Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
|
|
- Lotte Mathilde Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse ved hjælp af læringsstile. Morten Stokholm Hansen fra VIA spørger skolelederen, i hvilken grad læringsstile præger undervisningen fire år efter. Magnus, når jeg kigger på jeres hjemmeside, står der ingenting om læringsstile (LS), hvordan kan det være? Ja, vi er opmærksomme på det og det er ofte et af punkterne på ledermøder. Nu skal vi have skrevet noget om det, men der har egentlig aldrig rigtig stået noget. Vi kunne selvfølgelig have lagt artikler og bøger ud. Der har været et kompendium, og vi har informeret forældre rigtig meget, men udadtil har vi ikke gjort så meget, måske synes vi, at vi har været nok i medierne. Udgangspunktet var elevernes trivsel Kan man kalde jer en læringsstilsskole? Nej, men vi er en skole der arbejder med mange måder at lære på. Vi er ikke specielt tro overfor læringsstile, og bruger det ikke systematisk. Vi udvælger og bruger mange elementer fra det, overvejer hvad der er godt. Efter udsendelsen i TV havde vi en pædagogisk weekend med det formål at samle op på vores erfaringer. Hvad skulle den røde tråd være? Og der var mange, der gerne ville arbejde videre med det. Overvejelserne gik på, om og hvordan vi skulle sætte en overligger eller en underligger. Vi blev enige om, at vi to gange om året lavede teamudviklingssamtaler med alle os i ledelsen, og der satte fokus på, hvordan vi synliggør mange måder at lære på. Et projekt Vejle kommune har sat i gang som også handler om fx Cooperative Learning (CL), vilkår for at drive skole, forskellige undervisningsformer, ikke traditionelle etc. Det er allerede en hel del. Normalt skulle det være i to 29
2 Vi bruger ikke læringsstile systematisk. Magnus te Pas er skoleleder på Gauerslund Skole Morten Stokholm Hansen er cand. pæd. og lektor i VIA 30 forløb, hvor man var inde på det, mange måder at lære på, læringsstile etc., men det var egentlig allerede integreret. Mange team havde allerede skrevet det ind i årsplaner, lavet samarbejdsaftaler med børn om at se forskelligheder og praktiserede det allerede. Vi evaluerer bl.a. med God skole ( ), et trivselsprogram med spørgsmål om f.eks. det gode børneliv, hvordan det er at gå i skole, er der sammenhæng imellem det du lærer i skolen og det uden for, trivsel, mobning, får man sovet etc. Vi startede egentligt med at sætte fokus på trivsel. Det blev så til læringsstile, og eleverne går stadig ind to gange om året og klikker på spørgsmålene i God skole. Svarene kan man se, både på elevniveau, på klasseniveau, på afdelingsniveau og på skoleniveau. Vi dunker ikke lærerne i hovedet, for man kan jo også bruge programmet til at sætte fokus på, hvad der kunne arbejdes med og hvad de selv reflekterer over. Eleverne siger, det flytter noget, når de kan komme med forslag og se, at der bliver gjort noget ved det. Lærerne accepterer flere ting end før Vi kan også gå tilbage og snakke med eleverne på en anden måde. Synes du fx undervisningen har været spændende? Ja det er jo lidt floffy, men senere i God skole kommer der et spørgsmål, om du har været med til at gøre den spændende. Det giver et godt grundlag for en samtale med eleverne i forhold til, hvad de selv kan gøre, hvilke emner de selv kunne tænke sig. Et andet spørgsmål handler om, hvorvidt du har kedet dig, men også om hvordan kan du lade være med det, hvad har du selv gjort, hvad har du af muligheder? Det som især har rykket, så kan man kalde det læringsstile eller ej, er at vi accepterer flere ting nu end før. Man må spise og drikke og har man en aftale om det, må man holde en pause i timerne. Det der med at alle skal være med og gøre det samme på samme tid, holder ikke. Vi ved jo, at de falder fra. Man kan tage en lufter uden at spørge læreren, hvis der inden er snakket og lavet aftaler om det. Det samme med at arbejde uden for klassen, rende en tur på sportspladsen, rundt om skolen eller har et time-out-sted med legetøj i de små klasser. Samlet betyder det, at der er flere, der trives og mere individuel tilgang. Højere motivation, men kræver mere tid Hvad mener du er læringsstiles styrker og svagheder? Bortset fra den øgede accept fra lærerne, er eleverne blevet mere opmærksomme på, hvordan de selv lærer. De, der keder sig og ikke gider gå i skole, kan godt se, der er noget at hente, når det bliver mere kreativt og går mere over imod legen. Det, at man begynder at give det accept, får børnene til at vokse og giver dem mere selvværd. Det har også en effekt, at man ved, at ikke alle har brug for det samme. F.eks. er de auditive og visuelle (se- og høre-børn) gode til at motivere sig selv. Hvis man acceptere det, er der mere tid til de andre. En af ulemperne er, at det er meget individuelt.
3 Et spørgsmål handler om, hvorvidt du har kedet dig, men også om, hvordan kan du lade være med det. Det kan være svært nogen gange at nå hele vejen rundt, hvis der er mange forskellige elever, og det kræver meget tid. Undervisningstilbuddet skal være meget varieret. Hvis det f.eks. skal køres som i den amerikanske stil, med fire forskellige spor, der skal lægges ud til børnene, så bliver det svært, også at forberede sig til. Det har vi måttet sande, men vi har en masse materiale, man kan låne. Den største ulempe er den måde, det bliver solgt på. Det er jo ikke meningen, at man skal bruge det hele tiden. Når man skal lære nyt og fremmed stof er det måske ikke så godt, men når man skal træne og samle op, er det godt. Ulemperne er især tiden og materialeomkostninger. Fokus på det individuelle og på samspillet I bruger jo også Cooperative Learning (CL)? Ja, efter det her fandt vi ud af, at det også krævede classroom- management. Man skal have styr på sine elever. CL er meget på bredden, hvor LS er mere på det individuelle. Det havde vi mange diskussioner med LS folkene om. De siger, at det ikke passer helt sammen, det ene er meget individuelt og det andet har fokus på grupper, men de kan godt se, at det virker sammen. Da vi havde Rita Dunn på besøg, syntes hun jo nærmest, det var et fy ord at sige CL, men for vores lærere giver det god mening. Sådan er det jo. Koncepter bliver solgt, bølger af nye ting. I stedet skulle man gribe der, hvor det er godt og passe på, at det ikke bliver for meget i kasser. Den værktøjskasse, man selv har med, er ligeså vigtig, så skal man have nogle værktøjer, der understøtter det. Det er godt med en pragmatisk holdning, hvor begge tilgange jo også understøtter et bredt læringsbegreb, hvor der både er fokus på en individuel tilegnelsesdel og en samspilsdel. En systematiseret form for variation Hvilke tanker gør man sig som leder inden man tager det ind på en skole? Vi havde travlt. Læringsstile er jo ikke noget nyt. Heller ikke på denne skole, flere havde arbejdet med det inden. Man ved jo også mange af tingene, f.eks. at nogle lærer mere ved at bruge deres hænder, f.eks. i sløjd og så er det jo fint, hvis man i denne sammenhæng kan lægge matematik ind i sløjd. Men for mange var det godt at sætte teori og systematik på begreber. LS er både en teori og en systematik, en systematiseret form for variation, hvor man gør ting anderledes og det er en accept af, at der er mange måder at være dygtige på. Samtidig er det en god erkendelse for folkeskolen. I dag er det sådan, at skal man blive dygtigere til dansk, så får man flere dansktimer. For nogle er det jo bare at give dem mere af det, de ikke kan finde ud af. Også de kreative fag har vi arbejdet meget med at få ind i timerne sammen 31
4 Vi accepterer flere ting nu end før. 32 med legen. Men så siger forældre, at de ikke har lavet noget. De er svære at overbevise, da skolen bliver radikalt anderledes. Kortlægger I jeres elever på skema eller lignende, så I ved hvor deres styrker er? Vi bruger et piktogram, hvor man snakker om, hvordan man fungerer bedst. Eleverne er gode til at fortælle. Det er et kortlægningsprogram i forhold til LS, som ikke viser et komplet billede, men viser styrker og svagheder. Men bare fordi man er bedst i et område, kan man godt lære noget i de andre, det ene udelukker ikke det andet. Vi deler ikke børn op efter læringsstile. Metodefrihed er at vælge det gode Går det ud over lærernes metodefrihed, eller kan man sige, at det faktisk kan styrke den ved en pragmatisk tilgang? Ja lærerne har metodefrihed til at vælge noget, der er godt. Hvordan udvikler vi personalet til at finde det, der er godt? For mange er det en lettelse, at vi skal fokusere mere på leg og læring, men hvad er godt, f.eks. i et bogsystem? At vælge det faglige ud og overveje, hvad der er godt for de elever, jeg har, det er jo metodefrihed. Er der en risiko for, at lærerne med indføring af læringsstile lægger mere vægt på faglige tilgange? Ja, præcis, derfor lægger man flere timer ind til f.eks. dansk. Men kommer faglighed kun ud af det boglige? Mange erhvervsfolk er i dag meget meget kreative. Vi kan ikke have et samfund, hvor alle er akademikere, det er der ikke plads til. Det er vigtigt at se og udvikle børn med deres krop. Jeg kan bruge andet end mine øjne og ører, jeg kan også hoppe og danse. Formulerer LS en anden faglighed end den traditionelle? Ja, og testene kommer til kort, da de kun tester noget meget specifikt. Der er noget godt i testene, hvis man bruger dem rigtig. Vi laver f.eks. før- og efter-test: Hvad ved de inden, hvilke mål sætter vi for forløbet, hvad skal vi lære, direkte på processen og indholdet. Det gør noget godt ved den svage elev, at de kan se en løbende udvikling. Det er mere anerkendende, end at de får en dårlig karakter hver gang. Hvorfor skal jeg altid have at vide, at jeg er under middel? Det giver et negativt billede af dem selv, det vidste de jo godt i forvejen. Evalueringen kører på to niveauer: Pisa test, mere faglighed, flest mulige igennem ungdomsuddannelser, og en anden med det hele menneske, kreativitet og inklusion, men den er svær at måle. Vi kan snakke om en hård og en blød diskurs. Selvom vi ved den bløde diskurs også kan give mere læring og faglighed, f.eks. kan mere idræt ændre en hel del. Men vi bliver ved med at snakke faglighed i snæver forstand. Der er ikke så meget prestige i den bløde faglighed, vi vil hellere have nogle faglige læseresultater, der kan fremvise præcist, hvor vi ligger. Eksperiment, men ikke videnskabeligt Er LS et videnskabeligt eksperiment, når Knoop gør det op i procenter, tal, systematik mm? Nej, det Knoop har undersøgt om godt samarbejde og en anden faglighed, det har ikke været videnskabeligt. Det har været et forsøg. Vi har f.eks. ikke fulgt det op over en årrække og har ikke haft nogen kontrolgruppe. Vi kan se, at vi i år har haft gode resultater med afgangsprojektet, men det kan skyldes rigtig mange ting, og året efter kan det være knap så gode. Det handler også om hvilke årgange, der er involveret. Arbejdet har på ingen måde været videnskabeligt, men et eksperiment, der har vist, at med fokus og vilje til at gøre noget andet kan man rykke nogle ting. Og så er der TV, det rykker også. Ingen tvivl om det. Der er gang i den, det smitter af, forældre, der gerne vil være med, kommer og laver materialer og underviser, Vi får samfundet
5 Det der med at alle skal være med og gøre det samme på samme tid, holder ikke. ind i skolen så at sige, det gør jo at eleverne tænker: Der sker noget spændende. Jeg hørte for nylig en elev fortælle, hvad det havde gjort ved hende for fire år siden. En elev, der fortalte om, hvad det betyder for hende, at hun kender sine læringsstile. Hun bruger det ikke hele tiden, men hun ved, hvordan hun skal kompensere for den. Svært at sammenligne skoler Er du forbeholden overfor at ville evidensbasere skoler? Nej, men pædagogik og skolegang er en floffy ting, der er mange meninger. Forskere, der siger det ene og andre forskere, der siger det andet. Der er meget langt fra forskningen i Danmark til gulvet. Vi satser ikke på efteruddannelse, grundet mangel på penge. Udfordringerne er individuelle som skoler: Hvad er rigtigt for os, vores røde tråd, visioner, læringssyn, handler om stedet, konteksten, etc. Derfor er det også svært at sammenligne skoler. Resultater er vigtige for vores egen skole og dets udvikling. I den kontekst er et testresultat vigtigt som en form for evidens, hvis det kan vise, at det går den rigtige vej. Man skal lytte og inspireres af forskningen, men også passe på ikke at lægge for meget i forskningen, da den fortæller noget meget forskelligt. Hvad er den vigtigste erfaring I har haft med LS? Det var en Aha oplevelse, da vi begyndte at se, hvad det er for børn, vi har med at gøre. Jeg kan ikke huske de præcise tal, men 64 % af vores børn ligger i røre og gøre. Resten befinder sig i se og høre. Det er altså de 36 %, vi egentlig laver skole for, med bøger, tavle, samtale og dem, som kan motivere sig selv. Tendensen viser, at det rykker lidt med alderen, men det viser sig, at der stadig er 61 % i røre og gøre fra kl. Det billede er der stadig. Når nu vores undervisere ser det her, så siger de: Ja der er nok noget om snakken, vi skal gøre noget lidt anderledes, måske bare 15 %. Og billedet er ikke enestående for Gauerslund. Så nu har vi mindre af den typiske klasseundervisning, hvor alle laver det samme, og mere hold- og gruppearbejde, kryds på tværs, undervisning, der lægger op til ansvar for egen læring. Det skal der opdrages til. Skolen skal udvikle sig Den største udfordring for skolen i dag? Det er at lave skolen så nærværende, at børn kan se en fordel og et formål med skolen. Jeg vil tro, at 75 % går i skole, som jeg gjorde det. De kommer, laver lektier, vil gerne, men vel omkring 25 % fortæller, at de ikke har lyst til at gå i skole. Helt ned til 3. klasse. Den største udfordring er, hvor vi bruger leg til læring, det kreative, hvor det er spændende, hvor de udfordres og udvikles. Undervisningen skal være anderledes og derfor er vi nødt til som lærere at udvikle os. Ellers får vi nogle tilbagemeldinger, vi ikke kan holde til. 33
S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereIndholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag
Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereElevernes ønsker, Skolereform
Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Fra august 2013 skal alle skoler i Sønderborg Kommune udbyde linjer i udskolingen - det vil sige fra 7. til 9. årgang. På Nørreskov-Skolen
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereTilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd
1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereOpsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning
Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereEvaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008
Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSvarprocent og fordeling
1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:
Læs mereForældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse
Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs merePå Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt
På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering følger løbende op på undervisningsmiljøet i regelmæssige samtaletimer med hele elevgruppen. Samtaletimerne forestås af forstanderparret. Der følges også op på elevernes trivsel
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereHotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereUdarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.
Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereForældremøde nu på den sjove måde
Forældremøde nu på den sjove måde 19. august 2008 Velkommen til forældremøder nu på den sjove måde Formål: Få ideer til hvordan man kan lave anderledes og måske sjove forældremøder, med et fagligt, sagligt
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs merePraktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...
Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereInterview med pigerne
Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereDIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mere