Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Transkript

1 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31, Anvisning 1. udgave 30, 1. udgave

2 TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membraner eller folier. TOR har endvidere til formål, at værne om og udbygge branchens omdømme, gennem saglig oplysning om miljømæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. Redaktion og udarbejdelse Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Diplomingeniør Nanna Dahl Pedersen Civilingeniør Georg Christensen Tilrettelæggelse og produktion Tegl/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Copyright Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm Tlf: Fax: Tillæg af august 2011 til TOR-anvisning 30, 1. udgave april 2010 Oplag eksemplarer ISBN nr

3 Tillæg Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed

4

5 Indledning Ændring af ventilationsarealer i trætagkonstruktioner med tagpap eller tagfoliedækning De senere års erfaring har vist, at de angivne regler i den foreliggende udgave af TOR-anvisning 30 for ventilation af træbaserede tagkonstruktioner med tagpapeller tagfoliedækning i visse tilfælde har givet ret store (unødvendigt store) ventilationsarealer. Endvidere er der konstateret byggetekniske vanskeligheder hvad angår udformning og placering af store ventilationsåbninger i form af spalter, klipfisk etc. Der er derfor foretaget en revurdering af de gældende regler, hvilket har ført til en ændring i form af en vis reduktion af de tidligere krævede ventilationsåbninger som de fremgår af f.eks. TOR-anvisning 30 Fugt og tage, SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger og Byg-Erfa blad Ventilation af tagkonstruktioner. Som udgangspunkt er det ved ændringerne tilstræbt at opnå et ventilationsareal på 1/500 af det bebyggede areal, idet der dog er foretaget en del tilnærmelser for ikke unødigt at skelne mellem forskellige ventilationsarealer. Derfor angives ingen ventilationsspalter med arealer på mindre end 100 cm 2 pr. m svarende til en højde af ventilationsspalten på 10 mm og ventilationsstudse, klipfisk etc. angives med arealer, der er multipla af 25 cm 2 pr. m. Bemærk, at alle de angivne arealer er NETTOAREALER. Ved spaltedimensioner skal der være taget hensyn til eventuelle tolerancer. Ved rørformede net placeret i ventilationsspalter er det almindeligt at kompensere for en forøget strømningsmodstand som følge af nettet ved at anvende en korrektionsfaktor på 2,0 dvs. at arealet fordobles. Ved klipfisk etc. skal producenten oplyse nettoarealet, hvor eventuelle gitre og riste er fraregnet dvs. det frie ventilationsareal, hvor det tidligere har været almindeligt at angive et bruttoareal, dvs. et areal med riste, gitre etc. medregnet. Indtil der foreligger mere nøjagtige målinger vedrørende strømningsmodstand i de pågældende ventilationsåbninger må arealet forøges med en faktor på mellem 1,0 og 2,0. Det er endvidere pointeret, at der ikke må anvendes hætter etc. ved taghældninger på under 10 o. Det skal bemærkes, at der ved særligt høje eller kystnære bygninger efter en individuel vurdering kan være behov for at reducere ventilationsarealet ved kip for at undgå ind trængen af fygesne. Rettelserne i dette tillæg omfatter siderne i TOR-anvisning 30, 1. udgave, April

6 Generelt Ventilation af kolde flade tagkonstruktioner har været almindelig praksis siden denne tagform fremkom. Ved tage med en hældning på mindre end 10 o kan ventilation ved husdybder under 16 m ske alene gennem åbninger ved tagkant i hver side. I ventilationsåbninger kan der anvendes fugle- og insektnet. Over isoleringen skal der være en afstand, der skal sikre fri luftpassage mellem isoleringens overside og tagunderlagets underside. Ventilationsspalten over isoleringen skal være mindst 45 mm ved tagflader op til 16 m. Ved tagflader over 16 m skal der foretages fugtteknisk vurdering og projektering. Det skal sikres, at isoleringsmaterialet ikke ekspanderer og med tiden lukker eller reducerer for luftgennemstrømningen. Ventilationskravene for kolde tage fremgår af figurerne til Der skelnes mellem husdybder < 12 og m. Ved husdybder > 16 m skal der foretages vurdering og beregning. Konstruktioner, som ikke er dækket af eksemplerne og med husdybder > 16 m anvendes det samme forhold 1/500 som grundlag for vurdering af de nødvendige ventilationsåbninger. De angivne krav til åbninger og antal studse er angivet som nettoarealer og skal tilpasses således, at alle spærfag ventileres ligeligt og at der ikke forekommer uventilerede områder i tagkonstruktionen. 6

7 Taghældning < 10 I tagfod og mod væg max 12 m I tagfod og mod væg 200 cm² åbning pr. m m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger ved tagkant og mod mur ved taghældning < 10 o. 7

8 Taghældning < 10 Murkrone, pr. side max 12 m Murkrone, pr.side 200 cm² åbning pr. m m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger i murkrone ved taghældning < 10 o. 8

9 Taghældning < 10 max 12 m 200 cm² åbning pr. m m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger fra tagfod til tagfod ved taghældning < 10 o. 9

10 Taghældning > cm² åbning pr. m Kip, pr. side max 6 m Ventilationsstuds: 1 stk. a 25 cm² pr. m eller 10 mm spalte pr. m Kip, pr. side max 8 m Ventilationsstuds: 1 stk. a 50 cm² pr. m eller 10 mm spalte pr. m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger fra tagfod til dobbeltkip ved taghældning > 10 o. 10

11 Taghældning > cm² åbning pr. m Kip, total max 6 m 10 mm høj åbning pr. m eller Ventilationsstuds: 1 stk. a 50 cm² eller 2 stk. a 25 cm² pr. m Kip, total max 8 m 10 mm høj åbning pr. m eller Ventilationsstuds: 1 stk. a 50 cm² eller 2 stk. a 25 cm² pr. m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger fra tagfod til dobbeltkip ved taghældning > 10 o. 11

12 Taghældning > cm² åbning pr. m Kip, pr. side max 6 m Ventilationsstuds: 1 stk. a 25 cm² pr. m Kip, pr. side max 8 m Ventilationsstuds: 1 stk. a 50 cm² pr. m Figur 3.6.6a ny: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger ved ventilation af skråtag fra tagfod til hver side af tagkip ved taghældning > 10 o. 12

13 Taghældning > cm² åbning pr. m Kip max 6 m 10 mm spalte pr. m eller Ventilationsstuds: 1 stk. a 50 cm² pr. m eller 2 stk. a 25 cm² pr. m Kip max 8 m 10 mm spalte pr. m eller Ventilationsstuds: 1 stk. a 50 cm² pr. m eller 2 stk. a 25 cm² pr. m Figur 3.6.6b ny: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger ved ventilation af skråtag fra tagfod til dobbeltkip ved taghældning > 10 o. 13

14 Taghældning > 10 Tagfod Kip max 12 m Ventilationsstuds: 1 stk. a 100 cm² pr. m eller 10 mm spalte pr. m Tagfod 200 cm² åbning pr. m Kip m Ventilationsstuds: 1 stk. a 100 cm² pr. m eller 10 mm spalte pr. m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger fra tagfod til kip ved bygningsspring ved taghældning > 10 o. 14

15 Taghældning > 10 max 12 m Alternativ i "kip" Ventilationsstuds: 1 stk. a 100 cm² pr. m Alternativ i "kip" m Ventilationsstuds: 1 stk. a 100 cm² pr. m Figur ændret: Dimensioner/arealer af ventilationsåbninger fra tagfod til tagfod ved taghældning > 10 o Ventilation med hætter Ved tage med taghældning under 10 o må der ikke anvendes hætter. Trykforholdene omkring et hus med fladt tag vil typisk se ud som vist på figur i anvisning 30, 1. udgave. Når der ventileres fra stern til stern, vil det gennemsnitlige tryk i taghulrummet stort set svare til det svage overtryk, der er i rummet under taget og der vil være en vekselvirkning mellem over- og undertryk i taghulrummets enkelte områder, afhængig af vindretningen. Ved brug af hætter er der konstant undertryk over hætterne og der er risiko for, at varm fugtig indeluft trækkes op i konstruktionen. Tagventilationshætter har i nogle tilfælde vist sig at være mere skadelige end gavnlige. Er der utætheder i dampspærren, vil taghætterne bevirke en forøget opsugning af rumluft op i tagkonstruktionen, idet det undertryk, der normalt findes over et fladt tag, vil forplante sig ned i taghulrummet og give et sug over dampspærren. 15

16 ISBN nr