Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Høje-Taastrup Kommune Hjemmepleje/Sygepleje. Værdibaseret personalepolitik. Høje-Taastrup Kommunes grundlæggende værdier: Menneskelighed og positivt livssyn, professionalisme, engagement og helhed. Værdibaseret personalepolitik Sygeplejeprofil som indeholder: Fremtiden udfordringer, sygeplejersken som konsulent, komplekse opgaver og sygeplejens fire funktionsområder: At udføre sygepleje, at planlægge og lede sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Vision: Hjemmeplejen er præget af fleksibilitet, udvikling, tværfaglighed og åbenhed overfor nye udfordringer. IT indgår som en integreret del af arbejdet for at udnytte ressourcerne mest hensigtsmæssig. Høj faglighed, således at sundhedsfremme og forebyggelse indgår som en naturlig del af den helhedsbetjening som borgerne modtager. Hjemmeplejen understøtter den enkelte borger i at fastholde egne ressourcer og initiativ samt mulighed for at forblive i nærmiljøet. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Maya Schrøder Stilling: Leder af sygeplejen adresse:MayaSch@htk.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Inga Andersen Stilling:Uddannelsessygeplejerske adresse:Inga-An@htk.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Sygeplejegruppen består af 4 enheder der har kliniske vejledere som har 1/6 af diplomuddannelsen, samt modulforløb i den kliniske sygepleje. Der er 8 kliniske vejledere som hver især tager ansvar for de studerende og sammen med kollegaerne varetager den kliniske undervisning og vejledning i dagligdagen. Nogen af de kliniske vejledere har været i hjemmeplejen i mange år og er dermed kontinuerlig en del af den sygeplejefaglige udvikling der kontinuerlig foregår i det nære sundhedsvæsen omkring det tværfaglige samarbejde og rehabilitering. Øvrige kliniske vejledere kommer fra sekundær sektor, hvor de har varetaget specialistfunktioner og har en klinisk vejlederuddannelse med sig eller har taget den senere. De kliniske vejledere søger ny viden vedr. pædagogik og vejledning. Deltager i temadage. Afprøver nye vejledningsmetoder og implementere de pædagogiske værktøjer der er beskrevet i modulbeskrivelsen. Analysere og evaluerer studiemiljøet. Faglig og pædagogisk sparring indbyrdes mellem de kliniske vejledere, kollegaerne, den sygeplejefaglige leder, den udannelsesansvarlige og kontaktlæreren fra Metropol. 2 kliniske vejledere har taget kursus i eksamination. Tilknyttede undervisere er sygeplejersker der er specialister indenfor sårbehandling, inkontinens, KOL, diabetes, palliativ pleje og omsorg og undervisning i utilsigtede hændelser og Livskraft et fælles ansvar. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har et tæt samarbejde. Når udannelsessygeplejersken har modtaget antal studerende fra Metropol, aftaler den koordinerende kliniske vejleder hvilke kliniske vejledere der ønsker 6. modul studerende, da vi også modtager 11. eller 12. modul studerende samtidig. Den koordinerende kliniske vejleder planlægger datoen for en formaliserede refleksionsøvelse hvor den 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 studerende har udarbejdet sit skriftlige oplæg til den fastlagte studieaktivitet. Datoen for den interne prøve tilrettelægges. Den uddannelsesansvarlige skriver velkomstbrevene og afholder introduktionsdagen. Planlægger med klinisk vejleder i sundhedsplejen og de forebyggende sygeplejersker at de studerende er i sundhedsplejen i modulets 3. uge. Den uddannelsesansvarlige afholder klinisk vejledermøde x2 /årligt. Ved implementering af nye læringsaktiviteter eller hvis der er pædagogiske udfordringer mødes den uddannelsesansvarlige med de kliniske vejledere eller med den kliniske vejleder der har udfordringerne. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde og bruger hinanden og de øvrige kollegaer omkring den sygeplejefaglige udvikling samt uddannelsessygeplejersken til supervision og sparring omkring pædagogiske tiltag og udfordringer. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: En af de kliniske vejledere afsætter tid til planlægning af undervisning i samarbejde med kollegaerne og de studerende på nogle af de specialistområder som de studerende vil møde. Der planlægges også med fælles formaliserede refleksionsøvelse som den fastlagte studieaktivitet og datoen for intern møde Den kliniske vejleder gør sine tanker og overvejelser når hun har mødt den studerende og haft 1. studiesamtale, læst portfolioen og modtaget den individuelle studieplan. Derefter afsættes tid til kontinuerlig opfølgning og vejledning i forhold til læringsudbyttet for modul 6, den individuelle studieplan, studiesamtaler, gennemlæsning af skriftligt materiale og forberedelse til intern prøve. Individuelt hvor meget tid der bruges udover den tid den kliniske vejleder er sammen med den studerende som er på ca /timer pr. uge afhængig af hvilke andre opgaver den kliniske vejleder også skal varetage hvor den studerende ikke kan deltage, samt den studerendes engagement og fordybelse i egne læreprocesser. Den kliniske vejleder bruger 2-5 timer/ uge, men disse timer tages fra den samlede tid på 15-25/timer pr. uge. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den studerende er kontinuerlig sammen med sin kliniske vejleder den første uge i modulet. I den uge, hvor den studerende kører sammen med sundhedsplejersken og den forebyggende sygeplejerske er de sammen med den studerende i t/uge Herefter vil den gennemsnitlige tid der bruges pr. uge være på ca /timer pr. uge. Der skal være tid og mulighed til at den kliniske vejleder og den studerende fra begyndelsen har fokus på læringsudbyttet i modulbeskrivelsen og opnår et tæt relations arbejde, så den kliniske vejleder sammen med den studerende kan følge op på sygeplejeobservationer og interventioner, så der kontinuerlig er refleksioner og fokus på at lære og udvikler praktisk handlekompetence. Den studerende og den kliniske vejleder finder i fællesskab de vejledningsmetoder og læringsaktiviteter den studerende har udbytte af. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Mange af sygeplejerskerne i afdelingen har taget studiemodul eller diplomkursus f.eks. omkring kroniske lungelidelser, D.M., klinisk udvikling i professionspraksis i relation til mennesker med sår. Palliativ åndelig omsorg med mellemmenneskeligt aspekt og palliation- symptomlindring. Der er undervisning i forebyggelse af utilsigtede hændelsesforløb. Mange af sygeplejerskerne og de kliniske vejledere har erfaring indenfor hjemmeplejen, men det sidste år er der ansat flere sygeplejersker med erfaring fra sekundærområdet, med en specialist uddannelse og med en klinisk vejlederuddannelse. Team af akut sygeplejersker hvor den ene af sygeplejerskerne har en klinisk vejlederuddannelse. Uddannelsessygeplejersken har en diplomuddannelse i vejledning og pædagogiske kompetencer. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Den uddannelsesansvarlige tager kontakt til den koordinerende kliniske vejleder når vi modtager besked fra Metropol om antal af studerende. Den koordinerende kliniske vejleder fordeler de studerende afhængig af ønsker og muligheder. Den daglige kliniske vejleder, som den studerende tilknyttes varetager opgaverne i forbindelse med studiesamtalerne, inddragelse af den individuelle studieplan i tilrettelægningen af opgaverne hos borgerne De kliniske vejledere ser gerne at de studerende bruger deres portfolio og de kliniske vejledere har udbytte af at se, hvilke opgaver den studerende har arbejdet med og hvilke kundskaber der er opnået. Logbog i medicinhåndtering orienteres de studerende om på introdagen af den uddannelsesansvarlige og den kliniske vejleder fortsætter implementeringen på modulforløbet. Den interne prøve varetages af den kliniske vejleder som er eksaminator i samarbejde med kontaktlæreren. De kliniske vejledere, uddannelsessygeplejersken og kontaktlæreren har faglig sparring og opfølgning omkring implementeringen af nye tiltag i den kliniske undervisning. Vi taler om anvendelse af studieaktivitetsmodellen, portfolio og logbog i medicinhåndtering. Ofte er kontaktlæreren med ved den formaliserede refleksionsøvelse op til fastlagt studieaktivitet. Hvis det ikke går som forventet i læringsforløbet kontakter den kliniske vejleder uddannelsessygeplejersken Her forholder vi os til læringsudbyttet for modulbeskrivelsen, rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Sygeplejeuddannelsen og Retningsliner for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds -og Omsorgscenteret i Høje-Taastrup Kommune. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I primærsektoren har vi samarbejde med medarbejderne i hjemmeplejen, medarbejderne på plejecentrene, tværfaglige ressourcepersoner som fysioterapeut, ergoterapeut, demenskoordinator, visitatorer koordinerende sygeplejersker der sørger for udskrivning fra sygehus, akut teamet, de forebyggende sygeplejersker med flere. De praktiserende læger, sygehusene i region Hovedstaden, distriktspsykiatrien og psykiatriske afdelinger i region hovedstaden Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: De sygeplejestuderende kommer i hjemmene hos danske og etniske borgere og her opnås viden og erfaring med kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forhold. Sygeplejerskerne arbejder med sundhedspædagogiske tiltag og forebyggelse hos borgere med kroniske sygdomme med respekt for borgernes normer og værdier. Kroniske sygdomme som hjerte- kar sygdomme, Kol, D.M., gigtsygdomme og psykiske lidelser er patientgrupper hvor den studerende har muligheder for at bruge sine sygeplejeobservationer og sygeplejehandlinger under vejledning og refleksioner med sin kliniske vejleder. Ofte er der udover den aktuelle sygeplejeydelse brug for sundhedspædagogiske tiltag omkring f.eks. rehabilitering, kost, motion og den medicinske behandling, De studerende anvender metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin hos borgere med D.M. med B.S. måling og insulin givning, samt borgere med kroniske lungelidelser der har brug for spray eller inhalationer. Sår behandling, kateterpleje eller anden instrumentel behandling hvor kendskabet til de hygiejniske principper, kommunikation og samarbejde i professionelle relationer er en forudsætning det nære sundhedsvæsen, hvor normer og værdier hos den enkelte borger er meget individuelle. De studerende er med en sundhedsplejerske i 3 dage hvor de ser nyfødte, børnefamilier og evt. tilbud i skolesundhedsplejen med nogle af de udfordringer der kan være og hvilke tilbud der er lovgivningsmæssigt 4

5 og hvordan der sættes ind med forebyggende tiltag. Afsat 1 dag i forlængelse med de 3 dage i sundhedsplejen hvor den studerende er sammen med en forebyggende sygeplejerske, hvor de besøger ældre borger over 75år hvor der er risici forbundet med at være i eget hjem som faldtendens, inkontinens hukommelsessvækkelse, ernæringsproblemer eller ensomhed. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den studerende deltager i et introforløb den første dag hvor vi taler om den politiske organisation og rammerne for sygeplejerske virksomhed og rammerne for sundhedsplejerske virksomhed. Vi taler om E-learingsprogrammet Kvalicare og læringsudbyttet i modulbeskrivelsen, om anvendelse af studieaktivitetsmodellen og den studerendes portfolio. Vi er i gang med at implementerer Logbog i medicinhåndtering. Væsentligt den studerende selv udfylder status arkene for de moduler de studerende har været igennem, så den studerendes kendskab og indsigt i farmakologien bliver synligt. Den studerende er tilknyttet en klinisk vejleder og denne vejleder tager over resten af ugen inden den studerende har 1. teori uge. Den første studiesamtale forventes afholdt i den første uge. 2 uge teori uge. 3. uge med sundhedsplejen og en dag med de forebyggende sygeplejersker. Denne uge slutter med en formaliseret refleksionsseance med den kliniske vejleder i sundhedsplejen. 4.uge skal den studerende sammen med sin kliniske vejleder finde borgere hvor læringsudbytte for modulbeskrivelsen kan indfries. Den kliniske vejleder skal kunne koordinere, vejlede, understøtte, overblik og kunne motivere den studerende for de store sammenhænge og de mange detaljer ved borgerbesøgene som kan omsættes til læring i forhold til læringsudbyttet i modulbeskrivelsen. Den studerende sidder sammen med de øvrige studerende om eftermiddagen, studieunits, hvor en klinisk vejleder er til stede noget af tiden så der er refleksioner/dilemmaer over sygeplejeinterventioner i praksis. Det er også om eftermiddagen, der bliver arrangeret undervisning af specialistsygeplejerskerne. Studiesamtalerne er fastlagte. Løbende opfølgning på læreprocesserne af den kliniske vejleder og den studerende, afhængig af hvordan den kliniske praksis går og hvor den faglige dybde skal være i forhold til læringsudbyttet, samt de sundhedspædagogiske tiltag. Det foregår i dialog med refleksioner mellem den kliniske vejleder og den studerende I slutningen af uge 4 og uge 5 arbejder den studerende med den fastlagte studieaktivitet, hvor udgangspunktet er at finde et fokusområde hos en borger som den studerende har været hos eller kommer hos med et sundhedspædagogisk formål. Ved denne formaliserede refleksionsseance deltager den kliniske vejleder og kontaktlæreren Efter 2. teori uge er der fokus på den interne prøve hvor vejleder og den studerende vælger en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Vejledning til det skriftlige oplæg, de studerende bruger deres kliniske vejleder og deres medstuderende omkring udfærdigelsen af dette inden det skriftlige oplæg sendes. Har den studerende frafald i uddannelsen tales der med det samme om de udfordringer der må være for ikke at imødekomme et stabilt fremmøde og mulighederne for at inddrage studiedage, så den studerende og kliniske vejleder i talesæter fravær tidligt i forløbet, hvis det er en udfordring. Den studerende arbejder tæt sammen med den kliniske vejleder fra om morgenen hvor de sammen planlægger hvilke opgaver den studerende varetager og hvilke borgere den studerende kan se et læringsforløb hos. Den kliniske vejleder og den studerende er sammen hos borgerne om formiddagen hvor der er faglig sparring, refleksioner omkring sygeplejen og de sundhedspædagogiske tiltag i forhold til konkretisering af læringsudbyttet. Daglig praksis nær undervisning, vejledning og guidning hos borgerne. Kontinuerlig refleksion over den sygepleje der iværksættes og udføres iflg. virksomhedens funktionsområder og læringsudbyttet i modulbeskrivelsen. De studerende sætter sig sammen fra kl. 13 hvor de fordybe sig i studier eller reflektere over nogle dilemmaer de har mødt. I gruppen af studerende er der ofte en klinisk vejleder til stede. Der bliver afholdt formaliserede refleksionsøvelser x 2 i forløbet, den sidste op til den fastlagte 5

6 studieaktivitet. Det er også i denne tid om eftermiddagen der tilbydes undervisning af specialistsygeplejerskerne. Den kliniske vejleder guider, giver feed back, stiller refleksive åbne spørgsmål Den studerende udarbejder en individuel studieplan og følge op på denne uge for uge så den studerende og kliniske vejleder ved hvilken litteratur den studerende beskæftiger sig med i forhold til de borgere de kommer hos. Metoderne er kommunikation relationer og samarbejde med kontinuerlige refleksioner over forløbene. De sygeplejestuderende har muligheder for at observere og identificere symptomer på livsstilssygdomme og gennemfører (under observation)dialog med borgeren, livshistorien og opfattelse af sundhed. Sammen med borgeren se hvilke muligheder der er for forandringer og i fællesskab med borgeren sætte mål for samarbejdet, da målet er at støtte borgerens handlekompetence af egen sygdomssituation så borgerne bevarer deres integritet og værdighed. Studerende tilrettelægger, koordinere, udfører og evaluere sygepleje til udvalgte borgere under hensyntagen til den kroniske syges livssituation. Her kan den studerende f.eks. udføre sår behandling, kateterpleje eller stomi. Formidling omkring sundhedsfremmende tiltag med før - under- efter vejledning med opfølgning af refleksioner og dialog omkring det sygeplejefaglige så der er kobling med teori og praksis. Omkring medicin skal de have kendskab til retningsliner for medicinadministration i Høje-Taastrup Kommune og håndbog i medicinhåndtering med udgangspunkt i den studerendes individuelle forudsætninger. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske undervisning tilrettelægges efter nogle dages introforløb, når den studerende har kørt sammen med sin kliniske vejleder hvor den studerende får indblik i den praksisnære virkelighed, derefter er der fokus på 1. studiesamtale. Vigtigt at relationer, kommunikation og samarbejde udvikles mellem den kliniske vejleder og den studerende, så der forhåbentlig udvikles tillid, åbenhed og tryghed i uddannelsesforløbet, da det er væsentligt for den studerendes læreprocesser. I tæt samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende planlægges der med hvilke borgere den studerende kan komme hos, så den studerende kan se den fremadrettede indsats der tildeles borgerne i et rehabiliterende forløb, hvor den studerende selv skal udvikle sin handlekompetence i et konstruktivt samarbejde med den kliniske vejleder, som giver feedback, stiller refleksive spørgsmål og følger op ugentligt på den individuelle studieplan og skriftlige oplæg fra den studerende. Aftaler mellem den kliniske vejleder og den studerende skal overholdes, ved ændringer laves nye aftaler som begge parter er ansvarlige for. Har den kliniske vejleder sygdom og ferie er der en anden klinisk vejleder der tager over, hvilket kræver at den studerende kontinuerlig dokumentere sin viden og færdigheder i den studieplanen og i logbog i medicinhåndtering, så den studerende oplever der er kontinuitet i forløbet. Den studerende kommer i hjemmet tilligemed den kliniske vejleder. Der udføres sygepleje efter kvalitetsstandarderne, den rehabiliterende tilgang med borgerens ønsker og aktuelle behov samt medarbejdernes faglighed og retningslinjerne for Høje-Taastrup Kommune med baggrund i observationer, refleksioner, interventioner i forhold til forskellige pleje og behandlingsforløb og forskellige oplevelser af sygdom og sundhed. Fokus på praksis nær vejledning, Inddragelse af brugere, pårørende og medarbejdere der er involveret i hverdagsrehabilitering 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende er sammen med klinisk vejleder, observere borgerens almene tilstand, analysere og handler på data. Før og efter er der vejledning, refleksioner over borgerens behov og konstruktiv feedback. Den studerende kommer i hjem med en mangfoldighed af nationaliteter, normer og værdier. Herefter tages udgangspunkt i den studerendes personlige og faglige kompetencer ud fra de sundhedspædagogiske opgaver der kan være. Den studerende observerer den kliniske vejleders tilgang til opgaverne, efterfølgende er der dialog og refleksioner over de hverdagsrehabiliterende opgaver og hvordan den studerende vil forholde sig. Kontinuerlig opfølgning fra den kliniske vejleder hvordan den studerende inddrager borgeren, pårørende, andre medarbejder, så borgerens ønsker og behov er i centrum. Den studerende udarbejder skriftligt oplæg omkring en situation med borgerinddragelse i forbindelse med den fastlagte studieaktivitet og den interne prøve. Aftaler mellem den studerende og den kliniske vejleder om tilbagemeldinger og opfølgning på sygeplejehandlinger og sundhedspædagogisk virksomhed i forhold til 6

7 den individuelle studieplan. Begge parter skal udvise åbenhed og tillid så den studerendes styrker afdækkes og der er fokus på læringsudbyttet og hvilke læringsredskaber den studerende har arbejdet konstruktivt med så der kan opnås en progression. De kliniske vejleders erfaring er at det fungere godt hvis den studerende følger den individuelle studieplan uge for uge. Dialog og refleksion over hvilke læringsmæssige udfordringer der kan være, og hvilken teori der kan bruges, så den studerende er mere fokuseret på indholdet i studiedagen Fokus på den studerendes sundhedspædagogiske kompetencer for at udvikle disse ved at være i dialog med borgeren, pårørende, tværfagligt samarbejde og anvende den teoretiske viden, så den studerende kan arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende. For at den studerende får så god en sygeplejefaglig viden med sig og kan kvalificere sin læring i sygeplejeinterventioner skal den studerende anvende studieplan og bruge nogle af de læringsredskaber der er i portfolioen så viden, handlinger og holdninger hænger sammen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende får mange muligheder for selv at planlægge i samarbejde med den kliniske vejleder med hvilke borgere de gerne vil komme hos. Meget væsentligt at den studerende bliver motiveret for modulet i primær sektor, da der sker en stor udvikling i disse år i det nære sundhedsvæsen. Mange studerende har en oplevelse af de skal ud og passe gamle mennesker og bliver derfor overrasket over at se hvilken sygepleje der kan gives i eget hjem, hvor omfattende det kan være, hvor det nære sundhedsvæsen handler om borgere fra vugge til krukke, hvor der ydes sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk handlinger i samarbejde med andre faggrupper. Vi oplever at det er væsentligt at relationerne mellem den studerende og den kliniske vejleder er til stede, at der er mange studerende der formår at være opsøgende og bruge andre kollegaer. Når den studerende er aktiv, engageret og kan strukturere sit arbejde med indhentning af faglig viden sker der virkelig en progression. Er der et godt sammenhold mellem de studerende kan de øvrige studerende være med til at knække teorikoder og få det rette fokus for den studerende der kan være lidt svag. Selvom den kliniske vejleder har forsøgt med forskellige indgange sker der pludselig en aha oplevelse, så vi er meget afhængige af hinanden i et godt studiemiljø. Vi møder den studerende i forventning om at men tager medansvar for egen læring, er ansvarlig, engageret og udviser initiativ til at læringsudbyttet på det enkelte modulforløb bliver så højt som muligt i samarbejde med den kliniske vejleder. At den studerende er ansvarlig for at følge retningslinjerne for Høje-Taastrup Kommune samt rammer og retningslinjer for uddannelsen. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Aktuelle tiltag: Livskraft et fælles ansvar omkring hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune. Ansatte i hjemmeplejen, visitatorer, terapeuter og sygeplejersker. Formålet med proceduren er at sikre der arbejdes systematisk med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen under en samlet betegnelse: Livskraft et fælles ansvar, hvor der er tydelig ansvars - og rollefordeling. Alle forløb skal koordineres med visitator og hjemmepleje/sygepleje og træning. Implementerer demensindsatsen og kvalitetsudvikle demensområdet. Høje-Taastrup Kommune har forpligtiget sig til at arbejde efter Region Hovedstadens Forløbsprogram for demens. Formålet med forløbsprogrammet for demens er at beskrive den samlede tværfaglige og koordinerende sundhedsfaglige og sociale indsats for demens. Ansat 2 demenskoordinatorer som altid er behjælpelige. Styrke genoptræning og rehabilitering af senhjerneskadede. Opgaveglidning omkring det tværfaglige samarbejde med borgerne i centrum. Ansat en konsulent som de studerende altid kan henvende sig til. Sundhedskonsulenter der arbejder med ulighed i sundhed tæt på borgerne i de store boligområder. Temaer som røgfri, bevægelse, fællesskaber omkring tilberedning af mad, ensomhed og aktiviteter i naturen. Lighed i sundhed Sygeplejerskerne arbejder med blandt andet med forebyggelse af fald, inkontinens, KOL og isbar tjekliste Når sundhedscenteret er klar til implementering i driften Rehabiliteringscenter med døgnrehabiliteringspladserne. 7

8 GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Der tages udgangspunkt i modulbeskrivelsen, den studerendes portfolio og 1. studiesamtale, Den studerende udarbejder den individuelle studieplan efter 1. studiesamtale. Der følges kontinuerlig op på den individuelle studieplan med fokus på læringsudbyttet for modulbeskrivelsen. Den kliniske vejleder udvælger i samarbejde med den studerende borgerforløb med kronisk sygdomme som tilhører kategorien folkesygdomme som medfører, at borgerne har brug for sygepleje hvor den sundhedspædagogiske og rehabiliterende indsats er afgørende. Den kliniske vejleder overvejer kontinuerlig hvordan den pædagogiske tilrettelæggelse skal være for at den studerende kan udvikle sine personlige og faglige kompetencer. Dette gøres ud fra de observationer, guidning refleksioner og den faglige sparring der kontinuerlig foregår mellem den kliniske vejleder, kollegaer og den studerende. Opfølgning på den individuelle studieplan og læringsudbyttet ved studiesamtalerne og efter borgerbesøg, hvor den kliniske vejleder reflektere med den studerende. Den studerende og den kliniske vejleder arbejder tæt sammen så den studerendes læring hele tiden udfordres på erfaringslæring, praksislæring og teorilæring. Den studerende skal være observerende, have fokus på borgerinddragelse, ligeværd, kulturelle baggrund, borgerens integritet, kommunikation og samarbejde i professionelle relationer med udgangspunkt i egne praksiserfaringer og koble sin teoretiske viden på. Den studerende uddanner sig til at kunne begå sig i mange forskellige mellemmenneskelige relationer og dermed med kvalificering i sit modulforløb hvor uforudsigelighed og kompleksitet indgår så den studerende udvikler praktisk handlekompetence. Kontinuerlige refleksioner med den studerende så kravene omkring konkretisering af læringsudbyttet uddybes og den fastlagte studieaktivitet bliver så konkret som muligt med borgerinddragelse, hvor der er fokus på sygepleje og sundhedspædagogiks virksomhed. Der bliver tilrettelagt undervisning af vores specialist sygeplejersker i KOL, D.M., sårbehandling og utilsigtede hændelser. Den fastlagte studieaktivitet tager udgangspunkt i en selvoplevet borgersituation med borgerinddragelse De studerende modtager samlet vejledning af en klinisk vejleder omkring vejledning af den skriftlige opgave, indhold og rammer. Den studerendes kliniske vejleder står til rådighed for yderligere vejledning og understøtning af litteratur, teoretisk refleksion og det sygeplejefaglige indhold med fokus på sundhedspædagogisk virksomhed. Den efterfølgende drøftelse sker ved en formaliseret refleksionsgruppe hvor de enkelte studerende fremlægger deres fastlagte studieaktivitet mundtligt med teoretisk refleksion over de kliniske erfaringer. Det er de kliniske vejledere der skiftevis påtager sig denne opgave hvor kontaktlæreren også kan være til stede. Studieunits hvor de studerende sidder sammen nogle timer om eftermiddagen, beskriver og begrunder for hinanden hvilke observationer de har foretaget og hvilke overvejelser de gør sig med udgangspunkt i konkretisering af læringsaktiviteter relateret til læringsudbyttet. Klinisk vejleder tilstede som kan guide og vejlede for at understøtte læreprocesserne i de oplevede situationer med diskussion, analyse og refleksion. Har den studerende personlige eller faglige udfordringer hvor den kliniske vejleder kan se det er en fordel at bruge studiedagene til noget litteratur opfølgning eller i relationer til borgere og samarbejdspartnere, forsøger den kliniske vejleder at motivere den studerende med nogle tilbud som studiedagen kan bruges på I den 3. studiesamtale tages den individuelle studieplan igen op til justering og evaluering samtidig med udvælgelse af et sygeplejeforløb for en borger hvor den studerende har udført sygeplejeinterventioner, så den studerende kan begynde på udarbejdelsen af sit skriftlige oplæg til intern prøve efter vejledning i forhold til modulbeskrivelsen. Den studerende har nogle selvstændige besøg med opfølgning af den kliniske vejleder som kontinuerlig følger op på den studerendes læring, giver konstruktiv feed back og understøtter den studerendes læringsaktiviteter i forbindelse med den sygeplejefaglige problemstilling som er valgt. Efter den interne prøve er afviklet fortsætter den studerende med at udvikle sin handlekompetence og sammen med den kliniske vejleder gennemgå læringsudbyttet så den studerende er sikker på at læringsudbyttet bliver gennemført og godkendt ved sidste studiesamtale. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 8

9 Har den studerende fravær som betyder noget for deltagelsesforpligtelsen er den kliniske vejleder åben overfor at studiedagene inddrages. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Vi er meget opmærksomme på at vi stiller krav til den studerende om at udfylde status arkene i logbogen fra de modulforløb de har været på. Dermed kan den studerende og kliniske vejleder se hvilke områder den studerende har beskæftiget sig med inden og dermed kan de sammen planlægge den studerende studieforløb i forhold til medicinhåndtering. De elementer vi vil bruge er Model for sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering og nogle af de refleksionsspørgsmål der er til modellen. Hvis den studerende kommer hos en borger med D.M. eller KOL, hvor der er sundhedspædagogiske udfordringer er det meget hensigtsmæssigt at den studerende også får indblik i farmakologien. Med udgangspunkt i den studerendes viden og færdigheder vil den kliniske vejleder sammen med den studerende finde metoder, procedurer og redskaber, så læringsudbyttet for modulbeskrivelsen opfyldes. De kliniske vejledere er begyndt at anvender logbog i medicinhåndtering og forsøger at få den studerende til at opnå et ejerskab af logbogen så den følger den studerendes portfolio. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Overvejende medicinsk sundheds og sygepleje med observationsarbejde, kendskab til medicinsk behandling, tværfagligt samarbejde og sygeplejens øvrige virksomhedsområder. Borgerforløb med livsstilssygdomme, komplekse medicinske forløb forårsaget af organlidelser, kroniske lidelser, behandling for cancersygdomme m.m. Præ - og post operative kirurgiske forløb hvor borgeren venter på en indkaldelse til videre behandling eller hvor borgeren udskrevet med behov for individuel sygepleje ud fra det indgreb der har været eller behandling der er igangsat, ofte med ambulant opfølgning Den studerende er sammen med sin kliniske vejleder, observere borgerens almene tilstand, analysere og handler på data. Før og efter er der vejledning, refleksioner over borgerens behov. Den studerende skal forholde sig til at komme i hjem med en mangfoldighed af nationaliteter, normer og værdier. Fokus på den studerendes sundhedspædagogiske kompetencer for at udvikle disse ved at være i dialog med borgeren, pårørende, tværfagligt samarbejde og bruge sin teoretiske viden, så den studerende medvirker til at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. Ved modulets afslutning har den studerende selvstændige besøg, hvor der er fokus på sygepleje- og sundhedspædagogiske opgaver. Den studerende er udstyret med tlf. nr. til klinisk vejleder og sygeplejegruppen. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at udfylde evalueringsskemaerne fra Metropol og udlevere kopi til den kliniske vejleder. Herefter modtager den uddannelsesansvarlige evalueringen, samt den samlede evaluering fra Metropol. Evalueringerne samles og drøftes på møde med de kliniske vejledere. Der afholdes møde x 2/årligt. Ved dette møde drøftes kvaliteten af vores studiemiljø, hvordan forløbene er gået i forhold til den aktuelle hverdag der har været i sygeplejegruppen, de muligheder der er givet de studerende for at kvalificere læringen for dermed at udvikle de studerendes faglige og sundhedspædagogiske kompetencer. 2 x årligt mødes kvalitetssikringsgruppen for de sygeplejestuderende hvor gruppen er repræsenteret med en klinisk vejleder, leder af sygeplejegruppen, udviklingskonsulenten, teamleder fra et plejecenter og uddannelsessygeplejersken. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9

10 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Inga Andersen Titel (er): Uddannelsessygeplejerske Dok. nr adresse (r): Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 10