rette hjælp i rette tid. Med Barnets Reform, der er en forlængelse af Anbringelsesreformen, er der sat fokus på tidlig indsats og på at sikre, at de udsatte børn og unge får mulighed for at udvikle sig og få et godt og selvstændigt voksenliv. Barnets Reform trådte i kraft den 1. januar Ved Barnets Reform er det i forhold til den sammenhængende børnepolitik blevet pålagt kommunen, at udarbejde en plan for den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Planen herfor er indarbejdet i denne politik under punkt 4 i afsnittet om Politiske mål. Sammenhæng med andre politikker Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen, at en sammenhængende børne- og ungepolitik først og fremmest kan mærkes af brugerne; børnene, de unge og deres forældre. Politikken skal også ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, målsætninger og handleplaner for børne- og ungeområdet og der vil blive henvist til de enkelte politikker i forhold til udsatte børn og unge. Andre politikker i Hørsholm Kommune, der har betydning for området er: Hørsholm Kommunes børnesyn Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden Ungepolitikken Handicappolitikken Dagtilbudspolitikken Sundhedspolitikken Mad- og Måltidspolitikken 3
4 Kommunalbestyrelsens børnesyn Det er et godt liv når børn og unge: føler, at de er værdifulde og bliver holdt af oplever at have indflydelse og får ansvar bevarer og udvikler deres nysgerrighed, fantasi, og skabertrang har lyst til at lære nyt udvikler alsidige færdigheder og kompetencer har nære venner respekterer og føler ansvar over for andre føler, at de er en del af lokalsamfundet er engageret i sociale og kulturelle aktiviteter er selvstændigt tænkende og aktive i samfundet har en rummelig hverdag tager ansvar i fællesskabet har et sundt liv skaber kultur får og har tid Målgruppe Målgruppen for den reviderede sammenhængende børne- og ungepolitik i Hørsholm kommune er primært de udsatte børn og unge og deres familier. Den reviderede sammenhængende børneog ungepolitik omfatter således indsatsen over for disse børn og unge, og politikken lægger en ramme for de professionelles arbejde på området. Figuren nedenfor viser målgruppen for den sammenhængende børne- og ungepolitik. Den læses fra venstre side mod højre. Det ses, at de fleste børn alene modtager ydelser fra de almene tilbud. Tilbuddene bliver stadigt mere intensive ud af den vandrette akse og målgruppen stadig mindre. Længst til højre ses at det alene er et lille antal børn, der har behov for en foranstaltning for at tilgodese deres trivsel og udvikling. 4
5 Politiske mål De politiske mål retter sig mod 4 områder: 1. Kontakten til borgerne/brugerne 2. Kvalitet i sagsbehandlingen 3. Organiseringen af den professionelle indsats 4. Indsatsen overfor ungdomskriminalitet 1. Kontakten til borgerne/brugerne Målsætningen er at skabe en rød tråd i de professionelles samarbejde med forældrene indenfor såvel det almene område som ved den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. De professionelle skal sikre sig, at forældrene føler sig hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører egne børn. Samarbejdet tager afsæt i fælles værdier om åbenhed, gensidig tillid og fastholdelse af forældreansvar. Dagtilbud, skoler, SFO er og klubber udgør i dag et meget væsentligt element i børn og unges liv som følge af de ændrede familiemønstre. Børn og unge tilbringer i dag meget af deres tid udenfor hjemmet, og de offentlige tilbud har derfor fået en voksende betydning for barnets trivsel og opvækstbetingelser. Det er derfor vigtigt at udvikle samarbejdet mellem de professionelle og forældrene med respekt for såvel forældrenes ansvar for eget barn som for parternes fælles opgave med at skabe helhed og sammenhæng i børnenes liv. Tage afsæt i nærhedsprincippet. Problemer søges så vidt muligt løst, der hvor de opstår. Hørsholm Kommune er i gang med at udvikle en ny inklusionsstrategi på skoleområdet og vil fremadrettet arbejde henimod en mere inkluderende pædagogik på dagtilbudsområdet. I begge tilfælde tages der udgangspunkt i, hvad der er bedst for det enkelte barn og børnegruppen, og hvad der giver alle børn de bedste betingelser for at udvikle sig. Tilstræbe gennemsigtighed for borgerne om kvalitet/serviceniveauer via oplysninger på Hørsholm kommunes hjemmeside. Give informationer om kommunens lokale handlemuligheder/tiltag på børneområdet via Hørsholm kommunes hjemmeside og på ungeportalen. Fortsætte den generelle forebyggende indsats overfor skolebegyndere ved hjælp af opbygning af forældrenetværk. Kvalificere overgangene i børns offentlige liv. Det betyder, at børnenes overgang mellem dagtilbud og skole skal ske ud fra et barneperspektiv, hvor børnenes tryghed er i centrum, og at der skal sikres en professionel videregivelse af relevante oplysninger om de enkelte børn gennem en tværfaglig indsats og et tæt samarbejde med forældrene omkring et fælles børnesyn. Sikre at børn og unge med særlige behov får tilbudt et internt eller eksternt specialpædagogisk tilbud i de tilfælde hvor inklusion ikke er en mulighed. Have en løbende dialog mellem skole, forældre og myndighedscentre omkring børn og unge med særlige behov. Samarbejde på tværs af skole, myndighedscentre og hjem i relation til børn og unge, som har brug for alternative skoletilbud. 5
6 2. Kvalitet i sagsbehandlingen Ved barnets reform er det ikke længere et krav med standarder for sagsbehandling i forhold til indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte, jævnfør Lov om Social Service. Vi vil dog fastholde de tidligere fastsatte standarder for sagsbehandlingen, som Kommunalbestyrelsen vedtog i Standarderne skal sikre den optimale sagsbehandling i forhold til forældre og børn, og beskriver følgende målsætninger og indsatser: Den tidligere indsats Inddragelse af barnet, forældrene og familiens netværk Opfølgning og evaluering Afdækning af de særlige forhold og indsatser til unge, der er fyldt 16 år 2.1 Den tidlige indsats Det er målet, at børn og unge i Hørsholm kommune med behov for særlig støtte tilbydes denne, så snart behovet er konstateret. En tidlig indsats skal medvirke til, at problemet løses i samarbejde med forældrene, så barnet i videst muligt omfang kan forblive i eget hjem og det nære miljø. Tværfagligt samarbejde Samarbejdskulturen i de almene tilbud, mellem de almene tilbud og de dele af systemet som arbejder med børn med særlige behov spiller en væsentlig rolle i forhold til en tidlig opsporing og forebyggende indsats af udsatte børn. Ved Barnets Reform er der skabt mulighed for, at socialforvaltning, skole, sundhedsplejerske og dagtilbud vil kunne udveksle oplysninger om et bestemt barn, når de samarbejder om at forebygge og afhjælpe udsathed. Servicestyrelsen har i 2011 udgivet pjece om tidlig indsats. Pjecen kan ses på Bedre tværfaglig indsats I Hørsholm er børneområdet fra 1. januar 2011 primært samlet i Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og skoler. Bedre tværfaglig indsats er en samlet betegnelse for en række redskaber med henblik på at skabe en bedre tværfaglig og tidlig indsats for børn med særlige behov. Et indsatsområde er Grønspættebogen. Grønspættebogen kan ses på Et andet indsatsområde er en fastlagt tværfaglig samarbejdsstruktur på småbørnsområdet, hvor daginstitutionerne mødes med en pædagogisk vejleder, tale- hørelærer, sundhedsplejerske, socialrådgiver samt psykolog. Mødestrukturen sikrer en systematisk opsporing, hvor barnets problemer søges løst indenfor de almene tilbudsrammer i størst muligt omfang. Gennem en gensidig vidensformidling kan der iværksættes en koordineret tidlig indsats, når det er nødvendigt. Et tredje indsatsområde er, at dagtilbud og skoler kan gøre brug af kommunens pædagogiske vejlederes ekspertice indenfor tidlig indsats, med henblik på hurtig identificering af børn, som mistrives samt at få støtte og vejledning i forhold til den pædagogiske indsats. 6
7 Tidlig opsporing via underretninger Når normalsystemet ikke kan løse et barns problemstilling i eget regi, skal der ske en henvendelse/underretning til Center for Børn og Voksne. Ligeledes har privatpersoner og andre kommuner (ved en borgers bopælsskift) en forpligtelse til underretning, når et barn har behov for særlig støtte. Underretningerne følges op af socialrådgiverne, og der sendes en kvitteringsskrivelse til den der underretter, senest 6 hverdage efter modtagelsen. Hvis der er tale om en underretning fra en professionel skal socialrådgiveren ved anmodning fra vedkommende oplyse om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Pjece om regler for underretning er revideret i Der suppleres med mundtlig introduktion til underretningspligten hvert 2. år for daginstitutioner og skoler. Daginstitutioner og skoler er blevet orienteret om ændringer i underretningspligten i forbindelse med implementering af Barnets Reform. Understøtte det systematiske sagsarbejde, herunder opfølgning på underretninger, igennem anvendelse af ICS-metoden (Integratet Children System) og igennem indgået kontrakt med DUBU (Digitalisering af udsatte børn og unge), hvilket system understøtter ICS-metoden. Alle sagsbehandlere der i Center for Børn og Voksne arbejder med udsatte børn og unge fra 0-23 år er i efteråret 2011 undervist i ICS-metoden. Implementere Grønspættebogens metodedel i Center for Børn og Voksne, daginstitutioner og skoler, samt arbejde for en teknisk løsning i forhold til logbog og skemaer. 2.2 Inddragelse af barnet, forældrene og familiens netværk Inddragelsen af barnet/den unge og forældrene skal sikre, at den enkelte føler sig hørt og taget alvorligt, og at såvel barn som forældre får ejerskab til løsningsforslag. Med Barnets Reform er det blevet præciseret, at udgangspunktet er barnets bedste. Børns udvikling sker gennem relationer og i et samspil med andre, hvorfor familie og netværk også bør inddrages, når et barn viser tegn på mistrivsel. Dette primært med henblik på ressourceafdækning og vurdering af hvad der vil være til gavn for barnet. Der lægges vægt på at give barnet og forældrene et overblik over sagens forløb og på at skabe kontinuitet i kontakten. Der lægges således ved en sags begyndelse en plan for samtaleforløbet med parterne. Samarbejdet skal ligeledes sikre, at såvel barnets som forældrenes synspunkter indgår i løsning af sagen. Inddragelse af barnet og forældrene sker ved en personlig kontakt mellem sagsbehandler og parterne, enten sammen og/eller hver for sig, i følgende faser: Ved sagens begyndelse Ved børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 Ved udfærdigelse af handleplan Ved iværksættelse af foranstaltning Ved opfølgning og revision af handleplanen Ved ophør af foranstaltning Familie og netværk inddrages alene, når barnet og forældrene har givet samtykke hertil. Eksempler på metoder til systematisk inddragelse af familie og netværk kan være: Familiekonferencer, hvor der holdes møder mellem den udvidede familie og forvaltningen. Fokus er primært på de involveredes ressourcer, sekundært på vanskeligheder. Den enkelte bliver hørt og taget med på råd. Netværksmøder, hvor der holdes møder mellem familien, professionelle og forvaltningen. Formålet er en målrettet og helhedsorienteret indsats overfor og sammen med familien. De professionelle er ansvarlige for at definere formålet med mødet. Inddragelse af 7
8 netværket kan f.eks. også ske ved udredninger, drøftelser, informationsindhentning, eller i behandlingsindsatsen. Forældrekontrakter, hvor der udarbejdes en kontrakt med realistiske mål og delmål som et forpligtende redskab til at tydeliggøre forældrenes ansvar for deres børn. Orientere barnet/den unge og forældrene om faserne i et sagsforløb. Inddrage barnet/den unge og forældrene når der skal iværksættes en foranstaltning, hvor det er relevant at udfylde et undersøgelsesskema og komme med forslag til en handleplan, som danner afsæt for den efterfølgende dialog om problemstilling, behov og løsningsforslag. Dette for at sikre barnets/den unges indflydelse på egen udvikling, og forældrenes aktive medvirken og medansvar. Sikre systematisk inddragelse af familie og netværk i alle nye sager ved overgangen til anvendelse af ICS-metoden og DUBU-systemet. 2.3 Opfølgning og evaluering Iværksættelse af hjælpeforanstaltninger i henhold til Lov om Social Service skal altid bygge på en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, hvor barnets behov er afdækket gennem en beskrivelse, analyse og vurdering. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barn og forældre inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. Der følges op på handleplanen senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning og derefter hvert halve år. Da der er tale om en målgruppe med komplekse og dynamiske problemstillinger, må der løbende tages stilling til eventuelle behov for justeringer i handleplanerne udenfor de angivne intervaller. Sikre en systematik i sagsarbejdet, således at der ikke iværksættes foranstaltninger før der er udarbejdet børnefaglig undersøgelse og handleplan dog bortset fra akutte situationer, hvor hensynet til barnet gør det nødvendigt. 2.4 Afdækning af de særlige forhold og indsatser til unge, der er 16 år Indsatsen overfor unge over 16 år skal som udgangspunkt bygge på løsninger i lokalmiljøet. Afdækningen af den unges situation skal indeholde de særlige forhold, som gør sig gældende for målgruppen, og der skal lægges stor vægt på den unges motivation og inddragelse. Særlige forhold der er vigtige at inddrage er: Forholdet til kammerater og andre relationer i nærmiljøet Skole- og uddannelsesmæssige forhold Behov for foranstaltning ud over det 18. år Risikoen for at en eventuel anbringelse bryder sammen Risikoen for en kriminel løbebane SSP-konsulenterne har en særlig rolle i forhold til indsatsen overfor de unge, og er gennem et bredt forpligtende samarbejde på tværs af skoler, klubber, socialforvaltning og politi med til at forebygge kriminalitet og mistrivsel blandt kommunens unge. Styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at udarbejde og implementere en Kriminalpræventiv lærervejledning for skolerne i
9 3. Organiseringen af den professionelle indsats Organiseringen og styringen skal understøtte sammenhæng og helhedssyn på børne- og ungeområdet. Der sikres en relevant og fleksibel vifte af indsatsmuligheder. Der skal tænkes på tværs af traditionelle fag- og institutionsgrænser. Helhed og sammenhæng mellem de almene og de særlige hjælpemuligheder skabes blandt andet ved at fastlægge rammer for den koordinerede tværfaglige indsats og indsatsen på tværs af de forskellige sektorer. Det er vigtigt, at det almene område har adgang til et kvalificeret tværfagligt beredskab. Tværfagligt samarbejde vil således være normen i organisationen og vil ikke bero på den enkelte medarbejders valg. Samarbejdets formål er at sikre tidlig indgriben og inklusion for at børn og unge i så stort omfang som muligt bevarer kontakten til de almene tilbud. Det er væsentligt for etableringen af et vellykket og ligeværdigt tværfagligt samarbejde, at rammerne for samarbejdet er kendt af alle parter. Fortsætte med de etablerede samarbejdsorganer/visitationsforaer på tværs af det almene og det særlige børneområde. Formålet er at bygge bro mellem småbørnsområdet og skoleområdet, mellem ungeområdet og arbejdsmarkedsområdet, samt mellem de almene og særlige tilbud. Fortsætte tværfaglige møder mellem skoler, dagtilbud og myndighedscentre. Løbende kvalificere den tværfaglige indsats i forhold til lovgivning, kommunens politik og serviceniveau. 4. Indsatsen over for ungdomskriminalitet Kommunens plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet er forankret i Center for Børn og Voksne. Indsatsen er bygget op omkring et tværfagligt samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi. Ungdomskriminalitet skal forebygges igennem en opsøgende, rådgivende og kriminalpræventiv tilgang til børn, unge, forældre og samarbejdspartnere. Der lægges vægt på et tværfagligt samarbejde med relevante aktører i såvel den forebyggende som den målrettede indsats. Kommunen har SSP-konsulenter ansat til styrkelse af samarbejdet mellem det sociale område, skolerne og politiet. SSP- konsulenternes funktion er, at sikre et bredt og forpligtende samarbejde mellem de instanser i Hørsholm Kommune som har med børn og unge at gøre. Samarbejdet har det primære formål at forebygge kriminalitet og mistrivsel blandt kommunens unge. Der lægges i arbejdet vægt på, at SSP erne er synlige, nærværende og tilgængelige der hvor de unge opholder sig. SSP-indsatsen er inddelt i følgende 3 hovedtilgange: Den opsøgende tilgang, hvor SSP vil være synlige i gadebilledet. De vil opsøge de unge og forældrene de steder de befinder sig i kommunen (havnen, Idrætsparken, Hørsholm 9
10 Centret, skolerne, opståede hotspots m.fl.). Den opsøgende indsats har såvel et forebyggende sigte, som et målrettet sigte i forhold til udsatte og marginaliserede unge. SSP vil være til stede ved arrangementer, hvor de unge færdes og kommer, og vil ved disse lejligheder bære jakker der synliggør, at de repræsenterer SSP Hørsholm Kommune, således at børn, unge, borgere og erhvervsliv oplever, at SSP er tilstedet i lokalområderne. Den opsøgende funktion har også til formål, at søge kontakt til børn og unge, der ikke anvender de eksisterende fritidstilbud i Hørsholm Kommune, således at der i samarbejde med fritidstilbuddene kan skabes relationer, der kan bidrage til løsning af børnenes og de unges behov. Den rådgivende tilgang, som tilbydes når børn, unge, forældre, enkeltpersoner, eller organisationer - private som offentlige - ønsker dette. Det kan være rådgivning i forhold til problemer omhandlende hjemmet, kammeratskabet, alkohol og stoffer, kriminalitet, generelle teenage- og ungdomsproblemer m.fl. For organisationer og erhvervsliv kan rådgivningen være særlig relevant i forbindelse med afholdelse af arrangementer, fester og lignende, hvor det må forventes at der kommer mange unge. Erhvervslivet kan bruge SSP i forhold til grupper af unge, der hænger ud, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, eksempelvis havnen, centret, idrætsparken m.fl. Det skal dog understreges, at SSP hverken er politi eller vagtværn, og derfor ikke kan eller ønsker at smide de unge væk. SSP søger i stedet at samarbejde med de unge gennem dialog og kontakt. Den kriminalpræventive tilgang Den kriminalpræventive tilgang er gennemgående for SSP arbejdet i Hørsholm Kommune, dels igennem et overordnet strategisk samarbejde og dels igennem en lokal kriminalpræventiv tilgang. Det overordnede strategiske samarbejde er forankret i Kreds- og Lokalråd. Rådene er sammensat af repræsentanter for Nordsjællands Politi, Hørsholm Kommunes politikere, administration og SSP. Det overordnede mål med samarbejdet er, at bevare og udbygge lokalkendskabet og en tæt kontakt mellem parterne. Der udarbejdes hvert år en samarbejdsplan som udgør den strategiske ramme for politiets opgaveløsning i forhold til lokalsamfundet. Samarbejdsplanen danner samtidig afsæt for kommunernes og andre interessenters aktivitet på det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende område. Samarbejdet i såvel kredsråd og lokalråd anses for særdeles væsentligt for det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde i politikredsen. Kredsrådet fastlægger de langsigtede mål for samarbejdet og prioriterer og koordinerer de aktiviteter, metoder og ressourcer, der er fornødne herfor. Kredsrådet skal drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politi og lokalsamfund. Det vil i den forbindelse være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes indsatser, herunder ikke mindst i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsats. Lokalrådet udgør det operative forum, der i et aktivt samarbejde udformer handleplaner med lokale strategier og mål samt fastlægger aktiviteter, metoder og ressourcer for opfyldelse af strategier og mål fastlagt af kredsrådet. Rådene skal på alle niveauer medvirke til, at der skabes en sammenhængende indsats på det kriminalpræventive område for at: 10
11 o sikre børns og unges trivsel o politiet og SSP opleves som synlige og nærværende o bryde fødekæden til det kriminelle miljø o reducere kriminalitetsniveauet i lokalområderne o retshåndhæve konsekvenserne overfor unge, der udviser utryghedsskabende adfærd o samarbejdsparterne på de forskellige niveauer har et godt kendskab til hinandens arbejdsområder o samarbejdsparterne koordinerer og inddrager hinanden i beslutningsprocesser omkring fælles aktiviteter. Den lokale kriminalpræventive indsats tilrettelægges igennem: o ugentlige møder med politiet, hvor observationer, politirapporter m.v. drøftes o det opsøgende arbejde o synlighed i lokalområdet - bl.a. har SSP medarbejderen fast træffetid i Mosaikken ved Ådalsparken 1 gang ugentlig o projekt forældre på banen, hvis formål er at udbygge og understøtte et forældrenetværk omkring de enkelte klassers elever, således at eventuelle problemer kan løses i tide o råd og vejledning på skolerne i forhold til det kriminalpræventive arbejde, hvor SSP er lærerne behjælpelige med at udarbejde og finde relevant materiale og inspiration til undervisningen o SSP konsulenternes støtte til gennemførelse af målrettede projekter på skoler og gymnasier om forebyggelse af kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug, ungdomsproblemer samt negativ social adfærd i forhold til samfundet. SSP vil i samarbejde med Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og Skoler udarbejde en kriminalpræventiv lærervejledning til ibrugtagelse i skoleåret 2012/13. SSP vil fortsætte projektet Forældre på banen i skolerne med det formål, at udbygge og understøtte et mere aktivt forældre netværk omkring klassens elever, så de problemer der altid vil komme under en skolegang tages og løses inden de vokser sig store. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune v/center for Børn og Voksne 11
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs mereArbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune
Forebyggelses- og Socialudvalget Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 204582 Brevid. 1483568 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk 27. juni 2012 Arbejdsgrundlag for det kriminalitets-
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereBørnepolitik
Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereBørn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik
Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik DRAGØR KOMMUNE Marts 2007 Børn med særlige behov En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik Indholdsfortegnelse 1. En politik
Læs mereDen forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD
BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFælles ansvar for lokale løsninger. Dagtilbud Skoler. Politik for dagtilbud. bistand til småbørn. Anbringelsesgrundlag.
Udvikling Familieafd. Fælles ansvar for lokale løsninger Dagtilbud Skoler Ordentlighed Fælles Faglighed og økonomi går hånd i hånd Mod en fælles indsats Anbringelsesgrundlag Politik for dagtilbud Omlægning
Læs mereGodkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereServiceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.
Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereSammenhængende børnepolitik
2007 2010 En sammenhængende børnepolitik 2007 2010 Anbringelsesreformen, som er vedtaget af Folketinget til ikrafttræden 1. januar 2006, bestemmer, at enhver kommune skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik.
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereStandarder for sagsbehandling
Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2012-16
Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI
SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.
Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDen Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungeudvalget Oktober 2007 INDLEDNING Silkeborg Kommunes overordnede sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de værdier og holdninger, der skal
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mere