Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Transkript

1 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

2 Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer... 4 Mål... 5 Indhold... 6 Læreprocessen... 7 Vurdering/evaluering Bud på didaktisk ramme 1 uge Tjekliste

3 Indledning Denne didaktiske metode er opdelt i tre dele. Først beskrives de opmærksomhedspunkter og overvejelser, vi har lokaliseret igennem afprøvningerne, samt vores efterfølgende udbredelse i organisationen, dette gøres igennem Den didaktiske relationsmodel. Derefter præsenteres der et bud på en didaktiske metode. Til sidst beskrives en tjek liste som underviserne, i deres didaktiske planlægning af virtuel læring, skal havde forholdt sig til. Den didaktiske relationsmodel Den didaktiske relationsmodel (se fig.1) benyttes til at beskrive de opmærksomhedspunkter og overvejelser i forhold til virtuel læring, som vi er blevet opmærksomme på igennem projektet, og som underviserne skal være bevidste omkring, i forbindelse med arbejdet med virtuel læring. Den didaktiske relationsmodel kan derfor i denne kontekst benyttes til en refleksionsramme, som undervisere og ledere kan benytte sig af, før og efter planlægning og afholdelse af virtuel undervisning. Figur 1 Den didaktiske relationsmodel, Himm og Hippe, 2007: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Læringsforudsætninger Randers social- og sundhedsskole har en række forskellige uddannelser: GF1, GF2, PAU, SOSU Trin1 og SOSU Trin2, samt kurser og efteruddannelse. En grundantagelse er, at disse elever har forskellige læringsforudsætninger. Der er frit optag på GF1 og GF2, og derfor kommer der mange forskellige 2

4 elevtyper, med vidt forskellige læringsforudsætninger. En gruppe af eleverne har gode læringsforudsætninger: de har god studieteknik, selvstændighed, forståelse for eget ansvar i læringssituationen, gode IT-kompetencer og motivation ift. at lære. En anden gruppe af eleverne har knap så gode læringsforudsætninger, da de har mindre gode erfaringer med sig fra tidligere skolegang. Yderligere oplever vi som skole, at elevernes læringskompetencer vokser i takt med, at de kommer på skolens hovedforløb. Dette skyldes at elevernes ansættes til en elevplads på hovedforløbet, og derfor er det kun en gruppe af eleverne, der kommer videre på hovedforløbet. Derudover arbejdes der løbende med at forbedre elevernes læringskompetencer i forbindelse med undervisningen. Virtuel læring kræver en stor del af selvstændighed fra elevernes side, da de i perioder fysisk vil være uden underviser i rummet. Dette betyder også at det kræver, at eleverne er engagerede i deres egen læreproces, og tager ansvaret for denne, da underviserne ikke er fysisk tilstede og til at hjælpe med at motivere dem. Det kan derfor antages, at hovedforløbselever i større grad vil havde læringskompetencer til at deltage i virtuel læring end GF1 og GF2 elever. Inden tilrettelæggelse af virtuel læring skal der derfor reflekteres over Hvordan er elevernes læringsforudsætninger? Hvordan er elevernes kompetencer i forhold til: o Studieteknik o IT o Selvstændighed o Egen ansvar ift. læring o Motivation for at lære Et andet element, der har indflydelse på elevernes læringsforudsætninger er relationer eleverne imellem. Vi har erfaret, at hvis den virtuelle undervisning er opbygget således, at to hold eller dele af to forskellige hold, skal samkøre, har relationen imellem de to hold stor indflydelse på elevernes læringsforudsætninger. Relationer eller mangel på samme kan påvirke elevernes læringsforudsætninger negativt, da det kan føre til usikkerhed og ligefrem konkurrence imellem holdene. Har holdene relationer til hinanden på forhånd? Hvordan skaber vi gode relationer? Skal der investeres tid og resurser til at mødes fysisk og der igennem skabe relationer? 3

5 Hvordan kan vi igennem den virtuelle undervisning arbejde med løbende at skabe relationer? Rammefaktorer Der er en række rammefaktorer i forbindelse med virtuel læring, som alle har indflydelse på den didaktiske planlægning. Udstyret og support Det er vigtigt at havde kendskab til hvad udstyret kan og ikke kan, rent teknisk (fx lyd og billede). Endvidere skal man vide hvad man gør hvis udstyret ikke virker efter hensigten. Passer min planlægning af aktiviteter i undervisningen med det udstyret kan? Hvilke udfordringer kan der opstår i forhold til udstyret? Kan jeg selv klare evt. problemstillinger med udstyret, eller skal jeg booke support? Udstyret påvirker didaktikken og tid At planlægge virtuel læring kræver et andet mindset end at planlægge traditionel undervisning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at udstyret sætter en ramme. Vi har erfaret at traditionelle underviseroplæg, der typisk rummer tovejs kommunikation, mister dette når det bliver virtuelt, og derfor mere bliver en monolog. Ligeledes har vi opnået erfaringer i forhold til at give feedback til eleverne igennem det virtuelle efter klassik fremlæggelse, kan være sværere for eleverne og underviserne, da underviserne ikke kan kigge eleverne i øjnene på samme måde. Det betyder at man ikke blot kan overføre klassisk undervisningsmateriale til virtuel undervisning, uden at det gennemgår en kraftig redigering. At skulle ændre sine vaner i forhold til undervisningsplanlægning kræver derfor et ekstra indsats fra underviserne, og det kræver derfor også tid i planlægningsfasen hvis undervisningen skal lykkes. Inden tilrettelæggelse af virtuel undervisning, skal der derfor reflekteres over Hvordan skal dagen opbygges? Hvordan forholder jeg mig til oplæg i en virtuel kontekst? Hvordan giver jeg feedback, når eleverne ikke er i samme rum? Er der tilstrækkelig tid til at lave en ordentlig forberedelse? Kan mine didaktiske tanker rummes af udstyret? 4

6 Skal der inddrages andet udstyr til at afhjælpe nogle af udfordringerne? o Skype o Facetime o Mobiltelefon o Chat Læringsrummet En anden rammefaktor er, at styringen af læringsrummet ændrer sig igennem virtuel undervisning. Derfor skal man som underviser havde gjort sig overvejelser omkring, hvordan man tydeliggør kravene til læringsrummet og til eleverne. Dette kan fx ske igennem visuelt synlige regler for læringsrummet. Hvordan skabes der styring i rummet? Hvilke krav skal der stilles til eleverne? Mål I forhold til mål er der to forskellige spor i forbindelse med virtuel undervisning man må forholde sig til: 1. Mål i forhold til hvorfor vi benytter os af virtuel undervisning 2. Mål for elevernes læring Mål i forhold til hvorfor vi benytter os af virtuel undervisning Det er vigtigt at tydeliggøre over for underviser og elever hvorfor undervisningen foregår virtuelt, så længe det er på implementeringsbasis. Hvis det ikke italesættes, kan den virtuelle undervisning hurtigt komme til at fremstå som et spare tiltag. Hvorfor afholdes netop denne undervisning som virtuel undervisning? Hvordan kommunikerer vi med eleverne omkring virtuel undervisning, både i forhold til hvorfor og hvordan? Mål for elevernes læring For at skabe en god didaktiske ramme for eleverne, og skabe dage som elevernes strukturmæssigt kan navigere i, skal der arbejdes med tydelige læringsmål for eleven. Undervisningen kan med fordel være opbygget således, at det er et eller to læringsmål, der arbejdes med på den konkrete dag, for derefter at arbejde med to nye læringsmål den efterfølgende dag. Vi har erfaret at dette skaber struktur for eleverne, og det er let at navigere i forhold til. 5

7 Inden tilrettelæggelse af virtuel undervisning, skal der derfor reflekteres over Hvordan er læringsmålene tydelige visuelt for eleven i løbet af dagen? Hvordan fordeler vi læringsmålene i forhold til de forskellige undervisningsgange? Indhold Vi tænker at virtuel læring kan benyttes i flere forskellige organisatoriske sammenhænge. Dette kunne fx være: Valgfag på tværs af afdelinger. Valgfrit specialefag på tværs af afdelinger. Venskabsklasser, hvor undervisningen foregår parallelt, hvor klasserne præsenterer diverse opgaver for hinanden. Udnyttelse af særlige faglige underviserkompetencer på begge afdelinger. Vikardækning på tværs af afdelinger. I forhold til rammefaktorer og elevernes læringsforudsætninger, er der dog forskellige opmærksomhedspunkter: Valgfag og valgfrit specialefag på tværs af afdelinger Der skal være undervisere fra begge afdelinger koblet på valgfaget for at sikre kendte relationer. Der skal være en underviser fysisk tilstede i begge afdelinger den dag valgfaget har sin opstart. Der skal være ekstra opmærksomhed på elevernes relationer med hinanden på tværs af hold. Underviserne skal være klædt på i forhold til at kunne benytte udstyret. Klar formidling af regler for virtuel undervisning til eleverne. Vurdering af om læringsmålene egner sig til at forgår som virtuel undervisning. Venskabsklasser, hvor undervisningen foregår parallelt, og klasserne præsenterer diverse opgaver for hinanden Underviserne skal være klædt på i forhold til at kunne benytte udstyret. Begge hold skal være placeret i lokalerne, der er beregnet til virtuel undervisning. Underviserne skal prioritere at samle holdene og opbygge relationer, når arbejdet med venskabsklasserne begynder. Undervisningen skal foregå parallelt og kræver kollaborativt lærersamarbejde. Klar formidling af regler for virtuel undervisning til eleverne. 6

8 Udnyttelse af særlige faglige underviserkompetencer på begge afdelinger. Der skal være en underviser til stede sammen med klassen, der ikke er fysisk i samme rum som oplægsholderen. Overvejelse i forhold til oplæggets længde. Vikar dækning på tværs af afdelinger Der skal være mulighed for support i forhold til brug af udstyr. Lokalerne der kan benyttes til virtuel undervisning skal være ledige, eller der skal laves procedure for hvorledes flytning af hold foregår. Der skal laves overvejelser om hvorvidt underviseren bliver for udfordret i forhold til de manglende relationer til eleverne, og at det ikke er muligt at styre klasserummet på samme måde igennem det virtuelle. Hvilken type undervisning er det og hvordan forholder vi os til opmærksomhedspunkterne? Læreprocessen I selve opbygningen af læreprocessen dvs. opbygning af undervisningsdagen, skal der laves overvejelser omkring en lang række emner: Opstart af forløbet Læringsmål Tydelige regler for læringsrummet Tydelig rammesætning for dagen Vejledning hvor? hvordan? hvornår? Tydelig opgavebeskrivelse Deadlines for opgaver Varierede modaliteter Oplægsvarighed Fremlæggelse hvordan? Feedback Opstart af forløbet Vi har erfaret at opstarten af det virtuelle undervisningsforløb er meget central for resten af forløbets succes. Eleverne kan blive utrygge, hvis opstarten ikke er hensigtsmæssig, hvilket kommer til at havde indflydelse på deres læringsforudsætninger. Desuden vil en evt. manglende relation til andre elever og underviser få stor indflydelse på forløbet. Inden tilrettelæggelse af virtuel undervisning, skal der derfor reflekteres over 7

9 Hvordan sikres en hensigtsmæssigt opstart? Ved længere forløb skal der overvejes om der skal være en underviser i begge lokaler for at sikre et godt samarbejde. Ved længere forløb skal der overvejes om der skal bruges tid på at skabes relationer holdene i mellem. Læringsmål For at skabe en god didaktiske ramme for eleverne og skabe dage som elevernes strukturmæssigt kan navigere i, skal der arbejdes med tydelige læringsmål for eleven. Undervisningen kan med fordel være opbygget således, at det er et eller to læringsmål, der arbejdes med på den konkrete dag, for derefter at arbejde med to nye læringsmål den efterfølgende dag. Vi har erfaret at dette skaber struktur for eleverne, og det er let at navigere i forhold til. Hvordan er læringsmålene tydelige visuelt for eleven i løbet af dagen? Hvordan fordeler vi læringsmålene i forhold til de forskellige undervisningsgange? Tydelige regler for det virtuelle læringsrum Der skal udarbejdes et tydeligt regelsæt for hvordan opførslen i det virtuelle læringsrum er. Her kunne der udarbejdes et regelsæt for klasserummet, indeholdende regler ang.: Præcisering om undervisningens start og slut og at eleverne skal komme præcist Hvem der ringer op Ro/Uro o Minus madpakker o Minus gå ind og ud Deltagelse i aktiviteter Overholde tidsplan Hvilke regler skal der være i rummet? Hvordan formidler jeg reglerne til eleverne? Tydelig rammesætning for dagen Vi har erfaret at det er vigtigt, at der er en klar rammesætning for dagen, dvs.: 8

10 At det er tydeligt for eleverne hvilke læringsmål der arbejdes med At det er tydeligt for eleverne hvilke opgaver der skal løses og hvordan opgaverne skal løses At der er en tydelig beskrivelse af opgaverne At der er en tydelig deadline for opgaverne At der er et tydeligt produktkrav for opgaverne At det er tydelig for eleverne hvordan og hvornår de kan modtage vejledning fra underviseren Hvordan skaber jeg en tydelig didaktisk ramme for eleverne? Hvordan synliggør jeg læringsmålene for eleverne Hvordan er opgaverne formuleret, og er de placeret tilgængeligt for eleverne inden undervisningens start? Hvordan er produktkravet til opgaverne? Er der en tydelig deadline for opgaverne? Hvordan skal eleverne modtage vejledning, og hvornår skal de modtage vejledning? Varierede modaliteter Det er vigtigt at tænke forskellige modaliteter ind i undervisningsformen for at motivere eleverne, og for at skabe variation i undervisningen. Dette kan tænkes ind både i underviseroplæg og i elevaktiviteter. Hvilke modaliteter passer godt til virtuel undervisning? Oplæg og fremlæggelse Vi har erfaret at traditionelt oplæg fra underviseren kommer til at fremstå som monologer, frem for dialoger med eleverne, da dette bliver bremset af udstyret. Vi har opnået erfaringer i forholdt til at give feedback til eleverne igennem det virtuelle, efter traditionel fremlæggelse kan være svære for eleverne og underviserne, da underviserne ikke kan kigge eleverne i øjnene på samme måde. Hvor lange nogle oplæg skal der holdes? Skal oplæggene i stedet være tilgængelige på video? 9

11 Er det nødvendigt at holde oplæg eller kan undervisningen tilrettelægges på en mere hensigtsmæssig måde? Skal der afholdes fremlæggelser? Kan undervisningens tilrettelægges således, at det ikke er nødvendigt at afholde klassisk fremlæggelse? Feedback og vejledning Vi har erfaret, at hvis eleverne blot får stillet muligheden for vejledning til rådighed, er det ikke sikkert at de benytter sig af den, da det kompliceres grundet udstyret. Underviserne skal derfor lave et didaktisk design, hvor der er tvungen vejledning og feedback hver dag. På den måde sikres der også, at underviserne får en til en kontakt med den enkelte elev hver dag, og på denne måde kan følge med i elevens læring. Hvordan skal vejledning og feedback være en del af det didaktiske design? Hvordan skal vejledning og feedback foregå for at det er let tilgængeligt for eleven? Skal der laves en tidsplan? Vurdering/evaluering I forbindelse med den virtuelle læring skal man være opmærksom på, at der er to spor, der skal evalueres på. Der er selve elevens udbytte af undervisningens indhold, og så er der evaluering af det didaktiske design i forhold til at arbejde med virtuel læring. Inden tilrettelæggelse af virtuel læring skal der derfor reflekteres over Hvordan skaber vi en evaluering, der kan rumme begge spor og som tydeligt adskiller de to vinkler? 10

12 Bud på didaktisk ramme 1 uge Den didaktiske ramme tager udgangspunkt i et valgfag, med en varighed på en uge. Præmissen er, at det handler om to forskellige lokaliteter, hvor der skal samkøres undervisning. Eleverne vil derfor ikke havde det store kendskab til hinanden, og vil ikke kende de samme undervisere. Forklarende tekst: Lokalitet A Lokalitet B Underviser som har daglig gang på lokalitet A: UA Underviser som har daglig gang på lokalitet B: UB Mandag: Tidspunkt Lokalitet og underviser. Aktivitet Faglig begrundelse Alle er fysisk sammen på A eller B. Teambuling og relation skabende aktiviteter samt information om forløbet og præsentation af regelsæt for rummet. Vi har erfaret at relationer eleverne i mellem samt elev til underviser er centrale for at få ugen til at fungere Lokalitet A og UB Lokalitet B og UA Opstart med at bruge udstyret samt de første faglige informationer Elever og undervisere skal blive trygge med udstyret, samt afprøve det mens der er mulighed for lærerstøtte på begge lokaliteter. Ved at skifte rundt på underviserne, i forhold til der hvor de har deres daglige gang, vil de elever de har den bedste relation til, være virtuel tilstede i rummet, mens de andre elever vil være fysisk tilstede i rummet. Dette burde lette relations arbejdet. 11

13 Tirsdag Tidspunkt: Lokalitet og underviser Aktivitet Faglig begrundelse Lokalitet A og UB Præsentation af dagens plan, deadlines og opgaver. Rammesætning af dagen Lokalitet A og UB Kort oplæg med faglige input Klasserne arbejder i grupper. Vejledning fx igennem Skype. Arbejder med opgaver, hvor der er et konkret produktkrav understøttet med flipped learning film. Fx videoproduktion Igennem flipped learning vil eleverne opleve at kunne få distribueret underviserens oplæg når eleverne har behov. Ved at lave et konkret produktkrav vil det blive lettere for eleverne at navigere i opgaven og søge konkret vejledning Lokalitet A og UB Præsentation af dagens arbejde på klassen og feedback fra klasse kammerater. Mulighed for at underviseren ser elevens arbejde og at dyrke relationer mellem eleverne. Onsdag Tidspunkt: Lokalitet og underviser Aktivitet Faglig begrundelse Lokalitet B og UA Præsentation af dagens plan, deadlines og opgaver. Rammesætning af dagen Lokalitet BA og UA Kort oplæg med faglige input Klasserne arbejder i grupper. Arbejder med opgaver, hvor der er et konkret Igennem flipped learning vil eleverne opleve at kunne få 12

14 Vejledning fx igennem Skype. produktkrav understøttet med flipped learning film. fx digital bog distribueret underviseroplæg når eleverne har behov. Ved at lave et konkret produktkrav vil det blive lettere for eleverne at navigere i opgaven og søge konkret vejledning Opponentgrupper eleverne i mellem Via. Skype Opponentgrupper eleverne i mellem Via. Skype Mulighed for elev elev feedback. Relations styrkende Lokalitet A og UB Præsentation af dagens arbejde på klassen og feedback fra underviser Mulighed for at underviseren ser elevens arbejde og at dyrke relationer mellem eleverne. Torsdag Tidspunkt: Lokalitet og underviser Aktivitet Faglig begrundelse Lokalitet A og UB Præsentation af dagens plan, deadlines og opgaver. Rammesætning af dagen Lokalitet A og UA Kort oplæg med faglige input Klasserne arbejder i grupper. Feedback og vejledning fra underviser skemalagt. Arbejder med opgaver, hvor der er et konkret produktkrav understøttet med flipped learning film. fx case Igennem flipped learning vil eleverne opleve at kunne få distribueret underviserens opllæg når leverne har behov. Ved at lave et konkret produktkrav vil det blive lettere for eleverne at 13

15 navigere i opgaven og søge konkret vejledning. Underviseren ser elevens arbejde og giver feedback Lokalitet B og UA Præsentation af dagens arbejde på klassen Fredag Tidspunkt: Lokalitet og underviser Aktivitet Faglig begrundelse Lokalitet B og UB Præsentation af dagens plan, deadlines og opgaver. Rammesætning af dagen Lokalitet B og UB Færdiggørelse af ugens arbejde Lokalitet B og UB Og lokalitet A og UA Lokalitet B og UB Og lokalitet A og UA Fremlæggelse på klassen feedback fra begge undervisere og eleverne. Evaluering og opsamling. Der skal være undervisere tilstede når feedbacken gives, således at det er en fysisk tilstedeværende underviser der har primært ansvar for feedbacken. 14

16 Tjekliste Før man begynder på sin virtuelle undervisning kan man med fordel gennemgå nedenstående tjekliste: Punkter Book evt. IT - supporter Informere eleverne at undervisningen skal foregå som virtuel læring Overvejelser omkring skabelsen af relationer Lav ordensregler for undervisningen Ordensreglerne er synlige i klasselokalet Dagsprogram med tidsangivelser Er der en klar beskrivelse af opgaver? Variation af udtryksformer i forhold til produkter Er der en klar beskrivelse af produktkrav? Er der en klar beskrivelse af mulighed for vejledning? Er der en klar beskrivelse af litteratur til dagen? Overvejelser omkring feedback: lære-elev og elev-elev Beskrivelse af hvordan og hvornår læren er synlig Materialerne til eleverne ligger klar på VZ inden undervisning Overvejelser om evaluering 15