HVAD KAN MAN MED EN BØRNEPOLITIK?

Transkript

1 HVAD KAN MAN MED EN BØRNEPOLITIK? Seminar for Børn og Læring 4. Februar 2016 Lars Lennart Jensen

2 Frank Croyd Ebsen, docent på institut for socialt arbejde ved professionshøjskolen Metropol (sagt i forbindelse med retssag mod Slagelse Kommune vedr. plejebørn der blev udsat for overgreb): Der er en masse regler og lovgivning i kommunerne, som sagsbehandlerne ikke er i stand til at overholde, fordi det er så komplekst. Det er svært at holde juraen lige i munden. Hvis man bare laver en ny regel så gør man det bare endnu mere komplekst. Derfor mener jeg, at man skal være forsigtig med regler, for i øjeblikket har vi så mange, at vi ikke helt ved, hvilke af dem, der virker, siger han til Ritzau.

3 Lovkrav på området for børn og unge med særlige behov Akut vurdering af underretninger, second opinion, inddragelse af underretter og beredskab ved overgreb Tidlige indsatser efter SEL 11 Børnefaglige undersøgelse maksimalt 4 måneders undersøgelsestid Inddragelse af børn og unge herunder børnesamtaler, skærpede krav ved unge mv. Handleplan og opfølgning på foranstaltninger efter 3 mdr. ved nye herefter (minimum) halvårlig opfølgning Når unge der er anbragt bliver voksne krav om vurdering af efterværn Noget vigtigt som jeg har glemt Krav ved udveksling af oplysninger med eller uden samtykke fra forældre Generelle forvaltningsretlige spilleregler som notatpligt, aktindsigt, partshøring, begrundelse af afgørelse, klager mv.

4 Lovkrav i forhold til børnepolitik 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval.

5 Landsdækkende kortlægning i 2014 (ved Deloitte og KLK for Socialstyrelsen) Hvilke særlige udfordringer oplever kommunerne i forhold til børnepolitik og politisk styringsgrundlag? Politikerne er generelt mere tilfredse end ledere og chefer mener fx at kendskabet til børnepolitikken er udbredt i organisationen mens ledere og chefer er mere skeptiske Hver 3. udvalgsformand mener at der i høj grad er klare resultatmål på området hver 5. chef er enig. To ud af tre udvalgsformænd mener der i høj grad arbejdes efter de fastsatte mål på området halvdelen af cheferne er enige Udvalgsformand i interview: Jeg betragter mig selv som bestyrelsesformand. Det er ikke min opgave at sagsbehandle. Men jeg savner en grundlæggende fornemmelse for hvilke prioriteringer og dilemmaer, som rådgiverne og vores ledere arbejder med. Jeg tænker at man kunne arbejde med nogle cases i udvalget og det er ikke vigtigt for mig at det er cases her fra kommunen

6

7 Underretninger pr børn og unge i 2014 (1. april-31. december) ,8 64,8 76,8 54, , Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet Underretninger pr børn og unge

8 Gennemsnitlig udgift i kr. pr. udsat i Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet 2

9 Gennemsnitlig årsudgift i kr. pr. anbringelse i Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet 2

10 Antal børn i forebyggende foranstaltninger i 2013 (pr børn og unge) 16,0 14,0 12,5 16,0 11,0 14,0 12,0 10,0 8,0 5,9 6,0 4,0 2,0 0,0 Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet Udsatte

11 Karaktergennemsnit ved afgangsprøve i ,5 6,2 6,7 6,4 6,8 7,0 6,0 5,0 4,0 3,7 4,2 4,2 4,1 4,4 3,0 2,0 1,0 0,0 Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet Udsatte Ikke udsatte

12 Andel 20-årige der er i gang med en ungdomsuddannelse i ,4 80,2 82,5 82,1 82,5 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 35,3 55,7 38,4 42,5 40,2 30,0 20,0 10,0 0,0 Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet Udsatte Ikke udsatte

13 Andel 25-årige der har fuldført en ungdomsuddannelse (2014) 80,0 58,5 61,2 67,7 71,0 72,1 70,0 60,0 50,0 40,0 38,9 42,6 30,9 32,9 36,6 30,0 20,0 10,0 0,0 Stevns Faxe Køge Næstved Hele landet Udsatte Ikke udsatte

14 Hvad skal der særligt lægges vægt på i den nye børnepolitik i Stevns Kommune? Tilbud? Målgrupper? Samarbejde og forløb?