Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4)

Transkript

1 Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Ændring af marked 4- afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien på centraler Udkast af 21. marts 2014 INTRODUKTION 1

2 Afgørelse I medfør af 40, stk. 1, og 41, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, (teleloven) samt afgørelse af 19. december 2013 om ændring af afgørelse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4-afgørelsen) med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter (2013-vectoringafgørelsen), træffer Erhvervsstyrelsen følgende delafgørelse: Erhvervsstyrelsen ændrer følgende forpligtelser i marked 4-afgørelsen: Netadgang Forpligtelse til netadgang, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 1, jf. 42, som beskrevet i afsnit 3. Priskontrol Forpligtelse til priskontrol, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 5, jf. 46, som beskrevet i afsnit 3.2. Transparens Forpligtelse til transparens, jf. telelovens 41, stk. 2, nr. 3, jf. 44, som beskrevet i afsnit 3.3. Denne delafgørelse træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog nedenfor. Ikrafttrædelse TDC skal senest den 1. oktober 2014 offentliggøre og indsende opdateret standardtilbud omfattet af denne delafgørelse. Standardtilbuddet skal indeholde en beskrivelse af de tilbudte produkter og ydelser og de dertil knyttede vilkår og betingelser, jf. afsnit 3.3.1, men ikke priser. TDC skal derudover senest syv dage efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2015 offentliggøre og indsende specifikke priser for produkter omfattet af denne delafgørelse og dermed af standardtilbuddet som nævnt ovenfor. TDC skal samtidig med standardtilbuddet senest den 1. oktober 2014 offentliggøre en liste over de centraler, hvor vectoring ikke kan tages i anvendelse, jf. afsnit Derudover skal TDC senest samme dato offentliggøre oplysninger som nævnt i afsnit for hver af de centraler, hvorpå vectoring kan tages i anvendelse. TDC skal fra den 1. oktober 2014 behandle anmodninger fra de alternative teleselskaber om optagelse af nye typer endeudstyr på vectoring whitelisten i overensstemmelse med den i standardtilbuddet fastsatte procedure herfor. TDC kan fra den 1. oktober 2014 varsle brug af vectoring, hvis effektive anvendelse forudsætter en ensidig, koordineret administration af det aktive udstyr, der er placeret på centraler. Varslet kan dog aldrig udløbe tidligere end 1. juli 2015 og vil således som minimum løbe ni måneder. Konkurrencefremmende innovationsperiode TDC er i medfør af marked 4-afgørelsen pålagt en forpligtelse om konkurrencefremmende innovationsperiode jf. telelovens 43, stk. 3. Forpligtelsen medfører, at TDC INTRODUKTION 2

3 mindst seks måneder før lancering af nye eller væsentligt ændrede NGAengrosprodukter skal offentliggøre tilstrækkelige oplysninger til, at alternative teleselskaber kan forberede et udbud baseret på de pågældende engrosprodukter. Nye eller ændrede produkter som følge af opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien er efter Erhvervsstyrelsens vurdering omfattet af en konkurrencefremmende innovationsperiode. Med ovennævnte ikrafttrædelsesbestemmelser har Erhvervsstyrelsen taget selvstændig stilling til, fra hvilket tidspunkt TDC kan tage vectoring i anvendelse. Der vil således ikke blive pålagt en konkurrencefremmende innovationsperiode oveni de anførte ikrafttrædelsesbestemmelser. Med venlig hilsen Helle Bøjen Larsen Kontorchef Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø INTRODUKTION 3

4 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens delafgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: , En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet delafgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der som hovedregel skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet, jf. 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. INTRODUKTION 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hjemmel for delafgørelsen Formål med delafgørelsen Vectoringteknologien De indhentede oplysninger Oplysninger fra TDC TDC s oplysninger om kobbernettet TDC s forslag til afgrænsning af vectoring på centraler TDC s estimat for omkostninger forbundet med opgradering af DSLAM og endeudstyr TDC s forventninger til vectoringteknologien på centraler TDC s vurdering af antal berørte linjer TDC s oplysninger om dækning med kabel-tv-net og fibernet TDC s krav til endeudstyr (CPE-enheder) TDC s ønsker til denne delafgørelse Oplysninger fra de alternative teleselskaber Anvendelse af vectoring på centraler i andre EU-lande Konkurrencesituationen Vurdering af markedet Vectoringteknologiens betydning for markedet Kobbernettet i forhold til kabel-tv-net og fibernet Antallet af berørte linjer på kort sigt Antallet af berørte linjer fremadrettet Adgang til backhaul fra centralen til et punkt mere centralt i nettet Sammenfatning Forpligtelse og begrundelse Forpligtelse til netadgang Netadgang Forpligtelse Begrundelse Migrering Forpligtelse Begrundelse Kompensation Forpligtelse Begrundelse INTRODUKTION 5

6 3.2 Forpligtelse til priskontrol Forpligtelse Begrundelse Forpligtelse til transparens Forpligtelse Begrundelse Revision af denne afgørelse Forholdet til prisafgørelser vedr. VULA Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Liste over centraler, hvor vectoring kan tages i anvendelse. fra TDC til Erhvervsstyrelsen af 9. oktober 2013 med oplysninger om bl.a. anvendelse af ADSL og G.SHDSL sammen med vectoring på centraler. fra TDC til Erhvervsstyrelsen af 31. januar 2014 med oplysninger om bl.a. selskabets ønsker til afgrænsning af små centraler, omkostninger til opgradering af centraler med vectoring samt udskiftning af endeudstyr. INTRODUKTION 6

7 1 Introduktion 1.1 Hjemmel for delafgørelsen Erhvervsstyrelsen har i medfør af telelovens 37 gennemført en markedsundersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og traf på baggrund heraf den 16. august 2012 afgørelse over for TDC på dette marked (marked 4- afgørelsen). Afgørelsen pålægger TDC en række forpligtelser efter telelovens I tillæg hertil har Erhvervsstyrelsen den 19. december 2013 truffet afgørelse over for TDC på marked 4 med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien på fremskudte indkoblingspunkter (2013-vectoringafgørelsen) vectoringafgørelsen giver TDC mulighed for at anvende vectoring på fremskudte indkoblingspunkter og begrænser derfor TDC s forpligtelse til at tilbyde netadgang til delstrækninger, idet udnyttelse af vectoringpotentialet nødvendiggør, at kun ét selskab (TDC) varetager udstyret, som skal anvendes til vectoring, da fordelene ved vectoring ellers vil gå tabt. Alternative teleselskaber er herefter afskåret fra at opstille eget udstyr og dermed fra at anvende kobberinfrastruktur i det pågældende indkoblingspunkt. Da indførelse af vectoring overordnet set ikke må begrænse konkurrencen på telemarkedet, og da alle teleselskaberne så vidt muligt skal have samme fordele ved indførelsen af teknologien i Danmark, er TDC pålagt at tilbyde et virtuelt netadgangsprodukt VU- LA-produktet, der kan erstatte den fysiske adgang til infrastrukturen. Desuden er TDC forpligtet til bl.a. at opgradere fremskudte indkoblingspunkter med vectoring, når konkurrerende teleselskaber indgiver en rimelig anmodning herom. Endelig er der tilknyttet forpligtelser for TDC til at migrere og kompensere berørte forbindelser vectoringafgørelsen giver som nævnt alene mulighed for at tage vectoring i anvendelse på fremskudte indkoblingspunkter. Om anvendelse af vectoring andre steder i nettet centraler fremgår det af afgørelsen: Det er således TDC s opfattelse, at de små centralers overordnede funktionalitet kan sidestilles med fremskudte indkoblingspunkter og derfor har samme mulighed for at udnytte potentialet i vectoring. Erhvervsstyrelsen anerkender, at dette er tilfældet, men finder dog samtidig, at vurderingsgrundlaget for at begrænse de alternative teleselskabers adgang til rå kobber på hele strækninger ved at medtage de små centraler i afgørelsen, på nuværende tidspunkt er spinkelt. Erhvervsstyrelsen kan på baggrund af høringssvarene konstatere, at der også blandt de alternative teleselskaber er interesse for at kunne anvende vectoring på de små centraler. Det er herefter Erhvervsstyrelsens vurdering, at hensynet til såvel TDC som de alternative teleselskaber tilsiger, at styrelsen skaber klarhed og forudsigelighed, for så vidt angår anvendelse af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter, ved at træffe nærværende delafgørelse nu, mens spørgsmålet om anvendelse af vectoring på (små) centraler undergår yderligere analyse og vurdering. INTRODUKTION 7

8 Erhvervsstyrelsen vil derfor i umiddelbar forlængelse af denne afgørelse foretage disse analyser og vurderinger med henblik på en eventuel ny, særskilt afgørelse om anvendelse af vectoring på (små) centraler. Det er styrelsens forventning, at en sådan afgørelse kan notificeres til EU-Kommissionen i løbet af sommer Det bemærkes i den forbindelse, at et udkast til afgørelse vil være genstand for særskilt høring i branchen. Erhvervsstyrelsen har herefter vurderet, at der er behov for at træffe en tillægsafgørelse til marked 4-afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoring på udvalgte centraler. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de data, der ligger til grund for marked 4- afgørelsen, herunder SMP-udpegningen af TDC, fortsat er aktuelle og retvisende. Erhvervsstyrelsen har dog indhentet yderligere oplysninger med særlig betydning for anvendelse af vectoringteknologien på udvalgte centraler, jf. afsnit nedenfor. Erhvervsstyrelsen fastlægger i denne delafgørelse, i hvilket omfang og under hvilke forudsætninger TDC kan undtages fra forpligtelsen til at tilbyde netadgang til rå kobber fra udvalgte centraler. Erhvervsstyrelsen træffer således afgørelse i relation til forpligtelserne om netadgang, transparens og priskontrol, som TDC i medfør af marked 4- afgørelsen er pålagt efter telelovens 41, 42, 44 og 46. INTRODUKTION 8

9 1.2 Formål med delafgørelsen TDC har over for Erhvervsstyrelsen anført, at selskabet er interesseret i at foretage opgraderinger af kobbernettet med vectoring, men at selskabet samtidig ønsker, at de foretagne investeringer i opgradering af kobbernettet med vectoringteknologien sikres i et vist omfang. TDC udtrykte i forbindelse med tilblivelsen af 2013-vectoringafgørelsen ønske om også at kunne tage vectoring i brug på udvalgte centraler, således at alle punkter, der kan få gavn af vectoring, behandles ens, uanset om punktet betegnes som en central eller et fremskudt indkoblingspunkt. I forbindelse med høringen over 2013-vectoringafgørelsen gav de alternative teleselskaber udtryk for interesse i, at vectoring også kan bringes i anvendelse på centraler. Selskaberne har dog samtidig klart tilkendegivet, at interessen afhænger af de nærmere vilkår, der pålægges TDC i den forbindelse, herunder at der stilles et alternativ til rå kobber til rådighed, og at der fortsat sikres mulighed for at opretholde udbud baseret på ADSL og G.SHDSL. Da såvel TDC som de alternative teleselskaber således har vist interesse for, at vectoring tages i brug også på udvalgte centraler, vil Erhvervsstyrelsen med nærværende delafgørelse supplere såvel 2013-vectoringafgørelsen som marked 4-afgørelsen med det formål at sikre dels hensynet til, at TDC kan foretage en opgradering af kobbernettet, dels hensynet til at de alternative teleselskaber fortsat har mulighed for at konkurrere med TDC baseret på adgang til kobbernettet. Formålet med denne delafgørelse er således at sikre, at TDC har incitament til at foretage infrastrukturinvesteringer i det eksisterende kobbernet, så det udnyttes bedst muligt og leverer de højest mulige båndbredder til gavn for slutbrugerne. Indførelse af vectoringteknologien må samtidig ikke begrænse konkurrencen, således at kun TDC får fordelene ved vectoringteknologien og samtidig underminerer de alternative teleselskabers forretningsgrundlag. INTRODUKTION 9

10 1.3 Vectoringteknologien Ved anvendelse af vectoring er der tale om signalbehandling af datastrømmen, som reducerer krydstale mellem trådparrene i et kobberkabel ved i princippet at fratrække det aktuelle støjsignal rettet mod det enkelte trådpar. Ved at anvende vectoring i kobbernettet vil slutbrugerne således fremadrettet kunne opnå højere og mere stabile båndbredder via kobberplatformen. Effekten af vectoringteknologien er størst på korte strækninger, hvilket gør teknologien særligt interessant i fremskudte indkoblingspunkter og visse udvalgte centraler, idet de kobberlinjer, der udgår fra disse punkter, ofte er kortere end de linjer, der udgår fra mere centrale punkter i nettet. Udnyttelse af vectoring forudsætter imidlertid, at alle trådpar med VDSL2 1 i et kabel afsluttes (og datastrømmen signalbehandles) i samme VDSL-DSLAM. Det betyder i praksis, at et enkelt selskab skal stå for varetagelsen af den VDSL-DSLAM, der er placeret i punktet, og at der således ikke kan være placeret andre VDSL-DSLAM i samme punkt. Er der flere selskaber til stede i samme punkt med eget VDSL-udstyr, vil effekten af vectoringudstyret blive stærkt begrænset eller helt forsvinde, da det øvrige udstyr vil forstyrre de forbindelser, der signalbehandles med vectoring. Udnyttelse af vectoringteknologien forudsætter derfor en ensidigt, koordineret varetagelse af den enkelte VDSL-DSLAM og udelukker de facto, at flere teleselskaber kan placere eget VDSL-DSLAM-udstyr i samme punkt. Når der i denne delafgørelse anvendes begrebet vectoring, skal dette begreb forstås bredt. Det vil sige, at delafgørelsen konkret kan fortolkes udvidende til at omfatte andre tilsvarende fremtidige teknologier, der også forudsætter ensidig eller koordineret varetagelse af aktivt udstyr på de udvalgte centraler for at undgå tab af kapacitet i et geografisk afgrænset område. Det er muligt, at der vil blive udviklet teknologier i fremtiden, der overflødiggør den ensidigt, koordinerede varetagelse af den enkelte DSLAM, når vectoringteknologien anvendes. Udvikles sådanne teknologier, vil Erhvervsstyrelsen tage nærværende delafgørelse op til fornyet overvejelse, jf. afsnit 4. 1 Med VDSL2 forstås i denne afgørelse alle VDSL-teknologier med samme karakter som VDSL2, herunder versionsopdateringer af VDSL2. INTRODUKTION 10

11 1.4 De indhentede oplysninger Erhvervsstyrelsen baserer denne delafgørelse på den dataindsamling og markedsanalyse, der dannede baggrund for marked 4-afgørelsen. Derudover har styrelsen baseret delafgørelsen på en række oplysninger, som er indhentet i forbindelse med tilblivelsen af 2013-vectoringafgørelsen. Endelig har styrelsen indhentet yderligere oplysninger med særlig betydning for anvendelse af vectoringteknologien på centraler. Oplysningerne vil blive præsenteret i hovedtræk nedenfor. Der henvises i den forbindelse til følgende dokumenter, der alle er vedlagt som bilag til denne delafgørelse: fra TDC til Erhvervsstyrelsen af 9. oktober 2013 med oplysninger om bl.a. anvendelse af ADSL og G.SHDSL sammen med vectoring på centraler. fra TDC til Erhvervsstyrelsen af 31. januar 2014 med oplysninger om bl.a. selskabets ønsker til afgrænsning af små centraler, omkostninger til opgradering af centraler med vectoring samt udskiftning af endeudstyr. I det følgende henvises der derudover til præsentationer og referater fra møder i VULAforum og underliggende arbejdsgrupper. Dette materiale ligger på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, hvortil der henvises Oplysninger fra TDC Erhvervsstyrelsen har anmodet TDC om en række oplysninger til brug for analysen af anvendelse af vectoring på centraler TDC s oplysninger om kobbernettet TDC har den 4. marts 2014 oplyst, at selskabets kobbernet er bygget op om centraler i Danmark. TDC har derudover fremsendt nedenstående Tabel 1, hvor disse centraler er fordelt efter, om der er indgået en samhusningsaftale med alternative teleselskaber på centralen: Tabel 1: Centraler fordelt efter samhusning Februar 2014 Antal centraler Antal BBR-adresser med kobber Med samhusning Uden samhusning I alt Bemærkninger: Som udgangspunkt er alle adresser med kobber knyttet til ét termineringspunkt, den nærmeste DSL-node, dvs. at selvom kobberlinjen aktuelt er koblet til en central, så henføres den til en fremskudt DSL-node, hvis denne er nærmere. Der er ikke taget hensyn til om der aktuelt er en services på kobberlinjen eller ej. I de fleste centralområder findes én centralbygning, i enkelte findes to. Der findes ca adresser med kobber som ikke er i BBR af disse er knyttet til en central. Da der kun findes få dæmpningsoplysninger om disse ikke-bbr-adresser, indgår de ikke i de efterfølgende beregninger. Kilde: TDC Som det fremgår af tabellen, er der i alt indgået samhusningsaftaler med alternative teleselskaber på 332 centraler, der dækker BBR-adresser med kobber. TDC har i forbindelse med udarbejdelsen af marked 4-afgørelsen oplyst, at det er selskabets plan fortsat at anvende det eksisterende kobbernet i en årrække fremover. TDC INTRODUKTION 11

12 har i den forbindelse oplyst, at selskabet er i færd med at opgradere kobbernettet ved at investere i fremskudte indkoblingspunkter. Den 24. juni 2013 redegjorde TDC for selskabets netudbygningsplaner i en præsentation til arbejdsgruppen om VULA-videreudvikling 2. TDC oplyste her, at selskabet forventer at opsætte ca. 600 fremskudte DSLAM er i hvert af årene 2014 og På baggrund af de hidtidige erfaringer anslog TDC, at der ultimo 2014 vil være fremskudte DSLAM i omkring 500 centralområder med 75 pct. af adresserne i Danmark og omkring 650 centralområder med 85 pct. af adresserne ultimo Efter marked 4- afgørelsen er TDC i disse områder forpligtet til at tilbyde VULA. Endelig oplyste TDC, at de resterende ca. 535 centraler kundemæssigt er meget små og stort set alle har under 400 kunder under 10 db fra centralen. Anvendelse af vectoring fra disse centraler vil derfor, ifølge TDC, betyde, at VULA reelt skal tilbydes i hele landet. Det fremgår af vectoringarbejdsgruppens 3 afrapportering til VULA-forum 4 den 12. marts 2013, at TDC vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL og G.SHDSL. TDC har den 9. oktober 2013 bekræftet over for Erhvervsstyrelsen, at rå kobber fortsat vil kunne anvendes til ADSL og G.SHDSL på centraler, der bliver opgraderet med vectoring, og at shaping ikke er nødvendigt på disse centraler TDC s forslag til afgrænsning af vectoring på centraler TDC har ved flere lejligheder bl.a. i den 9. oktober 2013 og senest på mødet i arbejdsgruppen for VULA-videreudvikling den 14. januar 2014 oplyst, at de nuværende anvendte Alcatel VDSL-DSLAM med vectoring maksimalt kan håndtere en vectoringgruppe på 8x48 porte (384 porte i alt), og at der ikke i Alcatels udviklingsplan er beskrevet en udvidelse af denne størrelse. TDC betragter derfor ca. 400 porte som en teknologisk grænse, der ikke vil flytte sig i overskuelig fremtid. Da effekten af vectoring samtidig aftager med dæmpningen og er minimal ved en dæmpning på 10 db, har TDC, bl.a. i præsentation til VULA-forum den 24. april 2013, foreslået, at vectoring på centraler afgrænses til centraler med under 400 linjer med en dæmpning på under 10 db. TDC har dog ved af 31. januar 2014 gjort opmærksom på, at selskabet ønsker det tidligere anlagte kriterium i form af 400 linjer ændret til 500 BBR-adresser med en dæmpning på under 10 db. Ifølge TDC svarer de tidligere udmeldte 400 linjer til 500 BBR-adresser, idet TDC s erfaring viser, at det er usandsynligt, at der i et dækningsområde er et optag på mere 2 VULA-videreudvikling er en arbejdsgruppe nedsat af VULA-forum, der har til formål at evaluere VULAproduktet samt drøfte behovet for videreudvikling, ændringer, opdateringer m.v. af den tekniske specifikation for VULA. Arbejdsgruppen består af deltagere fra TDC og de alternative teleselskaber (arbejdsgruppen ledes af Telia), mens Erhvervsstyrelsen bidrager med sekretariatsbistand. 3 Vectoringarbejdsgruppen er nedsat af VULA-forum med det formål at belyse de tekniske muligheder og begrænsninger, der er ved anvendelse af vectoringteknologien. I forbindelse med dette arbejde videregiver TDC oplysninger om de tekniske resultater af forsøg med vectoring og andre tilsvarende teknologier. Formandskabet varetages af TDC, mens Erhvervsstyrelsen bidrager med sekretariatsbistand. 4 VULA-forum er etableret som et kontaktforum for aktørerne på telemarkedet med henblik på drøftelser om VULA-produktet. Det primære formål med etableringen af VULA-forum er at sikre et fortsat samarbejde om VULA-produktet, herunder drøftelse af den praktiske brug af produktet og videreudviklingen heraf. Mødedeltagerne i VULA-forum består af repræsentanter fra TDC og fra teleselskaber, der aktuelt eller potentielt aftager produkter på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Erhvervsstyrelsen varetager formandskabet og fungerer som sekretariat for VULA-forum. INTRODUKTION 12

13 end ¾ af de BBR-adresser, som teoretisk kan nås med højere hastighed som følge af ibrugtagning af vectoring. Selv når der regnes med, at et antal porte udnyttes til pair bonding, er det TDC s vurdering, at den teknologiske grænse for størrelsen af en vectoringgruppe på maksimalt 8 gange 48, svarende til 384 linjer, næppe overskrides, hvis antallet af BBR-adresser med en dæmpning på under 10 db til slutbrugerens nettermineringspunkt fra den pågældende central ikke overstiger 500. TDC har oplyst, at anvendelsen af BBR-adresser som afgrænsningskriterium i stedet for linjer sikrer sammenhæng mellem afgrænsningen af centraler og de af TDC indleverede data, hvor der opereres med BBR-adresser og ikke idriftsatte linjer. Erhvervsstyrelsen vil på den baggrund i de følgende afsnit anvende begrebet små centraler om centraler med færre end 500 BBR-adresser med en dæmpning på under 10 db, mens centraler med 500 eller flere BBR-adresser med en dæmpning på under 10 db vil blive betegnet som store centraler. TDC har den 27. februar 2014 fremsendt nedenstående danmarkskort, der viser placeringen af henholdsvis store og små centraler: Figur 1: Placering af små og store centraler Kilde: TDC TDC har desuden oplyst, at der med den anvendte definition er 723 små centraler og 464 store centraler. INTRODUKTION 13

14 TDC har den 4. marts 2014 fremsendt nedenstående tabel, der viser antallet af BBRadresser, der er forbundet til kobbernettet fra små centraler, opdelt efter, om der i det pågældende centralområde er et fremskudt indkoblingspunkt: Tabel 2: Centraler fordelt efter tilknyttet fremskudt indkoblingspunkt Februar 2014 Antal små centraler Antal BBR-adresser med kobber Små centraler med mindst ét tilknyttet fremskudt indkoblingspunkt Små centraler uden et tilknyttet fremskudt indkoblingspunkt I alt Bemærkninger: Som udgangspunkt er alle adresser med kobber knyttet til ét termineringspunkt, den nærmeste DSL-node, dvs. at selvom kobberlinjen aktuelt er koblet til en central, så henføres den til en fremskudt DSL-node, hvis denne er nærmere. Der er ikke taget hensyn til, om der aktuelt er en services på kobberlinjen eller ej. I de fleste centralområder findes én centralbygning, i enkelte findes to. Der findes ca adresser med kobber, som ikke er i BBR af disse er knyttet til en central. Da der kun findes få dæmpningsoplysninger om disse ikke-bbr-adresser, indgår de ikke i de efterfølgende beregninger. Hvor der findes flere centraler i et centralområde, er centralområdet klassificeret efter det totale summen. Kilde: TDC Som det fremgår af tabellen er der etableret fremskudte indkoblingspunkter til 189 af de små centraler, og TDC er derfor som følge af marked 4-afgørelsen forpligtet til at tilbyde VULA i disse områder TDC s estimat for omkostninger forbundet med opgradering af DSLAM og endeudstyr TDC har indleveret en række data til Erhvervsstyrelsen for at illustrere de omkostninger, der er forbundet med indførelse af vectoringteknologien. Indførelse af vectoring indebærer i nogle tilfælde, at det vil være nødvendigt at udskifte eller opgradere DSLAM, ligesom det vil være nødvendigt at opgradere eller udskifte noget endeudstyr (CPE-enheder). DSLAM I forbindelse med tilblivelsen af 2013-vectoringafgørelsen fremsendte TDC den 30. juli 2013 oplysninger om, hvilke omkostninger der er forbundet med opgradering af en DSLAM i et fremskudt indkoblingspunkt med vectoring. TDC har i af 31. januar 2014 oplyst, at selskabet vurderer, at omkostningerne til opgradering af en lille central med vectoring ikke afviger væsentligt fra de tidligere oplyste omkostninger om opgradering af et fremskudt indkoblingspunkt. Dette skyldes, at en opgradering af en lille central med vectoring omfatter de samme elementer som opgradering af et fremskudt indkoblingspunkt. De tidligere oplyste omkostningstal for opgradering af fremskudte indkoblingspunkter er således fortsat retvisende. Ifølge TDC kan der dog for enkelte små centraler, hvor der i dag ikke er VDSL, være behov for en kapacitetsudvidelse af DSLAM en for at skaffe plads til vectoring VDSLlinje- og processorkort, og nogle steder, hvor der er mere end én DSLAM, skal der ske portflytninger for at samle VDSL-linjerne på én DSLAM. Begge forhold vil øge om- INTRODUKTION 14

15 kostningerne, men kun i begrænset omfang. Modsat vil der på disse punkter i sagens natur ikke være VDSL-endeudstyr, der skal udskiftes. Endeudstyr (CPE-enheder) TDC forventer, at der er en del endeudstyr i brug, som vil kunne forstyrre signalbehandlingen og dermed sænke den hastighed, som ellers ville kunne opnås med VDSL2- teknologien, når vectoring tages i brug. TDC har i af 31. januar 2014 til Erhvervsstyrelsen oplyst, at den meget udbredte HGW2-enhed ikke kan opgraderes, mens at det for Fullrates vedkommende vurderes, at det eksisterende VDSL-endeudstyr kun i meget begrænset omfang kan opgraderes. Det indebærer, at TDC (inklusive Fullrate) forventer at skulle udskifte ca enheder, hvis vectoringteknologien tages i anvendelse på alle små centraler. De alternative teleselskaber har et ganske lille antal VDSL-enheder (under 100) tilsluttet (små) centraler. TDC har anført, at selskabet ikke har kendskab til, hvor mange af disse enheder, der kan genanvendes. TDC har endvidere oplyst, at der kan være VDSL-enheder tilsluttet rå kobberlinjer, men at TDC ikke (i alle tilfælde) har oplysninger om de alternative teleselskabers konkrete anvendelse af rå kobberlinjer. TDC har understreget, at det anførte antal CPE-enheder, som skal udskiftes, er estimeret pr. ultimo 2013, og at omfanget af udskiftningerne kan vise sig at blive mindre. Det skyldes, at alle nye VDSL CPE-enheder understøtter vectoring, og eksempelvis TDC leverer ca nye CPE-enheder til slutkunder hvert år. Det er TDC s vurdering, at omkostningerne til udskiftning af endeudstyr ved opgradering af en lille central med vectoring ikke afviger væsentligt fra de tidligere oplyste om omkostningerne til udskiftning af endeudstyr ved opgradering af et fremskudt indkoblingspunkt TDC s forventninger til vectoringteknologien på centraler TDC har om forsøgene med vectoring ved flere lejligheder anført, at vectoring kan muliggøre en opgradering af kobbernettet, der giver en lang række husstande mulighed for højere og mere forudsigelige bredbåndshastigheder. TDC har oplyst, at en opgørelse af antallet af BBR-adresser med en dæmpning på under 5 db er egnet til at give et omtrentligt billede af, hvor mange adresser der med vectoringteknologien forventes at kunne nå båndbredder på op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s upload. Forskellige kabeltyper og andre forhold kan dog ifølge TDC konkret spille en rolle for den hastighed, der kan opnås for den enkelte forbindelse, så angivelserne bør ifølge TDC alene bruges til oversigtsformål. TDC har endvidere oplyst, at effekten af vectoring aftager med dæmpningen og er minimal ved en dæmpning på 10 db. Antallet af BBR-adresser med mulighed for en kobberlinje med en dæmpning på under 10 db giver derfor et billede af det samlede potentiale ved anvendelse af vectoring fra små centraler. TDC har den 4. marts 2014 fremsendt nedenstående tabel, der viser antallet af BBRadresser opdelt mellem store og små centraler: INTRODUKTION 15

16 Tabel 3: Centraler opdelt mellem store og små centraler Antal Antal BBR-adresser Februar 2014 centraler med kobber Små centraler < 500 adresser under 10 db Store centraler, 500 adresser under 10 db Heraf under 10 db Heraf under 5 db I alt Bemærkninger: Som udgangspunkt er alle adresser med kobber knyttet til ét termineringspunkt, den nærmeste DSL-node, dvs. at selvom kobberlinjen aktuelt er koblet til en central, så henføres den til en fremskudt DSL-node, hvis denne er nærmere. Der er ikke taget hensyn til, om der aktuelt er en services på kobberlinjen eller ej. I de fleste centralområder findes én centralbygning, i enkelte findes to. Der findes ca adresser med kobber, som ikke er i BBR af disse er knyttet til en central. Da der kun findes få dæmpningsoplysninger om disse ikke-bbr-adresser, indgår de ikke i de efterfølgende beregninger. Dæmpningsværdien er enten målt direkte fra adressen til termineringspunktet eller estimeret ud fra de kobberfordelere og kabelstykker som koblingsvejen anvender. Kilde: TDC TDC vurderer således, at muligheden for at tage vectoring i brug på små centraler vil medføre en potentiel udvidelse af dækningsområdet for vectoring med BBRadresser, der vil kunne få gavn af vectoring og dermed kunne få adgang til højhastighedsbredbånd via kobbernettet. Som det fremgår af tabellen, har anslået BBR-adresser fra de små centraler en dæmpning på under 5 db. Potentialet ved en fuld anvendelse af vectoring på små centraler er derfor ifølge TDC, at anslået BBR-adresser får mulighed for hastigheder på op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s upload via kobbernettet. TDC har samtidig fremsendt nedenstående tabel, der viser antallet af BBR-adresser, der er forbundet til kobbernettet fra små centraler, opdelt efter om der på den pågældende central er en eksisterende samhusningsaftale. Tabel 4: Små centraler fordelt efter samhusning Antal små Antal BBR-adresser Februar 2014 centraler med kobber Små centraler med samhusning Små centraler uden samhusning Heraf under 10 db Heraf under 5 db I alt Bemærkninger: Som udgangspunkt er alle adresser med kobber knyttet til ét termineringspunkt, den nærmeste DSL-node, dvs. at selvom kobberlinjen aktuelt er koblet til en central, så henføres den til en fremskudt DSL-node, hvis denne er nærmere. Der er ikke taget hensyn til, om der aktuelt er en services på kobberlinjen eller ej. I de fleste centralområder findes én centralbygning, i enkelte findes to. Der findes ca adresser med kobber, som ikke er i BBR af disse er knyttet til en central. Da der kun findes få dæmpningsoplysninger om disse ikke-bbr-adresser, indgår de ikke i de efterfølgende beregninger. Dæmpningsværdien er enten målt direkte fra adressen til termineringspunktet eller estimeret udfra de kobberfordelere og kabelstykker som koblingsvejen anvender. Samhusningsaftaler med datterselskaber til TDC indgår ikke i beregningen Der er ikke set på, hvad operatøren anvender samhusningsaftalen til. INTRODUKTION 16

17 Kilde: TDC Hvis vectoring alene tages i anvendelse på små centraler uden samhusningsaftaler, vil antallet af adresser, der kan få gavn af vectoring, blive reduceret fra til , mens antallet af adresser, der ved hjælp af vectoring kan få hastigheder på op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s upload, tilsvarende falder fra til TDC s vurdering af antal berørte linjer Til vurdering af antallet af berørte linjer ved anvendelse af vectoring på små centraler har TDC den 4. marts 2014 fremsendt nedenstående tabel: Tabel 5: Afsatte rå kobberforbindelse fordelt på store og små centraler Februar 2014 Antal centraler Antal BBR-adresser med kobber Heraf under 10 db Antal afsatte rå kobber-forbindelser Heraf under 10 db Små centraler < 500 adresser under db Store centraler, 500 adresser under 10 db I alt Bemærkninger: Som udgangspunkt er alle adresser med kobber knyttet til ét termineringspunkt, den nærmeste DSL-node, dvs. at selvom kobberlinjen aktuelt er koblet til en central, så henføres den til en fremskudt DSL-node, hvis denne er nærmere. Der er ikke taget hensyn til, om der aktuelt er en services på kobberlinjen eller ej. I de fleste centralområder findes én centralbygning, i enkelte findes to. Der findes ca adresser med kobber, som ikke er i BBR af disse er knyttet til en central. Da der kun findes få dæmpningsoplysninger om disse ikke-bbr-adresser, indgår de ikke i de efterfølgende beregninger. Dæmpningsværdien er enten målt direkte fra adressen til termineringspunktet eller estimeret udfra de kobberfordelere og kabelstykker som koblingsvejen anvender. Rå kobber er (modsat adresserne) henført til aktuelt termineringspunkt, da det kun yderst sjældent vil være muligt at flytte en RK til fremskudt DSLAM, da kun få operatører har samhusningsaftaler på fremskudte! Kilde: TDC Det fremgår af tabellen, at de alternative teleselskaber aktuelt aftager rå kobberforbindelser fra de små centraler, hvoraf 849 forbindelser har en dæmpning på under 10 db og dermed vil blive berørt af brug af vectoring på små centraler. Som det fremgår af afsnit , har TDC oplyst, at selskabet vil anvende vectoring i en form, der kan sameksistere med ADSL og G.SHDSL. Antallet af berørte forbindelser vil derfor være lavere end det totale antal 849 rå kobber-forbindelser med en dæmpning på under 10 db. TDC har i en mail til Erhvervsstyrelsen den 9. oktober 2013 herom anført, at ADSL og G.SHDSL volumenmæssigt fortsat fylder mest på centralerne, hvorfor rå kobberforbindelser vil blive påvirket væsentlig mindre ved små centraler end tilfældet er med delstrækninger af rå kobber fra fremskudte indkoblingspunkter, hvor de fleste forbindelser er baseret på VDSL-teknologierne. Ud over de aktuelt berørte linjer viser tabellen, at en fuld anvendelse af vectoring på små centraler vil betyde, at de alternative teleselskaber fremadrettet bliver afskåret fra at aftage rå kobber-forbindelser til brug for VDSL til BBR-adresser, der har en dæmpning under 10 db og derfor kan være relevante for vectoring. INTRODUKTION 17

18 Hvis vectoring alene tages i anvendelse på små centraler, hvor de alternative teleselskaber ikke har en samhusningsaftale, vil antallet af aktuelt berørte linjer være 0, da de alternative teleselskaber netop ikke har aftaget rå kobberforbindelser fra disse centraler. Samtidig vil antallet af adresser, som de alternative teleselskaber fremadrettet vil være afskåret fra at tilbyde VDSL via en rå kobber-forbindelse, falde fra til BBR-adresser, jf. afsnit TDC s oplysninger om dækning med kabel-tv-net og fibernet TDC har på forespørgsel fra Erhvervsstyrelsen opgjort, i hvilket omfang de BBRadresser, der vil kunne få gavn af anvendelse af vectoring på små centraler, også er eller umiddelbart kan forbindes til henholdsvis TDC s kabel-tv-net og TDC s fibernet. TDC har til illustration heraf den 4. marts 2014 fremsendt nedenstående tabel: Tabel 6: BBR-adresser med mulighed for flere bredbåndsteknologier Februar 2014 Antal BBR-adresser med kobber under 10 db Heraf med mulighed for kabel-tv Heraf med mulighed for fiber Små centraler < 500 adresser under 10 db Store centraler, adresser under 10 db I alt Bemærkninger: Som udgangspunkt er alle adresser med kobber knyttet til ét termineringspunkt, den nærmeste DSL-node, dvs. at selvom kobberlinjen aktuelt er koblet til en central, så henføres den til en fremskudt DSL-node, hvis denne er nærmere. Der er ikke taget hensyn til om, der aktuelt er en services på kobberlinjen eller ej. I de fleste centralområder findes én centralbygning, i enkelte findes to. Der findes ca adresser med kobber som ikke er i BBR af disse er knyttet til en central. Da der kun findes få dæmpningsoplysninger om disse ikke-bbr-adresser, indgår de ikke i de efterfølgende beregninger. Dæmpningsværdien er enten målt direkte fra adressen til termineringspunktet eller estimeret ud fra de kobberfordelere og kabelstykker som koblingsvejen anvender. Det angivne antal adresser med mulighed for kabel-tv viser antal adresser med kobber, som TDC har coax til. Mange flere adresser har adgang til kabel-tv fra andre net. Det angivne antal adresser med mulighed for fiber viser antal adresser med kobber, som TDC har FTTH-fiber til. Mange flere adresser har adgang til fiber fra andre net. Kilde: TDC Som det fremgår af tabellen, kan TDC levere bredbånd via kabel-tv-nettet til af de adresser med en dæmpning på under 10 db, der er tilknyttet en lille central. TDC har samtidig oplyst, at 229 af de adresser har mulighed for at blive forbundet til TDC s fibernet TDC s krav til endeudstyr (CPE-enheder) Ifølge TDC og vectoringarbejdsgruppen er det en forudsætning for, at vectoring kan fungere, at det tilsluttede endeudstyr ikke negativt påvirker kobberlinjerne i de områder, hvor vectoringteknologien anvendes. Som en del af TDC s forpligtelse til netadgang i 2013-vectoringafgørelsen, jf. afsnit , skal TDC udarbejde en såkaldt vectoring whitelist over VDSL2-endeudstyr, der er kompatibelt med vectoringteknologien. Listen skal anvendes i relation til selska- INTRODUKTION 18

19 bets BSA- og VULA-produkter og indarbejdes i TDC s standardtilbud, som offentliggøres på selskabets hjemmeside. For at sikre lige vilkår mellem TDC og de alternative teleselskaber fandt Erhvervsstyrelsen det nødvendigt, at TDC fastsætter rimelige og ikke-diskriminerende procedurer for optagelse af udstyr på vectoring whitelisten og offentliggør oplysninger om de typer af endeudstyr, der må anvendes i områder, hvor TDC anvender vectoring. Baggrunden herfor er, at de alternative selskaber derved på en rimelig og rettidig måde bliver bekendt med, hvilket endeudstyr der kan indgå i områder, hvor vectoringteknologien anvendes. Denne information kan tillige have betydning for de alternative teleselskabers investering i nyt endeudstyr i andre områder. Dertil kommer, at forpligtelsen for TDC til at fastsætte rimelige og ikke-diskriminerende procedurer for optagelse af nyt udstyr på vectoring whitelisten selvstændigt har til formål at sikre, at netop procedurerne ikke bliver en barriere for konkurrencen. TDC har oplyst, at der stilles samme krav til endeudstyr ved anvendelse af vectoring, uanset om der er tale om vectoring på fremskudte indkoblingspunkter eller centraler. Dermed vil TDC s vectoring whitelist ligeledes kunne anvendes ved vectoring på (små) centraler TDC s ønsker til denne delafgørelse TDC har senest i selskabets høringssvar af 30. oktober 2013 i forbindelse med vectoringafgørelsen fremført et ønske om tillige at kunne tage vectoring i brug på små centraler. TDC har konkret foreslået følgende model for regulering af brug af vectoring på centraler: 1. Adgang til at spærre for VDSL2 RK fra små centraler afgrænses til navngivne centraler med max. 400 linier kortere end 10 db udmøntet i liste med de konkrete centraler jf. kriterier for afgrænsning af ikke-vectoring egnede fremskudte trin, 2. TDC pålægges, at indføre i selskabets standardtilbud en liste med navngivne centraler op til 400 linjer, der kan vectoriseres, jf. kriterier i pkt. 1, 3. Vectorisering også efter rimelig anmodning fra 3. part kan kun ske efter frivillig overenskomst med en eventuel RK operatør, der er til stede med VDSL2 på en given central, og som selv ønsker at migrere til vectoriseret VULA, og 4. TDC pålægges videre, at skabe forudsigelighed og transparens ved at indføre i selskabets standardtilbud en liste med 'små centraler', hvor vectoring på forhånd ikke er muligt pga. tekniske forhold. Denne liste berører ikke en konkret vurdering af individuelle 'rimelige anmodninger' om vectorisering af fremskudte punkter, der ikke er optaget på listen. TDC har dog ved af 31. januar 2014 gjort opmærksom på, at selskabet ønsker det tidligere anlagte kriterium i form af 400 linjer, jf. ovenfor, ændret til 500 BBRadresser med en dæmpning på max. 10 db Oplysninger fra de alternative teleselskaber De alternative teleselskaber har i forbindelse med høringen over vectoringafgørelsen anført, at selskaberne er positive over for anvendelse af vectoring på centraler. Samtidig peger selskaberne dog på en række udfordringer, som selskaberne forudsætter adresseret, hvis TDC skal have adgang hertil. INTRODUKTION 19

20 De alternative selskaber anfører således, at det er helt afgørende for dem, at der findes mulighed for at føre trafikken videre fra centralen og længere ind i nettet til et mere centralt placeret opsamlingspunkt. Selskaberne peger i den forbindelse på, at såfremt der ikke tilvejebringes regulerede produkter for infrastrukturadgang til de små centraler, vil kun TDC få konkurrencemæssig gavn af vectoring på centraler. Derudover har Telia og GlobalConnect anført, at der fortsat skal være mulighed for at aftage rå kobberforbindelser med henblik på at producere slutbrugerprodukter baseret på ADSL- og G.SHDSL-teknologierne fra de små centraler, hvor vectoring kan tages i anvendelse. I relation hertil har Telenor anført, at der skal sikres adgang til at opsamle uncontended VULA-trafik direkte på udgangen af TDC s DSLAM på de små centraler (POI0). Endelig har Telenor og Telia fremført ønske om, at også alternative teleselskaber får mulighed for at initiere brugen af vectoring på de små centraler. Således anfører Telia: Hvis der åbnes op for, at TDC skal kunne vectorisere små centraler, må det være en forudsætning, at vectoriseringen af disse ligeledes sker inden for rammerne af den eventuelle prioriteringsordning. I relation hertil anfører Telenor: Ønsker om vectorisering af små centraler bør indgå på lige fod med TDC s og de øvrige selskabers prioriteringer/ønsker til hvilke centraler, der ønskes vectoriseret. Som anført ovenfor (af TDC) har 849 rå kobberforbindelser ud af det samlede tal på 6.067, som aftages af alternative selskaber på de små centraler en dæmpning på under 10 db og er dermed egnede til VDSL. For at illustrere brugen af VDSL- henholdsvis ADSL-teknologierne har Erhvervsstyrelsen indsamlet oplysninger herom fra de tre største aftagere af rå kobberlinjer. Disse tre selskaber har oplyst, at de på nuværende tidspunkt (pr. ultimo februar 2014) anvender henholdsvis 7, 2 og 1 rå kobberlinjer til VDSL-teknologier fra de små centraler. På den baggrund estimerer Erhvervsstyrelsen, at det samlede antal rå kobberlinjer, der anvendes til VDSL-teknologier på de små centraler samlet set for alle alternative selskaber udgør mindre end 100 linjer. Ved angivelse af et antal linjer på mindre end 100 har Erhvervsstyrelsen endvidere taget højde for, at antallet af linjer baseret på VDSL-teknologier eventuelt kan stige fremadrettet Anvendelse af vectoring på centraler i andre EU-lande Erhvervsstyrelsen har undersøgt nærmere, hvorvidt og eventuelt hvorledes andre EUlande har behandlet anvendelsen af vectoring på centraler. Undersøgelsen viser, at blot ét andet EU-land har implementeret vectoring på centraler. Nedenfor præsenteres udvalgte EU-landes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af vectoring på små centraler. Irland Den 31. januar 2013 traf den irske tilsynsmyndighed, ComReg, en afgørelse på marked 4 (og 5), som modificerer forpligtelsen om netadgang til delstrækninger på rå kobber over for Eircom. Afgørelsen indebærer bl.a., at Eircom ikke skal give adgang til delstrækninger af rå kobber på fremskudte indkoblingspunkter, hvor vectoring er udrullet, er nært forestående eller planlagt. Afgørelsen giver ikke mulighed for at anvende vectoring på centraler. INTRODUKTION 20

21 Eircom annoncerede i december 2013, at selskabet ønsker at påbegynde implementeringen af VDSL-teknologien på centraler i 3. kvartal Det kræver dog bl.a. en ændring af den eksisterende frekvensplan for at kunne anvende VDSL-teknologien på centraler. Eircom har endnu ikke ansøgt ComReg herom. Selskabet har heller ikke ansøgt om tilladelse til at anvende vectoring på centraler, men ComReg forventer, at Eircom på et tidspunkt indsender en sådan ansøgning. ComReg har derfor ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvorledes en sådan anvendelse i givet fald skal ske. Italien I Italien er den italienske tilsynsmyndighed, AGCOM, ved at forberede en afgørelse, der giver Telecom Italia mulighed for at anvende vectoring fra fremskudte indkoblingspunkter. Afgørelsen vil ikke omfatte muligheden for at anvende vectoring på centraler. Den primære begrundelse for ikke at tillade brug af vectoring på centraler er, at ingen markedsaktører har vist interesse herfor. Dette skyldes ifølge AGCOM formentlig, at adgangen til rå kobber på centraler er benyttet af mange selskaber. På nogle centraler er der således samhusning med 8-10 selskaber. Det er på den baggrund AGCOM s vurdering, at særligt de alternative teleselskaber på nuværende tidspunkt foretrækker fortsat at anvende en forretningsmodel, der er baseret på ubundtet adgang til rå kobber frem for på VULA. Østrig Den 16. december 2013 traf den østrigske telemyndighed, TKK, en afgørelse på marked 4. Denne afgørelse angiver bl.a. de betingelser, hvorunder A1 Telekom Austria (herefter A1) kan udfase delstrækninger af rå kobber i forbindelse med selskabets udrulning af vectoring. Ifølge markedsafgørelse på marked 4 er vectoring tilladt for A1 på fremskudte indkoblingspunkter. Derudover kan A1 anvende vectoring på alle centraler, hvor intet andet alternativt teleselskab er til stede, dvs. alle centraler, hvor der ikke er afsat ubundtet adgang til rå kobber. Det er dog kun tilladt for A1 at anvende vectoring, hvis VULA tilbydes alternative teleselskaber i det pågældende centralområde. På alle andre centraler, hvor alternative teleselskaber allerede er til stede, er brug af vectoring således ikke tilladt i henhold til markedsafgørelsen. Baggrunden for at tillade vectoring på centraler, hvor der ikke er afsat ubundtet adgang til rå kobber, er at give lov til mere innovation og bedre bredbåndsprodukter (med højere hastigheder) til slutbrugeren på steder, hvor den infrastrukturbaserede konkurrence på centraler har været lav i de seneste år. På alle centraler med vectoring skal det etablerede teleselskab tilbyde VULA til alternative teleselskaber. Såfremt et alternativt teleselskab ønsker adgang til rå kobber på en central med vectoring, er det tilladt for A1 at afvise anmodningen. INTRODUKTION 21

22 2 Konkurrencesituationen Udgangspunktet for vurderingen af konkurrencesituationen i denne delafgørelse er som tidligere nævnt den markedsanalyse, der blev gennemført i marked 4-afgørelsen. Dertil kommer den analyse, der blev gennemført i 2013-vectoringafgørelsen, samt data indhentet i forbindelse med tilblivelsen af nærværende delafgørelse, jf. afsnit Vurdering af markedet Som anført i 2013-vectoringafgørelsen er der fortsat væsentlige udfordringer for konkurrencen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), hvor TDC er den største udbyder. TDC har på kobberplatformen, som er den eneste landsdækkende fastnetinfrastruktur, således en markedsandel på engrosniveau på næsten 100 pct., samtidig med at selskabet på fiberplatformen er den næststørste infrastrukturejer og herudover ejer det største danske kabel-tv-net. For også fremadrettet at kunne levere tidssvarende (højhastigheds-)bredbånd til slutbrugerne via kobbernettet er det nødvendigt at foretage investeringer i opgradering af kobbernettet. Samtidig er et stort kundegrundlag en forudsætning for at kunne skabe en lønsom forretningsplan for levering af (højhastigheds-)bredbånd. TDC er i disse år i gang med en opgradering af kobbernettet dels med nye fremskudte indkoblingspunkter, dels med opgradering af sådanne punkter med vectoringteknologien. Det giver en række konkurrencemæssige udfordringer for de alternative teleselskaber. Disse udfordringer har Erhvervsstyrelsen adresseret med marked 4-afgørelsen og 2013-vectoringafgørelsen. TDC s opgradering af kobbernettet med nye fremskudte indkoblingspunkter og anvendelse af vectoringteknologien medfører, at kobbernettet fortsat i en årrække fremover vil kunne medvirke til at dække den efterspørgsel, der er efter produkter og tjenester hos slutbrugerne. TDC har som ejer af kobbernettet en naturlig interesse i at opgradere kobberplatformen til udbud af højhastighedstjenester en opgradering som de alternative teleselskaber også er interesseret i at benytte til udbud af højhastighedstjenester. De alternative teleselskaber har i en række sammenhænge oplyst, at de fortsat vurderer kobberplatformen sammenlignet med kabel-tv-nettet og fibernettet som værende vigtig og af afgørende betydning for at kunne konkurrere med TDC om at levere (højhastigheds-)bredbånd til slutbrugerne. Et stort kundegrundlag er en forudsætning for de alternative teleselskabers forretningsplan i tilfælde, hvor de måtte ønske at etablere sig med eget udstyr på en central. Dette er særligt en udfordring på mindre centraler, hvortil der er knyttet et begrænset antal BBR-adresser og dermed er et begrænset kundegrundlag. Det betyder, at en lang række centraler vil have for få relevante kobberlinjer til, at de alternative teleselskaber med etablering med eget udstyr vil kunne skabe en lønsom forretningsplan for levering af (højhastigheds-)bredbånd fra de pågældende centraler. Dermed har en række mindre centraler samme konkurrencemæssige karakteristika som de fremskudte indkoblingspunkter, hvor der også er et begrænset antal BBR-adresser tilknyttet. De alternative teleselskaber har haft mulighed for at aftage rå kobber siden 1996, hvor TDC første gang blev pålagt at give andre adgang til brug af kobbernettet. KONKURRENCESITUATIONEN 22