Praktik, 2. årg

Transkript

1 Orientering om praktik : I alt 5 uger placeret i ugerne 50 og 51, 2013 og ugerne2, 3 og 4, 2014 NB: Praktikanterne følger den aktuelle praktikskoles ferieplan - uanset de ovenfor angivne praktikuger! På 2. årg. gennemføres praktikken på samme skole, som på 1. årg. Netstuderende har dog mulighed for at fravige denne regel (se mere herom nedenstående). Praktikskemaet skal tage hensyn til jeres valg af yngste eller ældste årgange (aldersspecialiseringen). Tanken med al praktik er, at man som studerende deltager i et praksisfællesskab, hvor man sammen kan diskutere, reflektere over - og tage stilling til undervisningens mange aspekter. Praktik er et fag der skal læres, og det er vigtigt, at såvel praktikanter som praktikskolen er indstillet på at betragte praktikken med en refleksiv optik, hvor drøftelser af, hvad der er foregået i praksis måske bliver nok så interessant som drøftelser af, hvordan man personligt bedst lykkes med praksis. Omfang og fordeling Praktikken varer 5 uger, og det forventes, at praktikanterne er på skolen svarende til fuld tid, og at praktikskemaets timer fordeles over hele ugen. I de 5 uger er der afsat 10 lektioner pr. studerende; i alt 50 lektioner pr. studerende. Der er afsat 1 vejledningstime pr studerende pr uge. Det forventes, at praktikanterne allerede fra 1. årg. har aftalt kontakten med skolen, og at man som praktikant deltager i møder ud over praktikugerne, er med til forældrearrangementer eller på anden måde kan komme til at gøre sig bekendt med skolens dagligdag. Lærerteam Hvert praktikhold udgør et lærerteam, hvor medlemmerne bruger hinanden i den fælles planlægning, under gennemførelse af undervisningen og ved at støtte hinanden med konstruktiv og kritisk vejledning. Vejledning Vejledningen er et centralt element i praktikken. Der skal være en progression i vejledningen. På 1. årg. har det været en indføring i skole og undervisning. På 2. årg. går vejledningen mere i retning af den studerendes professionsudvikling med vejledning og supervision fra praktiklærerne og undervisere fra læreruddannelsen - for senere på studiet at få karakter af konsulentstøtte. Praktikanten arbejder nu mere selvstændigt. Praktikkens CKF for 2. studieår Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.

2 Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder tests. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktikperiodens fokuspunkter For at kvalificere praktikken og med sigte på at samle informationer og data til eksamen og bacheloropgaven, kan praktikanterne indbyrdes og sammen med lærerne aftale at lægge vægt på følgende mulige fokuspunkter: Overvejelser over hvordan man planlægger Refleksion over lærer-elevforhold Refleksion over sociale relationer Elevmedbestemmelse og faglighed Læring gennem samtale Hvordan evaluere børnenes læring? Undervisningsdifferentiering i praksis Klassens sociale liv Lærerens betydning for relationen Personlig udvikling Overvejelser over hvordan IT er anvendt Specielt for netstuderende: I søger selv en skole, der efter at have orienteret sig om vilkårene tilbyder jer et skema. I mange tilfælde vil der foreligge en aftale om at gennemføre 2.-årgangspraktikken på den skole, hvor I gennemførte praktikken på 1. studieårgang. Generelt for både net- og matrikelstuderende: 1. I skal aftale hvordan og hvornår I møder lærerne omkring klasserne hvordan og hvornår I kommer med i planlægningen af året hvordan og hvornår I mødes med klassens forældre i løbet af efteråret hvordan og hvornår I kan få lejlighed til at gøre observationer af den eksisterende undervisningsparksis hvordan og hvornår I finder materialer hvilke forventninger der er til jeres indsats og hvilke forventninger, I har til praktikskolen hvordan vejledningen og øvrige møder kan foregå 2. I skal udfylde jeres del af disse skemaer, som findes på vores hjemmeside; 1. til Læreruddannelsen (med tydelige navne på skolen og praktikanter) 2. til Praktikskolen (med tydelige angivelser af navne og ønsker) 3. Praktikaftale (som skolen sender til Læreruddannelsen i Nr. Nissum) 4. Beståelsesblanketten (der sendes til læreruddannelen efter endt praktik) 5. Vederlagsopgørelsen (der også sendes til Læreruddannelsen i Nr. Nissum efter endt praktik)

3 6. Børneattesten downloades og udfyldes og afleveres på praktikskolen NB: Husk at aflevere skemaerne de rigtige steder (læs på skemaerne) Skemaerne og andre informationer hentes på hjemmesiden for praktik ved Læreruddannelsen i Nr. Nissum:. Til skolen: 1. Skolen afsøger mulighederne for at kunne tilbyde et skema til de studerende således, at linjefag og øvrige fag kan passes ind. 2. Skolen aftaler møder mellem studerende og lærere omkring årsplaner, inddragelse, forventninger til vejledning osv. osv. Der er afsat honorering for disse møder svarende til 1 praktikdag (3 praktiktimevederlag pr. stud. og 1 vejledningstime pr. hold). 3. Skolen bedes vurdere, hvornår og hvordan der sker en orientering for forældre - og klarlægger, hvordan de studerende inddrages i forældresamarbejdet. 4. Praktiklærerne honoreres i henhold til den aftale, den lokale kommune og lærerforening har indgået. Didaktikrapport og portfolio: På 2. årg. foregår arbejdet med praktikforberedelse og -efterbehandling i psykologi og linjefaget. Det er læreruddannelsens årgangsteam, der beskriver og rammesætter for- og efterbehandlingen af praktikken og som beskriver kravene til didaktikrapporten. Progressionen i dette arbejde følger de centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget praktik i samspil med de aktuelle fag på årgangen. Didaktikrapporten placeres i din åbne portfolio og danner bindeled mellem denne og de næste praktikker og mellem praktikken og dine fag på læreruddannelsen. Via didaktikrapporten gøres indtrykkene fra praktikken til studieområder på læreruddannelsen. Ud fra praktikken og de fokuspunkter, I har valgt samt den logbog, I fortløbende har ført, hentes de optegnelser og observationer, der fører til en begyndende analyse af, hvad læring er. Samtidig med at I opfylder de krav, der stilles fra fagene, kan I vælge at medtænke nogle af følgende områder: elevers udvikling, skolens hensyn til den enkelte, varierede undervisningsformer, familiens betydning for skolegangen, specielle foranstaltninger overfor visse elever, jeres forventning og den faktiske virkeligheden osv., osv. Desuden skal rapporten indeholde overvejelser over planlægningen af undervisning, tilrettelæggelse af stoffet for eleverne, og hvilke muligheder du/i ser for andre måder at kunne gøre det på. I gruppens drøftelser, og mens rapporten skal skrives, er det vigtigt, at I vælger faktiske observationer ud og tager udgangspunkt i nogle af de konkrete oplevelser, I har haft i praktikken. Altså inddrager empiri fra jeres egen praktik. Vurdering og anvendelse Rapporten skal være gennemarbejdet sprogligt og layoutmæssigt (den skal læses af andre!). På henholdsvis linjefagsholdet og i psykologi aftales, hvorledes didaktikrapporten evalueres og inddrages i det videre studium. Rapporten vil kunne skulle indgå i en samlet vurdering af, om din opfattelse af lærerjobbet lever op til de krav, der vil skulle stilles til en kommende lærer. Rapporten lægges på den åbne del af jeres digitale portfolio, så de øvrige på stamholdet og jeres praktiklærere på skolen kan læse med.

4 Ved praktikefterbehandlingen - skal faglige teorier, begreber og modeller sættes i forhold til relevant empiri fra praktikken, og på den baggrund analyseres, hvad der er muligt og professionsetisk rimeligt. Tavshedspligt Husk at I har tavshedspligt, og at alle rapporternes omtalte personer skal holdes anonyme. Mødepligt Der gælder samme regler for dig som for de ansatte lærere på skolen; du skal straks meddele skolens leder, praktiklæreren og dine studiekammerater, hvis du er syg. Mødepligt betyder også, at alle praktikuger skal gennemføres uanset årsagen til et fravær - evt. på et senere tidspunkt. Praktikperioden kan kun godkendes, såfremt mødepligten er opfyldt, og såfremt evt. skriftlige arbejder er afleveret rettidigt og godkendt. Mødepligt gælder selvsagt også til vejledning og div. møder som praktikskolen indkalder til. I løbet af læreruddannelsen skal i alt 24 praktikuger være gennemført og godkendt. Bestået/ikke-bestået Løbende og senest ved afslutningen af praktikken gives der en vejledning til dig/jer om, hvorvidt skolen oplever det betænkeligt eller ikke betænkeligt, at du fortsætter en uddannelse, hvis sigte er at undervise børn. Rådet gives på baggrund af en helhedsvurdering, der tager 2. årgangs praktik-ckf er i betragtning og vurderer som øvrige forhold (stofudvælgelse, samarbejde, fremtræden, elevkontakt, etik, sprog, mm.) - som har betydning i forhold til den studerendes videre uddannelse. Den studerendes præstationer skal hvert studieår bedømmes med bestået eller ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af læreruddannelsen på baggrund af indstillinger fra såvel praktikskolen som læreruddannelsens undervisere og grunder sig på en vurdering af, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever. Hvis en studerende fra praktikskolen indstilles til ikkebestået, indhenter seminariets ledelse en udtalelse fra de af seminariets undervisere, der har haft ansvaret for praktikforberedelse og - efterbehandling. De pågældende tager udgangspunkt i vurderingen af didaktikrapporten (se ovenfor). Ud fra ovennævnte udtalelser meddeler læreruddannelsens ledelse den studerende, om studiet skal afbrydes. Studerende, der får bedømmelsen Ikke-bestået, kan tilbydes én ny praktikperiode. Det kan evt. ske på en anden skole. Kontakt til læreruddannelsen Hver part i samarbejdet mellem skole, studerende og læreruddannelsen indgår med sin faglighed. Kontakterne kan etableres som besøg i undervisning eller/og i den fælles vejledning. De enkelte parter aftaler selv form og forventninger. På hjemmesiden kan man hente inspiration til indholdet af disse møder.

5 Elevforudsætninger Lærerens opgave og ansvar Praktik, 2. årg Praktikledelse Du er altid velkomne til at kontakte praktikleder Henrik Bavnhøj med spørgsmål om både praktiske eller personlige problemer i forbindelse med det at blive lærer. Skriv en mail, ring eller kom på kontoret, som du finder på 1. sal ved at gå op ad trappen ved hovedindgangen. Studenterrådgiver/psykolog Hvis du af den ene eller anden grund oplever at have personlige problemer, der gør at du har svært ved at overskue uddannelsen er du velkommen til at kontakte studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen har tavshedspligt og svarer til at samtale med psykolog. Hvis du vil lave en aftale, så ring på eller skriv til pam@viauc.dk Med venlig hilsen Praktikleder Henrik Bavnhøj CKF for praktik 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.

6 Beskrivelse, analyse, vurdering Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Evaluering af elevernes læring Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervis-ning Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Praktik, 2. årg Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling.